Studerende og ansatte raser over forslag om at svække studienævn

Medarbejdere og studerende på landets universiteter er utilfredse med Kvalitetsudvalgets forslag om at overføre magt fra studienævn til universiteternes ledelse. Forslaget fører til dårligere undervisning og mindre demokratisk indflydelse, lyder kritikken, som afvises af formanden for Kvalitetsudvalget
’Ledelsen skal tænke strategisk og langsigtet og ogås have en føling med, hvad der sker i undervisningsmiljøerne, men vi kan jo ikke forvente af dem, at de har den detailviden, som det kræver at kunne regulere de enkelte fag. Selvfølgelig skal det være studienævnene, der har hånd i hanke med studierne,’ mener professor Nanna Mik-Meyer, forsker i organisations- og arbejdssociologi på CBS.

’Ledelsen skal tænke strategisk og langsigtet og ogås have en føling med, hvad der sker i undervisningsmiljøerne, men vi kan jo ikke forvente af dem, at de har den detailviden, som det kræver at kunne regulere de enkelte fag. Selvfølgelig skal det være studienævnene, der har hånd i hanke med studierne,’ mener professor Nanna Mik-Meyer, forsker i organisations- og arbejdssociologi på CBS.

Jakob Dall
8. december 2014

Kvalitetsudvalgets anbefaling om at flytte magt fra de enkelte fags studienævn til universiteternes ledelse vækker harme hos studerende og ansatte. I deres seneste rapport anbefaler Kvalitetsudvalget, som er nedsat af regeringen for at give landets videregående uddannelser et eftersyn, at en række områder, der i dag reguleres af studienævnene, fremover skal styres på ledelsesniveau. Konkret anbefaler rapporten, »at den leder – typisk studieleder, uddannelsesleder eller uddannelsesdekan – der er ansvarlig for en uddannelse, får det fulde ansvar for uddannelsens indhold, tilrettelæggelse og gennemførelse«.

Opgaver, der i dag styres af det demokratisk valgte studienævn, som består af lige dele ansatte og studerende. Ifølge Kvalitetsudvalget skal studienævnenes rolle fremover alene være at rådgive ledelsen.

Anbefalingen begrundes med, at det er afgørende for uddannelsernes kvalitet, at det ledelsesmæssige ansvar for undervisningen er entydigt placeret. Men bliver anbefalingen til virkelighed, vil det svække ansattes og studerendes demokratiske indflydelse, og samtidig vil en omfordeling af magten fra studienævn til ledelse langt fra forbedre undervisningen – tværtimod. Det mener i hvert fald både studerende og ansatte ved landets universiteter.

»Vi ser anbefalingen som et angreb på den sidste del af de studerendes demokratiske indflydelse på deres uddannelse. I stedet for at udnytte de studerendes engagement, vil man åbenbart hellere have et bureaukratisk styret universitet,« siger formand for Danske Studerendes Fællesråd, Jakob Ruggaard.

Forslaget får også en ublid medfart af Camilla Gregersen, der er næstformand i Dansk Magisterforening, som her udtaler sig på vegne af underviserne i landets studienævn.

»Vi er meget uenige i anbefalingen. Ideen med de valgte organer er, at man bedre kan opretholde et højt fagligt niveau, hvis de, der ved, hvor skoen trykker, sidder med ved bordet. Hvis man centraliserer magten på det her område og ikke har den faglige ekspertise med direkte i beslutningsprocessen, risikerer man i sidste ende at få en ringere undervisning, selv om det ikke er det, man ønsker,« siger Camilla Gregersen.

Den vurdering bakkes op af professor Nanna Mik-Meyer, der forsker i organisations- og arbejdssociologi på CBS.

»Ledelsen skal tænke strategisk og langsigtet og også have en føling med, hvad der sker i undervisningsmiljøerne, men vi kan jo ikke forvente af dem, at de har den detailviden, som det kræver at kunne regulere de enkelte fag. Selvfølgelig skal det være studienævnene, der har hånd i hanke med studierne,« siger Nanna Mik-Meyer, der undrer sig over Kvalitetsudvalgets anbefaling:

»Det er helt mystisk. Jeg kan slet ikke se, at ledelsen er i stand til at tage det ansvar. Hvordan skal de få den samme hverdagsviden, som de studerende og ansatte på gulvet har? Det virker både bagvendt og arbejdstungt, og jeg har svært ved at se, at det kan være en styrkelse af kvaliteten – det kan kun resultere i det modsatte,« siger Nanna Mik-Meyer.

Stor indflydelse

At studienævnet med den nuværende lovgivning har stor indflydelse, kan psykologstuderende Tue Hammer Lerche skrive under på. Da han påbegyndte sin uddannelse opdagede han hurtigt en række områder, hvor han mente, at der var plads til forbedring.

Særligt var der blandt studerende og ansatte i studienævnet enighed om, at det haltede med fagets metodiske kurser. Den store udfordring var, hvordan man kunne forbedre de metodiske kurser, uden at det gik ud over de teoretiske kurser, som man mente fungerede fint.

»Jeg havde en grundlæggende opfattelse af, at min uddannelse ikke var perfekt, og jeg mente, jeg kunne byde ind og gøre det bedre,« siger Tue Hammer Lerche.

Særligt var der blandt studerende og ansatte i studienævnet enighed om, at det haltede med fagets metodiske kurser. Den store udfordring var, hvordan man kunne forbedre de metodiske kurser, uden at det gik ud over de teoretiske kurser, som man mente fungerede fint.

»Fra et fugleperspektiv så psykologistudiet egentligt ganske fornuftigt ud, men når man kom ned i detaljerne var de metodiske og teoretiske kurser alt for separate, og det gav et meget fragmenteret studie,« siger Tue Hammer Lerche. Utilfredsheden betød, at man i studienævnet blev enige om, at lave hele studieordningen om.

»Vi fandt ud at, at der var så mange ting, vi ville ændre, at det ikke var nok med nogle lappeløsninger, så vi tog det hele op til revision,« siger Tue Hammer Lerche.

Det betød konkret, at man lavede grundlæggende om på, hvornår de studerende skulle gennemføre de forskellige kurser. Samtidig oprettede man holdundervisning på nogle af de kurser, som tidligere udelukkende baserede sig på forelæsninger med cirka 200 studerende per underviser. Forbedringer, der kun kunne blive gennemført, fordi processen blev sat i gang af de personer, der oplevede problemerne i det daglige.

»De studerende og underviserne blev enige om, hvor der var kvalitetsproblemer, og så løste vi dem i fællesskab. Vi har den samme hverdag, men også forskellige perspektiver. Underviserne har en kæmpe viden inden for deres egen faglighed, men ved ikke altid, hvordan fagets kurser samlet set opleves – men det ved de studerende,« siger Tue Hammer Lerche. I den periode fra 2010 til 2012, hvor Tue Hammer Lerche sad i studienævnet på Psykologi, blev han overrasket over, hvor stor indflydelse han egentlig havde.

Faktisk en forbedring

»Selvfølgelig eksisterer studienævnet inde for nogle faglige og økonomiske rammer, men inden for de rammer er der rimeligt frit slag. Vi kan både bestemme pensum, læringsmål og andre grundlæggende ting. Det er ret imponerende.« Ifølge formanden for Kvalitetsudvalget, Jørgen Søndergaard, begrundes forslaget med, at det svækker universiteternes handlekraft og medfører dårlig gennemsigtighed, at magten i dag er spredt ud mellem ledelse og studienævn.

»Den nuværende ordning fungerer godt visse steder, hvor man har fået et pragmatisk samarbejde op at stå. Men der er også mange steder, det ikke fungerer, og det skyldes efter min vurdering, at studienævnene ikke er udstyret med nok beføjelser. De har for eksempel ingen reel indflydelse på at ansætte undervisere, og de kan heller ikke disponere over de økonomiske ressourcer. Derfor vurderer vi, at det bedre, at ledelsen har det endelige og samlede ansvar for at tilrettelægge undervisningen, men vi fastholder, at studienævnet forsat har ret til at udtale sig, og at ledelsen har pligt til at høre studienævnets vurderinger,« siger Jørgen Søndergaard.

Han tilføjer, at det er Kvalitetsudvalgets ambition, at de studerende forsat skal have stor indflydelse – bl.a. anbefaler udvalget, at de studerende i langt højere grad får mulighed for at evaluere undervisningen. Og ifølge Kvalitetsudvalgets rapport vil studienævnene med den nye ændring rent faktisk få større reel indflydelse.

»Man skal sondre mellem reel og formel indflydelse,« forklarer Jørgen Søndergaard:

»Det er da rigtigt, at der sker en reduktion af studienævnets formelle indflydelse, men som jeg ser det, vil studienævnene få øget deres reelle indflydelse, fordi de med forslaget får mulighed for at blive hørt af en ledelse, der har reelt har magt til at træffe beslutninger,« siger Jørgen Søndergaard.

Begrænsning af indflydelse

Camilla Gregersen fra Dansk Magisterforening tilslutter sig, at der skal være større sammenhæng mellem forskning og uddannelse, men hun ser ikke begrænsning af studienævnenes kompetence som en løsning:

»Der er meget stor forskel på at rådgive og at have medbestemmelse. Det er altafgørende for kvalitet og udvikling af uddannelserne, at de studerende og ansatte har direkte medbestemmelse, for hvis man kun har en rådgivende funktion, behøver ledelsen jo ikke nødvendigvis at lytte,« siger Camilla Gregersen.

Hun er enig med de kritikere, der ser Kvalitetsudvalgets forslag som endnu et skridt i retning af at begrænse studerendes og universitetsansattes indflydelse på deres dagligdag.

»Det er helt uden for diskussion, at man i de sidste år har fået afviklet meget af demokratiet på universiteterne. Det er meget mærkværdigt, at der er så lidt tiltro til, at demokratiske udvalg fungerer – man begriber det ikke,« siger Camilla Gregersen.

Hun sad selv i studienævnet på Pædagogik på RUC og mødtes ofte med daværende videnskabsminister Helge Sander (V) i 2002, da han arbejdede på universitetsloven, der ved dens vedtagelse med et slag nedlagde en række af universiteternes kollektive organer.

»Men dengang overlevede studienævnene, fordi vi fik overbevist ministeren om, at det er helt afgørende for undervisningens kvalitet, at de studerende og de ansatte er med i beslutningsprocessen. Jeg vil være meget ked af, hvis det nu skulle ryge ud med badevandet, for det er enkvalitetssikring af uddannelserne, man dermed sætter over styr,« siger Camilla Gregersen.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Kvalitetsudvalget

Udvalg for kvalitet og relevans i de videregående uddannelser, populært kaldet Kvalitetsudvalget, er nedsat af regeringen og består af syv medlemmer. Udvalget leverer en række rapporter med anbefalinger til forbedringer af de videregående uddannelser.

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu