Baggrund
Læsetid: 3 min.

’Skal vi virkelig ofre betjente på det her?’

Det er ikke kun lægefaglige vurderinger, der ligger til grund for, hvorvidt indsatte i danske fængsler får behandling for skader og sygdom. Nu står en tidligere fængselslæge frem og fortæller, hvordan fængslets ledelse forhindrer indsattes sygepleje. Ledelsen i fængslet afviser
Folk, der ligger og vrider sig med mavesmerter, bliver selvfølgelig indlagt uden diskussion. Men dem, der har langvarige sygdomsforløb, som ikke lige lader sig helbrede, har vi sværere ved at håndtere i Kriminalforsorgen,’ siger Ludvig Dittmann. Han var læge i Nyborg Statsfængsel indtil oktober sidste år.

Tor Birk Trads

Indland
2. december 2014

I Kriminalforsorgens princip-program står der, at »Kriminalforsorgen skal respektere det enkelte menneske og de almindeligt anerkendte menneskerettigheder«, herunder retten til lægehjælp.

Men i realiteten er det fængslernes jurister og ikke de ansatte læger, der ud fra sikkerhedsmæssige og økonomiske hensyn træffer beslutninger om de indsattes sundhedsbetjening. Det fortæller den tidligere fængselslæge Ludvig Dittmann til Information.

»Hvis ikke en given sygehusmæssig undersøgelse er nærmest livsnødvendig, så bliver den blokeret af juristerne. Man kan for eksempel få at vide, at ’nu har du bedt om fire transporter i den her uge, og vi har kun råd eller tid til de to. Hvilke skal gennemføres?’ Så er man på den igen,« siger Ludvig Dittmann.

Han var indtil oktober 2013 ansat som læge i Nyborg Statsfængsel, der er Danmarks største lukkede fængsel. Her oplevede han flere gange, hvordan fængslets ledelse blandede sig i hans lægefaglige vurderinger.

»Når man for eksempel beder om en eller anden undersøgelse, så bliver der lagt en anmodning om transport op til ledelsen i fængslet. Bagefter bliver man så eksamineret af fængslets jurister i, om det her virkelig er nødvendigt. ’Skal vi virkelig ofre betjente på det her?’«

Fængslerne betaler ikke kun udgifterne forbundet med transporten af de indsatte, men også for selve behandlingen hos fysioterapeuter, kiropraktorer, psykologer og lignende.

Et hus af klager

Ifølge Ludvig Dittmann smittede ledelsens restriktioner med tiden også af på hans egne faglige vurderinger som læge, så han i nogle tilfælde undlod at bestille undersøgelser, fordi han vidste, at det alligevel ikke kunne lade sig gøre.

»Man tænker lige, ’her skal vi gøre sådan og sådan – nå nej, det duer jo ikke, det kan vi jo alligevel ikke her’. Det kommer man til at tænke et antal gange.«

Det betyder, at de indsatte ikke har samme adgang til for eksempel scanninger og røntgenundersøgelser som andre borgere, mener han.

»Man må sige, at vi bruger de undersøgelser, som vi ville bruge i almen praksis, mindre i fængslet. Folk, der ligger og vrider sig med mavesmerter, bliver selvfølgelig indlagt uden diskussion. Men dem, der har langvarige sygdomsforløb, som ikke lige lader sig helbrede, har vi sværere ved at håndtere i Kriminalforsorgen.«

Som indsat i et dansk fængsel er man ikke omfattet af den almindelige sygesikring. De indsatte kan derfor ikke skifte læge eller bede om en anden vurdering, hvis de er utilfredse med behandlingen. De er overladt til de læger og den sygepleje, som fængslets ledelse vil betale for.

I Nyborg Statsfængsel afviser viceinspektør Henrik Marker kategorisk, at ledelsen sætter spørgsmålstegn ved lægernes arbejde.

»Vi blander os aldrig i lægens faglige vurderinger. Vi aflyser ingen sygetransporter på grund af økonomiske hensyn eller bemandingshensyn,« siger viceinspektøren.

Men det gør de, fastholder Ludvig Dittmann. Ifølge ham resulterer det i, at de indsatte ofte klager over lægebetjeningen. Enten i den daglige kontakt mellem lægen og de indsatte eller i form af formelle klager gennem Patient-ombuddet.

»Jeg kan isolere et helt hus med de klager, jeg har fra statsfængslet i Nyborg,« fortæller den tidligere fængselslæge.

Henrik Marker uddyber, at den uniformerede leder på en afdeling i fængslet kan foretage en konkret sikkerhedsvurdering og derefter spørge lægen, om en kørsel er akut eller ej, hvis en indsat for eksempel står til at blive løsladt om få dage og derfor selv kan gå til lægen.

»Hvis det ikke er akut, så kan vi tage de her mere praktiske hensyn,« siger Henrik Marker.

Ingen ledelse

En undersøgelse fra sidste år viste, at en tredjedel af de indsatte i landets lukkede fængsler er direkte utilfredse med den læge, fængslet stiller til rådighed for dem.

Alligevel mener Ludvig Dittmann ikke, at man som indsat er dårligere stillet end resten af befolkningen, hvis man får brug for en læge. Han vurderer selv, at størstedelen af de indsattes henvendelser går ud på at »udnytte« lægen til for eksempel at blive meldt syg fra arbejde. Derfor mener han, at det kan være klogt at holde lidt igen med at undersøge og behandle alle de indsatte, der henvender sig på sygeafsnittet.

»Før i tiden havde vi heller ikke fri adgang til scanninger ude i den almindelige lægepraksis. Der klarede vi os jo uden,« forklarer Ludvig Dittmann.

Flere fagfolk beskrev i lørdagens Information, at der mangler læge-faglig ledelse i de danske fængsler. Ifølge dem fungerer fængslernes sygeafsnit i for høj grad som selvstændige enheder uden overordnet ledelse.

Ludvig Dittmann er helt enig i den betragtning.

»Direktoratet har ikke nogen klar ledelsesfunktion over for det sundhedsfaglige liv. Vi formodes at lede os selv og have uddannelsen til det. Men når man kommer ind i så indviklet en struktur, kunne man godt ønske sig, at der var noget bedre ledelse,« siger han.

Serie

Dømt til dårlig behandling

Seneste artikler

  • Da overlægens kritik forstummede

    23. december 2014
    Allerede for 30 år siden advarede overlæge Jørgen Ortmann om ’umenneskelig’ behandling af de indsatte i Anstalten ved Herstedvester. Til hans store fortrydelse førte kritikken ingen forandringer med sig. Til gengæld blev han fyret, og synet på de indsatte har ikke ændret sig siden da, mener han
  • ’Jeg kan ikke længere lide at stå med ryggen til andre indsatte’

    22. december 2014
    Martin Hansen fik kastet kogende olie i ansigtet af en medindsat i Nyborg Statsfængsel. En fængselsbetjent, der overværede overfaldet, takkede efterfølgende ja til et tilbud om psykologhjælp, mens Martin Hansen aldrig fik tilbuddet. I dag tør han ikke være i rum med for mange mennesker. ’Ekstrem forskelsbehandling,’ siger professor
  • Ministerium undersøger forskelsbehandling af indsatte

    19. december 2014
    Sundhedsminister Nick Hækkerup vil have undersøgt, om indsatte i danske fængsler fremover skal have mulighed for at søge om erstatning for fejlbehandling gennem Patienterstatningen ligesom andre borgere
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Den manglende lægefaglige ledelse i danske fængsler og præmisserne bør ændres til to systemer, så udgifter og div. betales af staten.
Befriende at høre fra en tidl. fængselslæge, nøjagtig som andre fratrådte læger kan udtale sig friere end som ansatte - og gør det!
At der også er en del "søgte" sygdomsmeldinger i fængslet, er utvivlsomt. Det findes også på efterskolerne og lign.
I kommunerne ser man tit lægefaglige, som går imod lægers diagnose og udtalelser. Det griber kommunerne som værktøjer til at hindre førtidspensioner, gennemføre arbejdsprøver og 1-2 timers flex arbejde.
Det synes ikke at have gang på jorden at protestere imod - vi skal til at se på hele samfundet og de manglende muligheder fagpersonalet i job hindres i at udtale sig om!

Dorthe Jørgensen, Rasmus Kongshøj, Michal Bagger, Rune Petersen, Peter Hansen og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar

I udkantsdanmark er der altså heller ikke bare mulighed for at komme til læge bare fordi man er syg med mindre man bruger vagt lægen. Jeg havde alvorlige symptomer, men alligevel kunne jeg først få en almindelige konsultations tid efter 1 mdr. og to dage.... så lang tid tror jeg ikke folk i fængslerne venter. Jeg gik så til vagtlægen efter 3 uger og blev øjeblikkelig sat i behandling......det er ikke bare i fængslerne at det åbenbart sejler....

uffe hellum, Rasmus Kongshøj, Anne Eriksen, Peter Hansen og Peter Taitto anbefalede denne kommentar

Fængslerne er jo blevet beskåret, beskåret og så lidt mere beskåret i en iver efter, at spare grunker. Og der spares.
Men et samfund måles altså på hvordan man behandler de svageste og udstødte hvilket nok også gælder dem, der er fængslet. Og vi har da godt nok taget noget af en rutsjetur de sidste 15 år. Men der skal fandme skattelettelser på bordet! For ellers lever vi i et lorteland.

Gad vide hvor mange ekstra fængselsbetjente, vi kunne have ansat alene på baggrund af de to mia., som budgetoverskridelsen på Rejsekortet er blevet takket være inkompetence.

Carsten Mortensen, Henrik Christensen, Majbritt Nielsen, Rune Petersen og Peter Hansen anbefalede denne kommentar

@Poul: Udkantsdanmark er også fx. nogle københavnere.

Vi havde en inkompetent familielæge, der stort set altid gav objektivt forkerte svar. Lidt sjovt, når apotekeren irettesætter mig for at bede om et præparat på recept, der ikke er indikeret til børn. Eller når vagtlægen er bestyrtet over, at en så udviklet mellemørebetændelse virkelig skulle have været usynlig et par timer tidligere.

Jeg tog konsekvent mine unger til vagtlægen, fordi et spil i rouletten var bedre end et garanteret inkompetent svar. Det er lidt pinligt, når jeg skal forklare mine børn og udenlandske ægtefælle, at det smarteste er at vente et par timer, til familielægen har lukket.

Vi har læger i verdensklasse i Danmark, men vi er ikke gode til at beskæftige det absolutte bundskrab med noget mere uskadeligt end en familiepraksis, hvor der står uskyldige menneskers helbred på spil.

@uffe hellum
Jeg tror dig... jeg kunne også have nævnt flere eksempler på grov inkompetance og jeg er ikke i tvivl om, at du ville kunne supplere med flere eksempler inde fra storbyen - men politikerne vil ikke gå i rette med læger og overlæger, hvorfor vi også har sager med hjertelæger der rask væk tager af kassen. Jeg er heller ikke i tvivl om, hvor alle de remedier der forsvinder fra sygehusenes lager og operationstuer forsvinder hen - de forskellige læger operer sort i operationsstuerne i weekenden og når de ellers har fri. Det rygtes selvfølgelig hurtigt ikke mindst i provinsen, at lægerne selv stjæler og så begynder alle andre også fordi de også vil have del rovet og det udvikler sig hurtigt til noget betændt noget... Der mærkeligt at man ikke kan regne ud, at hvis der bruges strøm og udstyr i operationsstuerne når de ikke burde være i brug, så er der nogen der operere sort... men det vel politikere og andre spidser der får næser og bryster rettet....det er ikke bare fup direktører på Lolland, der bruger falske cpr numre.... jeg er sikker på at en del nyeligt afdøde mennesker også bliver opereret bortset fra at det ikke er dem, men en levende politikere der ligger under kniven efter officiel åbningstid....
- men det får nok lov til at stå på i årtier uden, at man høre et pip om det...fordi ingen tør mistro lægestanden...:-(