Læsetid: 8 min.

’Vi står foran store omvæltninger’

I årtier har økonomen Katarina Juselius gransket de økonomiske datas udvikling. Hun mener, at vi netop nu er på vej til dramatiske forandringer og udfordringer. Men mainstreammodellerne kan ikke se det
Professor Katarina Juselius holdt i fredags afskedsforelæsning på Økonomisk Institut, Københavns Universitet. Med fødselsdato i 1943 er tiden inde til at trække sig tilbage fra universitetsansættelsens formelle forpligtelser – på et tidspunkt hvor noget kunne tyde på, at hun har ret i sit syn på, hvordan økonomiens udvikling bedst kan forstås.

Sigrid Nygaard

2. december 2014

Hun har gransket økonomien i næsten et halvt århundrede. De seneste tre årtier har hun ledt efter en ganske bestemt brik i det store puslespil, som ville kunne forklare de mange vedvarende ubalancer i økonomien. Nu stopper hun. Og ikke uden bekymring for såvel den økonomiske videnskabs som verdens tilstand.

»Der foregår meget store omvæltninger i disse år. Jeg kan se det i de økonomiske data, og vi kan alle se det omkring os. Det er helt klart, at vi er ved at nå grænserne for traditionel vækst,« lyder statusvurderingen.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niki Dan Berthelsen
  • Peter Møllgaard
  • Poul Jeppesen
  • Flemming Nielsen
  • Jakob Clemen
  • Laurids Hedaa
  • Tove Lodal
  • Lars Jorgensen
  • Jan Weis
  • Benjamin Lau Jensen
  • Søren Roepstorff
  • Carsten Mortensen
  • Curt Sørensen
  • John Fredsted
  • Reda Ammari
  • Olaf Tehrani
  • Carsten Søndergaard
  • Nic Pedersen
  • Katrine Visby
  • Leif Koldkjær
  • Jørgen Steen Andersen
  • Rasmus Kongshøj
  • Robert Ørsted-Jensen
  • Steffen Gliese
  • Bodil Waldstrøm
  • Michal Bagger
  • Jakob Lilliendahl
  • Mihail Larsen
  • Tue Romanow
  • morten Hansen
  • Merete Jung-Jensen
  • Rune Petersen
  • Olav Bo Hessellund
  • Anne Eriksen
  • peter fonnesbech
  • Jens Falkesgaard
  • Stig Bøg
  • Torben Arendal
  • Torben Selch
  • Philip B. Johnsen
  • lars abildgaard
  • Jørn Vilvig
  • Marianne Rasmussen
  • Marianne Christensen
  • randi christiansen
  • Ib Jørgensen
  • Ejvind Larsen
  • Steen Sohn
  • Kristian Rikard
  • Ingrid Uma
  • Per Torbensen
Niki Dan Berthelsen, Peter Møllgaard, Poul Jeppesen, Flemming Nielsen, Jakob Clemen, Laurids Hedaa, Tove Lodal, Lars Jorgensen, Jan Weis, Benjamin Lau Jensen, Søren Roepstorff, Carsten Mortensen, Curt Sørensen, John Fredsted, Reda Ammari, Olaf Tehrani, Carsten Søndergaard, Nic Pedersen, Katrine Visby, Leif Koldkjær, Jørgen Steen Andersen, Rasmus Kongshøj, Robert Ørsted-Jensen, Steffen Gliese, Bodil Waldstrøm, Michal Bagger, Jakob Lilliendahl, Mihail Larsen, Tue Romanow, morten Hansen, Merete Jung-Jensen, Rune Petersen, Olav Bo Hessellund, Anne Eriksen, peter fonnesbech, Jens Falkesgaard, Stig Bøg, Torben Arendal, Torben Selch, Philip B. Johnsen, lars abildgaard, Jørn Vilvig, Marianne Rasmussen, Marianne Christensen, randi christiansen, Ib Jørgensen, Ejvind Larsen, Steen Sohn, Kristian Rikard, Ingrid Uma og Per Torbensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

randi christiansen

Jamen altså kurt, naturen er jo netop den materielle manifestation af livskraften - en kraft som mennesker gør klogt i at samarbejde med. 'Re ligio' betyder at genforbinde - for mennesker med sit ophav. Det er vores ret at antage en lærer, det er forsømmeligt at pålægge denne/tillade denne at påtage sig ansvaret for sit liv.

Pia Madsen:

Pia Madsen:

Jeg vil sige, som du gjorde til Nic, at det har du vist ikke tænkt igennem - og næppe heller læst. Hvor i Marx' egne værker finder du belæg for den simplificerede modstilling til liberalisme?

Niels Engelsted

Pia,
menneskets adfærd er egennyttig og uegennytig, snart det ene, snart det andet, og nogen gange i sære kombinationer. Hvornår det er det ene, og hvornår det andet, er set fra personens side nok ikke altid tilfældigt, men kan være det set fra en udenforståendes synsvinkel, så her kan Juselius have en pointe. Hvis uegennytten generer ens teoretiske aksiomer, kan man skaffe sig af med den ved at adoptere teorien om psykologisk egoisme, i følge hvilken al adfærd med nødvendighed er selvisk. Det er imidlertid en høj pris at betale, for psykologisk egoisme er klart en falsk teori.

randi christiansen

Den oprindeligste motivationsfaktor kan kun være overlevelse. Hvilken vej individet vælger, er kulturelt betinget. Kultur er primært defineret af overlevelseskonditioner i den pgld habitat/biotop. Jo længere dna strengen er, jo mere komplekse vil motivationsmønstrene være - med fysisk og psykisk overlevelse for sig selv og sine omgivelser som de grundlæggende drivkræfter.

Hvis vi derfor tager den fysiske kamp for overlevelse ud af ligningen gennem implementering af ligevægtsøkonomi, vil menneskets energi og tid frisættes til mere meningsfulde formål. En miljø-og socioøkonomisk ingeniøropgave som det er for ynkeligt at give op over for. Det faste målbare udgpkt er overlevelsesressourcer i den pgld habitat.

Claus

Jeg siger ikke at Marx selv bruger den "simplificerede" modsætning. Hans model er langt mere kompleks. Hvis du vil have den mere teoretiske gennemgang af Marx' mode kan jeg anbefale Geras' "Marx's Theory of Human Nature: Refutation of a Legend", som punkter myten om at Marx ikke tilskrev menneskets natur nogen særlig betydning.

Hvis man går ud over teorien og ind i maxismen-leninismen så er den jo eksplicit gennemsyret af en bestemt holdning til menneskets motivation i økonomisk forstand.

Niels

Jeg siger ikke at et individs motivation er tilfældig, men hvis vi ikke er i stand til at modellere mennesket som gruppe med bare nogenlunde sikkerhed, så vil økonomiske modeller der bygger på en sådan modellering før eller siden fejl, UANSET hvilken model eller opfattelse af mennesket som gruppe vi taler om her.

Men om man så ender med at kunne lave en bedre model er ikke et trivielt spørgsmål. Spilteori kan ofte bruges til at forklare individders adfærd hvor traditionelle masse-motivations-modeller fejler. Fx i perioder med bobler og anden spekulation.

Pia Madsen:

Lad os nu ikke gå for meget ud over, det, der ligger for hånden, nemlig at du påstod, Marx har en bestemt ópfattelse af menneskets natur, som er nødvendig for/nødvendiggør en bestemt økonomisk samfundsindretning?

Det vil jeg gerne vide, hvad skulle være?

Niels Engelsted:

Jeg tror vi kan springe let hen over myten med, at en klasseløs økonomi forudsætter individer, som udsletter deres egen individualitet på kollektivets alter. Det er for lavt et niveau at sætte, hvis vi først skal vade igennem det bræk.

Og det er under alle omstændigheder at blande tingene sammen. Man kan mene at dette eller hint økonomiske system ligger i menneskets gener, men det burde dog stadig kunne adskilles fra analyse af systemet og dets indre logik.

Claus,

Retteligt skrev jeg oprindeligt "marxismen". Kan du pege på en marxistisk retning der ikke har det som et væsentlig, som minimum implicit, element af deres model?

Pia Madsen:

Jeg ved ikke, hvad "det" er, som skulle være implicit i hvilken model, men jeg er ikke interesseret i marxistiske retninger, jeg er interesseret i Marx som økonom, og så vidt jeg kan se, forfalder han ikke til psykologiseren i sine økonomiske tekster.

Han beskriver systemets kvaliteter og dets logik. I den udstrækning han beskriver kommunisme, er der kun få definite holdepunkter, såsom opløsningen af klassesamfundet og den private ejendomsret. Disse understøttes ikke af argumenter om, at fraværet af privat ejendomsret har en evig og speciel plads i menneskets natur.

Niels Engelsted:

Du tog tråden op med nytte vs. uegennytte, hvorom det blev sagt ovenfor, at det uegennyttige ikke besjæles en hvilken som helst uegennytte, men en indre drift til at sætte samfundet før sig selv, altså ofre sig på kollektivets alter:

"Marxismens implictte er at et individ, groft sagt, ikke er motiveret af økonomiske egneinteresser, eller i hvert fald kan udvikle sig væk fra dette, til et uegennyttigt væsen, der konsekvent sætter samfundet over sig selv. Altså oppostionen til liberalismens antagelse om det egnnyttige væsen som motor."

Dette er, som du ved, et vrængbillede af socialismen, som tværtimod går ud på at frigøre individet fra dets konstante ofren af sig selv på kapitalismens alter. Et samfund, hvor mennesket ikke er markedets og dets herrers slave.

Grethe Preisler

Det er et kendt og yndet trick
i al politisk polemik
at dutte folk en mening på
hvis galskab alle kan forstå

Niels Engelsted, Kurt Nielsen og Claus Jensen anbefalede denne kommentar

Rettelsem der manglede to ord i første sætning, givet i parentes herunder:

Du tog tråden op med nytte vs. uegennytte, hvorom det blev sagt ovenfor, at det uegennyttige (menneske) ikke besjæles (af) en hvilken som helst uegennytte

randi christiansen

Pia, det er netop det smukke - det er helt individuelt. Frihed er det bedste guld - og den frihed, som kan nydes efter veludført arbejde, er virkelig tilfredsstillende. Men personligt synes jeg, der er rigeligt med interessante områder, som fortjener vores udelte opmærksomhed og frie forskning. Forskningsmidler? Mon ikke der vil være overskud på den kollektive konto til allokering heraf. Personlig formue? Skal ikke kunne anvendes for at tilegne sig magt over fællesskabet

randi

Ja det er smukt, men hvordan vil du få det til at fungere hvis du hverken kan motivere tilstrækkeligt mange til at mene som dig, eller (eller endda "og" i det tilfælde hvor det første skulle lykkedes) kunne finde ud af at styre det økonomisk? Det er det der er Juselius' udfordring til al politisk tænkning.

randi christiansen

Pia, lad mig citere mig selv fra en anden tråd :

'Privatkapitalisering på og indbyrdes konkurrence om naturgrundlaget, som er fælleseje, er roden til alle økonomiske onder og vildfarelser. Det er statens opgave at sørge for, at borgerne får dækket deres basale behov. Når det er gjort, er der fri leg for resten af pengene. Naturligvis inden for rammerne af miljø-og socioøkonomisk bæredygtighed, som er lig med retfærdighed.
Det er fremtidsvisionen, som realiseres, hvis menneskeheden formår at løfte sig til næste evolutionære stade og overleve nuværende og kommende kaos.

Lad mig citere flg kloge ord af yehuda berg fra hans bog 'kabbalaens kraft':
"visdom behøver ikke at være kompleks, tung og kedelig. Faktisk lærte min far mig meget tidligt noget vigtigt : når vi stræber efter at forstå universets mysterier og vores livs ultimative sandheder, hvordan kan vi så vide om noget virkelig er sandt? Lakmusprøven er enkelhed. Autentisk sandhed er altid forståelig for alle, selv for børn, og ikke kun for den intellektuelle elite. Hvis en ide eller et begreb er kompliceret og indviklet, er der antagelig ikke tale om sandheden.
En ægte kabbalist er en som forstår at gøre det komplicerede ukompliceret. Deri lå genialiteten hos min fars lærer og hans lærers lærer."'

Som du kan forstå, mener jeg, at det ganske enkelt forholder sig således, at indsigten i, hvorledes vi forholder os mest hensigtsmæssigt ifht os selv og vore omgivelser, dvs formår at leve i overensstemmelse med de iboende lovmæssigheder i stedet for i et modsætningsforhold hertil, som fx forurening af vort åndedræt, er et spørgsmål om intellektuel udvikling og modenhed. Det vil ske, hvis vi skal kunne overleve, og vil derfor ikke være et spørgsmål om at 'overbevise' eller 'få til at fungere', i og med det overbeviser og fungerer i kraft af sin iboende sandhed.

Pia Madsen:

Jeg ved ikke, hvorfor - måske din økonomopdragelse - du er ude af stand til at forstå forskellen mellem, om Marx mente, der var en eller anden menneskelig natur og analysen af et bestemt økonomisk system som system.

Du kan ikke bare sige, "det mener jeg bestemt, han gør." (sammenblander de to ting) og sende os på den ene skovtur efter den anden. Da du kan ikke redegøre for det, du "bestemt mener" om Marx' metode som økonom ud fra de forskellige forfatteres spekulationer udi Marx's syn på menneskenaturen, du henviser til, kan jeg kun antage, du ikke aner, hvad du snakker om.

Marx havde helt sikkert en præference, en moral, en normativ, måske endda teleologisk ide om mennesket, som et væsen, der skal udfolde sit potentiale, og dermed foretrækker han vel et samfund, han mener giver de bedste muligheder for dette. Det gør liberalisterne også, for det er så abstrakt, at alle kan være enige. Det betyder stadig ikke, at han løb som rundt som jer tumper og ledte i menneskets natur efter en forudsigbar økonomisk adfærd. Det er, som jeg lagde ud med at sige, to helt forskelige spørgsmål.

Det er ganske simpelt. Når de neoklassiske økonomer ikke kan hverken forudsige eller forklare økonomiske kriser a la 2007, er det ikke på grund af manglende indsigt i mennesket natur, selvom alle Olympens guder skal vide, den mangler, det er på grund af manglende indsigt i kapitalismens natur.

Peter Jensen, Olav Bo Hessellund og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Vel snarere en manglende accept af, at kapitalismen ikke lever op til deres eget behov og verdensbillede. Ren og skær fortrængning, alt for velkendt - og sværest er at se sig selv og indrømme egne fejl, hvilket er og blir den første forudsætning for at kunne rette dem (så skal slanterne jo også slippes, og der er klister i lommerne og lommeuld i og mellem ørerne)

randi,

Nu gør du netop det samme, som mange økonomer fra højre til venstre også forudsætter. Modellerer udfra en ide om "det rationelle menneske". Og det er præcis det Juselius her (og i meget bredere form i hendes undervisning) udfordrer.

randi christiansen

Pia, det er faktisk ikke, det jeg gør. Jeg påpeger, at vi har et fast, indiskutabelt parameter at udgå fra, når det økonomiske styringssystem skal designes : overlevelsesressourscer i den pgld habitat/biotop.

Hvorvidt økonomidesignet på et tidspkt, gerne snarest, vil kunne udgå fra denne ratio, 'det rationelle menneske' (altså om tiøren falder for en kritisk masse) kan vi jo kun gøre vort yderste til vil ske.

Det ville være en stor hjælp, om økonomer og andre aktører fatter denne distinktion, og derfor ville foretage deres beregninger herudfra. Vi er i en situation, hvor det burde være feset ind under tænkehatten rundt omkring, at årsagen til nuværende miljø-og socioøkonomiske kaos er, at den kollektive økonomistyring foregår med bind for øjnene ifht det afgørende parameter : forvaltningen af naturgrundlaget, vort fælles eje - som der pt er fri jagt på efter en perverteret, dysfunktionel, asocial og derfor dybt uintelligent og netop irrationel modus : privatkapitalisering på og indbyrdes konkurrence om naturgrundlaget, fællesejet.

At give op over for den udfordring, det er at kommunikere værdigrundlagets - naturgrundlagets - iboende økonomiske ratio, er et rigtig dårligt valg, og uværdigt for en race, der gerne vil anses for værende intelligent. Kan ikke tages alvorligt men kun ses som et udtryk for nuværende magts irrationelle forsøg på fastholdelse af en magt, som den ovenikøbet forvalter aldeles inkompetent ifht alle relevante parametre, og for de rette ejeres manglende evne til at imødegå og forhindre dette overgreb på deres værdier.

Hvis man kun har en hammer i sin værktøjskasse , er man tilbøjelig til at se alt andet som søm. Økonomer har kun øje på en eneste rationalitet, nemlig den økonomiske. Til deres store overraskelse: Der findes mange andre slags rationalitet som styrer den menneskelige adfærd.

randi christiansen

Niels engelsted, 2/12 - 1731 : " modsætning til en cirkel, der kun har et center, har en ellipse to centre, og måske er problemet med den herskende økonomiske teori, at den ikke har erkendt, at den økonomiske teori også må have to centre. Det center, som man nu prøver at få det hele til at dreje sig om, nemlig køb og salg, udbud og efterspørgsel, og marginalnytte, og så det center, som man uheldigvis kom til at efterlade hos klassiske økonomer som Petty, Smith, Ricardo og Marx, nemlig arbejdsværdi-teorien, hvor også den menneskelige indsats og klasseforholdene spiller en rolle."

Og hvad med værdien af og retten til naturgrundlaget og dermed medindflydelse på ressoursceforvaltningen? Et parameter som ikke er indregnet i nogen modeller - bortset fra den permakulturelle. En udregning som tydeligvis ikke kan overlades til nuværende system, hvor magten hævder retten. Hvis man undlader at forholde sig til den udfordring, kan man ikke bygge en bæredygtig miljø-og socioøkonomisk model.

@randi, jeg skal først beklage at der er gået lidt tid. Julen stod for døren..

Det du efterlyser er ikke en økonom, men en politiker. Økonomi beskriver tingene som de ER, mens politik beskæftiger sig med hvordan ting BURDE være (i en eller andens øjne). Økonomens opgave er så at beskrive hvad der sker i en nye model eller det nye scenario.

randi christiansen

Hej igen pia - det forekommer mig, at lige netop økonomers evne til at levere fyldestgørende beskrivelser af hvordan 'det ER' betvivles stadig mere.

@randi

Det er jeg helt enig i - og det er også det Juselius har påpeget flere gange. Hvilket jo er et problem for alle økonomer uanset deres ideologiske tendens, i det omfang økonomi bygger på idealiserede modeller af hvordan man TROR mennesker agerer eller, endnu værre, hvordan man HÅBER de agerer. Det er derfor man kan være nødt til at revidere den del af de økonomiske ligninger - og droppe de simplificerede modeller om adfærd.

Sider