Læsetid: 8 min.

’Vi står foran store omvæltninger’

I årtier har økonomen Katarina Juselius gransket de økonomiske datas udvikling. Hun mener, at vi netop nu er på vej til dramatiske forandringer og udfordringer. Men mainstreammodellerne kan ikke se det
Professor Katarina Juselius holdt i fredags afskedsforelæsning på Økonomisk Institut, Københavns Universitet. Med fødselsdato i 1943 er tiden inde til at trække sig tilbage fra universitetsansættelsens formelle forpligtelser – på et tidspunkt hvor noget kunne tyde på, at hun har ret i sit syn på, hvordan økonomiens udvikling bedst kan forstås.

Sigrid Nygaard

2. december 2014

Hun har gransket økonomien i næsten et halvt århundrede. De seneste tre årtier har hun ledt efter en ganske bestemt brik i det store puslespil, som ville kunne forklare de mange vedvarende ubalancer i økonomien. Nu stopper hun. Og ikke uden bekymring for såvel den økonomiske videnskabs som verdens tilstand.

»Der foregår meget store omvæltninger i disse år. Jeg kan se det i de økonomiske data, og vi kan alle se det omkring os. Det er helt klart, at vi er ved at nå grænserne for traditionel vækst,« lyder statusvurderingen.

Professor Katarina Juselius holdt i fredags afskedsforelæsning på Økonomisk Institut, Københavns Universitet (KU). Med fødselsdato i 1943 og status som hørende til den ene pct. mest citerede økonomer i den internationale videnskabelige litteratur – blandt danske økonomer kun overgået af kollegaen og ægtefællen, professor Søren Johansen, KU – er tiden inde for Katarina Juselius til at trække sig tilbage fra universitetsansættelsens formelle forpligtelser. På et tidspunkt hvor noget kunne tyde på, at hun har ret i sit syn på, hvordan økonomiens udvikling bedst kan forstås. Hvilket ikke er det samme som, at hun også bliver lyttet til.

For trods langvarigt bifald efter afskedsforelæsningen er professor Juselius’ forskning uden for den neoklassiske mainstream-tænkning, der dominerer både økonomisk forskning og økonomisk politik, herhjemme som internationalt.

»Min tilgang er empirisk,« siger hun.

Sagt firkantet handler en skillelinje i den økonomiske videnskab om, hvorvidt man skal sætte teorien først eller virkelighedens data først. I dag er den teoribaserede tilgang altdominerende.

»Typisk tager man sin teoretiske model og prøver at presse den ned over data, så det nogenlunde passer. Man ’torturerer’ data lidt for at sikre, at man får det ønskede svar på de spørgsmål, man har stillet.«

Det er således måden, dagens foretrukne, såkaldt generelle ligevægtsmodeller, opererer. De bygger på to simple teoretiske grundantagelser om ’den repræsentative aktør’ og ’de rationelle forventninger’, det vil sige en hypotese om individet som en aktør, der agerer rationelt, hensigtsmæssigt og med fuld indsigt om et marked, der fungerer effektivt. På et sådant selvregulerende marked vil tingene altid bevæge sig mod ligevægt, til det fælles bedste.

Hvis virkeligheden var som denne teoretiske model, havde verden næppe oplevet finanskrisen i 2007, og hvad dermed er fulgt. For så ville markedets aktører have opført sig rationelt og med fuld indsigt om lurende risici for dermed at have sikret, at boligboblen og finanssektoren ikke var blæst ud af kontrol. Sagt på en anden måde: Havde de anvendte generelle ligevægtsmodeller været tæt nok på virkeligheden, ville de have forudset krisens komme og dermed gjort det muligt for politikerne at forebygge den.

At lade data tale frit

Når den teoretiske model således viser sig at være forenklet og ikke passe med virkeligheden, kan man vælge at forkaste den. Eller man kan søge at modificere den ved at bygge nogle ekstra lag på, afspejlende faktorer i virkeligheden. Det er dét, mange mainstreamøkonomer i dag forsøger. F.eks. at få finanssektoren bygget ind i modellen som en form for ’finansiel friktion’, der påvirker bevægelsen mod ligevægt. Forbavsende nok var finanssektoren stort set ikke del af disse modeller før krisen.

Men man kan også vælge en tredje vej. Den som Katarina Juselius valgte for flere årtier siden: Man kan arbejde med afsæt i empiri, altså med udgangspunkt i de faktiske data i økonomien – tallene for arbejdsløshed, inflation, rente etc. – og så undersøge, hvilke teorier der måtte passe med dem. Searching for a theory that fits the data var overskriften på Juselius’ afskedsforelæsning.

»Det handler altså om at lade data tale frit på en videnskabeligt forsvarlig måde. Og jeg har gennem årene foretaget utroligt mange empiriske analyser af data,« fortæller hun.

De første var før den personlige computers æra, så for at undersøge sammenhænge mellem data og teori måtte Katarina Juselius rekvirere tidens mest avancerede softwareprogrammer fra London School of Economics, leveret til KU i en kasse med magnetbånd på én kvadratmeter.

I 1985 udviklede hun og Søren Johansen en statistisk model til håndtering af de mange data, der gjorde det muligt at teste, om en given teoretisk model for økonomiens udvikling faktisk passer med virkelighedens data. De første analyser påviste klart, at den teori, hun på et tidligt tidspunkt sad med, ikke passede.

»Det rejste spørgsmålet, om jeg gjorde noget forkert, eller om teorien var forkert.«

Derefter foregik det møjsommelige arbejde med at sammenholde forskellige varianter af teoretiske modeller med lange tidsserier af data. Ambitionen var – og er – at nå frem til teorier, der passer godt med de empiriske data og derfor er egnede som redskaber for den økonomiske politik

»Jeg fandt desværre, at de fleste varianter af de neoklassiske modeller ikke holder, det vil sige ikke tilfredsstillende kan reproducere de langsigtede datas udvikling. Der var nogle ubalancer i økonomien, som dataserierne afspejlede, men som modellerne ikke kan forklare,« fortæller Katarina Juselius.

Skiftet i 1980’erne

På et tidspunkt i arbejdet med de lange dataserier for dansk økonomi stod det klart for hende, at det var omkring 1983, at ubalancerne blev markante.

»Og det blev klart, at det handlede om finansmarkederne. I stedet for at gøre økonomien mere effektiv og sikre en hurtigere tilpasning til ligevægt, har finanssektoren gjort det modsatte: skabt langvarige, hårdnakkede ubalancer i økonomien. Aktiebobler der bliver større, end de burde i henhold til lige- vægtsmodellerne, arbejdsløshed, der vokser længere, end den burde osv.«

Og når det blev tydeligt i data fra omkring 1983, er det ifølge professoren fordi, det var der, bølgen af liberaliseringer, dereguleringer og globalisering af økonomien tog fart, initieret af Ronald Reagan i USA og Margaret Thatcher i Storbritannien.

»Det blev solgt med budskabet om ’mere velstand, mere beskæftigelse’ – det hele ville blive meget bedre. I øvrigt helt det samme som man netop nu siger om forhand- lingerne med USA om en handelsaftale på tværs af Atlanten. Og jo også det, de neoklassiske teorier og ligevægtsmodeller fortæller: Det hele skulle komme til at køre mere effektivt.«

»Det er der bare ikke noget over-bevisende belæg for. Hvad man tværtimod kunne se i data var, at arbejdsløsheden blev mere vedholdende. Vi fik nogle meget lange arbejdsløshedscykler. Statistikkerne for mange industrialiserede lande viser klart mindre arbejds- løshed i 1960’erne og 70’erne end efter liberaliseringerne. Politikerne reagerede ved at sige, at så må vi sænke skatterne og deregulere endnu mere. Hver gang er den finansielle sektor vokset og uligheden steget.«

Vi er da blevet rigere, målt på BNP?

»BNP er vokset, men BNP er et utrolig dårligt mål for velfærd og lykke. Før dereguleringerne var fagbevægelsen stærkere og kunne sikre lønmodtagerne deres andel af gevinsten ved produktivitetsstigninger. Det synes ikke længere at være tilfældet. Dereguleringer og skattesænkninger er stort set gået til de rigeste – den ene procent.«

Det nye skift

Hvad der, på kanten til pensioneringen, optager Katarina Juselius stærkt, er, at vi netop nu synes at stå i en situation, der ligesom begyndelsen af 1980’erne markerer et voldsomt skift.

»Der foregår meget store omvæltninger i disse år,« siger hun.Ikke mindst klimaforandringerne illustrerer, at grænserne for traditionel vækst er nået eller overskredet, mener hun.

»Man kan jo næsten fra måned til måned se, at der sker foruroligende udviklinger. Hvis vi ikke i tide tager ansvar for det, vi er i gang med i forhold til klimaet, har vi meget, meget store problemer.«

Omvendt ser hun spændende udviklinger i økonomien, hvor både omstillingen til vedvarende energikilder, internettets udvikling og den spirende deleøkonomi kan lede frem mod det, den amerikanske økonom Jeremy Rifin kalder zero marginal costs: Når først vindmøllen er betalt, er strømmen stort set gratis. Mange basale ting kan med denne ny økonomis udvikling blive billigere, hvorfor BNP i løbende priser vil gå ned.

»I traditionel tænkning er det et kæmpe problem, men reelt er det jo det stik modsatte: Folk kan slippe ud af dagens trædemølle og i højere grad beskæftige sig med noget meningsfuldt. Om vi har brug for vækst eller hvilken type vækst, synes jeg ikke diskuteres i tilstrækkelig grad.«

Katarina Juselius kan godt se for sig, at markedet i konsekvens af disse nye udviklinger kommer til at fylde mindre i fremtiden.

»I dag udgør det private marked jo allerede en ganske begrænset del af økonomien. Den offentlige sektor udgør næsten halvdelen af økonomien, og dertil kommer den ufor- melle økonomi, de frivillige orga-nisationers arbejde m.m. Det kan derfor vise sig fuldstændig kata- strofalt, at man stadig bygger på teorier, der ikke repræsenterer hele den økonomi, vi burde interessere os for.«

Usikkerheden

Det, Katarina Juselius føler at have indkredset ved sin empiriske granskning af data, er den økonomiske udviklings fundamentale usikkerhed. De neoklassiske teorier og modeller kan nok identificere risici, som man kan søge at forsikre sig imod, men de har ikke den fundamentale usikkerhed med. Den som i afgørende grad er knyttet til finanssektoren, og som vi på ny har mærket med den nuværende krise.

»Det er klart, at økonomer generelt tænker over dette, men det har ikke givet anledning til fundamental nytænkning, synes jeg. Derimod har det nok givet en opfattelse blandt økonomer af, at alle pludselig skyder på faget, og at man er nødt til at holde sammen og holde stand. Og jeg kan godt forstå fascinationen af de neoklassiske modeller. Hvis alting nu virkelig fungerede sådan, er det jo fantastisk: Man løser og forklarer alting via nogle få strukturelle parametre. Problemet er bare, at verden er langt mere kompleks.«

Det er samme modelfascination, som nobelpristageren Paul Krugman i selverkendelse på standens vegne angreb, da han under krisen i 2009 skrev i New York Times om økonomerne, der har forvekslet modellernes skønhed med sandhed.

»Det har taget mig uendelig lang tid at komme frem til mine resultater,« siger Katarina Juselius.

»Jeg har konstant følt, at der var en puslespilsbrik, jeg bare skal have fat i, endnu et spørgsmål jeg skal finde ud af. Derfor har jeg arbejdet rigtig meget, mange lange aftener og weekender, og ikke givet mig tid nok til de lange diskussioner, jeg burde have taget med mine kolleger. Min eftersøgning er også gået ud over min familie og mine venner. Tilværelsen havde nok været lettere, hvis jeg havde gjort anderledes. Men på den anden side: Havde jeg fået lov at leve mit liv om, havde jeg sikkert gjort præcis det samme.«

Nu bliver hun professor emeritus og løst fra forpligtelserne på universitetet. Der bliver tid til haven, som hun elsker, og sommerhuset i den finske skærgård, off grid med solceller og egen brønd. Men der bliver nok også tid til at udforske endnu et par brikker i det store økonomiske puslespil.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niki Dan Berthelsen
  • Peter Møllgaard
  • Poul Jeppesen
  • Flemming Nielsen
  • Jakob Clemen
  • Laurids Hedaa
  • Tove Lodal
  • Lars Jorgensen
  • Jan Weis
  • Benjamin Lau Jensen
  • Søren Roepstorff
  • Carsten Mortensen
  • Curt Sørensen
  • John Fredsted
  • Reda Ammari
  • Olaf Tehrani
  • Carsten Søndergaard
  • Nic Pedersen
  • Katrine Visby
  • Leif Koldkjær
  • Jørgen Steen Andersen
  • Rasmus Kongshøj
  • Robert Ørsted-Jensen
  • Steffen Gliese
  • Bodil Waldstrøm
  • Michal Bagger
  • Jakob Lilliendahl
  • Mihail Larsen
  • Tue Romanow
  • morten Hansen
  • Merete Jung-Jensen
  • Rune Petersen
  • Olav Bo Hessellund
  • Anne Eriksen
  • peter fonnesbech
  • Jens Falkesgaard
  • Stig Bøg
  • Torben Arendal
  • Torben Selch
  • Philip B. Johnsen
  • lars abildgaard
  • Jørn Vilvig
  • Marianne Rasmussen
  • Marianne Christensen
  • randi christiansen
  • Ib Jørgensen
  • Ejvind Larsen
  • Steen Sohn
  • Kristian Rikard
  • Ingrid Uma
  • Per Torbensen
Niki Dan Berthelsen, Peter Møllgaard, Poul Jeppesen, Flemming Nielsen, Jakob Clemen, Laurids Hedaa, Tove Lodal, Lars Jorgensen, Jan Weis, Benjamin Lau Jensen, Søren Roepstorff, Carsten Mortensen, Curt Sørensen, John Fredsted, Reda Ammari, Olaf Tehrani, Carsten Søndergaard, Nic Pedersen, Katrine Visby, Leif Koldkjær, Jørgen Steen Andersen, Rasmus Kongshøj, Robert Ørsted-Jensen, Steffen Gliese, Bodil Waldstrøm, Michal Bagger, Jakob Lilliendahl, Mihail Larsen, Tue Romanow, morten Hansen, Merete Jung-Jensen, Rune Petersen, Olav Bo Hessellund, Anne Eriksen, peter fonnesbech, Jens Falkesgaard, Stig Bøg, Torben Arendal, Torben Selch, Philip B. Johnsen, lars abildgaard, Jørn Vilvig, Marianne Rasmussen, Marianne Christensen, randi christiansen, Ib Jørgensen, Ejvind Larsen, Steen Sohn, Kristian Rikard, Ingrid Uma og Per Torbensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Grethe Preisler
Prisen på dit arve-guld er nok nærmere omvendt proportional med tilliden til dollaren. Derfor var det også et gys der løb gennem markederne - da Schweiz stemte om at deres pengebeholdning skulle afspejles i national-bankens beholdning på minimum 20% guld. Dvs. der ikke kan printes flere penge end der er basis-guldbeholdning til.

Ville denne tendens sprede sig globalt - ville nationalbanker blive tvunget til at smide nogle at deres ufattelige beholdning af dollar på porten - og dollaren ville vise sin reelle værdi = 0.

Hvis jeg var dig ville jeg slet ikke tænke i baner af salg og omsmeltning af dine arve-smykker :)

Torben Arendal, Laurids Hedaa, Nic Pedersen, Kurt Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Per Torbensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Ja, det var pokkers med schweizerne. Men næste gang går det nok igennem, der var overraskende mange støtter - som regel er det 2/3, der stemmer imod et forlag første gang, det fremsættes.

peter fonnesbech

Liselotte :

Konklusionen i mit indlæg lyder måske lidt naiv, men jeg anser det som en relevant mulighed lidt ud i fremtiden. Det kræver selvfølgelig nogle ændringer i de politiske vindforhold, eller med andre ord lidt klimaforandringer på dette område.

Så vil det være oplagt at forsøge at få de tidligere skitserede parametre undersøgt i en mikro forstand ved at lave undersøgelserne i et økologisk landsbysamfund, eksempelvis.

Når man så her har fundet frem til en brugbar og empirisk model her , kan den efterfølgende forsøges forstørret til en provinsby, osv.

Kurt Nielsen, Lise Lotte Rahbek og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Torben Selch,

og Schweiz har et hemmeligt våben, der kan fjerne USA fra jordens overflade, før Onkel Joakim kan nå at aktivere sine atommissiler?

Olav Bo Hessellund

Udtrykket "den frie markedsøkonomi" er nu blevet anvendt nogle gange i denne tråd. Men findes en sådan størrelse overhovedet i noget moderne samfund?

Det forekommer at være både en ideologisk floskel og et paradoks. I det omfang den har eksisteret, har det historisk vist sig nødvendigt at regulere den for at modvirke monopoldannelser og undgå uønskede sociale spændinger. De omfattende reguleringer af erhvervs- og arbejdsmarkeds- og ejendomsforhold, der fandt sted herhjemme i årene efter 1. verdenskrig, blev af nationalbankens daværende direktør, Carl Ussing, meget sigende betegnet som "kommunistforsikringen" (henvisning til revolutionerne i Rusland og Tyskland).

Det ærkekapitalistiske USAs økonomiske historie siden industrialiseringen tog fart i midten af 1800-tallet er også et udmærket eksempel: først den såkaldt frie markedsøkonomi (Rockefeller, Carnegie), derpå en periode med reguleringer (Th. Roosevelt), så igen en periode med deregulering, osv. efter samme mønster.

Kapitalismen er et system, der forløber og befinder sig i en permanent krisetilstand for at modvirke sine indbyggede, selvdestruktive kræfter. I dag udfordres vores planet af systemets rovdrift på naturressourcerne gennem ødelæggelse af kæmpemæssige skovområder, udvinding af skifergas og -olie, udpining af førhen frugtbare landbrugsområder p.g.a. klimaændringer.

Begrebet "den frie markedsøkonomi" må i dag betegnes som ren Cepos-ideologi. Man forestille sig blot, hvad der ville ske, hvis det danske landbrug blev overladt til et frit, ureguleret marked og ikke længere blev støttet i h... og r... af EU og staten, direkte og indirekte.

Laurids Hedaa, randi christiansen, Kurt Nielsen, Lise Lotte Rahbek og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Niels Engelsted

I anledning af Grethes arveguld, tyskernes og hollændernes forsøg på at få deres guld tilbage fra New York, det tumultariske guldmarked og schweitzernes afstemning, kan nogen fortælle, hvor meget guld Den Danske Nationalbank har, og hvor det befinder sig?

Grethe Preisler

Niels Engelsted,

den danske 'guldbeholdning' ligger vist stadigvæk i Bank of England sammen med den norske.

Iøvrigt imens vi er ved puslerierne, måske Katarina Juselius kunne danne sig et overblik, selv om hun mangler de afgørende brikker - ved at gå over på den anden side af bordet - og se det lidt fra oven:
https://twitter.com/mykkym1/status/539723717514125312/photo/1

Forsøgte på et tidspunkt - en del år tilbage faktisk, tingene synes at gentage sig selv - at beskrive fordelen ved en buttom-up økonomi, istedet for en top-down økonomi - og der brugte jeg vist storkespringvandet på Strøget, til at illustrere at værdierne aldrig når ned til det største men svageste kar/segment. Men ovenstående billede illustrerer det endnu bedre.

Korrekt Grethe vedr. den danske slunkne beholding af guld:
http://www.nationalbanken.dk/da/om_nationalbanken/guld/Sider/Default.aspx

En anden artikel siger at en del også ligger i Fort Knox .. sååå den kan vi vist godt kysse farvel til.
http://www.business.dk/investor/nationalbankens-guldreserve-falmede-i-2013

Den del blev flyttet fra Danmark FØR 2. verdenskrig af sikkerhedsmæssige årsager. Nogen indenfor den branche incl. deres støtte organisationer må have været særdeles informeret om hvad der kunne ske - alt imens Neville Chamberlain blafrede med den berømte "fredskontrakt" han havde lavet med Hitler.

Grethe Preisler

Det skægge ved det var, Torben Selch, at nazisterne var skide ligeglade med 'det danske guld' under besættelsen - de åbnede bare en kassekredit (clearing-konto) i nationalbanken, og så var den ged barberet.

Grethe okay... ?
Er det så samme model som USA - vores nye tilflytter i det Europæiske fællesskab - benytter ifm. med at USA har "vundet" licitationen på Ukraines Finansministerium. Ved - vel for første gang i fredstid - at en anden nation har overtaget et andets lands finansministerpost?

Men øøøhh - nu der tales om der ikke må flyttes grænser ... så må vi vel byde vore ny nabo indenfor.. velkommen til.. Skal Stars & Stripes så også vejre over parlamentet i Kiev?

I øvrigt troede jeg at det var den nationale frihed som de heltemodige frihedskæmpere ofrede deres liv for på Maiden Plads?

randi christiansen, Nic Pedersen, Bill Atkins og Niels Engelsted anbefalede denne kommentar

"for sent, Brodtgaard, skødet er skrevet og gælden står i Deres navn......." :-D

(Ikke-kendere af Monrad og Riislund bedes undskylde, men jeg kunne ikke lade være)

Martin Nielsen, Søren Roepstorff, Torben Selch, Torben Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Borgerskabet og dets okonomer har altid vaeret mystificeret over vaerdi og dens tilblivelse. Ligesom Rohde Jensen som tror, at en guldklump kan tilaegge sig ben og spadsere hen i hans have og laegge sig til fri afbenyttelse.

Med forbehold for andre kommentarer som jeg måske ikke har læst.

Naturvidenskab sætter bestemt ikke teori over empiri. En teori er en teori indtil den kan bekræftes ved eksperiment eller observation. Det store apparat i CERN arbejder netop med dette.

Som den salige Jens Martin Knudsen gang på gang understregede. Vi kan ikke afgøre om teorien er sand, før vi har udført forsøget.

Naturvidenskab er fast forankret i empirien. Teori uden empiri er i princippet blot tankespind! Måske kvalificeret tankespind.

Computersimulering af modeller er ikke evidens, men vores samfund styres dog af dem, som var de sandheden.

Kurt Nielsen, peter fonnesbech, Lise Lotte Rahbek, Steffen Gliese og Nic Pedersen anbefalede denne kommentar

Der skal nok være guldklumper, som er let tilgængelige, men værdien af guld afgøres af det gennemsnitlige stykke arbejde målt i arbejdstid, der skal udføres for at udvinde alverdens guld, ikke kun på de få lykketræf.

Det er såmænd også derfor, kapitalisterne automatiserer. Hvis alle andre guldgravere kan vaske 10 gram guld om dagen med deres pande, men mit automatiserede guldvaskesystem gør, at jeg kan vaske 100 gram guld om dagen, så scorer jeg 10 gange så meget, som de gør med samme arbejdsindsats. Det er igen fordi, værdien bestemmes af den gennemsnitlige nødvendige arbejdsindsats for alle guldgravere, ikke hver enkelts personlige indsats i isolation.

Når alle andre de andre guldgravere også får automatiserede guldvaskerier og også kan vaske hundrede gram guld om dagen, så bliver alle guldgravere heller ikke ti gange rigere, men guld bliver ti gange billigere, fordi det nu er ti gange nemmere at udvinde. For at score den fede superprofit, må jeg altså have opfinderhatten på igen og udvikle et vaskesystem, som kan udvinde et kilo guld om dagen. Og så kører ræset ellers.

Selvom der i den virkelige verden er andre faktorer end dem involveret i basal guldproduktion, og et væld af andre varer på markedet, hvis indbyrdes værdi løbende bliver afstemt mod hinanden og derfor kan udvise store relative prisudsving, er det ret indlysende, at det forholder sig sådan, men ikke for burgeois økonomer, som baserer deres samfundsopfattelse på historien om Palle Alene I Verden.

Kurt Nielsen, Ivan Breinholt Leth, Steffen Gliese, Torben Nielsen, randi christiansen og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Værdien af guld bestemmes af følelser og fornemmelser - ikke alt det arbejdshalløj.

Michael Bundgaard Pedersen

Torben Nielsen:
Naturvidenskab er fast forankret i emperien. Teori uden emperi er i princippet blot tankespind! Måske kvalificeret tankespind.

Derfor er Niels Engelsteds sammenligning tragikomisk.Det er endnu aldrig bevist , at det ptolomaiske verdensbillede, og Tycho Brahes, ikke er det rigtige, og slet ikke emperisk.
Tankespind i 400 år gør ikke en illusion mere korrekt. Tycho Brahes Mars-observationer tydede netop på at Jorden er centrum.

Hmmm. Jeg har læst noget mere af tråden og det er sandelig underholdende. Jeg kandog forstå at Henrik Jensen kræver faglighed i debatten.

Så bliver her godt nok stille -og støvet! Meget mere støvet end på Institut for Økonomi ^_^

Søren Kristensen

Jeg tænker Katarina Juselius lidt som økonomiens svar på Else Marie Pade, som jo indenfor den elektroniske musik var i nærheden af et århundrede forud for sin tid og som heldigvis nåede at opleve om ikke et gennembrud så dog anerkendelse fra de uge af i dag, for hvem hendes tilgang til faget skulle vise sig at være helt naturlig.

Hvordan økonomer kan tro, at man kan bedrive videnskab baseret på matematiske teorier, må være en gåde af de store. Det kan ikke være de største hjerner, der befolker faget, i hvert fald er forståelsen af, hvad videnskab baserer sig på, lig nul, som også Torben Nielsen påpeger: en hypotese må forankres i empiri for at være gyldig, og da økonomi ikke har et statisk genstandsfelt, baseret på lovmæssighed, men tværtimod må se i øjnene, at kaosteorierne og kvantefysikken kunne være det oplagte at spejle sig i, er det umuligt at bedrive en økonomisk videnskab, der kan andet end at være historisk. Man kan ikke forudsige udviklingen, det kunne man ikke med kaffegrums, og det kan man ikke med statistik og tvivlsom brug af naturvidenskabelige hypoteser om livets mening. Økonomiens grundlag er moralsk, og der hører en anden moral til i et demokrati end i et oligarki, hvorfor det sidste i realiteten er, hvad den økonomiske videnskab, som den praktiseres i dag, ønsker sig. Demokrater derimod må se væk fra den økonomiske mekanisme og bringe den ind i former, der mest hensigtsmæssigt begrænser både dens virke og dens indflydelse. Således vil det ikke på selv kort sigt give mening at lade en gennemautomatiseret industri forblive på private hænder, fordi denne reelt set har hugget den gordiske knude med arbejdsindsats overfor at yde efter evne og nyde efter behov over, ligesom oldtidssamfundene brugte slaver til at frigøre sig selv i staten.
Dette skridt vil imidlertid også være nødvendigt for at foretage den største mentale forandring: at tage den sociale hierarkisering ud af forbruget, så det ikke længere er husets og bilens størrelse, der beviser, hvor meget man gør for samfundet.

Jeg ved godt, at vi her bevæger os ud i et hjørne af videnskabsteorien, der handler om fundamental epistemologi - men det er almindeligt accepteret, at videnskablige teorier hverken er 'sande' eller 'falske'. Sand og Falsk er prædikater, der hører hjemme i logikken. Men en teori om den fysiske verdens sammenhæng og lovmæssigheder er ikke en isoleret og formel konstruktion, som kan verificeres eller falsificeres i nogen kategorisk forstand. Det giver simpelthen ingen mening.

Teorier er metafysiske modeller af verden i vore hoveder. De er anskueliggørelser, der benytter sig af en blanding af metafysik (begreber, analogier, etc.), evt. matematik - og en række deduktive udsagn, som er hele teoriens formål: At kunne forklare og forudsige den fysiske verdens opførsel på områder, man endnu ikke har afdækket.

Konkurrende teorier kappes om accept, og får success af mange forskellige grunde, af hvilke ikke alle nødvendigvis er sagligt stringente. Men de grundlæggende krav eller udvælgelseskriterier til en teoris kandidatur er, at den skal være

1. Modsigelsesfri (uden indre inkosistenser)
2. Være i overensstemmelse med empirisk viden
3. Gøre færrest mulige antagelser, som ikke i sig selv kan verificeres (Ockham's Raizor)

Videnskabsfolk skifter hele tiden deres teorier ud med andre, efterhånden som ny viden akkumuleres, teorierne i stigende grad viser sig ude af stand til at opfylde kriterierne 1-3 ovenfor, moden skifter, etc.

Teorierne eksisterer kun som kreative værktøjer i vores bevidsthed. De er hverken sande eller falske, kun mere eller mindre troværdige og brugbare.

Jeg mener faktisk, det var omtalte Jens Marin Knudsen, som jeg var så heldig at havde i flere fag på KU, der engang sagde i en af sine forelæsninger (frit gengivet): 'Naturvidenskabsfolk intereserer sig ikke for Sandhed. De interesserer sig for anvendelighed'.

Denne pragmatiske, og på sæt og vis ydmyge, holdning er, hvad der har bragt vestlig videnskab så langt.

/O

Michael Bundgaard Pedersen

...væk fra hvor vi kommer fra,hvem vi er og hvor vi skal hen.Den kolde klare tanke flyver og farer løsrevet fra hjertets tænkning, (eller det egentlige menneskelige mål), rundt ,og snart er det ene sandt så det andet, men uden forankring i det,der fremmer det mellemmenneskelige og forståelsen gørende penge, teknik og ikke mindst den amerikaniserede udgave af demo(n)krati til de nye guder.
Sandt og falsk defineres pt af hvad der nu passer bedst ind i den bestående (fra livet løsrevne) dagsorden, om vi taler økonomi ,astronomi osv. Ligenu har vi er vi i en tid hvor naturvidenskabelige abstraktioner afsnører al forbindelse til højere mål og midler på alle for mennesket væsentlige felter socialt,økonomisk,menneskeligt,biologisk osv.Hvorfor - er det store spørgsmål? - og hvad bliver vi til andet end slaver af en "lavere" verden?- ud af hvilken alt liv er pint!

Økonomi.
Lad mig sige det enkelt : Spiller man whist gælder reglerne for whist. Spiller man poker gælder reglerne for poker.
Hvad skal vi spille.

Den kætterske tanke - og det siger jeg som økonom - er hvis individdets adfærd altid er tilstrækkelig uforudsigelig. Så falder al økonomisk teori fra det yderste højre til det yderste venstre.

randi christiansen

Det nærliggende : at tage udgpkt i det målbare > ressourcebehovet for overlevelse i den pgld habitat - er alt for enkelt? Og selvf den rene og skære økosocialisme, så det vil mainstream ikke engang se på ... vel?

Randi

"Men blev dette ædelmetals betydning ikke drastisk ændret, da nixon gik fra guldet?"

Nej, guld er netop stadig samme guld (værd), hvad dollaren og de andre fiat-valutaer absolut ikke er. Det var nemlig deres betydning, som Nixon ændrede!

Claus

Al økonomisk teori fra alle afskygninger af marxismen over keynes forskellige afledte til liberalisme, neoliberalisme oig ultraliberalisme. The works.

randi christiansen

Og hvilken værdi har overlevelsesressourcer?

Lad mig svare : de er uvurderlige.

'Indianer - søn af alt der gror - ild og vand og jord ...' ('tøsedrengene' m anne dorte michelsen)

Hvor mange så mon den deprimerende debat, som fuldstændig mekanisk antager, at job og vækst er nødvendige parametre. Det kan godt være, at de er det og kan findes i klimavenlige udgaver, men at tænke på dem først er ødelæggende for engagementet.

Torben Nielsen, Kurt Nielsen, randi christiansen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Pia,

guld er nøjagtig det værd, som man kan bytte det for, hvilket altid er noget!
Dette er ikke tilfældet med en dækningsløs pengeseddel eller check, når først dækningsløsheden erkendes helt eller gradvis.

Folk, der f.eks. har oplevet 20'erne i Tyskland eller 90'erne i Rusland, forstår som regel meget let. Men det falder mange svært.
Jeg håber, at meningen er til at forstå.

randi christiansen

Naturgrundlaget er den eneste, altafgørende fysiske værdi for mennesket - det er derfor, det er en ødelæggende forbrydelse mod menneskeheden at tillade privatkapitalisering på og indbyrdes konkurrence herom. Det er ondets rod og ophav til al økonomisk og finansiel forvirring. Først når naturgrundlaget administreres hensigtsmæssigt, dvs i overensstemmelse med de iboende miljø-og socioøkonomisk bæredygtige lovmæssigheder (permakultur), vil mennesket blive frisat til at realisere sit fulde potentiale og til fulde nyde dette fantastiske liv. Amen (oprindelig : Amon - repræsenterende kosmos' faderaspekt i oldegyptisk mytologi)

Pia Hansen:

Jeg antager, du mener det politiske spektrum med Marx længst til venstre. Er det virkelig sandt, at jo længere, man kommer til højre, jo mere tager man menneskets forudsigelighed (rationelle adfærd) for givet?

Det forekommer mig, at Marx beskriver det kapitalistiske systems bevægelse eller logik hvorfor menneskets psykologi, forudsigelighed eller mangel på samme ikke er relevant.

Som jeg har nævnt flere gange i andre tråde, er jeg mistænkelig over for en økonomisk videnskab, som må støtte sig på psykologiske antagelser overhovedet. Måske er det blot forskellige områder inden for den økonomiske videnskab, begge gyldige, men i så fald ser jeg endog ret prominente økonomer her i spalterne blande disse adskilte områder sammen i et uskønt rod.

Guld- og metalmarkederne fungerer lidt specielt - men på en forudsigelig måde.

Metaller noteres med kurser på London-børsen (tabel til højre):

https://www.lme.com/

f. eks. kobber 6.451 $/kg eller ca. 40 kr/kg.

Guld noteres på London Bullion Market:

http://en.wikipedia.org/wiki/London_bullion_market

Derfor kommer der et proportionalt forhold mellem de forskellige metallers - og råvarers - priser, idet de kun ændrer sig langsomt.

Derudover bestemmes kursen på råolie af de mange udbydere, delvis organiseret i OPEC.

Guldprisen blev holdt på 35 $ pr. ounce, ca. 10 kr. pr g, fra 1945 til Nixons devaluering 1971.

Nu er den ca. 1200 $.

Sølvet har siden det gamle Grækenland ligget på 12-16 g for 1 gram guld.

Guldet bruges ikke til noget - udover til sikkerhed banker og lande imellem.

Banker og vekselerere udveksler guld mod andre metaller eller aktier - typisk ved at gå over i guld i usikre tider.

Da deres kurser kun ændrer sig langsomt, udgør lagrene af færdigt metal en kapital.

Også lagrene af øvrige varer udgør en kapital.

Befolkningens pengeomsætning er mange gange større end guldreserverne og seddelomløbet.

Det danske seddelomløb svarer kun til 14 dage - 3 ugers løn.

Befolkningens løbende arbejde, og dettes resultat, er altså langt større end bankreserverne.

Befolkningen forbruger fortrinsvis fødevarer - der spises og skal nyproduceres - foruden huse til at bo i, og mursten, kalk og cement til nybyggeri, redskaber osv.

Befolkningen forbruger en stadig strøm af varer, og dermed af arbejdskraft.

En del af befolkningen udfører også arbejdet - efter en eller anden indbyrdes fordeling.

Da befolkningen forbruger fødevarer, og ikke guld og sølv, gør det ikke så meget at guldprisen stiger.

Jo mere befolkningen kan klare sig på fornybare ressourcer, jo mindre betydning får de bundne kapitaltyper.

En børsblogger:

https://twitter.com/zerohedge

Nic,

Guld er det værd folk vil betale for det. Hverken mere eller mindre. Det samme som med en dollarseddel eller en radering af Picasso. Guld har ikke en eller anden "indbygget" værdi.

Glimrende redegørelse Karsten Olesen.

Dog er det vigtigt, faktisk afgørende, at forstå, at det netop ikke er "guldprisen der stiger", men pengenes købekraft, der falder!

Hvis man pludselig har vandet stående ind over rælingen, så er nemlig ikke udtryk for, at vandstanden stiger (klima eller ej), men for at ens båd synker!

Randi

Nej, for en gangs skyld er jeg ikke sarkastisk. Jeg prøver såmænd bare at bidrage til at få skabt lidt klarhed i de stakkels økonomers hoved. Det har de åbenlyst selv svært ved at gøre.

Og det er dermed heller ikke et diskussionsoplæg, men blot en konstatering af fakta (en 'truisme', måske ligefrem, som jeg er blevet belært om, at der er noget der hedder, tidligere i tråden). En diskussion af sandhedsværdien vil uvægerligt medføre diskussion om naturens formål. Og denne diskussion vil uvægerligt ende op i at der enten ikke er et formål med naturen (og alt hvad der er i den inklusive mennesket) eller, at der er et eller andet religiøst formål - og hvis det er det sidste, så er der ingen brug for argumenter.

Claus

Al gængs økonomisk teori bygger på antagelser om menneskets adfærd. Marxismens implictte er at et individ, groft sagt, ikke er motiveret af økonomiske egneinteresser, eller i hvert fald kan udvikle sig væk fra dette, til et uegennyttigt væsen, der konsekvent sætter samfundet over sig selv. Altså oppostionen til liberalismens antagelse om det egnnyttige væsen som motor.

Jeg har haft Juselius som underviser flere gange, og mere end een gang har hun provokeret os med spørgsmålet om hvad vi - eller verden som helhed - skal stille op hvis motivation er rent stokastisk. Hvis man ikke kan, og aldrig kommer til at kunne, forudse adfærd med tilstrækkelige præcision. Det er en spændende tanke, for alle - selv de der ellers måtte være enige med hende her i tråden - vil falde tilbage i at foreslå økonomiske alternativer som alligevel indebærer en stukturel motivationsteori som element. Det er et fascinerende tankeeksperiment.

Sider