Læsetid: 6 min.

Årelange forsøg på eksport af atomaffald hemmeligholdes

Af hensyn til bl.a. Danmarks forhandlingsposition har Udenrigsministeriet i en aktindsigt overstreget alle oplysninger om de lande, hvortil Danmark forsøger at eksportere knap 10.000 kubikmeter atomaffald fra Risø
Efter at Udenrigsministeriet i årevis forgæves har forsøgt at få eksporteret det farligste atomaffald, 233 kg bestrålet forsøgsbrændsel, kom Udenrigsministeriets embedsmænd i maj 2013 på en vanskelig opgave: De skulle de forsøge at få eksporteret al Danmarks atomaffald, som i dag på Risø fylder mellem 5.000 og 10.000 kubikmeter.

Tor Birk Trads

19. januar 2015

Siden maj 2013 har Udenrigsministeriets embedsmænd i kontoret for Grøn Vækst været sat på en vanskelig opgave: At forsøge at få et andet land til at modtage mellem 5.000 og-10.000 kubikmeter atomaffald, som i dag er midlertidigt deponeret på Risø.

At dømme ud fra en række dokumenter, som Information har modtaget fra Udenrigsministeriet, er det tvivlsomt, om resulatet har stået mål med embedsmændenes anstrengelser: I hvert fald er der intet i de dokumenter, som ministeriet har været nødt til at give aktindsigt i, som tyder på, at ministeriet endnu har fundet et land, der siger ja tak til det danske atomaffald.

Udenrigsministeriet har undtaget adskillige bilag, skrivelser og notater samt adskillige afsnit og ord i de udleverede dokumenter fra aktindsigt. Desuden hemmeligholdes ikke bare svarene fra de lande, Danmark har kontaktet, men endog oplysninger om, hvilke lande der er tale om.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Se om du er enig…

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • lars abildgaard
  • Hugo Barlach
  • Henrik Christensen
  • Anne Eriksen
  • Torben Selch
lars abildgaard, Hugo Barlach, Henrik Christensen, Anne Eriksen og Torben Selch anbefalede denne artikel

Kommentarer

Euratom-direktiv 2011/70 siger i art. 4 stk. 4, at hvert land skal lagre atomaffald selv. Undtaget er ifølge art. 2 stk. 3 lit b brændseleselementer fra forskningsreaktorer (altså som Risø). Men de må kun sendes tilbage, hvor de kom fra. Derfor er det svært at forstå, at man alligevel har afprøvet andre optioner. De her 5000-10000 kubikmeter lavaktiv affald skal nok blive i Danmark.

Om USA (og det er den eneste option) er villig til at modtage brændseleselementer, er pt. ret tvivlsomt, pga. af stor lokal modstand mod import af atomaffald.

---
I øvrigt står der også i direktivets art. 10: "Medlemsstaterne sikrer, at de nødvendige oplysninger
vedrørende håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald stilles til rådighed for arbejdstagerne og offentligheden. Denne forpligtelse omfatter, at den kompetente tilsynsmyndighed skal informere offentligheden på de områder, der ligger inden for dens kompetence....Medlemsstaterne sikrer, at offentligheden får de nødvendige muligheder for at deltage effektivt i beslutningsprocessen vedrørende håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald." Hmm, interessant.

Søren Kristensen

Nu tænker jeg bare helt ud af boksen, ikke, ja faktisk uden at vide hvad jeg taler om, men: hvad med Grønland? Så vidt jeg husker, har der allerede været atom- et eller andet før deroppe?

Preben Rasmussen

Egon Jensen :

Tak for de faktuelle oplysninger. Det sætter naturligvis historien i rigtig sammenhæng.

MEN, vis mig det land, demokratisk eller autoritært, der endegyldigt og sikkert har løst problemerne med opbevaring af affaldet efter den tidsforskudte uansvarlighed ? ( Læs atomkraftværkerne + alle sideforgreningerne ? )

Vibeke Hansen

Jeg tolker artiklen som en forargelse af, at der var manglende oplysninger og udeladelser i det udbedte materiale.
Jeg fin der det forståeligt, at pressen ikke kan få alt. Vi har efterhånden tradition i medierne for, at en sag pludselig kan eksplodere i et cirkus af forskellige meninger og ofte temmelig unuanceret. Det kunne være, man havde Grønland i tankerne. Måske ikke en dårlig ide, jeg har ikke gennemtænkt nogen løsningsmodel. Til gengæld tror jeg ikke, det vil gavne forhandlingerne, såfremt det blev en folkesag, heller ikke udlandske muligheder.
Endelig er det da heller ikke nogen særlig god ide, at vi i disse terrortider gør opmærksom på, at vi har atomaffald under transport i Europa. Det ville klæde avisen, at tænke over, hvad konsekvenserne af deres krav om oplysningsret kunne være. Jeg tror oprigtigt talt, at selv om jeg går fuldt ind for åbenhed, så er der ting, det er uansvarligt at offentliggøre forlods.

Nu spøger det igen. Alle taler om ’Atomskrot’ således at vi kan glemme det egentlige problem: Kemiaffald.
Så snart det kommer fra atomreaktorer er det farligt, ikke bare i lille Danmark.
World Nuclear skriver lidt om den globale forvirring:
Recycling materials from decommissioned nuclear facilities is constrained by the level of radioactivity in them. This is also true for materials from elsewhere, such as gas plants, but the levels specified can be very different. For example, scrap steel from gas plants may be recycled if it has less than 500,000 Bq/kg (the exemption level). This level however is one thousand times higher than the clearance level for recycled material (both steel and concrete) from the nuclear industry, where anything above 500 Bq/kg may not be cleared from regulatory control for recycling. – – – – Norway and Holland are the only countries with consistent standards.
Der er noget at leve op til.

@Vibeke Hansen
Jeg synes, at det er temmelig naiv at tro, at man kan flyve under radaren i den her sag. Det kan være, at man i Danmarks "grønne" parti SF hellere beskæftiger sig med plastikposer end med nuklear brændsel og at andre partier sletvæk ikke er interesseret, men eksport af atomaffald har i hvert fald i andre lande stor bevågenhed.

Dette gælder i særdeleshed i de regioner i USA, hvor atomaffald skal opbevares, hvis den sendes tilbage. I sidste år havde allerede Tyskland i en lignende sag (forskningsreaktor Jülich) prøvet at få USA til at modtage deres affald tilbage. Indtil videre er der ikke mere kommet ud af, end en uforpligtende "memorandum of understanding".

Den 23. august 2015 er der i øvrigt deadline for at indrapportere til EU-komissionen angående Euroatom-direktivet og at fremlægge et national program angående radioaktiv affald - så det er i vis forstand allerede en hastesag (og den rapport skal også offentliggøres).

Hvad er der i vejen med den Hollandske model der går ud på at bygge en lagerbygning der kan indeholde al det indstøbte materiale og så ansætte et mandskab der holder kontrol med det indstøbte.

At grave problemet ned så det ikke kan ses, eller eksportere det til et andet land, er primitiv og kapitalistisk tankegang.