Læsetid 5 min.

Stigende vandstand kan true atomaffaldet på Risø

Under stormen Bodil i december 2013 steg vandet i Roskilde Fjord over to meter. Havde vandstigningen været knap en meter højere, var fjordvandet nået op til gamle tromler med radioaktivt affald
Vandstanden i Roskilde Fjord steg med godt to meter i forbindelse med stormen Bodil i december sidste år. Var vandstigningen nået op i 300 centimeters højde, ville fjordvandet være kommet i fysisk kontakt med blandt andet  ca. 1.300 af de ældste tromler med radioaktivt driftaffald i den såkaldte Lagerhal for lavaktivt affald. Arkiv

Vandstanden i Roskilde Fjord steg med godt to meter i forbindelse med stormen Bodil i december sidste år. Var vandstigningen nået op i 300 centimeters højde, ville fjordvandet være kommet i fysisk kontakt med blandt andet ca. 1.300 af de ældste tromler med radioaktivt driftaffald i den såkaldte Lagerhal for lavaktivt affald. Arkiv

Lars Laursen
10. december 2014

Det var under julefrokosten på Dansk Dekommissionering (DD) fredag aften den 6. december 2013, at vandstanden ved Risø inderst i Roskilde Fjord nåede sit maksimum som følge af stormen Bodil:

206 centimeter over dagligt niveau nåede vandmasserne. Så ud over at flytte parkerede biler op på højere niveau og gå ekstra vagtrunder kunne festen fortsætte. Eneste skade – bortset fra nogle bortblæste tagplader – var en mindre oversvømmelse i Behandlingsstationens kedelrum, hvor der ikke opbevares radioaktivt materiale.

Men hvis vandstigningen var nået op i 300 centimeters højde, ville fjordvandet komme i fysisk kontakt dels med ca. 1.300 af de ældste tromler med radioaktivt driftaffald i den såkaldte Lagerhal for lavaktivt affald, dels med 72 beholdere i Tromle- lageret, hvor indholdet af radioaktive stoffer er mange gange større end i Lagerhal for lavaktivt affald.

Det fremgår af dokumenter, som Information har fået aktindsigt i hos Dansk Dekommissionering. Et af dokumenterne viser konsekvenserne af en vandstigning på tre meter i forhold til Tromlelageret og det lav- aktive lager:

»Der vil måske komme vand over gulvet og omkring det første lag af tromler i Tromlelageret, da der findes et aktivt afløb til tanke under gulvniveau. Det kan ikke garanteres, at der ikke kan løbe vand ind i de aktive tanke og derefter baglæns op gennem gulvafløbet«, skriver DD og tilføjer, at der også »vil komme vand over gulvet og omkring det første lag af tromler i det lavaktive lager«.

Derimod ville en vandstigning på tre meter ikke kunne true det allerfarligste affald, som ligger under jordoverfladen i Centralsvejslageret på en højere del af Risø-halvøen.

Ifølge et udateret notat fra Kystdirektoratet, som indgår i aktindsigten, forventes op til 90 centimeter havstigning frem mod år 2100, og »det vil betyde, at den vandstand, der forekom i Roskilde Fjord under stormen Bodil, vil komme meget ofte i år 2100, og at væsentligt højere vandstand vil kunne forekomme«.

Én promilles frigivelse

Dansk Dekommissionering har også beregnet konsekvenserne af en oversvømmelse af Risø-området – endda i to forskellige scenarier: dels hvor vandet hurtigt trækker sig tilbage, dels hvor oversvømmelsen tager længere tid, så frigjort radioaktivt materiale når at bundfælde sig på det oversvømmede areal. Til grund for beregningerne har DD bl.a. antaget, at der maksimalt vil ske frigivelse af én promille af aktivitetsindholdet fra tromlerne i henholdsvis Tromlelageret og det lavaktive lager.

»Det er et gæt, ja, men der er tale om galvaniserede tromler på Tromlelageret og dobbelttromler med beton imellem på Lagerhal for lavaktivt affald. Der skal først gå hul på tromlerne, før der sker noget. Vores bedste bud er, at der slet ikke kommer noget ud, så det er et konservativt, altså et ekstra-forsigtigt gæt,« siger Per Hedemann Jensen, sektionschef for Strålings- og Nuklear sikkerhed hos DD. Han tilføjer, at de nukleare tilsynsmyndigheder, dvs. Statens Institut for Strålebeskyttelse og Beredskabsstyrelsens nukleare kontor, har accepteret antagelsen om én promille som udgangspunkt for en vurdering af konsekvenserne af et udslip fra de to lagre.

Tromlerne i det lavaktive lager indeholder ifølge Per Hedemann Jensen driftaffald fra Risøs tid som forskningscenter, f.eks. handsker og laboratorieaffald samt radioaktive materialer fra hospitaler, industri, brandmeldere mm. Aktiviteten for de nederste lag tromler i de to lagre, som vandet vil nå her, måles i enheden bequerel.

For Cobolt 60 og Cæsium 137, der er de dominerende radioaktive isotoper i de to lagre, er aktiviteten opgjort til henholdsvis 42 GigaBequerel og 560 GigaBequerel, fremgår det af DD’s notat. (En GigaBequerel = en milliard bequerel, red.).

Beholderne i Tromlelageret indeholder ifølge Per Hedemann Jensen materialer, som f.eks. er blevet bestrålet i Risøs forsøgsreaktor og materialer fra drift af Hot Cell-anlægget. Men her er oplysningerne om aktivitetesindholdet overstreget »af sikringsmæssige årsager«.

»Det er ikke for at skjule noget for befolkningen. Security er nødvendig for at sikre, at der ikke kommer nogen og gør noget ondt, så derfor oplyser vi ikke nøjagtigt, hvilke tromler der indeholder hvad. Men aktivitetsniveauet er væsentligt højere i Tromlelageret end i det lavaktive lager,« siger Per Hedemann Jensen.

Beholderne i Tromlelagerets indeholder materialer, »som man ikke vil sætte på Lagerhal for lavaktivt affald, for så ville man blande det hotte lavaktive med det lavaktive mindre hotte,« tilføjer han og forklarer, at denne inddeling er gjort af hensyn til håndtering af tromlerne, og den får betydning for placering af de forskellige typer tromler i et dansk slutdepot.

Ligeledes af security-årsager vil DD ikke i aktindsigten oplyse den totale aktivitetsfrigørelse fra Tromlelageret ved en vandstigning på tre meter og et udslip på én promille. Ifølge Per Hedemann Jensen er det imidlertid frigivelsen fra Tromlelageret, der dominerer.

Mangeårig gammastråling

En vandstigning på tre meter vil føre til oversvømmelse af et areal midt på Risø-halvøen på 240.000 m2, som dermed kan blive radioaktivt forurenet.

Hvis vandet trækker sig hurtigt tilbage, vil det frigivne radioaktive materiale hurtigt blive ført til Roskilde Fjord med strømmen. En tænkt beboer i området omkring fjorden ville dog kunne få doser fra konsum af fisk, muslinger mm., som bliver fanget i nærheden af Risø.

Men selv med et voldsomt indtag af fjordfisk, muslinger osv. ville det ifølge Per Hedemann Jensen kun føre til »meget, meget begrænsede strålingsdoser til forbrugerne af radioaktivt forurenede marineprodukter fra fjorden«.

Lidt anderledes hvis vandstigningen er et par døgn eller mere om at trække sig tilbage, hvorved de radioaktive stoffer ville afsættes på jordoverfladen. Her ville den tænkte beboer i Risø-området kunne få strålingsdoser dels fra lokalt producerede fødevarer på området (i dag bruges halvøen kun til forskning), dels fra gammastrålingen fra de afsatte radioaktive stoffer på jordoverfladen, hvor vandet trak sig tilbage.

Det er strålingen fra de afsatte stoffer, der batter. Ifølge DD’s beregninger vil beboeren således årligt kunne modtage 1.400 mikrosievert herfra plus ca. 1.400 mikrosievert akkumuleret fra mange års indtag af lokalt dyrkede fødevarer på Risø-området.

»For at sætte 1.400 mikrosievert pr. år i relief så modtager hver dansker i gennemsnit ca. 3.000 mikrosievert pr. år fra den naturlige baggrundsstråling,« siger Per Hedemann Jensen og understreger, at doserne fra gammastrålingen fra de afsatte stoffer kun gives i det forurenede område.

»Gammastråling har en rækkevidde på kun nogle hundrede meter i luft.«

– Er det farligt?

»Vi kalder det begrænsede helsefysiske konsekvenser. Vi har ikke draget nogen konklusion, for notatet er skrevet til de nukleare tilsynsmyndigheder. Risikoen for helbredsmæssige konsekvenser af så små strålingsdoser er meget, meget lille. Grænseværdien for en såkaldt strålingsudsat arbejdstager er op til 20.000 mikrosievert pr. år. Da Risø i sin tid var på sit højeste som forskningscenter, var strålingsdoserne op til 10.000 pr. år for personale, der var involveret i driften af de nukleare anlæg. I dag er de største doser på DD op til 2.000 mikrosievert pr. år.«

Dybest set tror Per Hedemann Jensen som sagt slet ikke på et udslip fra tromlerne. To-tre dages oversvømmelse med fjordvand med ringe saltindhold er ikke en trussel mod metaltromlerne, mener han og tilføjer: »Men det vil sikkert give en del offentlig opmærksomhed.«

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Kurt Nielsen
    Kurt Nielsen
Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu