Læsetid 8 min.

’Vi står foran store omvæltninger’

I årtier har økonomen Katarina Juselius gransket de økonomiske datas udvikling. Hun mener, at vi netop nu er på vej til dramatiske forandringer og udfordringer. Men mainstreammodellerne kan ikke se det
Professor Katarina Juselius holdt i fredags afskedsforelæsning på Økonomisk Institut, Københavns Universitet. Med fødselsdato i 1943 er tiden inde til at trække sig tilbage fra universitetsansættelsens formelle forpligtelser – på et tidspunkt hvor noget kunne tyde på, at hun har ret i sit syn på, hvordan økonomiens udvikling bedst kan forstås.

Sigrid Nygaard

2. december 2014

Hun har gransket økonomien i næsten et halvt århundrede. De seneste tre årtier har hun ledt efter en ganske bestemt brik i det store puslespil, som ville kunne forklare de mange vedvarende ubalancer i økonomien. Nu stopper hun. Og ikke uden bekymring for såvel den økonomiske videnskabs som verdens tilstand.

»Der foregår meget store omvæltninger i disse år. Jeg kan se det i de økonomiske data, og vi kan alle se det omkring os. Det er helt klart, at vi er ved at nå grænserne for traditionel vækst,« lyder statusvurderingen.

Professor Katarina Juselius holdt i fredags afskedsforelæsning på Økonomisk Institut, Københavns Universitet (KU). Med fødselsdato i 1943 og status som hørende til den ene pct. mest citerede økonomer i den internationale videnskabelige litteratur – blandt danske økonomer kun overgået af kollegaen og ægtefællen, professor Søren Johansen, KU – er tiden inde for Katarina Juselius til at trække sig tilbage fra universitetsansættelsens formelle forpligtelser. På et tidspunkt hvor noget kunne tyde på, at hun har ret i sit syn på, hvordan økonomiens udvikling bedst kan forstås. Hvilket ikke er det samme som, at hun også bliver lyttet til.

For trods langvarigt bifald efter afskedsforelæsningen er professor Juselius’ forskning uden for den neoklassiske mainstream-tænkning, der dominerer både økonomisk forskning og økonomisk politik, herhjemme som internationalt.

»Min tilgang er empirisk,« siger hun.

Sagt firkantet handler en skillelinje i den økonomiske videnskab om, hvorvidt man skal sætte teorien først eller virkelighedens data først. I dag er den teoribaserede tilgang altdominerende.

»Typisk tager man sin teoretiske model og prøver at presse den ned over data, så det nogenlunde passer. Man ’torturerer’ data lidt for at sikre, at man får det ønskede svar på de spørgsmål, man har stillet.«

Det er således måden, dagens foretrukne, såkaldt generelle ligevægtsmodeller, opererer. De bygger på to simple teoretiske grundantagelser om ’den repræsentative aktør’ og ’de rationelle forventninger’, det vil sige en hypotese om individet som en aktør, der agerer rationelt, hensigtsmæssigt og med fuld indsigt om et marked, der fungerer effektivt. På et sådant selvregulerende marked vil tingene altid bevæge sig mod ligevægt, til det fælles bedste.

Hvis virkeligheden var som denne teoretiske model, havde verden næppe oplevet finanskrisen i 2007, og hvad dermed er fulgt. For så ville markedets aktører have opført sig rationelt og med fuld indsigt om lurende risici for dermed at have sikret, at boligboblen og finanssektoren ikke var blæst ud af kontrol. Sagt på en anden måde: Havde de anvendte generelle ligevægtsmodeller været tæt nok på virkeligheden, ville de have forudset krisens komme og dermed gjort det muligt for politikerne at forebygge den.

At lade data tale frit

Når den teoretiske model således viser sig at være forenklet og ikke passe med virkeligheden, kan man vælge at forkaste den. Eller man kan søge at modificere den ved at bygge nogle ekstra lag på, afspejlende faktorer i virkeligheden. Det er dét, mange mainstreamøkonomer i dag forsøger. F.eks. at få finanssektoren bygget ind i modellen som en form for ’finansiel friktion’, der påvirker bevægelsen mod ligevægt. Forbavsende nok var finanssektoren stort set ikke del af disse modeller før krisen.

Men man kan også vælge en tredje vej. Den som Katarina Juselius valgte for flere årtier siden: Man kan arbejde med afsæt i empiri, altså med udgangspunkt i de faktiske data i økonomien – tallene for arbejdsløshed, inflation, rente etc. – og så undersøge, hvilke teorier der måtte passe med dem. Searching for a theory that fits the data var overskriften på Juselius’ afskedsforelæsning.

»Det handler altså om at lade data tale frit på en videnskabeligt forsvarlig måde. Og jeg har gennem årene foretaget utroligt mange empiriske analyser af data,« fortæller hun.

De første var før den personlige computers æra, så for at undersøge sammenhænge mellem data og teori måtte Katarina Juselius rekvirere tidens mest avancerede softwareprogrammer fra London School of Economics, leveret til KU i en kasse med magnetbånd på én kvadratmeter.

I 1985 udviklede hun og Søren Johansen en statistisk model til håndtering af de mange data, der gjorde det muligt at teste, om en given teoretisk model for økonomiens udvikling faktisk passer med virkelighedens data. De første analyser påviste klart, at den teori, hun på et tidligt tidspunkt sad med, ikke passede.

»Det rejste spørgsmålet, om jeg gjorde noget forkert, eller om teorien var forkert.«

Derefter foregik det møjsommelige arbejde med at sammenholde forskellige varianter af teoretiske modeller med lange tidsserier af data. Ambitionen var – og er – at nå frem til teorier, der passer godt med de empiriske data og derfor er egnede som redskaber for den økonomiske politik

»Jeg fandt desværre, at de fleste varianter af de neoklassiske modeller ikke holder, det vil sige ikke tilfredsstillende kan reproducere de langsigtede datas udvikling. Der var nogle ubalancer i økonomien, som dataserierne afspejlede, men som modellerne ikke kan forklare,« fortæller Katarina Juselius.

Skiftet i 1980’erne

På et tidspunkt i arbejdet med de lange dataserier for dansk økonomi stod det klart for hende, at det var omkring 1983, at ubalancerne blev markante.

»Og det blev klart, at det handlede om finansmarkederne. I stedet for at gøre økonomien mere effektiv og sikre en hurtigere tilpasning til ligevægt, har finanssektoren gjort det modsatte: skabt langvarige, hårdnakkede ubalancer i økonomien. Aktiebobler der bliver større, end de burde i henhold til lige- vægtsmodellerne, arbejdsløshed, der vokser længere, end den burde osv.«

Og når det blev tydeligt i data fra omkring 1983, er det ifølge professoren fordi, det var der, bølgen af liberaliseringer, dereguleringer og globalisering af økonomien tog fart, initieret af Ronald Reagan i USA og Margaret Thatcher i Storbritannien.

»Det blev solgt med budskabet om ’mere velstand, mere beskæftigelse’ – det hele ville blive meget bedre. I øvrigt helt det samme som man netop nu siger om forhand- lingerne med USA om en handelsaftale på tværs af Atlanten. Og jo også det, de neoklassiske teorier og ligevægtsmodeller fortæller: Det hele skulle komme til at køre mere effektivt.«

»Det er der bare ikke noget over-bevisende belæg for. Hvad man tværtimod kunne se i data var, at arbejdsløsheden blev mere vedholdende. Vi fik nogle meget lange arbejdsløshedscykler. Statistikkerne for mange industrialiserede lande viser klart mindre arbejds- løshed i 1960’erne og 70’erne end efter liberaliseringerne. Politikerne reagerede ved at sige, at så må vi sænke skatterne og deregulere endnu mere. Hver gang er den finansielle sektor vokset og uligheden steget.«

Vi er da blevet rigere, målt på BNP?

»BNP er vokset, men BNP er et utrolig dårligt mål for velfærd og lykke. Før dereguleringerne var fagbevægelsen stærkere og kunne sikre lønmodtagerne deres andel af gevinsten ved produktivitetsstigninger. Det synes ikke længere at være tilfældet. Dereguleringer og skattesænkninger er stort set gået til de rigeste – den ene procent.«

Det nye skift

Hvad der, på kanten til pensioneringen, optager Katarina Juselius stærkt, er, at vi netop nu synes at stå i en situation, der ligesom begyndelsen af 1980’erne markerer et voldsomt skift.

»Der foregår meget store omvæltninger i disse år,« siger hun.Ikke mindst klimaforandringerne illustrerer, at grænserne for traditionel vækst er nået eller overskredet, mener hun.

»Man kan jo næsten fra måned til måned se, at der sker foruroligende udviklinger. Hvis vi ikke i tide tager ansvar for det, vi er i gang med i forhold til klimaet, har vi meget, meget store problemer.«

Omvendt ser hun spændende udviklinger i økonomien, hvor både omstillingen til vedvarende energikilder, internettets udvikling og den spirende deleøkonomi kan lede frem mod det, den amerikanske økonom Jeremy Rifin kalder zero marginal costs: Når først vindmøllen er betalt, er strømmen stort set gratis. Mange basale ting kan med denne ny økonomis udvikling blive billigere, hvorfor BNP i løbende priser vil gå ned.

»I traditionel tænkning er det et kæmpe problem, men reelt er det jo det stik modsatte: Folk kan slippe ud af dagens trædemølle og i højere grad beskæftige sig med noget meningsfuldt. Om vi har brug for vækst eller hvilken type vækst, synes jeg ikke diskuteres i tilstrækkelig grad.«

Katarina Juselius kan godt se for sig, at markedet i konsekvens af disse nye udviklinger kommer til at fylde mindre i fremtiden.

»I dag udgør det private marked jo allerede en ganske begrænset del af økonomien. Den offentlige sektor udgør næsten halvdelen af økonomien, og dertil kommer den ufor- melle økonomi, de frivillige orga-nisationers arbejde m.m. Det kan derfor vise sig fuldstændig kata- strofalt, at man stadig bygger på teorier, der ikke repræsenterer hele den økonomi, vi burde interessere os for.«

Usikkerheden

Det, Katarina Juselius føler at have indkredset ved sin empiriske granskning af data, er den økonomiske udviklings fundamentale usikkerhed. De neoklassiske teorier og modeller kan nok identificere risici, som man kan søge at forsikre sig imod, men de har ikke den fundamentale usikkerhed med. Den som i afgørende grad er knyttet til finanssektoren, og som vi på ny har mærket med den nuværende krise.

»Det er klart, at økonomer generelt tænker over dette, men det har ikke givet anledning til fundamental nytænkning, synes jeg. Derimod har det nok givet en opfattelse blandt økonomer af, at alle pludselig skyder på faget, og at man er nødt til at holde sammen og holde stand. Og jeg kan godt forstå fascinationen af de neoklassiske modeller. Hvis alting nu virkelig fungerede sådan, er det jo fantastisk: Man løser og forklarer alting via nogle få strukturelle parametre. Problemet er bare, at verden er langt mere kompleks.«

Det er samme modelfascination, som nobelpristageren Paul Krugman i selverkendelse på standens vegne angreb, da han under krisen i 2009 skrev i New York Times om økonomerne, der har forvekslet modellernes skønhed med sandhed.

»Det har taget mig uendelig lang tid at komme frem til mine resultater,« siger Katarina Juselius.

»Jeg har konstant følt, at der var en puslespilsbrik, jeg bare skal have fat i, endnu et spørgsmål jeg skal finde ud af. Derfor har jeg arbejdet rigtig meget, mange lange aftener og weekender, og ikke givet mig tid nok til de lange diskussioner, jeg burde have taget med mine kolleger. Min eftersøgning er også gået ud over min familie og mine venner. Tilværelsen havde nok været lettere, hvis jeg havde gjort anderledes. Men på den anden side: Havde jeg fået lov at leve mit liv om, havde jeg sikkert gjort præcis det samme.«

Nu bliver hun professor emeritus og løst fra forpligtelserne på universitetet. Der bliver tid til haven, som hun elsker, og sommerhuset i den finske skærgård, off grid med solceller og egen brønd. Men der bliver nok også tid til at udforske endnu et par brikker i det store økonomiske puslespil.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Niki Dan Berthelsen
    Niki Dan Berthelsen
  • Brugerbillede for Peter Møllgaard
    Peter Møllgaard
  • Brugerbillede for Poul Jeppesen
    Poul Jeppesen
  • Brugerbillede for Flemming Nielsen
    Flemming Nielsen
  • Brugerbillede for Jakob Clemen
    Jakob Clemen
  • Brugerbillede for Laurids Hedaa
    Laurids Hedaa
  • Brugerbillede for Tove Lodal
    Tove Lodal
  • Brugerbillede for Lars Jørgensen
    Lars Jørgensen
  • Brugerbillede for Jan Weis
    Jan Weis
  • Brugerbillede for Benjamin Lau Jensen
    Benjamin Lau Jensen
  • Brugerbillede for Søren Roepstorff
    Søren Roepstorff
  • Brugerbillede for Carsten Mortensen
    Carsten Mortensen
  • Brugerbillede for Curt Sørensen
    Curt Sørensen
  • Brugerbillede for John Fredsted
    John Fredsted
  • Brugerbillede for Reda Ammari
    Reda Ammari
  • Brugerbillede for Olaf Tehrani
    Olaf Tehrani
  • Brugerbillede for Carsten Søndergaard
    Carsten Søndergaard
  • Brugerbillede for Nic Pedersen
    Nic Pedersen
  • Brugerbillede for Katrine Visby
    Katrine Visby
  • Brugerbillede for Leif Koldkjær
    Leif Koldkjær
  • Brugerbillede for Jørgen Steen Andersen
    Jørgen Steen Andersen
  • Brugerbillede for Rasmus Kongshøj
    Rasmus Kongshøj
  • Brugerbillede for Robert Ørsted-Jensen
    Robert Ørsted-Jensen
  • Brugerbillede for Steffen Gliese
    Steffen Gliese
  • Brugerbillede for Bodil Waldstrøm
    Bodil Waldstrøm
  • Brugerbillede for Michal Bagger
    Michal Bagger
  • Brugerbillede for Jakob Lilliendahl
    Jakob Lilliendahl
  • Brugerbillede for Mihail Larsen
    Mihail Larsen
  • Brugerbillede for Tue Romanow
    Tue Romanow
  • Brugerbillede for morten Hansen
    morten Hansen
  • Brugerbillede for Merete Jung-Jensen
    Merete Jung-Jensen
  • Brugerbillede for Rune Petersen
    Rune Petersen
  • Brugerbillede for Olav Bo Hessellund
    Olav Bo Hessellund
  • Brugerbillede for Anne Eriksen
    Anne Eriksen
  • Brugerbillede for peter fonnesbech
    peter fonnesbech
  • Brugerbillede for Jens Falkesgaard
    Jens Falkesgaard
  • Brugerbillede for Stig Bøg
    Stig Bøg
  • Brugerbillede for Torben Arendal
    Torben Arendal
  • Brugerbillede for Torben Selch
    Torben Selch
  • Brugerbillede for Philip B. Johnsen
    Philip B. Johnsen
  • Brugerbillede for lars abildgaard
    lars abildgaard
  • Brugerbillede for Jørn Vilvig
    Jørn Vilvig
  • Brugerbillede for Marianne Rasmussen
    Marianne Rasmussen
  • Brugerbillede for Marianne Christensen
    Marianne Christensen
  • Brugerbillede for randi christiansen
    randi christiansen
  • Brugerbillede for Ib Jørgensen
    Ib Jørgensen
  • Brugerbillede for Ejvind Larsen
    Ejvind Larsen
  • Brugerbillede for Steen Sohn
    Steen Sohn
  • Brugerbillede for Kristian Rikard
    Kristian Rikard
  • Brugerbillede for Ingrid Uma
    Ingrid Uma
  • Brugerbillede for Per Torbensen
    Per Torbensen
Niki Dan Berthelsen, Peter Møllgaard, Poul Jeppesen, Flemming Nielsen, Jakob Clemen, Laurids Hedaa, Tove Lodal, Lars Jørgensen, Jan Weis, Benjamin Lau Jensen, Søren Roepstorff, Carsten Mortensen, Curt Sørensen, John Fredsted, Reda Ammari, Olaf Tehrani, Carsten Søndergaard, Nic Pedersen, Katrine Visby, Leif Koldkjær, Jørgen Steen Andersen, Rasmus Kongshøj, Robert Ørsted-Jensen, Steffen Gliese, Bodil Waldstrøm, Michal Bagger, Jakob Lilliendahl, Mihail Larsen, Tue Romanow, morten Hansen, Merete Jung-Jensen, Rune Petersen, Olav Bo Hessellund, Anne Eriksen, peter fonnesbech, Jens Falkesgaard, Stig Bøg, Torben Arendal, Torben Selch, Philip B. Johnsen, lars abildgaard, Jørn Vilvig, Marianne Rasmussen, Marianne Christensen, randi christiansen, Ib Jørgensen, Ejvind Larsen, Steen Sohn, Kristian Rikard, Ingrid Uma og Per Torbensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Steffen Gliese

Forskere, der sætter teori før empiri, skal have et spark ud af universitetet.

Liliane Murray, Charlotte Ardal, Anders Kristensen, Laurids Hedaa, Michael Reves, Tove Lodal, Jan Bruun, Torben K L Jensen, Peter Jacobsen, Reda Ammari, Carsten Søndergaard, Rasmus Kongshøj, Birger Johansen, Einar Carstensen, Lene Christensen, Henrik Klausen, morten Hansen, Sven Elming, peter fonnesbech, Jens Falkesgaard, Mads Kjærgård, Anne Eriksen, randi christiansen og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kurt Nielsen

»BNP er vokset, men BNP er et utrolig dårligt mål for velfærd og lykke.

Nå, det er det økonomerne er optaget af at måle og forudsige. Så må det da komme bag på en del af dem, at økonomi er et ufatteligt dårligt redskab at tage udgangspunkt i.

Nåh, men hvad? Der er nu ikke noget, der som en god teori kan få sat virkeligheden på plads en gang for alle!

Lene Christensen, Anne Eriksen, Torben Nielsen, Ejvind Larsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
Lise Lotte Rahbek

Økonomisk puslespil?

Det ville jo betyde, at alle brikkerne var tilstede fra starten af og bare slulle lægges ind på de rette pladser, for at man endeligt ville kunne se det samlede billede.
Sådan tror jeg ikke det fungerer.
Det irratioenelle og uforudsigelige element kan ikke være en del af et puslespil, men af det vi alle frygter: Et gigantisk 'maskinrum', hvor runde brikker forsøges hamret ned i trekantede og kegleformede felter.

Torben Selch, Laurids Hedaa, Nille Torsen, Reda Ammari, Lene Christensen, Jakob Lilliendahl, morten Hansen, Anne Eriksen, Torben Nielsen, Ejvind Larsen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kristian Rikard
Kristian Rikard

Jeg er helt enig i, at det store spøgelse i de klassiske modeller har været finanssektoren,
som er blevet behandlet nærmest "stedmoderligt".

Michael Reves, Per Torbensen og Nic Pedersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kurt Nielsen

Kristian Rikard

Jeg er helt enig i, at det store spøgelse i de klassiske modeller har været finanssektoren,
som er blevet behandlet nærmest "stedmoderligt".

Ja, ikke? hvor er det synd for dem.

Brugerbillede for Leo Nygaard

Det er som om (uden på nogen måde at være fagmand), at økonomer tager fejl af redskab og opgave.
De står i styrehuset og konstaterer, hvor det førerløse skib sejler hen.
Styrmand og kaptajn sidder og spiller kort og ta`r sig en fadøl

Michael Reves, Reda Ammari, Kurt Nielsen, Jakob Lilliendahl, Dennis Berg, Jens Falkesgaard, Per Torbensen, Bill Atkins, Anne Eriksen, Steffen Gliese, Ejvind Larsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
Lise Lotte Rahbek

Leo Nygaard
Heh. - og rorgængeren ser sit snit til at ta' sig en lur på dækket. mens det går hedt for sig i officersmessen, hvor de fylder sig med hovmesterens bedste varer.

Hans Sturesson, Reda Ammari, Kurt Nielsen, Jakob Lilliendahl, Dennis Berg, Jens Falkesgaard, Bill Atkins, Anne Eriksen, Torben Nielsen, Ejvind Larsen og Leo Nygaard anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ib Jørgensen

Kunne det tænkes, at den brik Katarina mangler, er sammenhængen mellem arbejde og produktion af livsnødvendige goder ? Stadigt færre er beskæftiget her, hvorfor masserne bliver nødsaget til at slå kolbøtter for penge for at få del i livsnødvendighederne. Og kolbøtter bliver man tosset i hovedet af, hvis det fortsætter dag ud og dag ind.

Arne Kruse Nielsen, Annette Hjort Knudsen, Michael Reves, Reda Ammari, Carsten Søndergaard, Kurt Nielsen, Rasmus Kongshøj, Helmut R., Jens Falkesgaard, Bill Atkins, Anne Eriksen, Steffen Gliese og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for olivier goulin

@Peter

Forskere, der sætter teori før empiri, skal have et spark ud af universitetet.

Jeg håber du her kun tænker på økonomi og andre samfundsvidenskaber.

For hvis du havde anlagt samme holdning til naturvidenskaberne, så ville vi være mindst et par hundrede år bagud i erkendelse.

Teoridannelser er helt fundamentale for megen videnskab, men naturligvis rummer de også altid faren for 'misbrug'.

/O

Eva Glæsner, Morten Pedersen, Jan Bruun, Morten Jespersen, Peter Jacobsen, Frank Hansen, Einar Carstensen, Evald Mehlsen, Kristian Rikard og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for randi christiansen
randi christiansen

Hug en hæl og klip en tå - så ved vi nok, hvordan det gå
Altså lige bortset fra dem der lader sig bestikke af neoliberalisternes stratenrøver teorier.
Endelig ik se skoven for bare træer - så ville man nemlig få øje på det indlysende at : privatkapitaliserer og konkurrerer man indbyrdes om fællesejet, naturgrundlaget, får man ikke en overordnet hensigtsmæssig ressourcestyring, men reptilhjerneadfærd, undergravning af samfundsordenen (roms forfald var præget af adelens, den 1%'s, eksklusive ejerskab til samfundsværdierne) og udpining af eksistensgrundlaget.
Tak til katarina juselius for hendes ihærdige og vedholdende indsats for at levere empiri som modstykke til det bedrag, der introduceredes med extra styrke i startfirserne, og som på uforståelig vis har fået lov at hærge siden. En samfundsuorden > konkurrencesamfundets asociale 'først til mølle' princip, der så tydeligt ikke fungerer men tværtimod er direkte ødelæggende på alle miljø-og socioøkonomiske parametre - en suicidal aktion på vegne af hvem?

Charlotte Ardal, Poul Jeppesen, Laurids Hedaa, peter fonnesbech, Benjamin Lau Jensen, Peter Jacobsen, Reda Ammari, jens wolff, Ib Hansen, Einar Carstensen, Lene Christensen, Jens Falkesgaard og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for René Skov

@ Oliver

Et stort problem i faget økonomi er vel netop, at økonomi behandles som en naturvidenskab - eksemplificeret ved 'rational choice'-vinklen og utopien om fuldkommen konkurrence? At man har antaget, at alle mennesker orienterer sig efter nytte- og profitmaksimeringsideologien, når virkeligheden er ganske anden.

Ps. Jeg er sikker på, at Peter Hansens kommentar ikke bør opfattes som en fatwa mod teoridannelser. Kommentaren skal formentlig forstås i sin kontekst.

Charlotte Ardal, Søren List, Laurids Hedaa, Torben K L Jensen, Nille Torsen, Søren Roepstorff, Kim Houmøller, Peter Jacobsen, Reda Ammari, Carsten Søndergaard, Kurt Nielsen, Rasmus Kongshøj, Birger Johansen, Einar Carstensen, Lene Christensen, Jakob Lilliendahl, Henrik Klausen, morten Hansen, Jens Falkesgaard, Anne Eriksen, Michael Kongstad Nielsen, Janus Agerbo og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for John Rohde Jensen
John Rohde Jensen

Professor Katarina Juselius karriere og afskedsforelæsning er en stor sønderlemmende kritik af økonom faget som det praktiseres i dag. Hun siger med rene ord, at kejseren ikke har en trævl på kroppen.

Det er et kolosalt problem for faget, men et betydeligt større problem for samfundet.

Vores samfund er i disse år utroligt fokuseret på, hvad økonomer siger. De er blevet ophøjet til en slags naturvideskabsmænd og har fået lov til at lede os ud fra deres version af sandheden. F.eks. Corydon og hans regnedrenge.

Nu viser det sig at de ikke har en trævl på kroppen og styrer i blinde ud fra nogle bekvemme antagelser tilsat en neoliberal filosofi. Det er et kæmpe problem at vi i den grad har fravalgt politik og givet magten til denne samling svindlere. Nødvendighedens politik er en stor løgn fra deres side.

Dette er i virkeligheden den største demokratiske udfordring som vi står overfor. Politikerne må til at lede landet igen.

Ole Christiansen, Lars Dahl, Charlotte Ardal, Thorbjørn Thiesen, Anders Kristensen, Michael Reves, Torben K L Jensen, Preben Bollerup, Søren Roepstorff, Benjamin Lau Jensen, Kim Houmøller, Peter Jacobsen, Reda Ammari, Kurt Nielsen, Einar Carstensen, Steffen Gliese, Bodil Waldstrøm, Lene Christensen, Jakob Lilliendahl, Britta B. Hansen, morten Hansen, Jens Falkesgaard, Anne Eriksen, Torben Arendal, Per Torbensen, Britt Kristensen, Michael Kongstad Nielsen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Britt Kristensen
Britt Kristensen

Katarina siger, at det var i 1983, ubalancerne blev markante. Det handlede om finansmarkederne, som skabte langvarige hårdnakkede ubalancer i økonomien. Arbejdsløsheden voksede, aktieboblerne blev større, end de burde i henhold til ligevægtsmodellerne.
Ifølge professoren var det i 1983, bølgen af liberaliseringer, dereguleringer og globalisering af økonomien tog fart - initieret af Ronald Reagan og Margaret Thatcher i henholdsvis USA og Storbritanien. "Mere velstand mere arbejde" lød budskabet, som der ikke var belæg for. Der var helt klart mindre arbejdsløshed i 60erne og 70erne end efter liberaliseringerne.
De tåbelige politikernes reaktion: "Vi må sænke skatterne og deregulere endnu mere". Resultat: Den finansielle sektor er vokset og uligheden steget. Hver gang!!!
Før hele denne katastrofale misére var fagbevægelsen stærkere og kunne sikre lønmodtagerne deres del ved produktivitetsstigningen. Nu ser vi, at dereguleringer skattesænkninger stort set er gået til de rigeste - den ene procent.
I England hader de stadig Thatcher. Da hun blev begravet kom de rasende lønmodtagere og demonstrerede deres vrede. Personligt har jeg ikke tilgivet hverken Nyrup eller Mogens Lykketoft deres iver med at hoppe med på privatiserings-bølgen. Siden dengang er det bare gået derud af eller rettere nedad med vores samfund. Vi må vel snart have nået bunden, så revolutionen omsider kommer.

Hans Paulin, Poul Jeppesen, Thorbjørn Thiesen, Laurids Hedaa, Michael Reves, Mads Bech Madsen, Toke Andersen, Torben K L Jensen, Søren Roepstorff, Reda Ammari, Kurt Nielsen, Rasmus Kongshøj, Einar Carstensen, Steffen Gliese, Lene Christensen, Torben Arendal og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for randi christiansen
randi christiansen

Altså nogen intelligente politikere, john rohde - ikke de svagpissende lemminger som pt er i overtal i vort skindemokratiske pengestyre.

Torben Nielsen, Preben Bollerup, Kim Houmøller, Kurt Nielsen, Rasmus Kongshøj, morten Hansen, Dennis Berg og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for odd bjertnes

Politikerne må til at lede landet igen ... ?
Det tør de ikke. Såvel socialistiske, liberale og nu også relevant i Danmark jo, islamiske, 'internationaler' har ganske megen magt de ikke bare lige kan se bort fra.
At de selv har bedt om det det er endda tvivlsomt. Vælgerkravet på venstrefløjen eksempelvis er stadig ganske overvejende 'international konventionel tænkning' - og på andre fløje 'værdiernes frie bevægeligheder'. Der er meget at revurdere.

Brugerbillede for olivier goulin

@René

Ja, jeg mener også det er dér, at kæden hopper af.

Denne forblændelse af den naturvidenskablige metode går langt tilbage; mindst hundrede år.
Samfunds- og humanvidenskaberne har så at sige kigget misundeligt på fysikkens og kemiens succesfulde brug af differentialregning siden Newton, og tænkt: "Det må vi også kunne bruge".

Men ligeså storslået og potent matematikken er i beskrivelsen af dynamiske systemer, ligeså forførisk og farlig kan den være i de forkerte hænder. Og ikke kun forskerne lader sig forføre. Alle andre, som forstår endnu mindre af den videnskablige process og præmisserne, der har ført frem til resultatet, lader sig også besnære af de matematiske formler, som undertiden kan dække over ren spekulation.

/O

Laurids Hedaa, Toke Andersen, Niels Engelsted, Torben K L Jensen, Peter Jacobsen, Carsten Søndergaard, Rasmus Kongshøj, Einar Carstensen, Lene Christensen, Jakob Lilliendahl, Steffen Gliese, morten Hansen, Lise Lotte Rahbek, Sven Elming og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for peter fonnesbech
peter fonnesbech

"Det er lidt med de økonomiske teorier som politiske partiprogrammer."

I en en ideel verden med de rigtige flertal på plads , ja, så skal alt nok blive godt.

Men den ideelle verden eksisterer kun i teorien.

Per Torbensen, Nic Pedersen og Jakob Lilliendahl anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for John Rohde Jensen
John Rohde Jensen

@olivier goulin

Problemet er ikke så meget den videnskabelige metode. Problemet er den måde som den bliver misbrugt på.

Økonomerne er ude af stand til at lave kontrolerede videnskablige forsøg med kontrolgrupper osv. Derfor er det umådeligt svært for dem at arbejde videnskabligt da de udelukkende kan arbejde med historiske data, teorier og modeller. Det er så her at kæden hopper af. De er så forelskede i deres matamatiske modeller, at de ikke vil erkende at de ikke passer på data. Det er videnskablig uredelighed på Penkova niveau.

Det som økonomerne reelt laver er at bygge en model ud fra teorier og antagelser, ignorere at den ikke passer på historiske data og derefter frejdigt påstår at den kan forudsige fremtiden. Mange af antagelserne kan ikke engang klare grinetesten. Rent humbug.

Thorbjørn Thiesen, Laurids Hedaa, Toke Andersen, Søren Roepstorff, Kurt Nielsen, Einar Carstensen, Lene Christensen, Jakob Lilliendahl, Henrik Klausen, Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek og Sven Elming anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for ulrik mortensen
ulrik mortensen

Follow the duck, not the theory of the duck. (William C. Charlesworth)

Peter Taitto, Torben K L Jensen, Anne Eriksen, Torben Selch, Jakob Lilliendahl, Henrik Klausen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for randi christiansen
randi christiansen

Alle gode gange .... hvad ? Fonnesbech, på et tidspunkt må det da være feset ind under tænkehatten og være blevet en del af menneskehedens dna og kollektive hukommelse, at samarbejdets synergieffekter er så langt mere profitable og funktionelle for alle end privatkapitalisering og indbyrdes konkurrence om fællesejet, naturgrundlaget. Må vi håbe.

peter fonnesbech, Reda Ammari og Britt Kristensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Engelsted
Niels Engelsted

Peter Hansen:
Forskere, der sætter teori før empiri, skal have et spark ud af universitetet.

Nej, det er alt for forsimplet. Artiklen om Katarina Julesius ledte mig på følgende tanker.

Måske er den afgående professor en Tycho Brahe, og har som stjernekiggeren fra Hven omhyggeligt indsamlet alle de målinger og data, som hendes videnskab har stået og mangler, og derfor har hun også kunnet opdage, hvor de herskende modeller halter i forhold til empirien. (Og derfor har ingen måske villet lytte til hende på KU-Økonomi?).

På Tycho Brahes tid herskede det ptolemæiske verdensbillede med jorden i centrum, og ligesom de neoklassiske mainstream-økonomer hele tiden tilføjer hjælpe-algoritmer til deres programmer for at forklare afvigelser fra empirien (f.eks., som vi læser, den nyopdagede eksistens af en finanssektor!), så løste de ptolemæiske astronomer deres problem ved at tilføje den ene epicirkel efter den anden for at forklare planeternes baner. Resultatet var, at det ptolemæiske system kom til at passe fint med det iagttagne, selv om det var pløkforkert.

Den rigtige teori kom frem på samme tid men som ren tanke-teori. Solen er i centrum sagde den polske astronom Kopernikus, og det ved vi nu er rigtig nok. Dengang passede den rigtige teori imidlertid overhovedet ikke med empirien. I modsætning til det ptolemæiske system, der som curvefitting altid passede med dataene, så kunne man ikke bruge det kopernikanske til navigation og forudsigelse.

Hvad der var galt opdagede Tycho Brahes tyske assistent Johannes Kepler. Da han havde gennemtrawlet Tycho Brahes efterladte observationsoptegnelser, som han havde stjålet fra enken, opdagede han, at jorden ikke bevæger sig omkring Solen i en cirkelbane, men i en elliptisk bane. Med denne korrektion passede alt pludselig smukt sammen, teori og empiri og det hele.

I modsætning til en cirkel, der kun har et center, har en ellipse to centre, og måske er problemet med den herskende økonomiske teori, at den ikke har erkendt, at den økonomiske teori også må have to centre. Det center, som man nu prøver at få det hele til at dreje sig om, nemlig køb og salg, udbud og efterspørgsel, og marginalnytte, og så det center, som man uheldigvis kom til at efterlade hos klassiske økonomer som Petty, Smith, Ricardo og Marx, nemlig arbejdsværdi-teorien, hvor også den menneskelige indsats og klasseforholdene spiller en rolle.

Måske vil mange teoretiske problemer og megen empiriuoverensstemmelse blive løst, hvis man indser, at også i den økonomiske videnskab må man have begge centre med, hvis man skal kunne forklare og forudsige det økonomiske kredsløb. Måske vil Katarina Julesius kunne avancere fra en Tycho Brahe til en ny Johannes Kepler, når hun får tid oppe i den finske ødemark til at granske sine mange observationer og data. Bare en tanke.

Lars Dahl, Morten Pedersen, Poul Jeppesen, Laurids Hedaa, Toke Andersen, Mads Bech Madsen, Preben Bollerup, Torben K L Jensen, Flemming Nielsen, Søren Roepstorff, Carsten Mortensen, Reda Ammari, Morten Kjeldgaard, Carsten Søndergaard, Nic Pedersen, Mihail Larsen, Jakob Lilliendahl, morten Hansen, Torben Kjeldsen, Dennis Berg, Michael Kongstad Nielsen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kjeld Hansen

Det tragiske er, at politikerne som de ansvarlige ikke tør se det i øjnene og melde klart ud til befolkningen.

Rasmus Kongshøj, Lene Christensen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dennis Berg

Katarina Juselius siger:
»Man kan jo næsten fra måned til måned se, at der sker foruroligende udviklinger. Hvis vi ikke i tide tager ansvar for det, vi er i gang med i forhold til klimaet, har vi meget, meget store problemer.«

Det kan vist roligt siges. Faktisk kan det allerede være for sent. Nogle forskere mener, at vi allerede for længst har dødsdømt os selv, og vi næppe overlever længere end 2050.
Han anbefaler, at vi gør livet godt for os selv og er glade. Han anbefaler en slags hospice-stemning.
Meget foruroligende.

http://www.truth-out.org/news/item/27714-are-humans-going-extinct

Søren Roepstorff, morten Hansen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Engelsted: - måske er to centre heller ikke nok. Måske skal vi have tre eller fire:
3) = menneskelige følelser, og
4) = naturens bærekraft.

Brugerbillede for Kjeld Hansen

Hvis økonomiske videnskab og forskning ikke resultere i andet en d mainstream resultater, så er det ikke andet end "bankrådgivning" og er således komplet ligegyldig.

- Jeg forventer altså betydeligt mere fra videnskaben mildest talt...

Michael Reves, Lene Christensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for John Rohde Jensen
John Rohde Jensen

@Niels Engelsted,

Arbejdsværditeorien var forældet allerede da Marx skrev om den, så der er ikke meget hjælp at hente der.

Brugerbillede for Gert Romme

Det er egentlig interessant. For jeg har hele tiden ment, sagt og skrevet, at de økonomiske modeller passede nærmest perfekt til efterkrigstidens samfund, og at de op gennem 1960-erne og 1970-erne slog mere og mere fra virkeligheden, og derefter var ret ubrugelige til at forudse den økonomiske udvikling. Og nu kan man altså læse, at Katarina Juselius mener det samme, og at dette tidspunkt i hvert fald kom i 1983.

Og hun har faktisk også ret i, at man tager nogle ligevægtsmodeller, og tvinger sine politisk-ideologiske holdninger ned i dem, for at kunne dokumentere det, man gerne vi opnå rent politisk.

Lars Dahl, Peter Jacobsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for randi christiansen
randi christiansen

Et andet voldsomt overset økonomisk parameter er da, at naturgrundlagets udbytte misrøgtes efter tilfældige oligarkers inkompetente forgodtbefindende, og dermed skaber konstant ubalance i verdens ressourceadministration. Et helt ustyrligt parameter som umuligt kan indregnes i nogen modeller. Hvem kan forudsige miljø-og socioøkonomiske trends, som er underlagt selvcentrerede superegoister. Det kuldsejlede socialistiske eksperimentariums største skade er, at venstrefløjen som paralyserede smådyr har ladet sig demoralisere og køre over af skruppelløse lykkeridderes indlysende ufuldkomne økonomiske teorier - uintelligente lajajer for den 1% som har været parate til at sælge deres bedstemor tilligemed deres børns fremtid for en slik. Hører det mon snart op, eller hvorlænge endnu skal vores intelligens fornærmes af disse platugler, ceposignoranter o.a. undermålere?

Toke Andersen, peter fonnesbech, Reda Ammari, Kurt Nielsen, Ib Hansen, Anne Eriksen, Steffen Gliese og Henrik Klausen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kjeld Hansen

Hold fast Alternativet. Jeres tid skal nok komme...

Anders Olsen, Sabine Behrmann, randi christiansen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for olivier goulin

@Niels

Og for at fortsætte, så havde det næste skridt i erkendelseshistorien heller aldrig været muligt uden abstrakt teori.
Keplers elliptiske baner fik først et dynamisk fundament med Newtons universelle gravitationslov og hans efterhånden berømte ligninger + naturligvis hele det matematiske apperat han udviklede (differentialregningen).

Selvom enhver kunne iagtage at æbler falder ned på jorden, når man slipper dem, så krævede det et 'leap of thought' at generelisere og overføre princippet på himmellegemerne. Den slags paradigmeskift kommer sjældent af empiri alene, selvom det ofte er empirien, der bringer de gamle paradigmer til fald.

Naturvidenskab er en langt mere kreativ proces end de fleste aner - økonomi er naturligvis helt ude i fiktionens domæne.

/O

Laurids Hedaa, Toke Andersen, Søren Roepstorff, Peter Jacobsen, Olav Bo Hessellund, Anne Eriksen, Ole Henriksen, Einar Carstensen, Sven Elming, Evald Mehlsen, morten Hansen, Lise Lotte Rahbek og Niels Engelsted anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kjeld Hansen

Med liberalisering af finansmarkederne under Ronald Reagan og Margerit Thatcher i starten af 80'erne blev der for alvor givet startskud til ulighed og en uregerlige finanssektor. Siden er der bare tjent flere og flere penge på på - Altså blå luft - uden nogen egentlig værdiskabelse andet end, at gøre de mega rige endnu rigere og de fattige endnu fattigere.

Og når dette gigantiske fiktive pengetårn vælter, så trækker de mega rige deres investeringer ud i sidste sekund stort set uden tab (hvor ved de dog det fra :-( ) og det de fattige må igen i gang med at hakke roer 24/7 for at tjene samfundet tab hjem igen, alt i mens de mega rige triller rundt af grin i skattely.

- Hvor længe vil de fjollede middelnådige politiker lade stå til?

peter fonnesbech, Søren Roepstorff, Peter Jacobsen, Britt Kristensen, Lene Christensen, morten Hansen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for randi christiansen
randi christiansen

Olivier - i kunstens, fantasiens og teoriernes verden er alt tilladt, endog et nødvendigt metodisk princip. Det er, når man - på bekostning af folkets velfærd og retmæssige ejendom, ovenikøbet til fordel for et fåtal - gennemtvinger uverificerede, simplificerede, indlysende ufuldstændige teorier, at praksis er kriminel.

Anne Eriksen, olivier goulin og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Olivier Goulin - der findes faktisk økonomer, der kombinerer med matematikken. Og sidstnævnte disciplin er jo karakteristik ved ikke at beskrive verden korrekt, men tilnærmet. En slags model, der er forbandet god at navigere efter, men netop kun i naturvidenskabelige sammenhænge, ikke i følelsesmæssige - som økonomien også er styret af.

Brugerbillede for John Robert Parkins
John Robert Parkins

it´s refreshing that this young lady can read between the lines!
What are they up to "making the shoe to fit the foot"
Tycho Brahe exclaimed to a mate at the office party "nothing new under the Sun "hick".
his mate Abraham Lincoln butted in Quote: "You can fool some of the people all of the time, and all of the people some of the time, but you can not fool all of the people all of the time" unquote. hick - fart.

Brugerbillede for Bo Jørgensen

"Og når dette gigantiske fiktive pengetårn vælter, så trækker de mega rige deres investeringer ud i sidste sekund stort set uden tab (hvor ved de dog det fra ."

De har sikkert nogle dygtige økonomer til at forudse udviklingen.

Reda Ammari, Per Torbensen, Lise Lotte Rahbek, Bill Atkins, randi christiansen, Steffen Gliese og Kjeld Hansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Nej Bo Jørgensen, de gør dét, deres fornemmelser siger dem.
Fornemmelser indgår ikke i økonomisk teori på universitetet.

Kim Houmøller, Reda Ammari og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for morten Hansen

Men befolkningen bliver til stadighed hjernevasket i alle medier af præsteskabet af økonomiske vismænd.
Aldrig må vi være glade eller tilfredse for vi må have mere og mere.
Tænk hvis det tog 10 år mere for os at blive dobbelt så rige.

Kurt Nielsen, Kjeld Hansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben  Kjeldsen
Torben Kjeldsen

Håber virkelig at der er nogen der står på skulderene af professor Katarina Juselius og efterfølger hendes arbejde. Et godt råd til økonomi faget. En ægte videnskab falsificerer 'også' sit almene grundlag . Der er altid med jævne mellemrum en Kopernikus, der kan ændre grundlaget. Springer man en sådan Kopernikansk omvæltning over, så ryger man ud af det videnskabelige selskab. Og det er vel næsten lige før at økonomers status har forpasset deres videnskabelighed? Der er flere grunde en, forudsigelseskraften i deres teorier er åbenbart svag. Og vidste man dette har man da glemt at fortælle om svagheder og usikkerhed i fremførte antagelser. Det er sjældent at man høre selvkritik i det offentlige rum. Måske lidt storvask ville hjælpe på renomméet

Peter Jacobsen, Lene Christensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Jeg har ransaget min hjernekiste for at finde en forklaring på, at alt det, som vi i min gymnasietid vidste og lærte - og som tydeligvis er sandt - blev kørt over af de efterfølgende generationer: at statistik er ubrugeligt som beslutningsgrundlag, at økonomi blot er en forklaringsmodel på en langt mere kompleks virkelighed, at intet er farligere for den menneskelige forståelse end fristelsen til gang på gang at omfavne reduktive forklaringssystemer. Alt det er imidlertid sket, og jeg tror, at det er den primitive tidlige forelskelse i "fakta", som computeren har givet os adgang til, der har forledt mange. Kunststykket er så at få ledt folk på rette vej i tide, inden katastroferne endnu engang indtræffer.

Laurids Hedaa, Peter Jacobsen, Carsten Søndergaard, Anne Eriksen, morten Hansen, Kjeld Hansen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Klausen

Som altid med disse artikler vil jeg påpege, at mange universitetsøkonomer faktisk er godt klar over det nyklassiske blændværk og holder sig til - ja, modeller, som passer langt bedre med data.

Det er bare, at aviserne og politikerne foretrækker økonomer med en bestemt slags mening - Niels Thygesen, Steen Bocian, osv. Så dem hører vi fra.

Der var for nogle år siden, mener jeg, en diskussionsrække i Information om, hvorfor økonomer lader sig bruge som idioter...jeps:

http://www.information.dk/230415

Ikke meget har ændret sig, finanskrise eller ej.

Laurids Hedaa, Marianne Rasmussen, Benjamin Lau Jensen, Kim Houmøller, Peter Jacobsen, Reda Ammari, Kurt Nielsen, Anne Eriksen, morten Hansen, John Rohde Jensen, Steffen Gliese og Lene Christensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben Selch

Niels Engelsted
Måske det i virkeligheden er den "usynlige" planet, der danner det andet punkt som jorden drejer om - som Nasa og andre leder efter -
og i mellemtiden er de så bare nød til at tage til takke med Cayman Island?

Brugerbillede for Steffen Gliese

BNP er en ren molbohistorie om at måle noget, som ikke giver mening, blot fordi man kan.
Det er det samme, når erhvervslivet advarer imod, at man investerer offentlige penge i bestemte teknologier, fordi man ikke ved, om det bliver dem, der er rentable: pr. definition vil teknologier, som det offentlige investerer i, og som viser sig anvendelige, være rentable, hvorimod det vaklende marked aldrig vil kunne anvise en udvikling, der ikke er vaklende og fuld af gang på stedet, fordi den bygger på private menneskers velvilje frem for den fond af viden og værdier, som et samfund udgør.

Kurt Nielsen, Anne Eriksen og Kjeld Hansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Nu skal vi jo også huske, at hele dette cirkus er af ganske ny dato! 30 år er ingen tid for et "paradigme", især ikke når de anrettede skader er så tydelige og den underliggende logik så fraværende.

Brugerbillede for randi christiansen
randi christiansen

Og alligevel gik mads lundby 'cepos' i marken forleden med den latterlige historie om, at de rige på trods af skattelettelser stadig betaler mere i skat end de fattige. Wtf havde han ellers tænkt sig - det eneste, han får henledt opmærksomheden på, er, at de rager eksponentielt, uforholdsmæssigt og uretmæssigt meget mere til sig af fællesejet - at der så samtidig slippes lidt mere i skat kan sq da for f i fænghullet aldrig fungere som endnu et løsagtigt argument for deres store samfundssind og for yderligere skattelettelser - tværtimod.

Bare endnu eet i den stadige strøm af fornærmelser mod vores intelligens. Vi er ikke født i går og tørret på ovnen i nat, men det er mads lundby vist.

Annette Hjort Knudsen, Torben Nielsen, Laurids Hedaa, Britt Kristensen, Søren Roepstorff, Benjamin Lau Jensen, Tue Romanow, Kim Houmøller, Kurt Nielsen, Anne Eriksen, morten Hansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Martin Lund

Enig, verden er udfordret på mange punkter men:
Empirien siger klart at de lande som har fri markedsøkonomi, i gennemsnit, er alle andre lande overlegne på samtlige vigtige parametre, økonomiske såvel som sociale.

Det er et faktum, og så kan man komme med nok så mange teorier.

Brugerbillede for Niels Engelsted
Niels Engelsted

John Rohde Jensen,
det er muligt at arbejdsværditeorien var/blev 'forældet' i 1870'erne med fremkomsten af marginalnytte-teorierne, men det betyder ikke, at den er forkert, bare fravalgt. Hvordan kan den iøvrigt overhovedet være forkert? Hvis arbejdet ikke tilførte værdi til arbejdsproduktet, var der vel ingen, der ville betale for arbejderens indsats? Det er vel nærmest en truisme?

Brugerbillede for Niels Engelsted
Niels Engelsted

Michael,
en truisme er noget der indlysende eller per definition er sandt. Cirklen er rund. Arbejde skaber værdi. Den slags.

olivier goulin og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar

Sider