Læsetid: 7 min.

’Danmark har aldrig været etnisk homogent’

Fortællingen om Danmark som et etnisk homogent samfund, hvor indvandrere først var noget, der kom til Danmark for få årtier siden, er både forfejlet og farlig for den nuværende debat om indvandrere, siger professor Garbi Schmidt, der netop har færdiggjort sin doktordisputats om indvandringen på Nørrebro
I foråret 1980 rev Københavns  Kommune den ene halvdel af byggelegepladsen på Nørrebro ned. Det førte til voldsomme kampe mellem politi og aktivister, der gerne ville bevare den populære legeplads.

Gregers Nielsen

21. januar 2015

Da Københavns Kommune i foråret 1980 efter flere års uenighed med lokale nørrebrogensere besluttede at rive Byggeren ned, skrev byggelegepladsens børn et læserbrev i den lokale avis, hvor de forsvarede den legeplads, som deres forældre otte år tidligere havde etableret på en tom byggegrund i Den Sorte Firkant på Nørrebro. I læserbrevet beskrev børnene sig som danske, tyrkiske og jugoslaviske børn, »der hver dag kommer og leger på Byggeren«.

Fortællingen om Byggeren er ikke kun fortællingen om ideologiske kampe mellem lokale beboere og kommunens politikere eller om et Nørrebro i elendig forfatning. Den er også fortællingen om en bydel, hvor indvandrere og etniske danskere gik sammen i kampen for at bevare deres børns legeplads. Men den del af fortællingen er ikke kommet med i historiebøgerne. Det er en af pointerne i professor Garbi Schmidts netop afsluttede doktordisputats om indvandringen på Nørrebro – at vi ikke er opmærksomme på, at indvandrernes historie og Nørrebros historie er flettet sammen og har været det, siden Nørrebro blev til en egentlig bydel i slutningen af 1800-tallet.

»En etableret sandhed om Danmark er, at vi indtil for nylig har været et homogent samfund bestående af etniske danskere. Men det er langtfra sandt. Der har altid været mange indvandrere,« siger Garbi Schmidt, der som professor på Roskilde Universitet har specialiseret sig i muslimske minoriteter i Danmark. Sammen med et hold af studentermedhjælpere har hun brugt fem år på at gennemgå folketællinger, statistisk materiale, mikrofilm, erindringer, interview og avisartikler for at kortlægge indvandringen på Nørrebro de seneste 150 år.

»Forskellen er, hvordan der i forskellige perioder er blevet talt om indvandrere, og om der overhovedet er blevet talt om dem,« siger Garbi Schmidt. For i hendes gennemgang af arkiverne, folketællingerne og afdøde nørrebrogenseres erindringer stod én ting hende hurtig klart: At det store fokus, der i dag er på indvandrere – i både forskningen og i den offentlige debat – langtfra gjorde sig gældende for få årtier siden.

»Det er helt andre ting, der debatteres, f.eks. spørgsmålet om dårlige boligforhold, arbejderes vilkår og fattigdom helt generelt. Som en del af den fortælling indgår indvandrerne, for de oplever de samme problemer som de etniske danskere, men de bliver ikke udråbt til et problem i sig selv,« siger Garbi Schmidt. Hun understreger, at når Nørrebros indvandrerhistorie er interessant, er det også, fordi den afspejler Danmarks indvandrerhistorie. Og når den nationale indvandrerhistorie er interessant, er det, fordi den kan være med til at gøre debatten om indvandrere i dag mere saglig.

Skred i opfattelse

Derfor er historien om Byggeren også relevant. For den kommer til at markere et skred i måden, der bliver talt på om indvandrere. Mange af Byggerens børn kom fra indvandrerfamilier, selv om den del af historien er gået tabt i den kollektive glemmebog. En optælling over kontingentindbetalinger viser, at 60 ud af de omkring 180 børn, der brugte legepladsen, var indvandrerbørn. Og Nørrebro Beboeraktion, der havde bygget legepladsen på den tomme byggegrund mellem Stengade og Baggesensgade, argumenterede blandt andet for, at legepladsen skulle bevares, fordi den var »integrationsfremmende«. Som en af forældrene skrev i den lokale avis:

»Vi tror, at Byggeren har en stor del af æren for, at vi oplever racismen i Den Sorte Firkant som mindre og mere afdæmpet end andre steder i landet, selv om omkring 15 procent af beboerne er udlændinge, og mange er arbejdsløse«. Den pågældende forælder fortsætter senere i læserbrevet: »De kommer fra lande, hvor der ikke er tradition for, at forældre betaler for, at børnene kan have et sted at lege. Der er en enormt stor forskel på Den Sorte Firkant og de små eller mindre lukkede landsbysamfund i Tyrkiet, Pakistan, Marokko, og hvor børnene ellers kommer fra.«

Men argumentet var tilsyneladende ikke noget, der påvirkede socialdemokraterne på Rådhuset, der ville rømme legepladsen og gøre plads til nye etageejendomme. I foråret 1980 skred kommunen til handling og rev den ene halvdel af byggelegepladsen ned. Det førte til voldsomme kampe mellem politi og aktivister, der ville bevare legepladsen. Forinden havde forældrene afleveret 2.564 underskrifter til socialborgmester Pelle Jarmer, der stod i spidsen for kommunens planer om at sanere Nørrebro. Ud af de 60 indvandrerforældre, hvis børn benyttede sig legepladsen, havde 57 skrevet under på, at de var imod nedrivningen.

Men socialborgmesteren lod hånt om underskrifterne og satte spørgsmålstegn ved indvandrerforældrenes evne til at forstå, hvad sagen handlede om.

»Når man tager i betragtning, hvor dårligt hjulpne disse fremmedsprogede mennesker er, så må man sige, at deres forudsætninger for at forstå det, der skrives under på, ikke er til stede,« udtalte Pelle Jarmer blandt andet til Nørrebro avisen.

Udtalelserne viser ifølge Garbi Schmidt, at debatten nu modsat tidligere begyndte at forholde sig til »spørgsmål om sprog, velfærd og værdier, men også om, hvorvidt indvandrerne havde forudsætninger for at deltage i demokratiske, politiske processer, og dermed om, hvorvidt de overhovedet skulle tages alvorligt. Tidligere har indvandrernes rolle som samfundsaktører ikke været diskuteret«.

Svenskere og dem fra landet

At indvandrerne begyndte at blive fremstillet som et problem i 1980’erne, er interessant, når man tænker på, at Nørrebros historie ikke kan fortælles uden at fortælle indvandrernes historie, mener Garbi Schmidt. Bydelen blev etableret, da der i 1850’erne blev givet mulighed for, at områderne uden for Indre By kunne bebygges. En del af tilflytterne var indvandrere fra landområderne, der rejste til hovedstaden i håb om at slippe ud af fattigdom og arbejdsløshed. At folk fra landet blev regnet for indvandrere, er ifølge Garbi Schmidt en pointe i sig selv, for det viser, hvordan begrebet har ændret betydning.

»De fleste danskere opfatter indvandrere som nogle, der kommer fra ikkevestlige lande. Kommer du fra Sverige eller Frankrig bliver du knap opfattet som indvandrer,« siger hun og tilføjer, at globaliseringen alt andet lige spiller ind på vores opfattelse af indvandreren: »Dengang tog det to dage at komme fra den ene ende af Danmark til den anden. I dag tager det ikke engang tager to dage at komme til Japan.«

Tilbage i København i slutningen af 1800-tallet blev de mange svenskere, der emigrerede til hovedstaden bestemt regnet for at være indvandrere. De kom ligesom landboerne til byen med håbet om at få del i hovedstadens økonomiske vækst. Alene mellem 1880 og 1890 kom 10.000 svenskere til København.

København, der dengang var et betydningsfuldt knudepunkt i Nordeuropa, tiltrak også mange nordmænd og tyskere. Samtidig blev hovedstaden en vigtig mellemstation for russiske og polske jøder, der drømte om at rejse til Amerika. Men flere af dem havde ikke råd til turen over Atlanterhavet og endte med at slå sig ned i København. Selv om langt de fleste klarede sig godt, var det ikke alle københavnerne, der var tilfredse med de jødiske indvandrere. I Politiken kunne man for eksempel i september 1913 læse, at »vi skal selvfølgelig være humane og gæstfri. Men der er en grænse, ud over hvilken byen ikke kan strække sig. Den russisk-polske indvandring truer i øjeblikket med at antage et sådan omfang, at byen ikke kan absorbere den, men oversvømmes af den«.

Selv om indvandringsspørgsmålet indimellem fik spalteplads i aviserne, var det langtfra så dagsordensættende, som det er i dag, forklarer Garbi Schmidt, der i sin kortlægning af indvandringen på Nørrebro har beskæftiget sig med fem perioder: 1885-1915, 1935-47, 1960-72, 1978-82 og 2000-10.

Omkring 1.300 jøder flygtede over grænsen til Danmark i årene op til krigens start. Men det voksende antal jøder bekymrede danskere, og i 1938 oplyste justitsminister Stein-cke i 1938 i en radiotale, at man ville lukke grænserne for flere flygtninge. Resultatet blev, at mange jøder blev sendt retur til Tyskland.

»Når man tænker på de repressalier, jøderne var udsat for, virker beslutningen ude af proportioner,« siger Garbi Schmidt, der mener, at den del er gået i tabt i vores nationale fortælling om krigen, fordi det er for ubehageligt at tænke på det. Ligesom vi helst vil glemme, at vi behandlede de omkring 250.000 tyske flygtninge, der kom til Danmark efter Anden Verdenskrig, ualmindeligt hårdt.

Hysterisk overfokusering

Men de konsekvenser, som vores behandling af flygtninge og indvandrere dengang fik, er vi nødt til at huske på i dag, siger Garbi Schmidt. Hun kalder det »farligt« at tage diskussionen om indvandrere på et historieløst grundlag.

»Når det handler om vores nationale fortælling om indvandrere, er der mange blinde vinkler. Danmark har aldrig været etnisk homogent, alligevel er det grundlag for diskussionen om indvandrere i dag. Hvis debatten skal kvalificeres, er vi nødt til at indse, at indvandring ikke er fænomen, der relaterer sig til tyrkiske gæstearbejdere alene.«

For det er med til at skabe den »hysteriske overfokusering«, som ifølge Garbi Schmidt kendetegner den offentlige indvandrerdebat: »Hvis man skal løse et problem, nytter det ikke at tale om elefantens snabel, hvis det er dens fod, der er noget galt med,« siger hun og kritiserer, at integrations- og indvandrerdebatten er reduceret til et spørgsmål om kultur og religion. For den burde i lige så høj grad handle om boligforhold, uddannelse, social marginalisering og psykisk helbred, mener hun.

»Politik handler om at finde løsninger. Men når du tager en politisk beslutning, kan du aldrig nogensinde vide, hvordan og om beslutningen kommer til at virke. Det eneste, du kan gøre, er at gå tilbage i historien og finde situationer, der minder om den nuværende, og undersøge, hvad beslutningerne dengang fik af betydning.«

Læserbrevene i artiklen er citeret fra Garbi Schmidts kommende bog ’Nørrebros indvandringshistorie 1885-2010’, som udkommer på Museum Tusculanums Forlag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bjørn Pedersen
  • Jens Falkesgaard
  • Tino Rozzo
  • Michael Bruus
  • Carsten Søndergaard
  • Malan Helge
  • Tom Paamand
  • Karsten Aaen
  • Christel Petersson
  • Frank KG
Bjørn Pedersen, Jens Falkesgaard, Tino Rozzo, Michael Bruus, Carsten Søndergaard, Malan Helge, Tom Paamand, Karsten Aaen, Christel Petersson og Frank KG anbefalede denne artikel

Kommentarer

"En optælling over kontingentindbetalinger viser, at 60 ud af de omkring 180 børn, der brugte legepladsen, var indvandrerbørn. Og Nørrebro Beboeraktion, der havde bygget legepladsen på(...) for, at legepladsen skulle bevares, fordi den var »integrationsfremmende«.

Historien er altid værd at reflektere over, men den væsentligste forskel fra dengang og nu er formentlig, at flere - og i helt særlig grad muslimske borgere frivilligt eller ufrivillige isolere sig selv i forhold til det omgivende samfund, ironisk nok pga af "informationssamfundet". Internet og parabol kører på hjemlandets sprog og det afspejler naturligt deres syn på verden. Man behøver ret beset heller ikke at kunne dansk for at kunne klare sig. Flere ønsker ikke- på deres børns vegne, at deltage i fælles arrangementer for deres børn, endsige indordne sig under de rammer som der (tidligere) var og så er det grund til bekymring, ligesom at det nok ville være svært at få samme tilslutning til en byggelegeplads end tidligere, - man ville med garanti ikke se en muslimsk pige med en sav i hånden. Integration foregår i et samarbejde, men det er svært, når et flertal af bestemt gruppe ikke ønsker samarbejdet, og det skyldes bestemt ikke manglende vilje fra samfundets side af. Vi er alle bekendt med de hensyn der tages, for at få vores muslimske borgere til at blive en del af vores fællesskab (feks det misforstået hensyn at give afkald på gamle danske traditioner) ligesom der bruges en del penge på integration, hvilket bestemt er en hjælp - men desværre ikke midlet, når problemet primært er manglende vilje til samarbejde omkring integration. Når det er tilfældet, føler jeg desværre grund til at være bekymret. Politikerne må altså finde en løsning som kan beroliger mig lidt, for noget vi kan lære af af vores nyere historie er, at Danmark på næsten alle punkter er alt for lille til at rumme et muslimsk parallelsamfund, - noget som langt større lande har vist, at de heller ikke kan håndtere - selvom det modsatte måske burde være tilfældet. Sverige der har ca 10 millioner indbyggere har idag en enestående flygtningepolitik med en massiv muslimsk indvandring der tæller flere hundrede tusinde (!)og det bliver i den grad et interessant eksperiment, hvor mængden af mennesker med en modsatrettet kultur og religiøse skikke vil give anledning til bekymring, og på længere sigt også for Danmark i kraft af i det Nordiske samarbejde, der betyder, at svenske (muslimske) statsborgere frit kan bosætte sig og iøvrigt få samme ydelser som alle os andre. Man behøver altså ikke at gå tilbage til 70erne for at lære af historien, dette århundredes fortælling burde være nok. Omvendt bør vi nok gå 85 år tilbage i tiden, hvor man ganske enkelt kan lære, at man ikke skal vælge politikere som har fascistiske træk - for dem som skulle være i tvivl omkring baggrunden for bekymringen...

Britt Kristensen, Simon Bang, Preben Haagensen, Michael Reves, Svend-Erik Hansen, Henrik Nielsen, Bo Jørgensen, Morten Østergaard og Morten Pedersen anbefalede denne kommentar
Toke Andersen

Er der ikke lavet rod i begreberne?
Etniske danskere, svenskere og tyskere er vel praktisk taget ens - Blege, autoritetstro, provinsielle kristne bønder, høj som lav.

Er det ikke netop definitionen på et etnisk homogent land, når de eneste indvandrer er naboer af samme etnicitet ?

Jørn Rasmussen, Søren Kristensen, Steffen Gliese, Britt Kristensen, Simon Bang, Preben Haagensen og Svend-Erik Hansen anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

@Toke Andersen
Svenskere og tyskere er etnisk fremmede; ingen hvide mennesker forstår hvad de siger :)

Anne M. Lassen

Er disputatsen forsvaret og godkendt? Er Julie Elmhøjs uddrag og konklusioner kendetegnende for disputatsens budskab, eller er det blot hendes ønske til den? Jeg vil meget gerne se den disputats i sin helhed, for jeg synes ærligt talt, at det her uddrag lyder til at være noget sludder! Og jeg er helt enig med både Erik Jensen og Toke Andersen i deres kommentarer til artiklen.

Søren Ferling, Steffen Gliese, Simon Bang, Jan Mogensen, Anders Jensen og Preben Haagensen anbefalede denne kommentar

Toke Andersen,

Jeg tror, at med din opfattelse af, at svenske, franske og danske er en homogen gruppe, syntes jeg faktisk, du skal tage på oplevelsestur rundt i det danske opland.

For det første er danskerne faktisk ikke en homogen gruppe.
Hvis du tager job i Frankrig, vil du hurtigt opdage, at der er en helt anderleden kultur end i Danmark med enorme klasseforskelle på arbejdspladserne, og desuden har franskmænd i og udenfor Paris hver sin modsatrettede kultur.
Og svenskerne er endnu mindre end danskerne en homogen gruppe. Sverige er omtrent 2½ gange større end Tyskland, medens der kun bor godt 10% af Tysklands befolkning. Og der er faktisk ret store kulturelle forskelle op gennem det store land.

Jens Falkesgaard, Carsten Søndergaard, Rune Petersen og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar

Hvis Danmark altid har været så etnisk homogent som nogle påstår, hvorfor prøvede vi så en homogen udrensning i 1864?

Mikkel Jensen

Enig med flere af kommentarerne her og man kunne tilføje:
Hvis disputatsens præmis var korrekt, altså at Danmark netop ikke var et et homogent land før i tiden, men istedet var et indvandrerland, så er det da underligt at danskerne er så meget imod indvandringen idag, for hvis Danmark var et indvandrerland i forvejen, så burde vi jo være vant til det...

Søren Ferling, Preben Haagensen, Svend-Erik Hansen og Henrik Nielsen anbefalede denne kommentar

Citat fra artiklen : "»En etableret sandhed om Danmark er, at vi indtil for nylig har været et homogent samfund bestående af etniske danskere."
Vrøvl - alle kender vores historie om indvandring og vor blandede etnicitet.
Professoren burde tegne en graf over antallet, i stedet for at bagatellisere forholdene.
Ikke for en "ghetto", men hele landet.
Og fremskriv dernæst udviklingen med bestemte forudsætninger 50-100 år.

"Hysterisk overfokusering" ? Ja - Forfærdeligt med alle de jyder, der befolker København !!

Søren Ferling, Per Torbensen og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Er der nogen der påstår at der ikke har været masser af tyskere, svenskere, nordmænd, hollændere, franske huguenotter og andet godtfolk i DK. Nej vel. Hollænderne blev til sidst så indgifte at de var nødt til at finde nogle ægtefæller uden for Store Magleby. Jo selvfølgelig har svenskere og tyskere, jøder fra Rusland været betragtet som indvandrere, men tallene var sgu da små og svenskernes unger gik da sammen med alle de andre og fik tæv af lærerne dengang for 130-40 år siden. Der var jo også roepolakker i DK. Men sandheden er, at når undtages at mange indvandrere ved århundredeskiftet blev betragtet som løntrykkere, så fik de jo ikke integrationskurser, danskkurser, bistandspenge, men fik en roejern eller en skovl i hånden. Da jeg arbejdede på fabrik var der vel 20 nationer samler der. Det gik rigtig fint, vi behøvede kun de mest elementære færdigheder i det danske sprog for at snakke sammen. Vi hadede alle det idiotarbejde vi lavede og snakkede derfor mest om fodbold, fordøjelsen og forplantningen. De fleste blev formentlig fyrede i 80'erne da fabrikkerne lukkede. Og derfor er der ikke det samme sammenhold mellem arbejdere mere, for det sprogløse forudsætningsløse arbejde eksisterer næsten ikke mere.

Søren Ferling, Steffen Gliese, Tino Rozzo, Hannah Werk, Anders Jensen, Preben Haagensen, Svend-Erik Hansen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Simon-Matti Hørlyck Campbell

@Erik Jensen
"Integration foregår i et samarbejde, men det er svært, når et flertal af bestemt gruppe ikke ønsker samarbejdet, og det skyldes bestemt ikke manglende vilje fra samfundets side af. Vi er alle bekendt med de hensyn der tages, for at få vores muslimske borgere til at blive en del af vores fællesskab (feks det misforstået hensyn at give afkald på gamle danske traditioner) ligesom der bruges en del penge på integration, hvilket bestemt er en hjælp - men desværre ikke midlet, når problemet primært er manglende vilje til samarbejde omkring integration."

At påstå at der aldrig mangler vilje fra samfundets side er vist noget du selv har fundet på. Når det kommer til integration virker det som om at "udkants" Danmark klarer det bedre, måske fordi at de er glade for at der kommer nye mennesker til og søger for at involvere dem i samfundet. Det er den slags vilje der skal til for god integration. Og jeg tvivler på det samme er tilfældet over alt i Danmark. Jeg ved ikke hvilke gamle danske traditioner du snakker om, men hvis du hentyder til svinekød, så er det da trist at det er den eneste gamle værdi vi skal værdsætte. Værdier som at være fredselskende, have høj økonomisk lighed, respektere privatlivets fred, tolerance over for minoriteter og frisind, så er der ikke så meget at komme efter i Danmark.
Hvad der mangler er politiks vilje og mere af ovenstående. Desuden er det grov generalisering at når man hele tiden snakker om indvandrere som en homogen gruppe, for der er jo masser af indvandrere der er glimrende integreret, og det lykkedes på trods af den fæle parabol. Faktisk kunne man sige at muslimske piger efterhånden er bedre integreret end danske drenge, alt efter hvordan man definerer ordet. Det bliver selvfølgelig svært hvis kravet er at blive blond med blå øjne og spise røde pølser. Faktisk kunne jeg godt tænke mig at høre hvordan de forskellige politikere hver især definerer det ord. Og ja, man er nød til, som det er nødvendigt for et samfund at fungere, at vise hensyn.

Steffen Gliese, Tino Rozzo, Michael Kamp, Ellen Chakir og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar
Touhami Bennour

Alt er relative sagde Einstein, og det er rigtigt. Hvis man undsrsøger de samme forhold I fortiden går det galt. Jeg nævner for.ex.: var der I Nork Afrika(Túnis.Algeriet, morocco) næsten 50% fransk mænd I 130 år. Alene I Tunis var der halvdelen af bebogere franskmænd. OK man kan sige det er ikke godt exempel fordi disse exempler jeg har navnet var tvang og ikke med landet aksept. Det er rigtigt men så skal man holde op med at ¨finde exempler I fortiden og begynder forfra at tænke omhvilke samfund man vil have. Fortiden er ikke I vest Europa´ s fordel, fordi det var kolonitid og jeg nævnte nogle exempler. Hvar angår parallelsamfund er det ikke rigtig at (muslimer) ønsker det, det er meget compliseret, begynd først med at snakke med dem og ikke først ser om en muslimsk kvinde har et sav I hånden, jeghar heller ikke set danske piger med sav I hånden selv om jeg er dansk gift og jeg har derfor rejst danmark rundt og kender mange forhold. Altså alt er relativ.Parallelle samfund er en mærkelig opfindelse af nogle som er interesseret I panik.

Jesper Hansen

’Danmark har aldrig været etnisk homogent’

Man skal ændre og tilpasse de akademiske kriterier grelt, for at nå frem til en så tilstræbt og persuasiv mytedannende konklusion. Det er et pseudovidenskabeligt røgslør.

I min skoletid, underviste man netop eleverne i, at Danmark var et etnisk og kulturelt homogent land, og det var ikke bare løgn, for lærerne kunne henvise til at 90-96% af befolkningen var etnisk dansk, og det blev fremført som en positiv medvirkende faktor for et harmonisk og problemfrit samfund.

Søren Ferling, Steffen Gliese, Britt Kristensen, Per Torbensen, Preben Haagensen og Henrik Nielsen anbefalede denne kommentar

Det er et rent stråmandsargument at hævde, at der forefindes en fremherskende fortælling (”etableret sandhed” kaldes det endda) om, at vi først er begyndt at opleve indvandring inden for de seneste årtier. Noget sådant vrøvl ville end ikke DF postulere. Og hvem er det der helst vil glemme behandlingen af de tyske flygtninge? Endnu en stråmand. Pudsigt nok modsiges Garbi Schmidts påstand om, at der i dag hersker en hysterisk overfokusering på indvandring, af hendes egne henvisninger til, hvordan man tidligere har været stærkt bekymret over situationer med langt mere begrænset indvandring, fra mere nærtbeslægtede lande, end hvad vi har oplevet i nyeste tid. Læg dertil at hun åbenbart - dog tilsyneladende kun for tidligere perioder - medregner tilvandringen fra landet til København som indvandring. Hvilket ikke kun er absurd, fordi der var tale om etniske danske statsborgere der rejste inden for landets grænser, men også fordi, at denne måde at vinkle begrebet indvandring på, logisk medfører at kun bosættelse i København regnes for at være indvandring. Tilmed fokuserer hun alene på Nørrebro, der også historisk set er ét af de notorisk mest brogede kvarterer i landet. Hvad der specifikt er foregået på Nørrebro, giver ikke i sig selv grundlag for nogen konklusioner om homogeniteten i landet som helhed.

Hvis hun vil sætte debatten om indvandring ind i et historisk perspektiv, må hun også inddrage de konkrete tal for omfanget af indvandringen (fra udlandet) til Danmark, i de forskellige perioder, samt dens fordeling i andele fra nabolande, vestlige lande og ikke-vestlige lande. Men det vil måske gøre det vanskeligere for hende, at opretholde sine pointer om udviklingen i befolkningens homogenitet mm..

Søren Ferling, Steffen Gliese, Britt Kristensen, Jesper Hansen, Michael Reves, Mihail Larsen, Svend-Erik Hansen, Per Torbensen, Henrik Nielsen og Erik Jensen anbefalede denne kommentar

"»Når man tager i betragtning, hvor dårligt hjulpne disse fremmedsprogede mennesker er, så må man sige, at deres forudsætninger for at forstå det, der skrives under på, ikke er til stede,« udtalte Pelle Jarmer blandt andet til Nørrebro avisen."

En sådan udtalelse burde da have været lige til et sagsanlæg for racisme. Jeg blev helt chokeret, da jeg læste det, selv om udtalelsen er mange år gammel.

Jens Falkesgaard, Steffen Gliese og Ellen Chakir anbefalede denne kommentar
Lennart Kampmann

De anførte argumenter passer da fint på gymnasieniveau, men doktordisputats og så om indvandring på Nørrebro, virkelig?

Hvad skete der med Dannebrogs fald fra Himlen i Estland, og Danmarks hersken over hele Norden? Hvor er Chr.4? Og hvorfor er nordmænd pludseligt indvandrere, når vi frem til 1814 anså dem for en del af vores helstat?

Men ok, det er nemmere at begrænse sig til en bestemt periode og så se verden ud fra den optik.
Så slipper man for at forholde sig til "Hvad udad tabes skal indad vindes".

Med venlig hilsen
Lennart

Mihail Larsen

Min barndoms gade - er forsvundet

I mere end én forstand. Jeg boede som barn i halvtredserne i Baggesensgade 25 A - i baghuset, nøjagtig dér, hvor Byggeren senere lå. Byggeren lå på en byggetomt efter 'mit' barndomshjem, et baggårdshus med kakkelovne, bygas, lokum i gården og kun koldt vand i hanerne. Det gamle lort blev revet ned, fordi det i enhver forstand var sundhedsfarligt, uhumsk og nedværdigende.

Alligevel husker jeg min barndom overvejende som noget positivt med masser af unger i gården og på gaden og slåskampe med ungerne fra Todesgade og spritterne på Blågårds Plads. Men jeg erindrer ikke en eneste 'fremmed' eller 'tilflytter', bortset fra en familie i forhuset, der vist nok engang kom fra Sverige; men børnene var lige så pæredanske som os andre.

At huset er væk, er et historisk faktum. Er 'de fremmede' også et historisk faktum, der er blevet væk - i min erindring?

Nu har Barbi Schmidt desværre ikke behandlet min barndomsperiode fra min fødsel i 1947 til jeg flyttede væk efter min moders selvmord i 1955; så jeg kan næppe finde nogle stenhårde facts i hendes disputats fra den tid, der kan overbevise mig om, at min hukommelse spiller mig et puds. Har jeg levet i en tidslomme?

Søren Ferling, Steffen Gliese, Steffen Jørgensen, Britt Kristensen, Per Torbensen, Preben Haagensen og Toke Andersen anbefalede denne kommentar
Mihail Larsen

Min barndoms skole

- var Hans Tausens Gades Skole (nuværende Blågård Skole). Jeg kan ikke med min bedste vilje huske, at der blandt mine klassekammerater eller i skolegården var nogle 'fremmede' eller 'tilflyttere'. Jeg er ret sikker på, at vi ville have vist det, for vi var ret skrappe til at skelne mellem, hvilken gade vi hver for sig kom fra - og hvorfor dem i skolen overfor (Helligkors Skole) var nogen, vi i al fald var uvenner med.

Søren Ferling, Per Torbensen, Steffen Gliese, Steffen Jørgensen, Britt Kristensen og Preben Haagensen anbefalede denne kommentar
Toke Andersen

Gert Romme,
Jeg har været omkring tak. Til dato arbejdet i Grønland, Frankrig, Grækenland, Marokko og USA udover DK, og har i øvrigt rejst og sejlet over en betydelig del af kloden.

Uden at fastlægge en klar grænse, sådan fungere det jo aldrig i praksis. Vil jeg mene at 'vores' etnicitet, uden nævneværdig vold, kan strækkes til at inkludere nærmest alt(enkelt naturfolk undtaget) fra Texas over Nordpolen - Sibirien til det Kaspiske hav og så tilbage mod vest. Samt Australien, New Zealand og mindre befolkningsgrupper i Sydafrika og Sydamerika.
For ikke at medtage nærmest samtlige moderne urbane befolkninger i lande hvor vestlige kulturprodukter er markedsdominerende.

Pointen er netop at diversiteten, i vores eget historisk etnisk homogene land, er så stor et det ikke giver mening at udelukke nogen af de ovenstående fra gruppen - hvide og venner ;)

Jeg har ofte joket, at jeg har mere til fælles med en afrikansk eller kinesisk ateist, end med de fleste pæredanske medlemmer af folkekirken.
Det er nok ikke helt sandt men illustrerer, i mine øjne, at etnicitet er et flydende begreb der også kan indeholder diverse personlige idiosynkrasier.

I Danmark, I 1940, var der 8000 personer der var født udenfor Europa.
I 1950 er tallet 7000.
I 1980 er tallet 41.000 (familiesammenføring + arbejdskraft-indvandrernes børn + vietnamesiske flygtninge)
I 1990 er tallet 84.000 (flygtninge fra Mellemøsten + ovennævnte)
I 2000 er tallet 151.000 (flygtninge fra ex-Jugoslavien, Somalia, Sri Lanka etc. + ovennævnte)
I 2007 er tallet 194.000 (østeuropæere + asiater + ovennævnte)

http://www.dst.dk/pukora/epub/upload/12433/tresaar.pdf

Side 4.

Søren Ferling, Steffen Gliese, Jesper Hansen, Britt Kristensen, jens peter hansen, Erik Jensen og Mihail Larsen anbefalede denne kommentar

På Hans Tausensgade Skole, hvor jeg arbejdede som vikar et helt år 62-63 var der ikke en eneste indvandrer fra nogen som helst lande, men en flok frække, men herlige unger fra kvarteret.
PÅ hele Nørrebro var der i perioden op til og mange efter sgu heller ikke nogen og der var ingen som helst opmærksomhed om noget som helst problem eller omtale eller opmærksomhed om indvandrere i det hele taget.
Det er først i årene efter 1990'erne man i det hele taget blev opmærksom på, at der var mange udlændinge i DK. Først og fremmest gennem historier om muslimske 'drenges' gruppevoldtægt af unge danske piger .
Hvad historien og betragtning af landet som helhed ( udover evtl. Nørrebro )angår, så udtalte den britiske ambassadør, at den danske befolkning i hans øjne var et rent stammesamfund og det gælder da også selvom vi alle kender til tyske kartoffelbønder, polske roepiger, huegenotter, jøder og hollandske ( vistnok i virkeligheden belgiske ) amagerbønder.
At sige Danmark aldrig har været og stadig på trods af 2-300.000 muslimer ikke skulle være et homogent samfund, nation er virkelig et krampagtigt Ph.d - projekt.
Det ønsker de fleste af os heller ikke at forandre på. Det vil vi modsætte os

Søren Ferling, Steffen Gliese, Morten Pedersen, Simon Bang og Preben Haagensen anbefalede denne kommentar
Mihail Larsen

Peter Olesen

Det en fremragende publikation, du her inddrager. Den handler om alt muligt relevant, herunder også tal for indvandring. Jeg har dog ikke kunnet finde ud af, hvordan du er nået frem til de tal, du nævner. I publikationen står der:

"FØRST UDVANDREDE FLEST
Befolkningens størrelse påvirkes af fødsels- overskud, men også af ind- og udvandring. I starten af århundredet og frem til begyndel- sen af 1960'erne gav vandringerne på skift ind- og udvandringsoverskud – især mellem Danmark, Nordamerika og Vesteuropa.

INDVANDRERNE VANDRER LÆNGERE
Fra starten af 1960'erne og frem til i dag fortsætter dette vandringsmønster imellem de udviklede lande, men oveni kommer en stigende indvandring fra mindre udviklede lande. Siden 1960 har indvandringen ret konstant været større end udvandringen, og samlet har der været en nettoindvandring på 300.000 personer i perioden.
I de senere år er der kommet langt flere indvandrere, og de er mest kommet fra lande langt fra Danmark. Andelen af befolkningen, som er født i udlandet, har derfor været kraf- tigt stigende. I 2007 var antallet af indvandrede fra udlandet for første gang større end antallet af fødte."

Mihail Larsen

Defaitisme

Argumenter af typen "Danmark har aldrig været ..." appellerer til resignation og defaitisme. Nå, vil de fleste nok (konservativt) tænke: hvis det har været sådan længe eller endog altid, så er der vel ingen grund til at hidse sig op?

Men det bliver godt nok et noget manipuleret grundlag at argumentere på, hvis 'indvandringen' fra den jyske hede til Nørrebro statistisk set sidestilles med indvandringen fra den anatolske højslette.

Disputatsen er godkendt af RUC, men bedømmelsen kan ikke findes i RUCs referater, og den er endnu ikke forsvaret. Jeg har ikke kunnet se, om den er publiceret noget sted.

Søren Ferling, Steffen Gliese og ulrik mortensen anbefalede denne kommentar

Mihail Larsen:

Jeg har fået "mine" tal fra tabellen på side 4, med navnet "Befolkningen opgjort efter fødested" (lige under billedet af den glade baby).

Jeg har aflæst den vandrette kolonne med navnet "Øvrige verden", hvor tallene er i tusinder. Man kan selvfølgelig også medtage de andre kolonner: "Norden", "Øvrige Europa" og "Uoplyst", men det mener jeg ikke er relevant, fra et etnisk synspunkt, indtil 1990´erne (Balkan-krigene).

Overordnet mener jeg, at tabellen understreger at Danmark har været, og er, et meget homogent samfund, også etnisk. Ikke at det etniske betyder det store. Jeg mener at kulturen er meget mere interessant og relevant.

Og jeg er helt enig; det er en yderst interessant publikation, der giver et fantastisk, statistisk overblik over vores fællesskab, i de sidste 60 år.

Søren Ferling, Erik Jensen og Jesper Hansen anbefalede denne kommentar

Endnu en repræsentant fra den kreative klasse forklare proletarerne at de problemer de oplever med indvandring alti har været der.
Alle som kan se ud af øjnene og aflæse en statistik kan se at det er opdigt.
De eneste der lover at gøre noget ved problemerne er DF, som uhumsk fisker i det rørte vand.
Så længe der bliver brugt mere tid på at bortforklare problemerne end på at løse dem, vil vi være vidne til partier som DF's fremgang.
Og til dem som måtte søge en lokal dansk undskyldning, kan jeg anbefale en rundtur til den politiske situation i samtlige vesteuropæiske lande.

Søren Ferling, Erik Jensen , Britt Kristensen, Morten Pedersen og Lennart Kampmann anbefalede denne kommentar

Som Franskmand boende i Danmark oplever jeg en meget homogen kultur i Danmark.
Det sammen kan man sige om Frankrig. Hver region og i mange tilfælde hver eneste landsby har en kulturel "farve-nuance", men de grundværdi og kulturelle referencer har indtil nu været de sammen for alle.
Endelig, har jeg aldrig opfattet det som et problem for at integrere mig I Danmark.
Kun sproget var vanskeligt.
Det kulturel fælleskab vi har i en stor del af Europa synes jeg er værd til at bevare og kæmpe for. Det der er væsentlig er ikke at være Etnisk homogent. Vi ved jo godt at vi alle befolkningsgruppe blev blandet ved et eller andet tidspunkt i de sidste 2000 år. I Frankrig for eksempel tror jo ingen af de stammer fra Asterix. Men desto mindre har vi brug for nogen fælles historie-fortælling for at styrke og bevare vores kulturelle homogenitet i den individualistisk og værdi-løs verden at vi kommer til at møde.
Fra dem der ønske at være en del af vores Danske (eller europæiske) samfund skal vi kræve at de bestræber sig for at blive assimileret og ikke bare inkluderet.
Det er et et retfærdig, naturlig og næsten "organisk" process, den sammen at generationer af invandrede har været igennem med succes og har været gældende I europas historie indtil for 30-40 år siden når globaliserings spille regler begyndte at dominere verden.

Søren Ferling, Erik Jensen , Per Torbensen og Morten Pedersen anbefalede denne kommentar

Arghhh Erik Jensen!

Dit indlæg er generaliserende, fordomsfuld og faktuel forkert.

1) ”Indvandrere” er ikke én homogen gruppe. (hvor længe skal vi blive ved med at ekskludere disse mennesker ved at kalde dem indvandrere i stedet for danskere? Er det ikke en modsætning når vi på samme tid kræver at de er en del af samfundet?).

2) Muslimer er ikke én homogen gruppe. Sproglig, kulturelt og endda religiøst kan de ligge lige så langt væk fra hinanden som dig og en Italiener eller en afrikaner for den sags skyld.

3) Du tager ikke hensyn til alle de ”indvandrere” der rent faktisk er integreret, bor i parcelhuskvarter, ser dansk tv og taler dansk derhjemme.

4) Du tager ikke hensyn til at for hver ny generation, ligner disse ”indvandrere” majoriteten af danskere mere og mere (Bedre uddannelse, begge forældre arbejder, de føder færre børn, aktive i foreningsliv og politik osv. osv.).

5) Muslimske piger er at se i flere og flere fag så jo de findes for dem der vil se. En muslimsk pige jeg kender er eksempelvis politibetjent.

6) Hele verden er ved at blive globaliseret, så du kan lige så godt vænne dig til at der vil være danskere af alle farver og trosretninger, og nogen der ikke spiser svinekød, ikke holder jul, ikke drikker alkohol, ikke boller til højre og venstre og hvad end du ellers definerer som værende dansk ”kultur”.
De er lige så meget en del af samfundet som dig og mig, så længe de overholder landets lovgivning og er aktive borgere her. Jeg troede det var integration og ikke assimilation der var det officielle krav til ny beboere.

Touhami Bennour

Jeg mødte en dansker , som var soldat I Irak, sagde til mig, at han besøgte arabiske lande ved golfen, for ex.: Dubai, og hvis han ikke så folk med arabiske påklædning der, ville han tror at han er I Europa, alså landet virker, gade og huse, og forretninger , som I Europa. Her kan man se de rige ligne hinanden. og jeg kan tilføje sproget som også gøre endu en forskel. Nogen har talt om det danske sprog som er vanskeligt. Det er jo sagen.Når den økonomiske forskel udlignes mellem landene, ligner de hinanden mere mere. Sproget bliver det tibage.

Britt Kristensen

Michael Kamp.
Er globaliseringen mon lige så uafvendelig som global opvarmning? Er det også uafvendeligt, at rige mennesker bliver mere og mere stinkende rige og omvendt hvad angår fattige? Er privatiseringer og udliciteringer kommet for at blive? Er det bare sådan nu, at alt og alle skal gøres op i nytte og økonomi?
Jeg er nu så gammel og nostalgisk, så minderne fra starten af 80erne, da jeg rejste rundt i de forskellige Europæiske lande er blevet paradisiske. Folk var glade dengang. Optimismen var stadig intakt, og jeg nød de forskellige landes særpræg - også befolkningernes . Dengang var der ingen ghettoer nogen steder, og de fleste led af noget så forkætret som fædrelandskærlighed. De var meget gæstfri, bortset fra min tur i bil gennem Østtyskland. Det var en særpræget oplevelse at komme ind i Vestberlin. Følelsen af lettelse var enorm. Lys og glæde. Et virkeligt antiklimaks.
Jeg synes, den surhed og vredagtighed, jeg oplevede på turen gennem Østtyskland nu er at finde - i hvert fald - her i Danmark. Formoder det udspringer af en form for håbløshed. "Der er ikke noget at komme efter", som vi hørte i 00erne. Vi må finde os i verdens skæve gang. Jeg er ret bekymret på børn og børnebørns vegne.

Søren Ferling, Erik Jensen , Steffen Gliese og Jesper Hansen anbefalede denne kommentar
Jesper Oersted

"Danmark nyder i høiere grad end de fleste andre lande den fordel, at
indbyggerne har samme /nationalitet/. Kun den indflyttede befolkning ,
og det kun en del af denne hører til en anden stamme end den danske.
efter folketællingen i 1870, den sidste fra hvilken man endnu har
detaljerede opgaver, var 52.510 personer eller 2,96% fødte udenfor
landets grændser. Heraf var igjen 20.830 fra Slesvig, 5.262 fra Holsten
og Lauenburg, 5.453 fra det øvrige Tyskland, 15.388 fra Sverige, 2.936
fra Norge o.s.v. . Ogsaa med hensyn til /religionen/ finder det samme
heldige forhold sted. I 1870 hørte hele landets befolkning til
«Folkekirken«, eller var lutheranere, med undtagelse af 15.158 eller
0,85%, Af disse var 4.290 jøder, 3.223 baptister, 2.128 mormoner, og
1.857 katholiker."

Richard Andree's Store Haand-Atlas, 1882

Søren Ferling, Peter Olesen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Mihail Larsen

Hvad kan man lære af diskussionen?

De multikulturelle holder lav profil, hvad beviser angår; de ved godt, at de har en dårlig sag. De venter på en ny lejlighed til at genfremsætte deres synspunkter.

Når det så også går galt, vælger de at foretage en gentagelse. Igen og igen.

Indtil vi alle forstår noget, der - i al fald for mig som primært, personligt vidne til den virkelghed, forskeren udtaler sig om – er historisk notorisk forkert. Jeg finder mig ikke i den form for politisk korrekt manipulering med den offentlige mening. Derfor glæder jeg mig til at se de videnskabelige data, når disputatsen bliver offentliggjort. De hidtil annoncerede resultater svarer på ingen måde til den virkelighed, jeg selv har oplevet. Og jwg var der faktisk i kød og blod.

Jeg bliver rasende, når akademikere (med en særlig, politisk korrekt agenda) vil omskrive min barndom. Jeg var der. Det var hun ikke.

Søren Ferling, Lennart Kampmann, Per Torbensen, Jan Weis, Britt Kristensen, Erik Jensen , Peter Olesen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Politisk ’videnskab’

Det er som regel altid i snitfladen mellem to (eller flere) systemer, problemer opstår, det gælder i alle situationer lige fra software til ’manware’, her typisk omkring forskellig kultur og religion, især hvis ’man’ rigidt holder fast og indtager en missionerende eller afvisende attitude over for ’de andre’ …

Så her kan integrations- og indvandrerdebatten med udgangspunkt i et så afgrænset urbant område som Nørrebro, næppe komme op med nye erkendelser ud fra en ’samfundsvidenskabelig’ interesse omkring boligforhold, uddannelse, social marginalisering og psykisk helbred, som foreslået af skribenten, f.eks. at disse skulle være nødvendige at undersøge med multi-kulti briller og politisk korrekt lup, emner som stort set bør kunne betragtes som invariante størrelser, måske lige bortset fra psykiske sygdomme, da disse, altså ikke psyken, kan betragtes som fælles for langt den største del af populationen på stenbroen …

Da nogle af mine forfædre, sammen med andre få hundrede, kom til Slesvig omkring 1760 fra det sydtyske Franken omkring byen Ansbach på kongens invitation, på flugt fra Syvårskrigen 1756-1763, og blev bosatte som hedekolonister og i starten boede i jordhuler, hvor deres fire første børn døde tidligt, var deres overlevende børn med efterkommende allerede i løbet af et par generationer ’opslugt’ af den lokale befolkning eller flyttet nordpå – men de var jo også protestanter eller reformerte …

Kan nogen så fortælle mig, hvorfor vi stadig har disse helt åbenlyse integrationsproblemer i dag – på mindst 30. år med en meget større befolkningsgruppe – er det mon størrelsen eller ’gørelsen’ – eller begge dele … ;-)

Søren Ferling, Mihail Larsen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

"...siger hun og kritiserer, at integrations- og indvandrerdebatten er reduceret til et spørgsmål om kultur og religion. For den burde i lige så høj grad handle om boligforhold, uddannelse, social marginalisering og psykisk helbred, mener hun."

Integrationsdebatten skal handle om alt der kan være relevant. Kan der være religiøse og kulturelle årsager til at integrationen halter i en given personsag? Så er det nok smart at finde ud af hvordan man bør håndtere kulturelle og religiøse udfordringer, der kan dukke op. Ellers ja, de socioøkonomiske forhold har klart stor betydning og bør være førsteprioritet i enhver sagsbehandling. Men det kan tænkes at for at opnå bedre socioøkonomiske forhold for borgeren, er det oplagt at man har en smule indblik i borgerens kultur-religiøse kontekst. Og ja, det vil selvfølgelig koste penge, hvad jeg tror er den egentlige årsag til den "politiske korrekte" modstand mod at diskutere indvandreres religion eller kultur.

Touhami Bennour

Maslow´s teori kan være til nytte, I rækkeorden. Det materielle og efter(men ikke meget ) kommer de åndelige. Og ikke at glemme det sociale som et behov der adskiller mennesker fra dyr. Dyr kan ikk se at der mangler nogen, hvis den bliver taget ud af mængden, Aristoteles mente det sociale aspekt er meget vigtigt, I alle samfund gå folk sammen I forskellige ting og retninger, selvfølgeligt skal ikke være tvang. Alt andet bliver til segregation.

jens peter hansen

i 1870, den sidste fra hvilken man endnu har
detaljerede opgaver, var 52.510 personer eller 2,96% fødte udenfor
landets grændser. Heraf var igjen 20.830 fra Slesvig, 5.262 fra Holsten
og Lauenburg,
Eller fra dele af Det danske rige som indtil 1864 . Dvs. at 50 % altså var født i helstaten. Ak ja.

Jesper Hansen

Jeg husker tydeligmed nostalgisk fryd tilbage på indvandrerkulturen på Nørrebro i 70'erne.

Det var dengang fem bønner om dagen var noget man røg.

Søren Kristensen

Toke Andersen har selvfølgelig fat i den lange ende. Det er jo ikke etnicitet der problemet. Det er helt konkret islamisering, fordi Islam udstikker leveregler der er ret så uforenelige med de sekulariserede kristne, demokratiske værdier vi har tilkæmpet os. Det gælder selvfølgelig begge veje, idet vi heller ikke slipper let om ved at praktisere protestantiske, demokratiske leveregler i Mellemøseten, med mindre vi er turister.

Det gør ond i sjælen, at læse denne manipulation med Nørrebros historie. Forskning med facitliste under bordet er ikke meget bevendt fordi den missionerer. Hvilket i øvrigt også gør den svært at udholde for selvstændigt tænkende mennesker. Man merkt die absicht und wird verstimmt. Missionen har intet med Nørrebros historie at gøre, men det er indlysende at bydelen på 20-30 år er blevet islamiseret.
Så selv og optog på video begravelsesoptoget for nogle år siden, hvor en falden muslimsk 'kriger' fulgtes at flere hundrede muslimer nogle endog i burka fra Nørrebro Station til Nørreport Station, hvorfra han kørtes til lufthavnen for at blive fløjet til mellemøsten og blive begravet dér. Man indså billedligt at Nørrebro nu var erobret af fremmede og det Nørrebro, der havde en lang dansk historie ikke eksisterede mere.
Hvilken historie?
Min far, der voksede op på børnehjem i Lyngby, boede som smedelærling på lærlingehjemmet i Rantzausgade i 1930-erne. Der hvor lager-og pak senere fik fagforeningskontor.
Mine bedsteforældre, der kom fra Ålborg, boede i en baggård i Griffenfeldsgade fra midt i 1950-erne til midt i 1960-erne.
Selv boede jeg fra 1968 som 18-årig og videre i Jægergade (sidegade til Rantzausgade) og Julius Bloms Gade (sidegade til Jagtvejen nær Nørrebros Runddel) og Møllegade (sidegade til Nørrebrogade modsat side af starten af Assistens Kirkegården).
Enig med Mihail Larsen, når han skriver: "Men det bliver godt nok et noget manipuleret grundlag at argumentere på, hvis 'indvandringen' fra den jyske hede til Nørrebro statistisk set sidestilles med indvandringen fra den anatolske højslette."
Jeg oplevede selv, at der flyttede nogle ikke-europæere ind i en enkelt lejlighed i Jægergade. Kunne se over gaden at de spiste af samme fad og kunne høre, når manden bankede konen med høje skrig selv for Nørrebro-hustruvold, som i øvrigt ikke var særlig udbredt dengang, hvor manden arbejdede typisk som ufaglært og konen havde et rengøringsjob eller gik hjemme. Ingen fik socialhjælp - eller så få at man aldrig hørte om det på det lokale værtshus Boston ned på hjørnet, hvor mange fra gaden mødtes om aftenen. Der var ingen ikke-europæere på Bosten, men vi var nogle der var 1-2-3 generationsindvandrere fra Sverige, Norge, Finland og enkelte fra Tyskland, Holland og England f.eks.
At Københavns befolkning i vidt omfang er indvandret fra provinsen er demografi for begyndere, men de der kommer fra provinsen var selvfølgelig pæredanske og de (vi) lærte på kort tid den hurtige Københavner-jargon og kunne sige til de nye: Hva', er du lige kommet ind med fire-toget?

Enig med Mihail Larsen når han skriver: "Jeg bliver rasende, når akademikere (med en særlig, politisk korrekt agenda) vil omskrive min barndom. Jeg var der. Det var hun ikke."
Desværre er der nogen, der snyder med facitlisten under bordet.
Har man facitlisten er samfundsforskning jo helt overflødig for man har allerede svarene.
Desværre er de fleste samfundsforskere dem med facitlisten i orden - det er jo også meget nemmere. Af samme grund kunne man roligt nedlægge det meste samfundsforskning i Danmark. Den er spild af penge.
Jeg protesterede i sin tid mod Weidekamps og Palle Jarmers planer for betonsanering af Nørrebro, fordi det ville gøre de relativt selvstændige og frie beboere til socialslaver både på Nørrebro og i de nye betonsiloer i Ishøj og omegn.
Senere fyldte man så op med socialslaver fra de varme lande.
Alle får nu flere tusinde kroner om måneden i social- og boligstøtte og må stå med hatten i hånden i timevis på de offentlige kontorer.
Da jeg i 1968 flyttede ind på Nørrebro i en koldtvandslejlighed med lokum i gården til en månedlig husleje på 113 kr, var fremskaffelsen af penge til husleje og det daglige brød overkommelig. Som de fleste andre på Nørrebro gik jeg hellere på Assistenshuset på Hejrevej og pantsatte mit stereoanlæg end jeg søgte hjælp hos kommunen - ja jeg overvejede det slet ikke - dels fordi jeg ikke vidste man kunne få det og dels fordi jeg selvfølgelig som alle andre nørrebroere dengang ville klare mig selv.