Læsetid: 6 min.

’Det vigtigste for vores medlemmer er tryghed’

I en alder af kun 32 år er Morten Skov Christiansen allerede kommet til tops i fagbevægelsen som formand for LO Hovedstaden. Som fremtidens mand ser han store uforløste potentialer for en fagbevægelse, der bliver stadig mere presset af udenlandske arbejdsgivere og -tagere
Morten Skov Christiansen prøver at besøge mindst én arbejdsplads eller fagforening om ugen. Kontakten til ‘rødderne’ er altafgørende, mener den ny formand for LO Hovedstaden.

Tor Birk Trads

27. december 2014

Da Morten Skov Christiansen i 1999 manglede en læreplads som elektronikmekaniker, blev han mødt af den besked, som mange unge 15 år efter stadig får: »Der er ingen læreplads til dig, desværre«.

Men i stedet for at droppe sin uddannelse og finde på noget andet at lave, tog han sagen i egen hånd. 35 virksomheder besøgte han, og hvert sted afleverede han en jobansøgning. Det gav til sidst gevinst. Den gevinst ønsker Morten Skov Christiansen, at flere unge i 2014 oplever.

I dag er han nyvalgt formand for LO Hovedstaden, som repræsenterer næsten 50 fagforeninger og omkring 175.000 medlemmer. Men skal de tal bevares og måske endda vokse, er fagbevægelsen nødt til at gøre sig mere relevant over for de kommende generationer på arbejdsmarkedet, mener Morten Skov Christiansen.

»Det er ungdommen, der skal skabe vækst i hovedstaden. Derfor skal vi have flere unge til at vælge en erhvervsskoleuddannelse. Flere unge skal se en fordel ved at tage en faglært uddannelse som førstevalget. Vi har mange gode uddannelser, hvor man får gode fremtids-, løn- og karrieremuligheder. Men vi er nødt til at give en håndsrækning til de mange unge, der mangler en læreplads. Jeg kan tydeligt huske det fra dengang i 1999, hvor jeg begyndte i lære, at vi også talte om det dengang. Dengang var der også kun få af os, som fik en læreplads, mens flere røg i skolepraktik. Der er sket meget på de 15 år, men fokus bør stadig være på at skabe flere praktikpladser, så flere unge kan få en fod ind på arbejdsmarkedet,« siger han.

– Men hvorfor melde sig ind i noget, hvor der ikke bliver leveret? Fagbevægelsen har jo skuffet de unge gang på gang, fordi der ikke er blevet leveret praktikpladser som lovet?

»Ja, de unge er skuffede – og med god grund. Skuffet over at arbejdsgiverne ikke har leveret det nødvendige antal praktikpladser. Jeg er også selv skuffet over arbejdsgiverne. Men de unge er ikke skuffet over fagbevægelsen. De unge på erhvervsuddannelserne har rigtig nemt ved at se fordelene ved et fagligt fællesskab. Fagforeningerne er med til at skabe gode løn- og arbejdsvilkår for lærlingene. Helt basic. Halvdelen af ordet ’fagforening’ er fag. Vi organiserer os i en forening omkring et fag, og det er afgørende for, at vi kan have en fremtid. Det er fagligheden, der samler os på arbejdspladsen, og ikke på et fagforeningskontor. Det er på arbejdspladsen, at fagforeningen bliver dannet og har sit udgangspunkt,« forklarer Morten Skov Christiansen.

»Jeg er enormt nervøs for, at fagbevægelsen er et projekt, som kører henover hovedet på medlemmerne. Vi er en forening, som er funderet i vores medlemmers aktive tilstedeværelse på arbejdspladserne. Det skal skabe fundamentet for alle de forandringer, der skal ske i fagbevægelsen.«

Stort potentiale

Ifølge Morten Skov Christiansen viser hans direkte kontakt med de unge, potentielle LO-medlemmer på uddannelsessteder og arbejdspladser, at fagbevægelsen har et uudnyttet potentiale, og at fremtidens medlemmer mener, at fagbevægelsen fortsat har en politisk legitimitet på trods af dalende medlemstal. »Vi har et stort potentiale, fordi vi kan blive bedre til at fortælle om de politiske sejre, vi skaffer i fagbevægelsen. Vi hører ofte, at fagbevægelsen ikke er gode til at sikre politiske resultater, og det, synes jeg, er en direkte løgn. Vi er bare ikke gode nok til at fortælle om de sejre, vi får hevet hjem, og som kommer vores kolleger på arbejdspladserne til gavn. Indsatsen mod social dumping er et konkret eksempel. Her er det endelig lykkedes os i fagbevægelsen at få regeringen overbevist om, at det er et stort problem. Og derfor er der nu kommet en øget indsats hos Skat og Arbejdstilsynet. Samtidig har vi også lokalt arbejdet aktivt for, at flere kommuner har indført arbejds-, sociale- og ikke mindst uddannelsesklausuler i deres udbudsmateriale. Det er også en kæmpe politisk sejr, som skaber et bedre arbejdsmarked.«

– Men er det blot et kommunikationsproblem, fagbevægelsen har – eller er det også et indholdsmæssigt problem?

»Vi er ikke et parti på Christiansborg. Vi har vores rødder på arbejdspladserne. Så når vi siger vores mening, er det ikke ensbetydende med, at vi får det igennem. Men vi har bare ikke været gode nok til at fortælle om vores resultater. Udover vores mange faglige og politiske resultater på nationalt og lokalt plan, så har mange LO-fagforeninger i disse dage medlemsfremgang. Jeg er usikker på, om folk ved det. Og det skal vi blive bedre til at fortælle.«

Higer efter tryghed

For Morten Skov Christiansen er det vigtigt, at fagbevægelsen i fremtiden får en større fornemmelse for, hvad der rører sig blandt medlemmerne på arbejdspladserne. Afstanden mellem medlemmer og fagforening er blevet for stor, og den skal mindskes i fremtiden.

»Et arbejdsmarked i forandring har utryghed med som passager. Usikkerhed er en stor dagsorden for vores medlemmer. De føler sig usikre på grund af forandringerne. Robotterne kommer ind på arbejdsmarkedet, og bliver deres job så erstattet af maskiner? Kommunerne skærer ned, og betyder det så, at man er den næste, der skal fyres? Og mange lærlinge kan ikke få en læreplads. Der er mange utryghedselementer, og vores medlemmer vil gerne have, at vi leverer nogle kollektive løsninger på den utryghed,« siger Morten Skov Christiansen.

For at bevare forbindelsen mellem fagbevægelse og medlemmer vil Morten Skov Christiansen forsøge hver uge at besøge mindst én arbejdsplads eller fagforening, så fagbevægelsen hele tiden ved, hvad der optager medlemmerne. Lige nu higer medlemmerne ifølge Morten Skov Christiansen efter tryghed.

»Det vigigste for vores medlemmer er tryghed. Vi ser mange ufaglærte job forsvinde, og vi ved, der bliver brug for flere faglærte i fremtiden. Men vi har stadig svært ved at få vores ufaglærte kolleger til at tage efteruddannelse, og det er, fordi de føler sig usikre på fremtiden. Kan vi garantere, at der vil være et job til dem, hvis de efteruddanner sig? Undersøgelser viser, at man er mindre interesseret i at lade sig efteruddanne, når man er utryg. Derfor er det vores opgave som fagbevægelse at hjælpe med at skabe nogle politiske løsninger, som giver bedre muligheder for efteruddannelse og tryghed, men også at skabe faglige løsninger ude på arbejdspladserne, så medarbejderne kommer med, når toget kører mod fremtiden,« siger han.

Flere blokader og strejker

I øjeblikket foregår der historisk store anlægsinvesteringer i hovedstadsområdet, og det er Morten Skov Christiansen naturligvis begejstret for på vegne af sine medlemmer. Men han er også bekymret. De mange projekter bliver nemlig i større og større grad gennemført af udenlandske entreprenører og arbejdere. Det fører ifølge LO-formanden til en »undergravning af overenskomsterne«.

»Vores overenskomster trues lige nu af, at vi ikke er opmærksomme på de udenlandske arbejdsgivere, som kommer til landet for at udkonkurrere den danske arbejdskraft. Vi skal stå fast på, at ting i Danmark – især hvis de er finansieret af skattekroner – skal laves på danske vilkår. Jeg har intet imod udenlandske kolleger, som kommer for at arbejde, men det må ikke ske på bekostning af vores vilkår. Det skal ske på vores vilkår, så konkurrencen er fair. Vi skal slå et værn om vores overenskomster.«

Det værn kan blandt andet være ved at lave flere faglige aktioner, mener Morten Skov Christiansen.

»Vi skal være bedre til at bruge vores ret til at lave en konflikt, hvis der er nogen, som ikke vil tegne en overenskomst. Det er vores ret, hvis der er virksomheder, som ikke vil byde deres medarbejdere ordentlige vilkår. Den ret skal bruges mere aktivt.«

– Så flere blokader og strejker skal sikre tryggere medlemmer?

»Den måde, vi skal skabe bedre løn- og arbejdsvilkår, er ved at inddrage vores medlemmer langt mere. Det er dem, der går på arbejdspladserne, som ser, at der er udenlandske kolleger, som arbejder under ringere vilkår. Det skal forhindres. Men samtidig har vi ret til at kræve overenskomster. Derfor har vi med loven i hånden ret til at lave en blokade. Det skal vi holde fast i. Det er den danske model, hvor vi ordner tingene ude på arbejdspladserne.«

Serie

Seneste artikler

  • ’Fagbevægelsen har brug for et kulturopgør af dimensioner’

    5. januar 2015
    Fokus skal i fagbevægelsen flyttes fra medlemstal til overenskomstdækning, mener professor Ove Kaj Pedersen, som forudser store kulturkampe i fremtiden for fagbevægelsen. Fusioner er nødvendige, hvis arbejdstagerne vil have en chance mod arbejdsgiverne, mener han
  • ’Måske har krisen rundet vores kanter lidt for meget’

    3. januar 2015
    Både på nationalt og internationalt plan er fagbevægelsens store udfordring ifølge FTF-formand Bente Sorgenfrey, at politikerne ikke tager arbejdstagerorganisationerne alvorligt. Det er fagbevægelsens egen skyld, mener hun
  • ’Sammenhold betyder alt – det får det hele til at køre’

    29. december 2014
    27-årige Robin Løffmann er et af fagbevægelsens nyeste medlemmer – og et af dem, fagbevæ-gelsen skal bygge sin fremtid på. Han ser fællesskabet som den helt store styrke – både i dag og i fremtiden
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lasse Damgaard
  • Bill Atkins
Lasse Damgaard og Bill Atkins anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Intet nyt.
- Men er intet nyt, godt nyt?

Andetsted i avisen i dag er der en artikel om, hvordan sproglige formuleringer kan fortælle meget om det menneske, som formulerer sig.
jeg bed mærke i denne formulering ovenfor: "Undersøgelser viser, at man er mindre interesseret i at lade sig efteruddanne, når man er utryg."
"Lade sig efteruddanne" ?
Det lyder sørme heller ikke rart, at lade sig efteruddanne. Det lyde lidt som at lade sig køre over af en køletransportlastbil..

Nå, men petitesser skal man jo ikke hænge sig i.
Fagforeningerne vil arbejde på tryghed, og det er jo godt.
Personlig har jeg en større forkærlighed for sikkerhed, for solidaritet og beredvillighed for at kæmpe for rettigheder.

Michal Bagger, Henrik Christensen, Rune Petersen, Anne Eriksen, Tue Romanow, Rasmus Kongshøj, Herdis Weins, Lasse Damgaard og lars abildgaard anbefalede denne kommentar

LO's største udfordring er den massive faneflugt.

LO er en del af det politiske establishment i DK.
LO's troværdighed er på line med partier og levebrødspolitikkerne i DK.
Skal det ændre sig ,skal LO nok tilbage til klassiske dyder som solidaritet, uafhængighed og nødvendighed.
- Spørgsmålet er om en ung Idealist har det fornødende mod og anarkistiske tilgang til at aflive den store dinosaurer ?

Michal Bagger, Preben Haagensen, Rune Petersen, Anne Eriksen, Lene Christensen, lars abildgaard, Steffen Gliese, Rasmus Kongshøj, Torben Nielsen, Herdis Weins og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Tryghed ! - Vor herre bevares. Fagforeningerne gør intet for at dele solidarisk. Folket er ikke til for fagforeningers, partiers og statens lakajers skyld. Disse er tjenere for folket.
Alligevel holdes mange ude fra at få et ønsket levebrød for at kunne sørge for sig selv.
I tryghedens navn tilrettelægges indbetaling til den store kasse med A-kassebidrag og skat for at holde de ledige ude. Hver hytter sit og det støttes af Morten skov Christiansen og hans slags.
Og udlændingene er velkomne !! Er jeres ledige medlemmer enige i det ?

Lise Lotte Rahbek

Lasse Damgaard
Ja, lige præcis.
LO er en del af SystemDanmark.

Torsten Jacobsen, Lasse Damgaard, Rune Petersen, Rasmus Kongshøj og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar

Alligevel er LO den største og stærkeste demokratiske organisation, og bolværk, mod den liberale undergravning af det solidariske velfærdssystem. Enhver der har mulighed, bør søge indflydelse i denne organisation - også selv om der er undelig lang vej til beslutningsorganerne.

Der findes genvej til indflydelse:

https://www.facebook.com/fremtidsfighters
https://www.facebook.com/arbejdslos

...med mange flere grupperinger. På med arbejdshandskerne.

Preben Haagensen, Lene Christensen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Helge Sørensen

demokratiske organisation? Valg afholdes på næsten samme måde som i Kina, kan du finde 1 LO arbejder der føler sig repræsenteret af Børsten?

Rasmus Kongshøj, Henrik Christensen, Rune Petersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Muligvis har du ret Lise, men der findes også fysiske grupper, som så til gengæld kræver at man fysisk er i nærheden... Aktive Arbejdsløse Akademikere har i følge deres web-site nogle lokale-faciliteter i magisterforeningen.

Her er LO's fremtidsmål 2020:
http://www.lo.dk/Nyheder/Nyhedsarkiv/2014/09/~/media/LO/Aktuelt/Nyheder_...

Hvis man tager teksten for pålydende, så er der masser at tage fat på.

Lise Lotte Rahbek

Heh, Bill, der er masser at tage fat på, og der er gang i mange ting rundt omkring.

Jeg tror bare ikke på, at LO i første omgang er et forum for bevægelse.
Tværtimod, desværre. Måske kan de vendes rundt, men systemer er så kolonormt træge.

Tiltag og oprør kommer nedefra, siger erfaringen.
Det arbejder vi på.

Rasmus Kongshøj, Niels Duus Nielsen, Henrik Christensen og Lene Christensen anbefalede denne kommentar

Helge Sørensen, det er kamporganisationers lod - inddirekte demokrati - modstanderen er jo slet ikke demokratisk.

Hvis man ser historisk på LO, så er der faktisk rigtig mange ændringer, der er sket inden for bare de sidste 20 år. I stedet for at tro at direkte demokrati er den eneste vej til basisindflydelse, så kan det være en aha-oplevelse, at studere hvordan et inddirekte demokrati virker, og rent faktisk ikke fungerer så stift som man tror.

Et af problemerne er at LO ikke bliver udfordret - eller lader sig udfordre - på deres ytringspligt - både medier og LO-ledelsen er faktisk godt tilfreds med ikke at snakke sammen offentligt - hvilket parallelle interesseorganisationer kan være med til at lave om på. En undtagelse fra LO's presseskyhed er dog FOAs forbundsformand Dennis Kristensen. Mere af det.

Preben Haagensen, Karsten Aaen og Lene Christensen anbefalede denne kommentar

Fagbevægelsen havde et parti, de havde også en avis. Begge dele bør de anskaffe sig igen.
Der er også nogle håndgribelige fordele, der er tabt: at kunne tage efteruddannelse på dagpenge - således at man ikke falder ud af sin dagpengeret, mens man tager uddannelsen, f.eks. Det vil nok hjælpe på lysten hos de ufaglærte.
Kooperationen bør få sig en robotfabrik, så man kan sikre medlemmerne indtægter i fremtiden, også når de ikke længere selv behøver at arbejde.

Michal Bagger, Preben Haagensen, Rasmus Kongshøj, Niels Duus Nielsen, Henrik Christensen, Lise Lotte Rahbek, Karsten Aaen, Gert Selmer Jensen og Lene Christensen anbefalede denne kommentar

Morten Skov Christiansen som LO formand er op af bakke - op af Mount Everest er det nok snarere.

Han får det virkeligt, virkeligt svært! Og jeg tvivler, at han er manden som kan hæve fagbevægelsens til tidligere tiders gennemslagskraft. Og frem for alt, så skalMorten Skov Christiansen være benhård og knivskarp i retorikken i hans argumenter, hvis han bare skal have den mindste chance i medierne og i hans bearbejdelse af politikerne.

God vind...

Michael Kongstad Nielsen

Tryghed er noget juks at kæmpe for i en verden i forandring. Trygheds-higen medfører konservatisme, fodslæb og modstræb. LO skulle hellere gå foran og foreslå de ændringer, der passer medlemmerne og samfundet bedst, fx mindre arbejdstid.

Rasmus Kongshøj, Henrik Christensen, Lasse Damgaard, Herdis Weins og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

MKN, tryghed, familie, og arbejde er uanset hvad du synes, det ganske almindelige mennesker har det bedst med. Den forandring du taler om, skabes jo af kapitalismens jagt efter profit, og det er netop den udvikling fagbevægelsen prøver at modvirke. Nu er det sådan, ved jeg, at du mest føler for klima og miljø , men også der har denne jagt efter profit haft sin virkning. Naomi Klein kalder i sin nye bog "Intet bliver som før" de penge der arbejder for profit trods klima- og miljøødelæggelser, for "Sorte penge".

Michael måske skulle du se at få lidt styr på dine begreber - jeg har nævnt det før, men Karl Marx giver en rigtig god forståelse for hvad det er, der driver os ud over kanten med hensyn til klima, miljø og menneskelighed.

Kun chokterapi kan kurere kloden
Nøjagtig ligesom finanskrisen blev udnyttet af konservative politikere til at skabe en undtagelsestilstand, der kunne legitimere sociale nedskæringer og såkaldt austerity-politik, er det på høje tid at skrue hårdt op for klimaretorikken – og bruge klodens alarmerende ophedning til at mobilisere befolkninger på tværs af grænser i kampen for en ny socialt afbalanceret verdensorden.

http://www.information.dk/516124

Preben Haagensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Kære Bill - jeg er ikke modtagelig for dine belæringer. Det er spildte guds ord på Balle-Lars.
Den tryghedssøgen, LO-Hovedstaden gør til sin hovedstol, er den samme som fastholder hele Sydeuropas ungdom i arbejdsløshed. Man vil ikke ændre på noget som helst, og de unge må blive hjemme hos mor og far. Jeg siger, der skal ændres på alt, også kapitalens magt, det vil give de unge en mulighed og klimaet og naturen en chance. De unge er ikke bange for forandring, undtagen LO-formanden i Hovedstaden.

Bill Atkins

Jeg har stor respekt for fagbevægelse og dets historiske betydning for den danske samfundsmodel. Det som jeg syntes halter, er når LO spidser som Formand Børsting og Per Christensen 3F o.a - går ud og kritisere til højre og Venstre, når tingene ikke køre stringent efter deres egen dagsorden.
- Eksempelvis lærekonflikten hvor Børsting ligefrem langede Lærerne en retorisk lussing og bad dem lade være med at klynke og LO som sådan ikke kunne se noget somhelst problem i det regerings overgreb der var nært forstående.
- Et andet eksempel var da regeringen og Enhedslisten brød med hinanden i finanslovsforhandlingerne 2013 - og per Christensen går ud og sviner Enhedslisten til fordi de ikke sikrede hans medlemmer et højere fagligt fradrag på skattebilletten - det var langt vigtigere end de forslag som enhedslisten krævede om kædeansvar og arbejdsplads ID og andre tiltag overfor løn- og socialdumping.

Jeg er udmærket klar over at der er lokal afdelinger rundt om i landet der forsøger at komme dumpingen til livs - problemet er fælles koordinering og samlet fodslag mellem det offentlige KTO og det private LO. Her har forskellige konflikter vist at solidariteten mellem offentligt ansatte og private har store mangler.
Dansk fagbevægelses eneste overlevelse er et stort arbejdstager fællesskab, uden partipolitisk tilhørsforhold og hvis eneste mål er at bekæmpe løn- og socialdumping med alle midler gerne de offensive.

Et andet aspekt i LO og fagdebatten er det faktum at flere og flere ansatte er skide ligeglade med deres arbejdsplads og deres kollegares ve og vel - vi går gladelig på job selv om 25% af ens kolleger er syge af stress eller der arbejdes sort og fuskes til husbehov med moms og andet. Danskerne er blevet usolidariske og selvoptaget, med en mangel på social indignation og empati.

Niels Duus Nielsen, Holger Madsen, Herdis Weins, Lise Lotte Rahbek, Lars Bo Jensen, Bill Atkins og Rune Petersen anbefalede denne kommentar

Lasse Damgaard, det jeg læser er at det er de forkerte der har magten i fagbevægelsen, det er ikke fagbevægelsen som organisation der er noget galt med. Og derfor skal der etableres parallel-grupperinger omkring LO, der kan sikre debatten (se link ovenfor) og så er jeg ikke sikker på at det var LO der slap bedst fra hverken sammenstødet med Lærerforeningen eller Enhedslisten - men det vil de kommende debatter vise....

Når fagbevægelsen i mange år kun har arbejdet for deres medlemmer og er holdt op med at kæmpe for samfundet svageste, så må de da vide at når kontanthjælpsmodtagere får dårligere forhold, så er det kun et spørgsmål om tid før det også går ud over deres medlemmer.

Rasmus Kongshøj, Herdis Weins og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Lars Bo, LO har vel aldrig kæmpet for samfundets svageste, dårlig nok de arbejdsløse, men de har massivt støttet de politiske partier, der stod for den del af opgaven... hvilket de så er blevet kritiseret for, ikke at gøre godt nok (begrundet i Socialdemokratiets svigt) - eller for at yde støtte i det hele taget (Dansk folkeparti og de gule fagforeninger). Der er stadig ting at rette op på...

Det har du nok ret i Bill, men hvem kunne vide at Corydon fik magten i det parti.
PS. Hvad er der blevet af den tyr du plejede at have som profilbillede? Det snavs du har nu, kan jeg ikke se hvad ligner.

Lise Lotte Rahbek

Når det går op for LO, at de medlemmer,
som de har ladet dumpe ud af akasserne,
ikke længere har råd til at være medlemmer ud fra kontanthjælp, så vil der opstå jammer om usolidariske arbejdsløse kontanthjælps (nasserøve)

Men det er lissom ikke gået op for LO endnu.

Michal Bagger, Rasmus Kongshøj, Herdis Weins, Steffen Gliese og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar

:-) Lars, Tyren symboliserede Occupy bevægelsen, som vel nu er igang med at transformere sig selv. Det kranium af en sabeltiger jeg har nu, skulle symbolisere, at vores grådighed truer vores eksistens. Jeg er også selv ved at være lidt træt af den såem ...men du har ikke et ikon selv? Jeg synes det er en mnemoteknisk hjælp, og så sikre ikonet imod navneforvirring.

Bill

- For mig er organisation og person det samme.
Det er personerne der tegner og udvikler, former og reformer en organisation.
Det er det dynamiske samspil mellem personer og dem de repræsentere.

Lige for at præcisere min holdning - LO er medlemmernes ansvar.
Når det er sagt så er jeg med på at lave "Ny fagforbund" som ser lidt bredere end de traditionelle endimensionelle og eksplicitte forbund som nok havde en relevans i fagbevægelses morgengry.
I fagbevægelsens midnats stund er det en for alle og alle for en hvis vi som arbejdstager vil en arbejdspolitisk dagsorden udover juristeri og snæver lønkamp for et enkelt forbund..
- I system tænkning er der ingen tvivl om at karteldannelsen har styrket fagbevægelsens forhandlings og juridiske stilling - men på bekostning af det dyrebareste og det eksistentielle for fagbevægelsen - Dets medlemmer er disses fornemmelse af at der skabes noget andet end system.

Rasmus Kongshøj, Steffen Gliese og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Bill, jeg har prøvet at lave et profilbillede, men det virker ikke. Jeg tror at man skal være på fjæsbogen før det virker.

Du kan få gratis medlemskab eller nedsat kontingent, hvis du i en periode er på dagpenge eller slet ingen indtægt har. Du kan også få nedsat kontingent, hvis du fx er på barsel eller er syg i længere tid. BUPL's web-site.

Michael Kongstad Nielsen

Ja, mange LO-medlemmer har været grådige, og nu vil LO sikre dem tryghed i deres grådige tilværelse, på bekostning af ungdommen, naturen og klimaet.

Henrik Christensen

Tror vi behøver at enes om hvad tryghed egentlig betyder, indeholder, indebærer.. jeg har naturligvis et bud..

Tryghed skal opfattes som tilstedeværelsen af gode muligheder for overlevelse - det er bestemt ikke noget bolværk imod forandringer. Tværtimod var det netop forandringer, fagbevægelsen oprindeligt havde i fokus. Hen til en basal tryghed for overlevelse, selv om man blev syg eller arbejdsløs. Den solidaritet måtte fagbevægelsen selv skaffe, indtil samfundet kunne stå inde for det. Tror vi vist skal have bevægelsen til at tage en tur mere på de værdier...

Kreativitet og nytænkning trives langt bedre på en tryg platform, fordi man ved at tage chancer ikke samtidig risikerer sin overlevelse, at det er ok at prøve noget usikkert. Det ved professionelle ledere kun alt for godt. Kreativitet og nytænkning skal der til, hvis vi skal overleve på vores ret unikke planet.

Omvendt trives konservatisme godt på utrygheden, herunder utrygheden om at nogle går til angreb på det du har skrabet til dig, eller det forsvinder igennem samfundets forandringer. Og den yderligere facisme/nazisme næres ved at tilføje nogle syndebukke som forklaringen. Prøv for eksempel at se på, hvor utrygge DF vælgerne føler sig, hvilke fjendebilleder de har, og hvor stærkt de ønsker sig tilbage til fortiden, som de tror man kan det.

Jeg kan varmt anbefale en tur forbi Mazlow og hans behovspyramide samt Herzberg og hans motivationsteorier.

Og så en tur i strategiprocessen - hvad er det for nogle værdier, der skal realiseres,mtilnfordel for hvem? Mere til de som allerede har, eller mere jævn og tryg fordeling? Før det er klart defineret er alle veje lige ubrugelige...

'lade sig uddanne' - det holder simpelthen ikke med en sådan sprogbrug eller den dertil passende tankegang. Sorry.

Preben Haagensen, Rasmus Kongshøj, Niels Duus Nielsen, Bill Atkins og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Bill
Jeg er ikke medlem af BUPL.
Min fagforening, under LO, giver ingen mulighed for nedsat takst, bare fordi man er arbejdsløs.

Lasse Damgaard, for mig er en organisation mere, som en bygning med et formål som består, uanset hvem der flytter ind - indtil bygningen evt. brydes ned. Jeg mener ikke at fagbevægelsens medlemsvalgte folk er i nærheden af, at have ødelagt bygningen, selv om medlemmerne pt. flytter ud..

Morten Skov Christensen siger oven for:

Udover vores mange faglige og politiske resultater på nationalt og lokalt plan, så har mange LO-fagforeninger i disse dage medlemsfremgang.

Medlemmerne skal nok vende tilbage i de usikre tider - sådan har det altid været.

Fagbevægelsens betydning, kan også måles på hvor ivrige arbejdsgiverne er for at komme den til livs, og deri er arbejdsgiverne usvækkede, omend de helt store erhvervsvirksomheder og de multinationale er knap så fagforeningsfjendske, som de mindre virksomheder og de højreorienterede politikere på Christiansborg...

...det første bør der nok gøres noget ved. Fagforeninger skal være upopulære i alle arbejdgiverkredse.

- Selv gamle fine arkitektegnet og bygget efter alle håndværksmæssige forskrifter - kan trænge til en gennemgående renovering, der inkludere nyt fundament.

Som den hellige Frans var fortaler for; Så kommer du ikke nærmere gud i den mest overdådige kirke, smykket med guld og englebasun - husk Kristus kom til verden i den mest ringe bolig - en stald til dyr.
- Hvad er en tom bygning uden liv og ide ?

Henrik Christensen, Per Torbensen, Lise Lotte Rahbek, Steffen Gliese og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar

Michael Kongstad Nielsen, arbejdsgivernes profit har været af størrelse så de for at få mere og mere, blot har ladet overenskomstlønningerne stige og stige. For hver gang en arbejder tjener 1 krone så score arbejdsgiveren 33 øre i profit, så der har du lønmodtagernes grådighed. Det er enten arbejdsgiveren eller lånmodtageren der får merprofitten.

Men jeg synes også at vi skal have en progressiv beskatning og en virksomhedsskat, der giver samfundet en langt større andel af den samlede profit i samfundet.

Lasse, jeg ved at jeg fortryder hver gang jeg har brugt en analogi, :-) og det var vel også derfor, at jeg samtidig pegede på, at arbejdsgiverne i meget høj grad ønsker at nedbryde vores faglige system. Alene vores høje Arbejdsmiljøkrav kan få de mest kyniske af arbejdsgiverne til at flytte arbejdspladser til udlandet. Det er jo dybt inhumant og burde kunne indberettes for menneskerettighedsdomstolene.

@Bill Atkins - du viger hele tiden uden om fakta, nemlig at en stor del af lønmodtagerne forbruger grådigt og ikke andre, hvad solidaritet betyder. De eneste, de er solidariske med, er sig selv.
Fagbevægelsen - som jeg selv har været aktiv i - kan efterhånden rende mig et vist sted. De har i årevis stiltiende accepteret udnyttelsen af de ledige som underbetalt arbejdskraft uden rettigheder og nærmest udelukkende koncentreret sig om mere i lønningsposen til dem, der har i forvejen. Hvad med et krav om at nedsætte arbejdstiden og fordele det arbejde, der er? Jo, jo - det vil man da gerne - men kun med fuld lønkompensation. For den almindelige lønmodtager kan da ikke overleve ellers. Nå ikke, hvordan fanden tror de så, de ledige overlever? Nej, fagbevægelsens eneste mål synes at være at sikre medlemmernes forsatte ret til at forbruge (og forurene) derudaf for fuld skrue.

Henrik Christensen, Nic Pedersen, Lise Lotte Rahbek, Michael Kongstad Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Herdis Weins, der er ingen grund til, at der ikke skulle være tale om fuld lønkompensation, da de kroner, der i dag går til dagpenge og hele jobcentersystemet jo ikke skal gå til dette system længere.

Henrik Christensen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Herdis Weins, du har måske overset det mit synspunkt, at jeg mener vi skal beskatte topindkomsterne med en langt højere progression?

Herdis Weins, du har måske overset det mit synspunkt, at jeg mener vi skal beskatte topindkomsterne med en langt højere progression?

Bill
- Organisation er i familie med organisme. Organisme er i familie med livets grundsubstans og den iboende selvorganiserende og kreative kraft, der skaber nye organismer og former.

Måske vi skal hente inspiration i stammecelleforskningen. Hvor man kan tage en tom hudcelle og om kode den til en hjernecelle eller mavesyreproducerende organel ?
For mig er fagbevægelsen en i boende ide i den humanistiske verdensopfattelse. Der kræver konstant tilpasning og forandring for at holde sig i form og på omgangshøjde med de inhumane dyriske kræfter der forsøger at konsumere den fulde verden og solen - her bliver billeder af ragnarok og Fenrisulven til virkelighed.

Lasse, meget flot analogi. I fagbevægelsens tilfælde vil sammenligne med de meget formålsbestemte celler i vores tarmsystemet, som skal sikre st får nok næring ud af det der passerer - og jeg ønsker ikke for nogen at de celler muterer.

@ Bill Atkins - nej, det har jeg ikke overset og kan kun erklære mig enig.
@ Peter Hansen - der er nok andet at bruge de sparede penge til - bl.a. trænger rigtigt mange steder til bedre arbejdsmiljø, lige fra bedre hjælpemidler, over ordentlig plads - også til at indtage frokosten til visuelle og støjdæmpende forbedringer. På de arbejdspladser, hvor man kroppen bliver udsat for de samme gentagne bevægelser, f.eks. ved samlebånd og på lager, kan et lille træningsrum, hvor man modvirke den ensidige nedslidning etableres, der er masseer af setder, der trænger til bedre gulvbelægning for at modvirke statisk elektricitet etc. etc. etc. Man skal langt op i toppen af samfundspyramiden, før man finder arbejdspladser, hvor der ikke er brug for masser af små og store forbedringer. Forbedringer der altid bliver udskudt fordi der "ikke er råd", men som kan betyde rigtigt meget for medarbejdernes daglige sundhedstilstand, for slet ikke at tale om de langsigtede virkninger.

Henrik Christensen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar