Klumme
Læsetid: 3 min.

Det usynlige madsvineri

Julemad for en mia. kroner havner i skraldespanden, men madspild er desværre ikke kun et højtidsfænomen. Det kræver an regulær adfærdsændring at komme spildet til livs
Indland
10. december 2014

Julen står for døren, og det betyder for de fleste også veldækkede borde, der bugner af julemad. Men skraldespanden bugner også. En ny undersøgelse viser, at hver anden dansker har mad tilovers efter juleaften, men at resterne ikke bliver spist, og at vi smider julemad for en milliard kr. i skraldespanden.

Desværre finder madspildet i husholdningerne ikke kun sted i julen, men hver dag. Faktisk ender hele 20 pct. af al den mad, vi køber i supermarkederne, aldrig i folks maver, men i stedet i skraldespanden.

Madspild har fået stor bevågenhed de senere par år. Og specielt supermarkedernes madspild er blevet belyst, diskuteret og ikke mindst kritiseret. Men måske er der også blevet skudt gråspurve med kanoner, når man tænker på, at det trods alt kun er fem pct. af madspildet, der sker i dette led af værdikæden. Vi kan forvente, at madspildet i supermarkederne bliver mindre fremover.

Ud over, at de fleste supermarkeder med respekt for sig selv har iværksat initiativer, der skal reducere spild, er der også sket lovgivningsændringer, som vil gøre det nemmere for supermarkederne at komme af med varer, der nærmer sig sidste holdbarhedsdato. Blandt andet er den danske særregel, der siger, at man ikke må bortgive eller sælge en fødevare, hvor mindst-holdbar-til-datoen er overskredet, blevet fjernet. Snart skal butikkerne heller ikke længere betale moms af fødevarer, som de giver væk til godgørende formål, og i sidste uge blev der nedsat et nyt madspildspartnerskab med Miljøministeriet for bordenden, som skal se på, hvordan man kan undgå madspild i værdikæden fra jord til bord.

Køleskabet som hospice

Forhåbentligt bliver madspildet hos forbrugerne sat på agendaen i det nye partnerskab, for det er her, madspildet er størst, men fokus har været mindst. Det er ikke nogen nem opgave, for der er en ekstremt dyb kløft mellem forbrugernes egen opfattelse af, hvor meget de smider ud, og det, der reelt lander i skraldespanden.

Stort set alle danskere tager afstand fra madspild og opfatter det som amoralsk og decideret dumt at smide mad ud. Og mere end 80 pct. af os gemmer mad fra fade og gryder i køleskabet med intentionen om, at det skal spises senere.

Alligevel sker der madspild på daglig basis. Kontrasten mellem selvforståelsen som ressourcebevidst forbruger og den praksis, hvor mad alligevel kasseres, skyldes kulturelle normer: Det er ganske enkelt ikke alt madspild, der kategoriseres som spild. Noget spild er synligt, uacceptabelt, og det tillægges stor værdi at undgå dette. Andet spild foregår som en næsten automatisk handling, og uden at vi opfatter det som reel udsmidning af noget, der kunne spises. Vi opfatter det f.eks. som uacceptabelt at smide utilberedte eller uåbnede madvarer direkte i skraldespanden.

I den anden ende af skalaen er det accepterede spild, der ofte opfattes som noget, der ikke kan undgås: eksempelvis fedtkanten på bøffen, restkødet på kyllingeskroget, de slatne salatblade, tallerkenlevninger eller en rest, der har stået i køleskab i flere dage. Køleskabet er faktisk et rigtigt farligt sted at komme hen, hvis man er madrest. For selv om vi har de bedste intentioner, når vi sætter resterne derind, bliver de meget ofte glemt derinde og får lov til at forgå. På den måde fungerer køleskabet i mange familier i virkeligheden som en form for ’restehospice’, hvor slutdestinationen er skraldespanden.

Der ligger en vigtig opgave for partnerskabet i at sætte fokus på forbrugernes madspild og de kulturelle normer, der er med til at opretholde det usynlige madspild, men det er ikke nemt at løse.

Forbrugere, der ikke ser sig selv som nogen, der spilder mad, vil givet heller ikke mene, at de bør ændre deres adfærd. Ikke desto mindre er det netop her vi skal sætte ind, hvis den helt store madspildsudfordring skal løses.

Signe Didde Frese er cand.techn.soc. og programchef for miljø og klima i COOP

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Rigtigt godt indlæg, Signe.