Baggrund
Læsetid: 7 min.

’Man skal være døden nær, før man kommer ud herfra’

Den indsatte Mikael Pedersen blev i februar 2013 opereret for en diskusprolaps. I næsten to år har han sovet på gulvet og tisset i søvne, men han har endnu ikke modtaget den genoptræning, han har brug for. Nu skal han måske igennem en ny operation, der risikerer at gøre ham lam
Indland
8. december 2014
Mikael Pedersen er indsat i Sdr. Omme Statsfængsel, hvor han afsoner en straf for narkohandel. Tidligere var Mikael soldat, men blev i forbindelse med en udsendelse i Irak ramt af en vejsidebombe. Derfor har han brug for genoptræning, men fængslet har hverken svømmehal eller rygfaciliteter.

Astrid Dalum

I 2001 gik Mikael Pedersen sin sidste patrulje med det danske forsvar. Han var på en mission, da en eksplosion blæste den unge soldat omkuld og efterlod ham med en diskusprolaps og store ar på krop og ansigt.

Det lykkedes ham i årene efter at holde diskusprolapsen i ave med fysisk aktivitet, varmtvandsbehandling og styrketræning. Lige indtil han blev anholdt i 2010 og idømt ni års fængsel i en større narkosag. I Nyborg Statsfængsel kunne Mikael Pedersen hverken fortsætte sin træning eller varmtvandsbehandlingen.

Han tabte den muskelmasse, der før havde holdt ryggen på plads, og fik en udposning, der gav stærke smerter i lænden og benene. I februar 2013 blev han opereret på Sygehus Lillebælt i Middelfart og fik besked fra Nyborg Kommune om, at han frit kunne vælge mellem kommunens genoptræningstilbud.

Det skulle imidlertid vise sig at blive mere end almindeligt svært for Mikael Pedersen at få den genoptræning, han blev stillet i udsigt. I dag, næsten to år efter operationen, er han stadig ikke i gang med et genoptræningsforløb, der lever op til anbefalingerne fra Sygehus Lillebælt. Han har nu fået en ny udposning på ryggen, og efter nytår skal lægerne på sygehuset beslutte, om han skal igennem en ny, stivgørende operation, som risikerer at lamme ham fra livet og ned.

»Det viser bare, at man skal være døden nær, før man kommer ud herfra,« siger Mikael Pedersen om den manglende genoptræning.

I månederne efter operationen i februar 2013 kontaktede Mikael Pedersen sygeafsnittet i Nyborg Statsfængsel 11 gange for at få at vide, hvornår kommunen ville tilbyde ham et genoptræningsforløb. Ordlyden på anmodningssedlerne, som Information har modtaget kopier af, blev mere og mere desperat.

»INTET SKER!! JEG HAR ONDT!!«, skrev Mikael Pedersen med versaler på sin syvende anmodningsseddel.

Alligevel gav fængslets læge ham intet klart svar. De første seks uger efter operationen oplevede Mikael Pedersen en forbedring, men herefter fik han igen stærke smerter i ryggen, han blev følelsesløs i benene og begyndte at tisse i søvne om natten.

Lægen i Nyborg Statsfængsel mente imidlertid ikke, at symptomerne kunne være en konsekvens af manglende genoptræning. I stedet noterede han i Mikael Pedersens journal, at der måtte være tale om et angreb af slidgigt i lænden »som noget nyt og selvstændigt«.

Lægen tilbød smertestillende medicin eller en blokade, hvilket Mikael Pedersen afslog, eftersom han hellere ville i gang med sin genoptræning. »Skal ikke træne,« skrev lægen i journalen 6. august 2013.

Herefter slap Mikael Pedersens tålmodighed op. Han ringede i slutningen af august selv til Nyborg Kommune for at få oplyst, hvornår kommunen ville tilbyde ham et genoptræningsforløb. Til hans overraskelse var svaret, at fængselslægen i Nyborg allerede i marts havde oplyst kommunen, at fængslet selv ville stå for genoptræningen.

»Det var en helt ny oplysning for mig,« fortæller Mikael Pedersen.

’Uacceptabelt’

Statsfængslet i Nyborg har en fysioterapeut tilknyttet. Men ham mødte Mikael Pedersen først et halvt år efter sin operation. Med hjælp fra Patientvejledningen klagede han til fængslets ledelse, og Mikael Pedersen fik en samtale med fængslets nye læge, som straks henviste ham til fysioterapeuten.

En sygeplejerske på fængslets sygeafsnit noterede i Mikael Pedersens journal:

»Har i mandags talt med patientkontoret vedr. den manglende opstart af genoptræning. Jeg kan kun give ret i, at dette er uacceptabelt. Vi har gentagne gange anmodet om opstart af genoptræningen, men LD (fængslets tidligere læge, red) har villet forestå træningen selv med indsatte.«

I Danmark skal det enkelte fængsel selv betale for behandling og undersøgelser af indsatte hos speciallæger uden for fængslet, herunder også fysioterapeuter. I Nyborg Statsfængsel afviser viceinspektør Henrik Marker, at økonomien spiller en rolle i vurderingen af, om en indsat skal behandles uden for fængslet.

Fysioterapeuten i Nyborg Statsfængsel anbefalede ledelsen, at Mikael Pedersen kom til behandling i hans klinik tre gange om ugen samt i varmtvandsbassin i svømmehallen en gang om ugen. Træningsprogrammet nåede dog ikke at blive sat i gang, før Mikael Pedersen blev flyttet til et nyt fængsel i januar 2014.

Den narkodømte krigsveteran Mikael Pedersen har efter en diskusprolaps ikke fået den genoptræning i fængslet, han har brug for. Nu skal han måske igennem en ny operation, der risikerer at gøre ham lam

Den narkodømte krigsveteran Mikael Pedersen har efter en diskusprolaps ikke fået den genoptræning i fængslet, han har brug for. Nu skal han måske igennem en ny operation, der risikerer at gøre ham lam

Astrid Dalum

En ordentlig behandling

I Statsfængslet Midtjylland blev han tilknyttet en »fantastisk fysioterapeut, der virkelig vidste, hvad han snakkede om«, som han siger. Ligesom fysioterapeuten i Nyborg havde han dog ikke de fornødne remedier til rådighed i fængslet. Derfor valgte fysioterapeuten kun to måneder efter overflytningen at fralægge sig ansvaret for Mikael Pedersens fysiske tilstand.

»[…] da rammerne ikke anses for optimale, bliver genoptræningen derefter, og det kan ikke forventes, at [patienten] opnår tilfredsstillende resultat af genoptræningen«, skrev fysioterapeuten til ledelsen i Statsfængslet Midtjylland i marts i år.

Fysioterapeuten havde tidligere gjort fængslets ledelse opmærksom på, at daglig genoptræning, styrketræning, behandling hos fysioterapeut og træning i varmtvandsbassin var »essentielt« for patientens bedring.

Fængselslægen i Midtjylland havde ved overflytningen bifaldet det træningsprogram, som fysioterapeuten i Nyborg havde udarbejdet kort forinden. Lægen understregede desuden skriftligt, at »dette ikke kan vente til efter endt afsoning, eller efter han bliver udgangsberettiget«.

Mikael Pedersens fortsatte sine ugentlige konsultationer med fysioterapeuten i Midtjylland og trænede i sin egen celle. Men resultaterne udeblev. Det har en overlæge og en fysioterapeut ved Sygehus Lillebælt flere gange gjort de tre fængsler opmærksom på. Senest i september, hvor sygehusets opererende overlæge anbefalede et intensiveret genoptræningsforløb inklusive behandling i varmtvandsbassin.

Hvis ikke overlægen ser et målbart resultat af træningen til januar, vil han være nødsaget til at operere Mikael Pedersen igen. Der er opstået en ny udposning på ryggen, som giver ham stærke smerter i ryggen og benene. De seneste to år har han sovet på gulvet i sin celle på grund af smerterne. Operationen vil gøre ham stiv i ryggen og risikerer at lamme ham fra lænden og ned, hvis noget går galt.

Mikael Pedersen er bange for, at operationen vil gøre det svært for ham at gennemføre den uddannelse, han følger inde i fængslet. Uddannelsen er et krav, hvis han skal begynde i det arbejde, hans tidligere arbejdsgiver har stillet ham i udsigt, når han bliver løsladt.

»Førhen var jeg jo fuldt funktionsdygtig. Nu kan jeg ikke engang sidde i en kontorstol en hel arbejdsdag,« siger Mikael Pedersen.

Det fremgår af fængslets journaler, at den tidligere soldat lider af posttraumatisk stresssyndrom. Selv forklarer han, at han havde svært ved at tilpasse sig en almindelig hverdag i det civile samfund, da ulykken bragte hans militære karriere til en brat afslutning i 2001. Han savnede spænding og begyndte at sælge stoffer. Men det er ingen undskyldning, erkender Mikael Pedersen.

»Jeg har tjent mit land i mange år og gået i krig og pådraget mig en skade. Siden har jeg trådt ved siden af, og jeg tager min straf. Jeg sidder ikke og tuder over min dom. Men jeg vil have en ordentlig behandling.«

’Det rene vrøvl’

I oktober i år blev Mikael Pedersen flyttet til et halvåbent fængsel i Statsfængslet ved Sdr. Omme. Her er han blevet tilbudt en halv times konsultation om ugen med fængslets fysioterapeut samt mulighed for at træne på egen hånd.

»Men det er jo det, jeg har gjort i et helt år, og lægen på sygehuset har sagt, at det ikke virker. Nu må vi i gang med noget, der virker,« siger Mikael Pedersen.

Information har kontaktet ledelsen i de tre fængsler, men ingen ønsker at udtale sig om den konkrete sag. Alle henviser de til fængslets læger, som er ansvarlige for den sundhedsfaglige behandling.

Det var lægen Ludvig Dittmann, der i Nyborg Statsfængsel undlod at henvise Mikael Pedersen til en fysioterapeut. Han er ikke længere ansat i fængslet. Men han kan godt huske Mikael Pedersens sag. Ifølge ham beror utilfredsheden på en »misforståelse«. Han vurderer stadig, at Mikael Pedersens tilbagefald ikke kan skyldes manglende genoptræning.

»Han trænede jo som en sindssyg på egen hånd. Han trænede bedre, end nogen ville have gjort, hvis de var tilknyttet en fysioterapeut,« siger han.

Mikael Pedersen fastholder, at han stort set ikke lavede andet end at ligge ned i månederne efter operationen. Ludvig Dittmann husker dog ikke, hvorfor han ikke henviste Mikael Pedersen til fængslets fysioterapeut i det første halve år efter operationen. Han husker heller ikke, at han har skrevet, at smerterne og den natlige vandladning var symptomer på slidgigt.

»Det er da det rene vrøvl,« siger han om journalens ordlyd.

Onsdag i sidste uge skrev fysioterapeuten i Statsfængslet ved Sdr. Omme i en mail til Mikael Pedersen, at hun kan tilbyde ham »instruktion i selvtræning, supervision under træning samt opfølgende manuelle behandlinger, under de forhold som er stillet til rådighed«.

Om træning i vand skriver hun, at det kunne være »interessant« at teste, men at det ikke er »op til mig at vurdere som konsulent for Statsfængslet ved Sønder Omme«.

Lægen i Sdr. Omme har ikke ønsket at forklare, hvorfor Mikael Pedersen ikke har udsigt til en mere intensiv genoptræning.

Serie

Dømt til dårlig behandling

Seneste artikler

  • Da overlægens kritik forstummede

    23. december 2014
    Allerede for 30 år siden advarede overlæge Jørgen Ortmann om ’umenneskelig’ behandling af de indsatte i Anstalten ved Herstedvester. Til hans store fortrydelse førte kritikken ingen forandringer med sig. Til gengæld blev han fyret, og synet på de indsatte har ikke ændret sig siden da, mener han
  • ’Jeg kan ikke længere lide at stå med ryggen til andre indsatte’

    22. december 2014
    Martin Hansen fik kastet kogende olie i ansigtet af en medindsat i Nyborg Statsfængsel. En fængselsbetjent, der overværede overfaldet, takkede efterfølgende ja til et tilbud om psykologhjælp, mens Martin Hansen aldrig fik tilbuddet. I dag tør han ikke være i rum med for mange mennesker. ’Ekstrem forskelsbehandling,’ siger professor
  • Ministerium undersøger forskelsbehandling af indsatte

    19. december 2014
    Sundhedsminister Nick Hækkerup vil have undersøgt, om indsatte i danske fængsler fremover skal have mulighed for at søge om erstatning for fejlbehandling gennem Patienterstatningen ligesom andre borgere
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Claus E. Petersen

Heldigvis er han ikke dømt for at voldtage og dræbe små børn, for i så tilfælde ville det nok være så som så med den sympati der kunne presses ud af citronen.
Han er et ejegodt menneske som bliver mishandlet af "samfundet" som ikke giver en fængslet kriminel samme fantastiske service som resten af os får.
WoW!
Denne afskyelige forskelsbehandling. Vi er vel alle lige. Bank Direktører og pædofile sadistiske mordere.

Fat at når folketinget bevilger 300 millioner til hurtigere behandling af kræftsyge bliver pengene taget fra folk der er så fattige at ingen lytter. Patienterne i psykiatrien får bare mindre, og der bliver færre socialrådgivere, og ældreplejen ender som smånazistiske hjemmelejre hvor de gamle under gråd og kval skal tvinges til at "hjælpe sig selv", selvom de er så pisseangste for at brække et ben eller er så svagt fattende at de dårligt kan huske deres eget navn.

Men damn.. Kriminelle får dårlig service! Nu må vi agere!

Det er da langt ude at han ikke får den behandling, han har krav på, og der er nødvendig for hans helbred ! Hvad er det for nogle læger, der er tilknyttet fængselsvæsenet ?? Man skulle ikke tro de tog deres lægeløfte alvorligt !!

Rasmus Kongshøj, Henrik Christensen og Kim Kristensen anbefalede denne kommentar

Desværre er artiklen her også fyldt med en masse vrøvl som ikke tjener noget sandfærdigt formål. Overdrivelse fremmer forståelse, ja, men så heller ikke mere.
Som indehaver af et stivgørende rygimplantat kan jeg hilse og sige at operationen ikke "gør ryggen stiv" idet der normalt kun stivgøres 2 led og det ikke fører til en mærkbar stivgørelse af ryggen, men kun af disse 2 led.
Risiko for lammelse eksisterer for alle slags operationer ved rygsøjlen, men statistisk set er den altså meget lille.

Det giver heller ingen mening at man skal få en stivgørende operation pga. en "udposning" hvad end der menes med det, men ud fra hvad man kan læse mellem linjerne, er der nok tale om tryk på rodnerverne i L5/4. En stivgørende operation er typisk indikeret når disken er ødelagt enten af slid eller skade eller når ledet er af den ene eller anden årsag er blevet alvorligt ustabilt, hvilket man kun kan se ved MR scan.

Mikael Pedersen vil have godt af at finde øvelser og training på Internettet, da fysioterapeuterne i Danmark generelt ved alt for lidt om den slags og der findes langt mere effektive metoder, både til genoptræning, vedligeholdelse og forebyggelse af rygskader, end de danske fysioterapeuter vil eller må sande. Varmvandsbehandling kan være dejlig, men at det skulle være en tvingende nødvendighed, lyder meget eksotisk for mig. Der findes et hav af gode og mindre gode rygbehandlinger men på sigt er der ingen vej udenom at man skal lære at behandle sig selv, hvis man vil have et nogenlunde normalt liv med styr på smerterne. Det er de færreste patienter der nogensinde bliver symptomfri med hjælp af en rygoperation og det meste af de statistiske succes'er skyldes nok neurokirurgernes opfølgende skønmaleri.

Man forsker heller ikke nok i ryglidelser i Danmark, det kan åbenbart ikke betale sig, og derfor er vi slet ikke med i hverken den nyeste udvikling indenfor neurokirurgi eller traditionelle konservative behandlinger, og når det kommer til alternative behandlinger (de har oftest mest potentiale) så er det helt godnat.
De folk der har råd til det, kan lade sig behandle i udlandet. Resten får den behandling man nu engang tilbyder, tag eller lad være, og sådan er det også for folk udenfor fængslerne.

Men når det er sagt, så får jeg gysninger ved tanken om at skulle være i fængselsystemets omsorg med den slags lidelse! Folk som ikke selv har oplevet det, mangler simpelthen fantasien til at forestille sig den slags smerte en diskus prolaps kan medføre og selv den bedste smertemedicin kan kun tage spidsen af smerten alligevel og Mikael Pedersen bliver sandsynligvis spist af med et par Dolol om dagen.
Mikael Pedersen burde ikke betragtes som fit til afsoning, hvis hans lidelse er så alvorlig som det forlyder, og han ville heller ikke være fit til at begå yderligere kriminalitet, medmindre man mener kan har potentiale til at være et "kriminelt mastermind..."

Philip B. Johnsen

Mikael Pedersen bør få den bedste behandling, landet kan give, men nu hvor dette ikke syntes, at have være tilfældet bør det, efter alt sandsynlighed være, et tilfælde af udstået straf.

Uden at forholde mig til den dom, Mikael Pedersen har modtaget, eller fængslets håndtering, vil jeg tilføje, hvad Mikael Pedersen har gået igenne er traumatiserende, hvilket så ikke er fremmed, for det tidligere soldat, men det gør det ikke bedre.

Folketinget har et enormt ansvar, over for de soldater der overleve krig, lev op til det.

Carsten Mortensen

Dén Ludvig Ditmann kan vel se frem til en fyring?
Var ikke klar over at fængselsophold var så invaliderende en risiko.
Troede at det man gjorde i fængslerne hed rehabilitering.....det er det åbenbart ikke, men som med så meget andet i vores højt besungne velfærdssamfund er det noget vi snakker om, men gør det modsatte.
Men det ser godt ud med fine udsendelser i TV med Claus Meyer.

jeppe vinter nelson

Det kan simpelhen ikke være rigtigt, at vi som samfund i disse sparetider skal se til at kriminalforsorgen laver så hovedløse kortsigtede løsninger, den indsatte bliver jo løsladt på et tidpunkt, der skal samfundet så modtage et menneske som er uarbejdsdygtig og som samfundet så skal poste rigtig mange penge i på den lange bane. kriminalforsorgen må kommer op i gear og spejle samfundet indadtil anno 2014, det virker som om alt kun drejer sig om deres! penge, kriminalforsorgen er en del af et fælles ansvar og indsatte i danske fængsler er er mennesker der vender tilbage til samfundet, de er ikke bare et beløb på et stykke papir. genoptræning efter operation er lovpligtig for alle mennesker i alle samfundslag ,så kriminalforsorgen bryd ikke selv de regler i selv holder mennesker fængslet for at bryde.

Det er en krank skæbne - men det er 9 år for narko også.
Godt, hvis der var lidt mere smidighed i off. institutioner som fængsler og andre steder.

Problemet er også, at det er ved at være ofte forekommende, at borgerne ikke får den genoptræning, som de har lovhjemmel til her i disse sparetider - og at mange lider unødigt.
Dertil er rygoperationer en risikabel business, da der ikke skal mange forkerte toner til at operationen ikke får det ønskede resultat.
Des flere gange man opererer, jo større er mulighederne for at det måske bliver værre.
Ikke, at man ikke på alle måder prøver at undgå det fra lægelig side, men det er en af de mest uforudsigelige operationer, man har - i mange tilfælde.

Det besynderlige er at vi har indrette det sådan at værnepligtige (i fredstid endda) og kriminelle ryge ud af sygesikringen.

Jeg har selv mødt det i cirkus mili - det skal bare løbes væk.

Straffen i en retfærdigt samfund, er frihedberøvelse. Ikke mishandling via ringe medicinsk behandling!

Rasmus Kongshøj og Henrik Christensen anbefalede denne kommentar
Gert Selmer Jensen

Det er ikke i orden.!

Henrik Christensen

@CEP: Din omsorg for andre svage grupper er fin, men berettiger ikke til at udelukke andre svage grupper;) det ville være underkastelse for det liberale konkurrenceparadigme at de nederste skal slås med hinanden om de smuler, de øverste synes at ville undvære. Den kamp er hverken værdig, rimelig eller relevant, endnu mindre for dem der ikke kan kæmpe, uanset årsagen.