Læsetid: 7 min.

’Et system på niveau med pergament og gåsefjer’

Sundhedspersonalet i danske fængsler er henvist til papirjournaler og brevvekslinger, når de skal kommunikere med læger og sygeplejersker uden for murene. Det går ud over de indsatte, advarer fagfolk, der i flere år har efterlyst et moderne journalsystem, som man kender det fra det almene sundhedsvæsen
Er man patient i et af landets fængsler eller arresthuse, bliver ens journal ikke ført digitalt. Det resulterer ifølge flere læger og sygeplejersker, som Information har talt med, i et gammeldags og ineffektivt journalsystem, hvor fængslerne ikke kommunikerer på tværs, og hvor de kuglepensskrevne journaler skal kopieres og sendes, hvis en afsoner flytter fængsel, og lægen vil have adgang til vedkommendes journal.

Kristian Juul Pedersen

15. december 2014

Arresthuslæge Erik Kjærsgaard havde egentlig tilset den indsatte før for akkurat de symptomer, han nu sad og fik forklaret igen. Lægen vidste det bare ikke.

Til en konsultation i en arrest i Jylland to måneder tidligere, hvor Erik Kjærsgaard er deltidsansat læge, havde manden klaget over vægttab og ondt i maven.

Nu sad de så over for hinanden igen i en anden arrest, hvor Erik Kjærsgaard også arbejder nogle timer om ugen, og hvor den indsatte var blevet flyttet til. Men lægen, der efter eget udsagn havde omkring 70-80 konsultationer om ugen, kunne ikke genkende manden fra tidligere.

Erik Kjærsgaard undersøgte den indsatte og fandt ikke umiddelbare tegn på noget alvorligt, og han vurdererede, at de skulle se tiden lidt an og holde øje med hans tilstand. Hvis smerterne i maven eller vægttabet fortsatte, ville han sørge for, at manden blev sendt til yderligere undersøgelser.

»Men jeg begik en fejl. Det er der ikke nogen tvivl om,« siger Erik Kjærsgaard i dag.

»Senere fandt man ud af, at manden havde cancer. Havde jeg kunnet slå op i en EDB-journal og se, at han havde klaget over akkurat det samme to måneder tidligere, havde jeg uden tvivl sendt ham til undersøgelse med det samme. Men i stedet sad jeg og sagde de samme ting til ham, som jeg havde sagt tidligere.«

Digitaliseringen har ikke ramt de danske fængsler og arresthuse. I hvert fald ikke, når det gælder den måde, læger og sygeplejersker fører journal over de indsatte på.

I flere år har sundhedspersonalet efterlyst et elektronisk patientjournalsystem, som man kender det fra de praktiserende lægers klinikker og sygehusene uden for murene, men de indsattes lægejournaler bliver stadig skrevet i hånden og opbevaret i reolsystemer.

Det resulterer ifølge flere læger og sygeplejersker, som Information har talt med, i et gammeldags og ineffektivt journalsystem, hvor fængslerne ikke kommunikerer på tværs, og hvor de kuglepensskrevne journaler skal kopieres og sendes, hvis en afsoner flytter fængsel, og lægen vil have adgang til vedkommendes journal.

»Tit flytter de her folk jo fængsel af den ene eller anden grund, og så skal vi til at ringe rundt, hvis vi vil finde ud af, hvad patienterne har været ude for tidligere, og hvad de har fået af behandling. Det er logistisk set et større puslespil og bliver ikke altid gjort,« forklarer Erik Kjærsgaard.

»Det resulterer i, at vi risikerer at undersøge og udrede patienter for den samme sygdom op til flere gange. Vi plejer at betegne det som et system på niveau med pergament og gåsefjer.«

Ikke tilfredsstillende

Lægerne i størstedelen af de danske fængsler er typisk ansat på konsulentvilkår ved siden af deres egen private praksis. På lægernes klinikker uden for murene fører de journaler elektronisk, og modtager de en ny patient, kan vedkommendes tidligere journal nemt overdrages med et par museklik, så lægen får indsigt i eksempelvis tidligere behandlings- og sygdomsforløb.

Det fælles journalsystem, lægerne bruger, er også forbundet med sygehuse og apoteker, så der elektronisk og med sekunders ventetid kan hentes svar på undersøgelser eller bestilles recepter.

Men når de i deres job som fængselslæge konsulterer indsatte, må de fatte kuglepen og kuvert, hvis der skal kommunikeres med sundhedssektoren udenfor. Henvendelser til sygehuse eller speciallæger foregår typisk pr. brev. Det samme gør svar på undersøgelser, mens recepter bliver bestilt med en telefonopringning eller fax.

I 2007 gik lægerne i konflikt over arbejdsvilkårene i fængslerne, som Praktiserende Lægers Organisation (PLO), der repræsenterer lægerne, betegnede som »langtfra optimale«.

»Lægen har sjældent adgang til EDB, hvilket kun gør det endnu sværere at indhente oplysninger om igangværende behandling for at sikre et minimum af sammenhæng for patienten,« skrev PLO’s daværende formand, Michael Dupont, i Ugeskrift for Læger for over syv år siden og tilføjede:

»Ofte må lægen ’improvisere’, idet han ikke kender den indsattes fortid. Han er derfor nødt til at stille diagnosen og behandle ud fra den konkrete undersøgelse og samtale med den indsatte.«

Men efter talrige sammenbrudte forhandlinger med Moderniseringsstyrelsen, der forhandler overenskomster med PLO, blev lægernes overenskomst opsagt, fordi parterne ikke kunne enes om lønnen, og i de seneste fire år har lægerne derfor arbejdet uden overenskomst, mens de dog fortsat må arbejde.

Parterne i overenskomstforhandlingerne er ikke i gang med nye forhandlinger, og udenfor står Kriminalforsorgen, som bærer ansvaret for de fysiske arbejdsrammer for fængselslægerne. Kriminalforsorgen oplyste tilbage i 2007, at den ville undersøge, hvordan man kunne etablere et elektronisk patientjournalsystem, men lægerne er endnu ikke blevet stillet noget i udsigt.

Den nuværende formand i PLO Bruno Melgaard Jensen karakteriserer fængselsvæsenets journalsystem som »ikke tilfredsstillende«. Det oplevede formanden selv for nylig, da han var i et fængsel som vagtlæge.

»Der er ikke noget moderne over det. Det er gammeldags og stadig på papir,« siger Bruno Melgaard Jensen, der ikke har hørt om andre steder end hos fængselsvæsnet, hvor man endnu ikke er gået over til et elektronisk journalsystem.

»I hvert fald inden for de seneste 20 år,« tilføjer Bruno Melgaard Jensen og fortsætter:

»De praktiserende læger gik eksempelvis over til det digitale omkring 1990’erne. Simpelthen fordi det fungerer bedre, og man har mere optimale muligheder for at kommunikere med omverdenen og behøver ikke at skrive ud på papir.«

Befængt med eventuelle fejl

Information har kontaktet samtlige åbne og lukkede fængsler for at tale med de fængselslæger, de har tilknyttet. Af de syv læger, som har reageret på Informations henvendelser, vurderer alle systemet som »forældet«.

En fortæller, at han har anskaffet skrivemaskiner til det fængsel, hvor han er læge, så han slipper for at skrive journaler i hånden. Det har Erik Kjærsgaard også til de arresthuse, hvor han konsulterer indsatte, men lægen siger samtidig, at han nu er begyndt at have svært ved at opdrive farvebånd til maskinerne.

Nogle læger har fået ansat en sekretær til at indskrive og derefter udskrive de indsattes journaler, mens andre læger siger, at de ofte selv ender med at udfylde journalerne i hånden, fordi man ikke har adgang til sin egen computer i fængslet, eller fordi journalerne alligevel skal udskrives og lægges i en mappe efterfølgende.

Lotte Skovgaard, der er sygeplejerske i Statsfængslet i Jyderup, forklarer, at netop de håndskrevne journaler kan give komplikationer.

»Når man udveksler informationer fængslerne imellem, så kan vi have svært ved at læse, hvad andre har skrevet. Det er altså ikke alle læger og sygeplejersker, der skriver lige pænt,« forklarer hun.

»Når man så via brev eller fax sender en kopi, kan det blive endnu mere gnidret at læse, og der kan snige sig fejl ind. Særligt med medicinoverlevering kan man måske tro, der står et ottetal, og så står der et tretal. Det er jo et håbløst, gammeldags system, der er befængt med eventuelle fejl,« fortsætter Lotte Skovgaard.

Sygeplejersken mener, at systemet er skyld i, at indsatte ikke kommer så hurtigt i behandling, som de ville med et elektronisk system, fordi processen forhales med brevvekslinger og venten på svar.

»Havde vi et elektronisk system, så kunne vi finde en patients journal frem med det samme, og lægen ville allerede ved første konsultation kunne sætte ham i behandling,« forklarer hun.

Næstformand i Dansk Sygeplejeråd Dorte Steenberg kalder sundhedspersonalets vilkår for »noget af et mysterium«.

»Hvorfor har fængslerne ikke opdateret deres systemer, når de ved, at IT-systemerne er der? Der er altså en grund til, at man i resten af sundhedsvæsenet arbejder på at få ensrettet de digitale systemer, men at man i fængslerne stadigvæk er der, hvor der slet ikke er noget system. Det er jo helt sort,« siger Dorte Steenberg.

»Risikoen for fejl stiger, jo mere man gør brug af håndbåren dokumentation. Derfor vil jeg give de læger og sygeplejersker ret, som siger, at der er en risiko for, at det går ud over de indsatte,« tilføjer hun.

Mulighedernes kunst

Hos Direktoratet for Kriminalforsorgen erkender man, at journalsystemet »ikke er godt nok«. Derfor har man nedsat en arbejdsgruppe, som indtil videre har konstateret »en hel del problemstillinger« ved den måde, fængslerne og arresthusenes sundhedspersonale fører journaler på, siger kontorchef hos Kriminalforsorgens Straffuldbyrdelseskontor, Tina Engelbrecht Ising.

I »flere år« er der blevet »analyseret og vurderet« forskellige ordninger, og for tre år siden fandt man frem til et patientjournalsystem, som i øjeblikket prøvekøres i Anstalten ved Herstedvester og Københavns Fængsler.

Dog fungerer systemet ikke optimalt, siger Tina Engelbrecht Ising og forklarer, at man nu igen leder efter et helt nyt, som skal testes. Hun vil ikke udtale sig om, hvornår Kriminalforsorgen vurderer eller forventer, at man har fundet et system, der er godt nok til at rulle ud i Kriminalforsorgens 13 fængsler og 36 arresthuse.

– I har undersøgt mulighederne i mange år, uden der er sket noget. Hvorfor tager det så lang tid?

»Ja, det er meget lang tid, og det har været en langsommelig proces, men det kan tage lang tid at udvikle sådan nogle ting. IT-systemer tager længere tid, end man tror.«

– De praktiserende læger gik over til et elektronisk system i 1990’erne. Hvorfor er Kriminalforsorgen så langt bagud?

»Det kan jeg ikke svare på, men jeg kan sige, at det jo også handler om kroner og ører.«

– Så det er, fordi Kriminalforsorgen skal spare, at man ikke har indført et ordentligt system tidligere?

»Nej, det er det faktisk ikke. Det, at indføre større IT-systemer, er bare ikke lige så nemt som at klø sig i nakken.«

– Hvad er din kommentar til, at læger og sygeplejersker siger, at det går ud over de indsatte?

»Det er da frygteligt, hvis det måtte gå ud over patienterne. Men det ændrer jo ikke ved, at det ikke har kunnet lade sig gøre at lave et andet system. Det er jo ikke fordi, vi er ligeglade. Men vi bliver bare nødt til at operere med mulighedernes kunst.«

Serie

Seneste artikler

  • Da overlægens kritik forstummede

    23. december 2014
    Allerede for 30 år siden advarede overlæge Jørgen Ortmann om ’umenneskelig’ behandling af de indsatte i Anstalten ved Herstedvester. Til hans store fortrydelse førte kritikken ingen forandringer med sig. Til gengæld blev han fyret, og synet på de indsatte har ikke ændret sig siden da, mener han
  • ’Jeg kan ikke længere lide at stå med ryggen til andre indsatte’

    22. december 2014
    Martin Hansen fik kastet kogende olie i ansigtet af en medindsat i Nyborg Statsfængsel. En fængselsbetjent, der overværede overfaldet, takkede efterfølgende ja til et tilbud om psykologhjælp, mens Martin Hansen aldrig fik tilbuddet. I dag tør han ikke være i rum med for mange mennesker. ’Ekstrem forskelsbehandling,’ siger professor
  • Ministerium undersøger forskelsbehandling af indsatte

    19. december 2014
    Sundhedsminister Nick Hækkerup vil have undersøgt, om indsatte i danske fængsler fremover skal have mulighed for at søge om erstatning for fejlbehandling gennem Patienterstatningen ligesom andre borgere
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Efter jul er der masser af tilbud på bærbare PC'erne. Måske der er nogen, som bør tage en hurtig beslutning og få fjernet denne højest ejendommelige tidslomme. Det burde ikke tage mange uger at få det bragt det i orden , da flertallet allerede er hjemme og alle nødvendig software er implementeret og indkørt., Kun PC'erne erne mangler og de har jo aldrig været mindre og billigere end nu. At vente yderligere, når problemet endeligt er blevet belyst, vil være direkte kriminelt!

lars abildgaard, Bjarne Bisgaard Jensen og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Henrik Christensen

Kriminalforsorgen er faktisk hosting partner for andre offentlige enheder, blandet andet noget styrelse under justitsministeriet... Det kan man da godt tænke lidt over...

Hm, ja - jeg vidste faktisk ikke, at offentlige IT-systemer var velfungerende?

lars abildgaard, Bjarne Bisgaard Jensen, Rune Petersen og curt jensen anbefalede denne kommentar
Carsten Mortensen

Se hér er et eksempel på tidens ånd: Dér har man haft ja-hatten på og alligevel bevaret optimismen og været visionære ;-)
Jeg hører stadig Venstres (også visonære) udtalelser for mig: Vi kan sagtens kigge på det, det må bare ikke være dyrere....ha ha.

Nemlig, Anne Eriksen.
Jeg lægger bare mærke til at hver gang jeg kommer i kontakt med sundhedsvæsenet, skal jeg opgive alle mine helbreds- og sociale oplysninger på ny og underskrive dem med pen på papir.

Det er sket mindst 5-6 gange alene i 2014.
Så mon ikke forskellen mellem indenfor og udenfor murene er langt mindre end vi tror?

Og så ved man ikke om man skal grine eller græde over det.

lars abildgaard, Rune Petersen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Curt Jensen - hvis det var muligt at fokusere på vilkårene uden for murene med samme intensitet, ville det helt klart vise mange interessante ting...
Måske skal man grine lidt, er det ikke det sundeste?

Hvorfor skal de have deres eget system? Hvorfor køber de ikke bare 25 licenser af det system, som de praktiserende læger bruger? Det er langt billigere at købe sådan en hyldevare end at få udviklet selv. Men som datalog er jeg da glad for alle de velbetalte job denne indstilling giver.