Læsetid: 4 min.

Den ukendte dagbog fra fortiden

Hvordan de to berømte journalister Anders B. Nørgaard og Poul Dalgård i efteråret 1948 kom på sporet af ’Edderkoppen’ og andre lyssky bagmænd bag efterkrigstidens sortbørs, hvor dele af politiet plejede privat omgang med gangsterne, oprulles i en artikelserie på grundlag af en hidtil ukendt dagbog fra de to journalister
Artiklerne i Social-Demokraten fra efteråret 1948 førte til omfattende retssager mod sortbørshandelens bagmænd. Her er møbelhandler Johannes Linde fotograferet i 1950, da han første gang skulle afhøres. 
 Arkivfoto
30. december 2014

Vi startede på historien, der efterhånden, som den oprulledes, bekræftede, at den mand, vi havde tænkt os at afsløre, er af langt større format og betydelig farligere, end vi oprindelig havde tænkt os.«

Sådan lyder det i indledningen til en for offentligheden hidtil ukendt dagbog, som journalisterne Anders B. Nørgaard og Poul Dalgård i dybeste hemmelighed skrev formentlig i de sene nattetimer i efteråret 1948. Dagbogen slutter brat midt i en sætning en gang i december samme år, og det vides ikke, om der mangler et par afsnit eller flere sider.

I dagtimerne skrev makkerparret fra den 4. november 1948 en række artikler til Social-Demokraten om ’Cheferne bag den sorte børs’, som overskriften lød på deres første artikel den 4. november 1948.

Om natten blev oplysninger om deres research og kilder ført ind i den udførlige dagbog, der fylder knap 100 maskinskrevne foliosider. Teksten er opdelt i 17 afsnit eller kapitler, hvor der øverst er skrevet »Strengt fortroligt«.

Dagbogen, som ifølge forfatteren Christian Holtet ikke tidligere har været omtalt eller kendt, skulle findes i tre gennemslag.

Holtet har netop offentliggjort en afskrift af dagbogen på hjemmesiden dobbeltdanmark.dk, og teksten kaster lys over de to journalisters bedrift. Ikke bare fremgår det af dagbogen, at journalisternes vigtigste kilder til de fortsatte afsløringer var politifolk, heraf flere socialdemokratiske partifæller, de to journalister sammenfattede også – hvad der i vore dage ville være utænkeligt – det meste af deres research i et længere notat, som formentlig via Social-Demokratens chefredaktør Peder Tabor kom videre til landets socialdemokratiske justitsminister Niels Busch-Jensen.

Claus Bundgård Christensen, historiker fra RUC, har forsket i sortbørshandelen under og efter besættelsen. Han kalder de to journalisters dagbog for et »både pressehistorisk og kriminalhistorisk rigtig spændende dokument«.

»Politiet brugte de to journalisteres afsløringer til at pejle sig ind på sagen. Journalisterne var ihærdige, og de havde et godt indblik i den kæmpestore sag, hvor kun toppen af isbjerget blev efterforsket,« siger Claus Bundgård Christensen.

Hans Børge Nørgaard, søn af Anders B. Nørgaard, er også i besiddelse af en kopi af den maskinskrevne dagbog. Han oplyser, at han for mange år siden af sin far fik at vide, at de to journalister skrev dagbogen undervejs for at holde hinanden orienteret om, hvad de hver især fik at vide fra deres kilder.

Hans Børge Nørgaard husker også, at de to journalister næsten hver aften var rundt på beværtninger for at opstøve oplysninger blandt kriminelle.

»Når de gik ud og tappede folk på værtshusene, havde den ene gemt sig udenfor, mens den anden drak sig i hegnet og med mellemrum rapporterede til den anden. Jeg husker tydeligt, at min far i den periode ofte kom meget fuld hjem,« fortæller Hans Børge Nørgaard.

I dagbogens mange sider møder man typer fra datidens underverden: grosserer, cigarhandlere, brugtvognsforhandlere, smuglere og navne som ’Jøde-Lasse’, ’Den kolde Varmemester’, ’Loppeslagteren’, ’Fede Ejnar’ samt adskillige politifolk, hvoraf nogle var ærlige, andre var skræmte, mens enkelte viste sig at være bundkorrupte.

Her er to bagmænd og en rødhåret dame. Øverst brugtvognsforhandler Svend Aage Hasselstrøm, der var startet som alfons, men nu var den største ’Edderkop’. Derefter møbelhandler Linde, der jævnligt brugte amfetamin for at kunne fortsætte drikkeriet. Nederst ’Bobby’, Hasselstrøms rødhårede kone, der var ’utrolig fræk’ og vakte skandale. Arkivfoto

Blev kilden bevidst sløret?

Social-Demokratens artikelserie om et københavnsk ’Chicago’, hvor sortbøjshajer og bestukne politifolk festede igennem om natten, indbragte i 1949 de to journalister Cavling-prisen og førte til undersøgelser og senere opsigtsvækkende retssager med afskedigelser af adskillige politifolk og intern oprydning i det københavnske Krisepoliti.

Nørgaards og Dalgårds indsats er siden blevet anerkendt som et tidligt eksempel på dybdeborende og kritisk afsløring i dansk pressehistorie og er senere blevet skildret og dramatiseret i adskillige bøger foruden en DR-serie.

I dagbogens indledning angiver Nørgaard, at deres hovedkilde er »en ofte straffet person«, som han i anden sammenhæng har beskrevet som »en lille øldunstende mand«, der for en femmer og et par pilsnere delte ud af sin inside-viden om underverdenen: »Jeg sagde, at hvis han kom med ’den store historie” kunne han måske tjene et par skilling, men der skulle være ’kød’ på sagen.«

En aften fortalte kilden så ifølge dagbogen om »en stor, mystisk mand, som boede i Dronninggården 23, Svend Aage Hasselstrøm«, der var »identisk med sortbørsens store bagmand«, og hvis »nære venner var højtstående politifolk, der var i lommen på ham«. Men ifølge Christian Holtet var den øldrikkende mand i dagbogen i virkeligheden en bevidst sløring. Bag sløringen gemte der sig, viser Holtets studier i Rigsarkivet af de omfattende sagsakter i Edderkoppesagen, mindst to forskellige kilder bag sløringen: Den ene var ifølge Holtet en ung lærerstuderende, der var kommet i dårligt selskab, den anden en ældre alkoholiker fra udkanten af det kriminelle miljø.

Årsagen til sløringen i journalisternes dagbog – hvis Holtet har ret – kendes ikke.

Under alle omstændigheder muliggør dagbogen, at vi så at sige kan liste i hælene på den 43-årige Nørgaard og den lidt yngre Dalgård, da de i efteråret og vinteren 1948 kom på sporet af ’Edderkoppen’, brugtvognsforhandleren Svend Aage Hasselstrøm.

Serie

Jagten på Eddderkoppen

En hidtil ukendt og strengt fortrolig dagbog fra Anders B. Nørgaard og Poul Dalgård viser, hvordan de to journalister i efteråret 1948 kom på sporet af, at der var en anonym bagmand – Edderkoppen.

På grundlag af dagbogen følger Information i hælene på de to journalister, da de i november-december 1948 trængte ned i den københavnske underverden.

Seneste artikler

  • ’Jeg vil renses for jeres smuds-journalistik, og I skal nok komme til at dementere’

    15. januar 2015
    I slutningen af november 1948 fik journalisterne Nørgaard og Dalgård besøg af en fætter til ’Edderkoppen’, som forlangte at få sit navn renset, fremgår det sidst i journalisternes hidtil ukendte dagbog om deres afsløringer af efterkrigstidens sortbørs
  • ’En hæderlig ældre herre, der ikke har en anelse om, hvad der foregår’

    12. januar 2015
    Under den fortsatte jagt på oplysninger om sortbørsens mystiske bagmand i efteråret 1948 blev journalisterne Nørgaard og Dalgård meget deprimerede over at erfare, at en af deres kilder i politiet måske selv var på bagmandens lønningsliste. Det fremgår det af deres hemmelige dagbog
  • ’Men det behøver De ikke at skrive!’

    5. januar 2015
    Journalisterne Anders B. Nørgaard og Poul Dalgård fortsatte i novemberdagene i 1948 deres afsløringer af bagmanden bag sortbørshandelen. Det lykkedes at få politiet til at indlede en undersøgelse af ’Edderkoppen’, sortbørsens mystiske storgangster, måske fordi de to journalister afleverede al deres research til justitsministeren
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Steffen Gliese
Steffen Gliese anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu