Bæredygtige virksomheder vinder på bundlinjen

Kan det betale sig at tænke bæredygtigt som virksomhed? Spørgsmålet har længe hængt i luften, og mange, der gerne så, at private selskaber tager et større ansvar, har ledt efter argumenter for, at det også kan betale sig.

Og nu synes dokumentationen klar. I hvert fald konkluderer flere af hinanden uafhængige studier, at de virksomheder i verden, der tænker mest bæredygtigt, også er dem, der klarer sig bedst på bundlinjen.

Ifølge Ugebrevet Mandag Morgen, der i efteråret 2014 udgav rapporten Doing great by doing good, er det således de virksomheder, der i videst omfang tager hensyn til miljø, klima og deres medarbejdere – altså bæredygtighed i bred forstand – der giver de bedste investeringsafkast.

Rapporten fra Mandag Morgen baserer sig blandt andet på et nyligt studie foretaget af Nykredit, der viser, at de virksomheder, der gives højeste score, AAA, på MSCI-bæredygtighedsindekset, i gennemsnit opnår en gevinst på knap 23 procent af deres investeringer, hvilket er mere end dobbelt så højt som de virksomheder med den laveste score, CCC. Samtidig fremgår det, at de virksomheder, der rangerer højest målt på bæredygtighed, også er de mindst risikable at investere i. Nykredit har undersøgt 5.000 globale, børsnoterede virksomheders aktieafkast over de seneste to år.

Bedre operationel formåen

Samme lovende konklusion kan findes i et langt større såkaldt meta-studie lavet i samarbejde mellem Oxford University og det rådgivende investeringsselskab Arabesque, der har set på i alt 190 forskellige studier af sammenhængen mellem bæredygtighed og indtjening. Her er resultatet lige så opløftende.

»88 procent af de undersøgte kilder (studier) viser, at selskaber med robuste bæredygtighedsprincipper udviser en bedre operationel formåen, hvilket i sidste instans giver et bedre indtjening (...) 80 procent af studierne viser, at bæredygtighed i praksis har en positiv indflydelse på investeringsresultatet,« lyder det blandt andet i metastudiets sammenfatning.

Bæredygtighed er dermed blevet hverdag, konkluderer en af meta-studiets ansvarlige, administrerende direktør i Arabesque Omar Selim.

»Vi lever nu i en verden, hvor bæredygtighed er blevet mainstream. Det står klart alene ud fra det faktum, at 72 procent af alle virksomheder i S&P500 (Standard & Poor’s’ indeks over de 500 mest handlede, primært amerikanske aktier, red.) nu afrapporterer om bæredygtighed, hvilket viser en stigende anerkendelse af investorernes stærke interesse herfor.«

Eller som Søren Larsen, chef for bæredygtighed og en af forfatterne bag Nykredits studie af sammenhængen mellem bæredygtighed og bundlinje, siger:

»Historisk set har der været en opfattelse af, at det koster at opføre sig ordentligt. Vores undersøgelse viser noget andet, og vi tror, at der også fremadrettet er penge i bæredygtighed.«

Bæredygtighed som strategi

Indtil for ganske nylig blev bæredygtighed mest set som et nødvendigt onde for mange virksomheder. Men det syn har ændret sig fundamentalt. Ikke mindst fordi omverdenen – bestående af investorer, lovgivere og kunder – i stigende grad interesserer sig for og kræver, at virksomhederne opfører sig ordentligt og tager et større ansvar.

Det forklarer Carina Ohm, der er executive director for bæredygtighed i revisions- og konsulentvirksomheden Ernst & Young:

»Tidligere har CSR (Corporate Social Responsibility, red.) og bæredygtighed ofte været forbundet med mindre tiltag, som ikke havde betydning for virksomheders kerneforretning. Nu begynder virksomhederne at se det som et forretningspotentiale,« siger hun.

Det skyldes dels, at en effektiv anvendelse af ressourcer i form af eksempelvis energi, vand og materialer betyder mindre forbrug og dermed besparelser. Og dels skyldes det, at bæredygtighed i sig selv er blevet et konkurrenceparameter, forklarer Carina Ohm.

»Vi ser, at virksomhederne bruger bæredygtighed og CSR strategisk til at minimere risici. Det kan eksempelvis være risici forbundet med knaphed på ressourcer, der er vitale for den enkelte virksomheds produktion. Men det kan også være en lang række andre CSR-mæssige risici, der for eksempel handler om bestikkelse, børnearbejde og arbejdsforhold, der kan have en direkte effekt på virksomhedens produktion og omdømme,« siger Carina Ohm og nævner ulykken på en tekstilfabrik i Bangladesh sidste år som et eksempel, hvor leverancer til vestlige tekstilvirksomheder stoppede, og virksomheder i vestlige lande fik dårlig omtale på grund af deres underleverandørers manglende hensyn til sikkerhed og medarbejdernes arbejdsforhold.

»Det handler om virksomhedernes omdømme, hvor kunder og investorer bliver mere og mere opmærksomme. Derfor er bæredygtighed også noget, hvor man i dag ser på hele leverandørkæden. Det nytter ikke, at et dansk firma opfører sig korrekt og bæredygtigt, hvis ikke også deres leverandører gør det. Det giver et positivt pres i hele leverandørkæden.«

Aktive investorer

Samtidig oplever mange virksomheder i dag et stigende pres fra netop investorerne.

Et studie fra Ernst & Young viser, at 45 procent af alle de forslag, der i 2014 blev stillet fra investorer til et selskabs bestyrelse, handlede om bæredygtighed. Dermed er spørgsmål om miljø, klima og socialt ansvar blevet de emner, der oftest får investorer til at henvende sig til en virksomheds ledelse.

»Det skyldes blandt andet, at investorerne er blevet langt mere aktivistiske over de seneste par år,« siger Ole Lund Hansen, chef for corporate leadership hos FN’s flagskib for bæredygtighed, Global Compact.

Han forklarer det markante skift hos investorerne med, at de i dag er blevet overbevist om, at bæredygtighed er en god forretning.

»Investorerne har traditionelt forholdt sig overvejende negativt, passivt til spørgsmål om bæredygtighed, men er begyndt at tage emnet meget alvorligt. Og det ville de fleste kun gøre, hvis de tror på, at der reelt er en sammenhæng mellem økonomisk afkast og hensyn til bæredygtighed,« siger Ole Lund Hansen fra FN’s Global Compact.

Samme oplevelse har Søren Larsen hos Nykredit, der ligeledes påpeger, at forbrugerne i dag også spiller en langt mere aktiv rolle. Og det får i sidste ende investorerne til at gå samme vej.

»Forbrugerne er meget mere bevidste og med de sociale medier også langt bedre informeret i dag end for blot få år siden. Derfor holder flere investorer ikke bare øje med afkastet på deres aktier, men også med hvordan virksomheden opfører sig. Og det stiller krav til virksomhedernes ledelser,« siger Søren Larsen.

Eller som Carina Ohm fra Ernst & Young siger:

»Virksomhederne udsættes i dag for et pres fra flere sider. Både investorer og kunder ønsker, at virksomhederne i stigende grad tænker bæredygtigt, ligesom der fra lovgivernes side også stilles stadigt mere omfattende krav. Det betyder, at virksomhederne i dag ikke kan undgå at tage stilling og handle i forhold til en mere bæredygtig praksis.«