Tænketank: 2014 førte os nærmere politistaten

På baggrund af en gennemgang af retspolitiske sager i 2014 konkluderer tænketanken Justitia, at frihedsrettigheder og retssikkerhed i Danmark er under pres
Lømmelpakken er ’et godt eksempel på, at selv om der har været en række sager, hvor hundreder af danskere er blevet ulovligt frihedsberøvet, så har man ikke villet ændre den lovgivning, som er skyld i det’, siger Jacob Mchangama, direktør for tænketanken Justitia.

Lømmelpakken er ’et godt eksempel på, at selv om der har været en række sager, hvor hundreder af danskere er blevet ulovligt frihedsberøvet, så har man ikke villet ændre den lovgivning, som er skyld i det’, siger Jacob Mchangama, direktør for tænketanken Justitia.

Thomas Lekfeldt
29. december 2014
Delt 6 gange

I det forløbne år er retssikkerheden og grundlæggende frihedsrettigheder i Danmark blevet yderligere udvandet. Det mener den juridiske tænketank Justitia på baggrund af en gennemgang af retspolitiske sager i 2014.

»Det er en fortsættelse af en udvikling, vi har set i de seneste 10-15 år, hvor man langsomt tager skridt i retning af at give myndighederne flere beføjelser. Det gælder både overvågning, terrorbekæmpelse og udvanding af offentlighedsloven,« siger Justitias direktør, juristen Jacob Mchangama.

Han mener derfor, der er grund til bekymring: »Selvfølgelig hører Danmark globalt set stadig til i den gode ende. Men vi skal huske, at den samfundsorden, vi har, ikke kan tages for givet. Hvis vi fortsætter i samme retning som hidtil, så vil vi allerede om 30 år have et markant anderledes samfund.«

I nævner selv i jeres gennemgang eksemplet med en person, der flagede med et tibetansk flag under det kinesiske statsbesøg for nogle år siden og blev frihedsberøvet for det. I år blev det underkendt af retten. Viser det ikke netop, at systemet virker, og at vi har instanser, som sikrer for vores rettigheder?

»Det er selvfølgelig vigtigt, at vi har uafhængige domstole. Men skaden er jo sket, når mange mennesker – for det var ikke kun én – er blevet fjernet på grund af et tibetansk flag, og er blevet frataget muligheden for at vise deres utilfredshed med det kinesiske styre.«

Der har tidligere været politiske signaler om, at man måske bør kigge på lovgivningen som følge af en sag som den. Det kunne man jo udlægge som udtryk for, at systemet virker. Hvorfor gør du ikke det?

»Vi har efterhånden set mange eksempler, hvor masseanholdelser efterfølgende er blevet kendt ulovlige af domstolene. Da den nuværende regerings partier var i opposition, sagde de, at de ville rulle lømmelpakken tilbage. Da de kom i regering, blev der holdt nogle drøftelser med oppositionen, men de endte i ingenting. Det er et godt eksempel på, at selv om der har været en række sager, hvor hundreder af danskere er blevet ulovligt frihedsberøvet, så har man ikke villet ændre den lovgivning, som er skyld i det.«

Terrortruslen

Hvis retssikkerheden og frihedsrettighederne er under pres – hvad er så grunden til det?

»Der er selvfølgelig nogle reelle ting. Man skal være blind, hvis man ikke tror, der er en terrortrussel. Det kræver mod hos politikerne at holde principperne i hævd, når man ser billederne af gidsler i Syrien, der får skåret halsen over. Samtidig er der ikke noget stort folkeligt pres med krav om, at nu skal vi tænke på retssikkerhed.«

Hvorfor er det sådan, tror du?

»Retssikkerhed og frihedsrettigheder bliver hurtigt noget abstrakt, og typisk vil indgrebene være noget, der går ud over andre end én selv. Så når man står i stemmeboksen, er det ikke blandt topprioriteterne. Noget af det tætteste, vi er kommet på en egentlig ægte folkesag, var modstanden mod den nye offentlighedslov. Men det hænger jo også sammen med, at medierne greb den, fordi de selv havde en interesse i ikke at blive stækket.«

Kan overdreven stor respekt for retssikkerhed og frihedsrettigheder ikke have den konsekvens, at forbrydere slipper ustraffet?

»Det er soleklart, at politiet i en politistat har det lettere. Hvis vi valgte den egyptiske model, så kunne vi sætte alle IS-sympatisører i fængsel. Det kan da godt være, at den model på kort sigt er meget effektiv. Men den er fuldstændig uforeneligt med grundlæggende frihedsrettigheder, og måske skaber den også yderligere radikalisering på lidt længere sigt. Jeg tror ikke, vi skal misunde Egypten, at de kan slå hårdere ned på islamister, end vi kan.«

Pragmatisk tilgang

Men kan man ikke i en eller anden grad gå lidt på kompromis med principperne uden at ende som en decideret politistat?

»Problemet er, at når vi indfører de her indgreb, er det meget sjældent, de bliver rullet tilbage igen. Og så ser vi, at det bliver bredt ud til flere områder, end det først var tiltænkt,« siger Jacob Mchangama og nævner den såkaldte ’Terrorpakke 2’ som eksempel:

»Den var rettet mod terrorisme, men da der opstod en bandekonflikt, blev den pludselig udvidet. Så på den måde er der en risiko for, at man efter nogen tid normaliserer de ekstraordinære tiltag.«

Er retssikkerhed og frihedsrettigheder for dig ukrænkelig, eller kan du forestille dig sager, hvor du vil mene, det er okay at gå lidt på kompromis med principperne?

»Man skal løbende afveje de forskellige hensyn. Menneskerettigheder og retssikkerhed er jo ikke nogen selvmordspagt. For eksempel er vi fra Justitias side kommet med nogle anbefalinger til den lov, der vil gøre det muligt at tage passet fra folk, hvis man tror de vil rejse til Syrien for at kæmpe. Vi har ikke sagt, at regeringen bør droppe tiltaget, men derimod givet konkrete forslag til, at man skal præcisere nogle ting og indføre en udløbsdato. Selv hvis alt det blev indskrevet, ville du stadig have en lov, der griber præventivt ind, inden der er begået nogen forbrydelse – hvilket i sig selv er betænkeligt. Men vi anerkender, at det også er en ekstraordinær situation. Så jeg synes faktisk, vi har en meget pragmatisk tilgang.«

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Fem udvalgte ’tilbageslag’ for frihedsrettighederne

Syrienkrigerloven

Justitsminister Mette Frederiksen (S) har fremlagt et lovforslag, der indebærer, at politiet skal kunne fratage en person passet og pålægge vedkommende udrejseforbud, ’når der er grund til at antage, at den pågældende har til hensigt i udlandet at deltage i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden’. Retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, mener Justitia.

Offentlighedsloven

Den nye offentlighedslov trådte i kraft 1. januar 2014 og har på nogle punkter indskrænket offentlighedens adgang til aktindsigt. Justitia mener, at loven begrænser ’offentlighedens indsigt i væsentlige beslutningsprocesser, hvilket i særdeleshed forringer pressens mulighed for at agere offentlighedens vagthund’.

Center for Cybersikkerhed

Blev oprettet som en enhed under Forsvarets Efterretningstjeneste i sommeren 2014 for at højne it-sikkerheden. Ifølge Justitia er det problematisk, at CFCS hører under FE, ’idet CFCS dermed ikke bliver underlagt de almindelige tilsynsmuligheder, der gælder for andre offentlige myndigheder. Det er særligt problematisk, når der henses til CFCS’s vidtgående beføjelser til at foretage overvågning’. For nylig har et lækket lovudkast vist, at regeringen har planer om at udvide CFCS’s beføjelser, så det kan få adgang til teleselskabernes lokaliteter når som helst og uden dommerkendelse.

Nummerpladeovervågning

Politiet har i 2014 besluttet at indkøbe udstyr, der kan foretage automatisk nummerpladegenkendelse. Udstyret vil blive installeret i politiets patruljevogne og skal scanne forbikørende køretøjer. ’Masseovervågning af almindelige danskere er udtryk for en stigende tendens til, at hensynet til bekæmpelsen af kriminalitet næsten altid vægtes højere end retten til privatliv,’ mener Justitia.

Dom mod islamist

I december 2014 blev en kendt islamist fundet skyldig i at fremme terrorisme. Dommen henviste bl.a. til den dømtes opdateringer, links og billeder på Facebook, der indeholdt ’generelle og ikkespecifikke opfordringer til voldelig jihad samt støtte til terrororganisationer som Al-Qaeda og Al-Nusra’, skriver Justitia, der mener, det er en indskrænkning af ytringsfriheden.

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Philip B. Johnsen

Nu har Danmark et folketing, der ikke engang, forholder sig til virkeligheden og udfordringerne, på selv den korte bane, så begreber som retssikkerhed og frihedsrettigheder, er meget store størrelser, at bede om, folketinget forholder sig til.

Retssikkerhed og frihedsrettigheder, er noget Danmark bomber sig til, når USA siger, det er nødvendigt.

Brugerbillede for Benjamin Bach

@Oscar Ibrahim
Uden videre kendskab til Justitia, kan jeg på foreningens hjemmeside konstatere, at der ingen banker findes eller artikler med en neoliberalistisk dagsorden:

http://justitia-int.org/om-justita/sponsorer/

Justitia arbejder for at fremme fokus på og respekten for grundlæggende menneskerettigheder og retsstatsprincipper.

Mchangama er jo stoppet i Cepos... jeg vil indtil det modsatte er bevist vælge at tro på det gode i manden, nemlig at han ikke gad være redskab for andres økonomiske interesser. Og at han nu arbejder for at promovere retsprincipper og menneskerettigheder...

Brugerbillede for Karsten Olesen

Ordet "liberalisme" er - ved et udspekuleret argumentationstrick - blevet gjort til et redskab til at indskrænke andres frihed - og dermed menneskerettigheder.

I alle samfund findes der et nødvendigt arbejde, som skal fordeles på en eller anden måde.

De som udfører dette arbejde - er ofte de samme personer mange år i træk.

Selve spørgsmålet om disses rettigheder - tidligere bønders og senere arbejderes - er naturligvis stærkt politiseret.

Det udspekulerede retoriske kneb består nu i at "liberalismen" bruges til kun at dække over patronens - godsejerens, virksomhedslederens - ledelsesfrihed, og dermed hans ret til at fastsætte og ændre de afhængiges arbejdsbetingelser.

På denne måde kan han fastsætte betingelser, der forringer de ansattes menneskerettigheder.

Liberalismen bruges på denne måde som slagord mod både offentlig regulering, fagforeninger og andet.

Brugerbillede for Jan Weis

Højgaardkredsen

Højgaardkredsen var en blandt flere grupper, som i første del af den tyske besættelse og især i sommeren 1940 mente, at situationen krævede et mere autoritært ekspertstyre under tilsidesættelse af de demokratiske partiers indflydelse. - så allerede den gang var frihedsrettigheder og retssikkerhed i Danmark under pres.

En interessant historisk parallel, hvis man dykker ned i og registrerer, hvem der bl.a. sponsorerer denne tænketank ’Justitia’ – måske har Jacob Mchangama hentet sin snapsidé om ’nærmere politistaten’ fra krigstidens forsøg på statskup, der som bekendt ikke blev til noget – men måske han bare mener, at ’staten’ – og demokratiets lovgivning - efterhånden generer denne øjensynligt bjergsomme samfundskreds i urimelig grad i deres mere spekulative projekter …

http://justitia-int.org/om-justita/sponsorer/

http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_hist...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gert Romme

Måske ser man det bedst, hvis man i en årrække har boet udenfor Danmark. Men i takt med at retssikkerheden er blevet strammet betydeligt op i lande, der står indenfor EU´s "Overstatsligt samarbejde om retlige og indre anliggender" (RIA), synker retssikkerheden samtidig igennem i Danmark. Og det er korrekt, som der står i artiklen, at det er sket indenfor de sidste 10-15 år.

Ser man på forskellene i retssikkerhed mellem Danmark og lande inden for RIA, er de efterhånden ret markante. I Danmark kan man således via en retsproces få borgere buret inde for blot indicier, medens man i lande indenfor RIA også skal have beviser.

Og i Danmark er skredet i retssikkerheden så stort, at det er begyndt at påvirke faktorer, der også får de demokratiske rettigheder at gøre, så de også er begyndt at skride under danskerne.

Som jeg ofte har nævnt, bør Danmark have en totalt uafhængig forfatningsdomstol som den i Karlsruhe. For jeg tror ikke, at politikerne i Danmark er villige til at adoptere den retssikkerhed, man praktiserer indenfor EU´s "Overstatsligt samarbejde om retlige og indre anliggender." I øvrigt er det jo også kun et meget lille hjørne af den, man vil sende til afstemning, for resten af den vil man jo forsat bevare sit forbehold for.

Brugerbillede for Steffen Gliese

Danmarks forbandelse er, at det gik godt så længe, at man aldrig behøvede igennem lovgivning at sikre befolkningens rettigheder som i andre lande. Da forfaldet i de herskende lag så satte ind, stod vi anderledes forsvarsløse og nøgne, mens alt, der symbolsk og formelt havde sikret balancen, i en mærkelig kådhed blot blev afskaffet: da rettighederne skulle stå deres prøve i modgang, blev de blot fjernet.

Brugerbillede for Andreas Andersen

Man kan jo bare kigge den anden vej og lade som ingenting, ligesom alle de andre, som man altid har gjort. Retssikkerhed i Danmark, så er det godt med en stilling i Justitsministeriet og Kirkeministeriet etc. Retssikkerhed skulle fjernes fra Den Dansk Ordbog.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip B. Johnsen

De USA'ske
Danmark kunne vælge sine kampe med omhu, men det lader folketinget USA om, at bestemme, men ønsker Danmark, at blive som USA, verdens økonomiske apartheid politiks moder.

Terror.
Frygt er terrorens virkemidler, demokratiet i Danmark blev let skræmt og gemt væk, terroren virkede, terroristerne vandt, men Danmark har fortjent bedre, fordi det er uværdigt.

Hvilket samfund ønsker danskerne sig?
"Ghetto betegner de gader eller kvarterer, hvor minoritets-grupper som jøder blev tvunget til at bo. De var strengt afsondrede fra den øvrige by, og hver aften låstes portene."

Link: http://da.m.wikipedia.org/wiki/Ghetto

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Carsten Mortensen

"Hvis vi valgte den egyptiske model, så kunne vi sætte alle IS-sympatisører i fængsel".....
Jamen det er vi da tæt på - her hjemme, kan vi sætte folk i fængsel hvis de mener (og ytrer) at terror er en pligt.
Vi slæber Roj-TV, m.fl. i retten hvis blot vi tror de støtter noget vi ikke kan lide.

Terror-pakker, lømmelpakker, bande-pakker mm. har allerede drejet landet i en retning som giver den siddende magt udstrakte beføjelser.
Det VIL ændre landet - i en retning flertallet slet ikke begriber.
Ole Bornedal ramte hovedet på sømmet i folkesjælen gennem "1864" - vel også derfor han blev så forhadt.

Brugerbillede for Jorgen Hansen

Nulstil alle love undtagen grundloven. Fyr samtlige embedsmænd 4 niveauer fra hr. Kettel og ned i samtlige ministerier. Ingen embedsmand må være ansat mere end 4 år på kontrakt og for at blive genansat skal han eller hun optjene retten gennem dobbel så lang ansættelse i et privat firma. Ingen politikker kan være i folketinget mere end 2 x 4 år så er det slut for livstid.

Så skal I bare se hvad der sker - det er hvad man kalder "refresh" som betyder: give new strength or energy to; reinvigorate. - og det trænger vi godt nok kraftigt til.

Brugerbillede for Robert  Kroll

De fleste danskere vil på samme tid gerne have både
- en fuld 100% beskyttelse af privatlivet, så INGEN nogensinde kan se hvad de laver
og
- have en 100% effektiv bekæmpelse og forebyggelse af terror, menneskehandel, indbrud , røverier, overfald , voldtægter , skattesnyd , bedrageri , bandekriminalitet o s v

"Kunsten" ligger i at afveje de to ønsker over for hinanden ?

Minimale( eller ingen) myndighedsbeføjelser gavner skattesnyd , menneskehandel, voldsforbrydelser, terror o s v, og maksimale myndighedsbeføjelser udrydder privatlivet

- politikerne prøver at finde en balance, og som vælgere kan vi jo vælge de politikere, vi ønsker "ved roret".

Hvor svært kan det være at se problemstillingen ?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for ellen nielsen

Det VIL ændre landet - i en retning flertallet slet ikke begriber.

Mon dog?
Det demokratiske flertal vil fortsat gerne leve og forbedre samfundet
men også pacifisere forbrydere, mordere, svindlere, samfundsnedbrydere og terrorister
efterhånden, som disse forsøger at sætte dagsordenen i samfundet i stedet for Grundloven og Folketinget.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip B. Johnsen

Robert Kroll du ved, at der er forskel på 'alle og ingen'.

Fra artikel:
"grundlovens paragraf 72 om såkaldt meddelelseshemmelighed, der som udgangspunkt giver borgere ret til at kommunikere med hinanden uovervåget. Paragraffen i grundloven siger, at meddelelseshemmeligheden kun kan brydes med en retskendelse, eller hvis det sker med et specifikt lovgrundlag."

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Grethe Preisler

Fra chefjurist i Tænketanken Cepos til direktør i Tænketanken Justitia. Det går fremad for den tænksomme unge Mchangama.

Den, der betaler musikken, bestemmer, hvad der skal spilles på det forstemte piano, så sig mig, hvem der sponsorerer din 'uafhængige' tænketank, og jeg skal sige dig, hvem der bestemmer, hvad du må tænke, når du tænker højt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michal Bagger

Hvis det er de reducerede borgerrettigheder og det komplette fravær af retssikkerhed for underdanmark, den nystiftede juridiske tænketank vil slå på tromme for, så skal initiativet da hilses hjerteligt velkomment
http://www.information.dk/321263 Hvor er retssikkerheden for Underdanmark?
Men lad os nu høre nogle melodier fra mestertænkeren, så kan han jo klage til nævnet for dårlige anmeldelser, hvis han føler sig stødt på manchetterne.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jannick Andersen

Jacob Mchangama har ret, og han er en meget respekteret stemme i den borgerlige lejr, så det er da kun positivt at der er fokus på problemerne fra den kant. Han sagde i øvrigt det samme da han var med i CEPOS.

Det komiske er, at hvis en venstreorienteret havde sagt det som Mchangama var kommentarsporet flydt over med lovprisninger. Nu er flere debattører ved at falde over hinanden med at beskylde ham for det ene og det andet.

Brugerbillede for Peter Taitto

Peter Hansen, Grethe Preisler, Torben Nielsen m.fl.

Hvis I satte automatreaktionerne på pause og satte jer ind i hvem og hvad Jacob Mchangama egentlig står for og ellers ser bort fra hans tid i CEPOS, så vil I have få en ganske positiv tilgang til ham. Han er efterhånden en af de få borgerlige stemmer tilbage, der absolut ikke fortjener, at få småperfide holdninger skudt i skoene.

Brugerbillede for Claus Jensen

Peter Taitto:

Jeg ved ikke, hvordan du fik blandet Peter Hansen ind i det her, men grunden til, at Mchangama stadig befinder sig i det gode selskab, er de (ideo)logiske kortslutninger, du kan læse f. eks. her ...

http://politiken.dk/debat/ECE1608997/politikerne-stjaeler-vores-frihed/

... hvor han med nogle fantastiske rejehop får den i alt væsentligt borgerlige kontrol- og overvågningsmani til at være den røde velfærdsstats skyld.

I ovenstående artikel laver han ikke den absurde ideologiske kobling, med det resultat, at der omgående kommer meget mere bid i systemkritikken.

Brugerbillede for Philip B. Johnsen

Der hvor kæden hopper af, for den liberale herre, er når samtalen falder på vital dansk infrastruktur, hvor borgerne kunne drage fordel af staten, som ansvarshavende for indsamling af date og/eller forsynings kvalitet og udbredelse også var ansvarlig for sikkerheden mm.

Vital infrastruktur er bedst beskyttet på fælleskabets hænder.

Der hvor private overtager, denne type opgaver, bliver der tænkt økonomi (afkast/skatteunddragelse), før forsynings kvalitet, udbredelse og sikkerhed.

Men emnerne i artiklen er relevant, Jacob Mchangama rejser en vigtig diskutioner, for Danmark er demokratisk ude af kurs og kontrol, Danmark har elendig sikkerhed og struktur, på de af staten nødvendig indsamlet informationer, Nets/IBM og hele persondata strukturen generelt, er hullet som en si, hvilket ligeledes er farligt, for vores 'fælles' sikkerhed.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Claus Jensen

Peter Taitto:

Den nuværende regerings kendetegn er jo, at den ikke er til at skelne fra de borgerlige, at den (videre)førerer borgerlige værdier og borgerlig politik. Ligesom Obama på de samme områder står for en videreførelse af Bush-Cheney.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Espen Bøgh

Først af alt en tak til Jacob Mchangama for at have forladt CEPOS, og siden for at have skabt den juridiske tænketank Justitia, som værn mod den udvikling der sker i retning af den politiske politistat.

Sagen om Tibetanerflaget under det kinesiske statsbesøg, som reelt viser kineserne, at Danmark gør ligesom kineserne mod demonstranter, - anholder og fængsler dem til statsbesøget er overstået.

Det er politisk et helt aldeles forkert signal fra de grundlæggende værdier vi ellers hylder os med fordi vi mener vi er og lever i et demokrati, men sagen viser at vi at det slet ikke længere er tilfældet.

Vi har derfor slet ingen grund til at kritisere andre totalitære stater for deres brud på demokratiske principper, som vi selv dagligt overtræder fordi vi i "godheden og sikkerhedens" navn vil beskytte befolkningen med disse forførende ord, der skal indgyde tryghed via statens lovlige indgriben, men som krænker almindelige demokratiske principper.

Det sidste nye vanvittige tiltag via lovgivningen er bøder til fartsyndere, som ikke rammer fartsynderne, men derimod bilejeren.

Tænk hvis nogen stjæler en kniv hos mig ved et indbrud, og siden begår et drab/mord med kniven, så vil det jo også i den sidste ende være mig der hænger på drabet, hvis nogen i min omgangskreds kan kende kniven.

Ret og vrang vendes helt på hovedet i dagens politiske verden, og ingen syntes at holde fast ved de rigtige ting længere, derimod skal let fordøjelige og let sælgende tryghedsbudskaber udbasuneret som sikkerhed for os alle på statens nåde, - for hvem kontrollerer staten; det før staten selv, som vi også ser i det daglige!

Politiet undersøger sig selv, og hvis ikke de gør det, så gør en anden statslig myndighed under justitsministeriet, og armslængdeprincippet lyder godt og trygt, men er det sandelig langt fra, for det er jo også justitsministeriet der har politiet under sig, og de kan jo selvsagt ikke begå fejl for det misklæder etaten og undergraver befolkningen tillid til staten.

Brugerbillede for Peter Jensen

"Det komiske er, at hvis en venstreorienteret havde sagt det som Mchangama var kommentarsporet flydt over med lovprisninger. Nu er flere debattører ved at falde over hinanden med at beskylde ham for det ene og det andet."

Det har jo betydning at Mchangama generelt står for borgerlig politik, hvormed den ideologiske kontekst for kritikken er en noget anden, end hvis den var udgået fra en venstreorienteret. Det borgerlige frihedsbegreb, som (det) hyldes af Mchangama, giver kritikken en noget andet perspektiv end den ville have, hvis det kritiserede var at kontrollen nedbryder det samfundsmæssige fællesskab indefra. Mchangama og politisk ligesindede har jo ganske enkelt et blindt øje rettet mod sidstnævnte.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Grethe Preisler

Der er, som enhver bibelkyndig ved, større glæde i Himmerige over én omvendt synder end over ti retfærdige, som ikke har omvendelse behov.

Så for så vidt kan man da godt glæde sig over, at Jacob Mchangama efter sine 5 år som chefjurist i den Saxo Bank-finansierede Tænketanken Cepos omsider har fundet ud af, at han holdt på den gale hest og nu må finde 'et andet herskab' at tilbyde sin tjeneste, hvis ikke han vil miste den sidste rest af sin troværdighed som økonomisk orakel og moralsk fyrtårn for 'de uoplyste masser' i finanspolitiske og erhvervsjuridiske anliggender.

De arme idioter, som stadig ikke fatter, hvor alle de rare penge, de 'investerede' i deres parcelhuse, ejerlejligheder og fradragsberettigede private opsparingsordninger mv (og kunne have købt Hele Verden for, hvis det fortsatte på den måde) er havnet, siden Lehman Brothers krakkede i 2008.

Next stop Legoland.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bent Hansen

Ja, de er sure sagde ræven. Citat :"De arme idioter, som stadig ikke fatter, hvor alle de rare penge, de 'investerede' i deres parcelhuse, ejerlejligheder og fradragsberettigede private opsparingsordninger mv".
Jeg er en af de arme idioter, der købte hus i 1976, for overhovedet at have noget at bo i. Jeg bor stadigvæk i samme hus, som er betalt ud. Jeg kunne også have valgt en anden løsning. Finde en lejlighed i et socialt boligbyggeri til en billig penge. Nu har jeg en papirformue som jeg ikke kan bruge - og straffes for! I lejligheden kunne jeg have brugt hver en krone jeg havde tjent, og få boligydelse, forhøjet folkepension, medicinhjælp ect. Nu kan jeg nøjes med grundbeløbet, jeg er jo formuende :) Jeg overlever nok - ellers læser jeg bare et par svovlende partsindlæg mere

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Claus Jensen

Bent Hansen:

Eller også kan du læse nogle inspirerede prædikener fra Mads Lundby Hannsen om, hvordan dit hus altid koster lige præcis det, det er værd - eller ville gøre det, hvis ikke det var fordi boligydelse, forhøjet folkepension, medicinhjælp etc, skævvred markedet og nødvendiggjorde politistaten.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Grethe Preisler

Du kan nå det endnu, Bent Hansen (at spise den formue op, du har investeret i det hus, du købte i 1976 for overhovedet at have noget at bo i - og siden har boet bedre og billigere i, end du kunne have boet i en tilsvarende lejebolig i samme tidsrum).

Tag en snak med din bankrådgiver om 'et nedsparingslån i papirværdien' af din ydmyge bolig, som har forrentet sig så godt i løbet af de knapt 40 år, du har boet i den, at du nu er så formuende på dine ældre dage, at du må nøjes med folkepensionens grundbeløb. På den måde bliver mindre at slås om for dine sørgende efterladte, når du har stillet skoene under sengen for sidste gang, men det må så blive deres hovpine. Du kan jo ikke tage din 'opsparede formue i mursten' med dig i graven, da der som bekendt ikke er lommer i ligtøj endnu :o)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ole Hansen

"På baggrund af en gennemgang af retspolitiske sager i 2014 konkluderer tænketanken Justitia, at frihedsrettigheder og retssikkerhed i Danmark er under pres"

oh, really...had no idea...

anbefalede denne kommentar