Læsetid: 4 min.

Dansk Metal: Industrien bør begrænse brugen af råvarer

Fagforeningen Dansk Metal anbefaler, at industrien i fremtiden begrænser forbruget af metal, plast og vand. Sen, men fornuftig udmelding fra en fagforening, der normalt ikke er kendt for at tænke på miljøet, mener arbejdsmarkedsforsker
’Danske industrivirksomheder har meget at vinde ved at arbejde målrettet med at begrænse brugen af råvarer. Derfor er det vores klare anbefaling til danske industrivirksomheder, at de arbejder målrettet på at minimere brugen af råvarer,’ lyder det nu fra Dansk Metal.

Thomas Vilhelm

3. januar 2015

Økonomisk vækst og knappe ressourcer er med til at presse prisen på råstoffer i vejret. Derfor mener fagforeningen Dansk Metal, at danske industrivirksomheder i fremtiden bør indskrænke brugen af vand, plast og metal, hvis danske virksomheder fortsat skal være konkurrencedygtige.

»Danske industrivirksomheder har meget at vinde ved at arbejde målrettet med at begrænse brugen af råvarer. Derfor er det vores klare anbefaling til danske industrivirksomheder, at de arbejder målrettet på at minimere brugen af råvarer,« siger Allan Lyngsø Madsen, der er cheføkonom i Dansk Metal.

Professor og arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet Henning Jørgensen kalder fagforeningens udmelding for »nye toner« med henvisning til, at fagforeningen normalt ikke er kendt for at være fortaler for bæredygtig produktion.

»Generelt har fagforeningerne ikke været særlig gode til at fokusere på grøn vækst. Derfor er det bestemt også fornuftigt, at Dansk Metal nu sætter fokus på problematikken. Man kan sige, at det er bedre sent end aldrig,« siger Henning Jørgensen. Han mener, at udmeldingen skal ses om udtryk for et »indre pres« i fagforeningen og henviser til en stor undersøgelse, der for nylig viste, at fagforeningernes medlemmer generelt ønsker, at både virksomheder og fagforeninger får mere fokus på grøn vækst.

»Ledelserne rundt om i fagforeningerne er langt om længe begyndt få øjnene op for, at medlemmerne ønsker grøn omstilling, fordi det kan være med til at skabe flere job,« siger arbejdsmarkedsforskeren. Hans vurdering er, at fagforeningerne er nødt til at gå sammen, hvis det skal lykkedes at få danske industrivirksomheder til at begrænse brugen af råstoffer.

»Det er ikke nok, at en enkel fagforening melder ud, at danske virksomheder skal satse på grøn vækst. Fagforeningerne er nødt til at skabe et fælles, vedvarende pres på både virksomheder og politikerne,« siger Henning Jørgensen. Samtidig vurderer han, at fagforeningerne vil tabe endnu flere medlemmer i fremtiden, hvis de ikke når til enighed om en fælles udmelding på spørgsmålet om grøn vækst.

Knappe ressourcer

Baggrunden for Dansk Metals udmelding skal blandt andet findes i en rapport fra Damvad udarbejdet for Miljøstyrelsen, der peger på, at råvarepriserne de seneste ti år er steget markant mere end priserne på industriens slutprodukter.

Råvarepriserne er steget 45 procent, mens salgspriserne til sammenligning er steget 20 procent. Sam- tidig viser en ny undersøgelse blandt Dansk Metals medlemmer, at knap fire ud af ti tillidsrepræsentanter mener, at deres virksomhed er udfordret af stigende omkostninger. Blandt dem, der mener, at virksomheden er udfordret, peger to ud af tre tillidsrepræsentanter på, at udfordringen skyldes stigende råvare-priser.

Allan Lyngsø Madsen fra Dansk Metal vurderer, at potentialet til ressourceeffektivisering er størst blandt små og mellemstore virksomheder. Det skyldes ifølge ham, at særligt disse virksomheder mangler viden om, hvordan man ressourceeffektiviserer bedst.

Og en løsning er ifølge Allan Lyngsø Madsen at inddrage medarbejderne mere i omstillingen.

»Det er medarbejdere i produktionen, der ofte har det største indblik i, hvor der er i spild i produktionen. Derfor er det vigtigt, at de bliver taget med på råd,« siger han.

Optimering af genbrug

Dansk Metal, der repræsenterer 111.000 medlemmer, foreslår derfor også, at virksomhederne opretter nogle særlige stillinger, der har fokus på, hvordan virksomheden bedst minimerer brugen af råstoffer. Konkret ønsker fagforeningen blandt andet den såkaldte fagpilot- ordning udvidet. Den giver tilskud til, at virksomheder med under 100 medarbejdere kan ansætte en erhvervsuddannet medarbejder under 30 år til et løse en konkret udviklingsopgave.

Kim Jensen, der er seniorkonsulent i rådgivningsfirmaet Vugge til Vugge, fortæller, at virksomheder med fordel kan tænke i at optimere brug og genbrug af råvarer i virksomhederne. Men det er ikke nødvendigvis nok at ansætte en enkel medarbejder til at varetage jobbet.

Det er hele virksomhedens produktdesign, indkøb og produktionsproces, der skal gentænkes, hvis en virksomhed skal lykkes med at optimere og minimere brugen af råvarer. Firmaet Vugge til Vugge rådgiver ud fra den såkaldte cradle to cradle-produktionsfilosofi, hvor alt i et produkts livsfaser skal udlede og efterlade et minimum af forurening, spild og affald.

»Når vi rådgiver virksomheder i, hvordan man skaber en bæredygtig virksomhed, er det helt centralt at tænke i, hvordan man optimerer genbrug. Når man designer et produkt, skal man derfor finde ud af, hvordan man efterfølgende kan skille det ad, så man sidder tilbage med nogle såkaldt rene fraktioner, som man kan anvende på ny,« siger han.

Det er derfor også vigtigt, vurderer han, hvis danske industrivirksomheder skal have held til at begrænse brugen af råstoffer, at man på tværs af brancherne etablerer nogle såkaldte tilbagetagningssystemer, så virksomhederne kan genbruge og udnytte hinandens produkter.

»Det er ikke nok, at hver enkel virksomhed isoleret arbejder med løsninger. Man er også nødt til på tværs af brancher at se på, hvordan man fælles kan være med til at løse problematikken omkring grøn omstilling,« siger han.

Han pointerer, at der er meget at vinde for virksomhederne.

»Allerførst er det selvfølgelig miljøet, der vinder her. Men hvis man indretter sin virksomheds produktdesign og produktion rigtigt, er der også meget at vinde for selve virksomheden.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Steffen Gliese
Steffen Gliese anbefalede denne artikel

Kommentarer

Generelt har fagforeningerne ikke været særlig gode til at fokusere på grøn vækst

Det gør de heller ikke nu. Det er jo ikke miljøhensyn der driver dem til at liebäugle med grøn vækst, men udsigten til mere vækst og derved en stabilisering af arbejdsmarkedet. Hvilket igen skal udmønte sig som flere medlemmer og mere politisk indflydelse til fagforeningerne.

Målet er fint, motivet er noget lort, fordi det kun er et vækst-økonomisk motiv og ikke et bæredygtigt motiv.

Den såkaldte grønne vækst er heller ikke bæredygtig og vil ikke kunne redde os fra klimakrisen. Der skal langt mere fantasi til end fagforeningerne er i stand til at levere.

Anne Eriksen, Henrik Christensen, Morten Lind og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Henrik Christensen

Hvis fagforeninger ønsker at gøre en forskel, at øge organiseringen og få en større indflydelse, så skal der nok fokuseres på det, som
- får medlemmer til at ville organisere sig, betale og støtte op
- skaber tilsvarende resultater, med både kort og langt perspektiv

Det lange perspektiv indeholder naturligvis bæredygtighed. Effektivitet kan også være en del af strategien for at holde arbejdspladser lokalt. Det kunne kvalitet måske bedre være, eller innovation, design, soliditet...

Men ingen af de ting skaber selvstændig berettigelse for en fagforening. Jeg vil ikke betale min fagforening for at få grøn omstilling - det stemmer jeg politisk for, vælger mine indkøb på, inspirerer min arbejdsgiver til fordi det i den konktekst giver mening.

Jeg har ingen tro på, at en fagforening kan skabe grøn omstilling i en virksomhed, hvor der ikke i forvejen er en vilje dertil. Det er en opgave for ledelse, produktchefer, procesingeniører og industrielle designere mfl. naturligvis med involvering af øvrige fra produktionen. Det er ligesom LEAN noget, der indgår i designet af selve virksomheden og måden man arbejder på. I en konkurrence verden vil ledelsen sikkert også gerne selv bestemme, hvem den vil dele sådanne erfaringer med.

Og således er grøn omstilling som fokusområde for en fagforening blot udtryk for udvandende pladderromantik og utidig indblanding med tydelig demonstration af fagbevægelsens aktuelle problem med at definere sin berettigelse.

Flemming Scheel Andersen

Tryghed er og bliver et nøgleord for vor fremtid.
Kan fagbevægelsen tilbyde deres medlemmer tryghed i ansættelsen?
En langt større gennemgribende indsat, over for vor forståelse af brugen af resurser i vor produktion, er givet vis nødvendig for at sikre der overhovedet kan være en produktion i fremtiden, men det er vel ikke den prås der er gået op for fagforeningerne??

Lasse Damgaard

Nu ved jeg ikke hvor Metal får deres info fra. Der er måske tale om en bestilt rapport om råstof og pris. Bestilt anno2012 I dag anno 2015 rasler priserne ned. plast baseret på olie er nu så billig, at det på nuværende er for dyrt at genbruge - er er ikke incitament til at omstille en plastproduktion il en der er baseret på genbrug.

Et andet element er at regeringen og den borgerlige del af oppositionen har aflyst den grønne revolution, og målet om at DK skulle være verdens førende grønne supermagt - igen ingen incitamenter for at omstille sit forbrug eller produktion.

Der er en udredt støtte fra fagbevægelsen om at tænke erhvervspolitik meget konservativt.
man støtter stokkepolitikken når det gælder incitamenter om at få folk i job.
Omvendt støtter man den erhvervsskatte politik om lempelser for virksomheder som det rette incitament for at virksomhederne omstiller eksempelvis energi og vandforbrug - eller det bliver mere attraktivt at bruge genbrug.

I de gode gamle dage hvo der var store lookouter, lavede progressive kræfter i fagbevægelsen kooperative virksomheder der udelukkende arbejdede og producerede for sine medlemmer.
- I dag er fagbevægelsen en del af ledelsen, og har mere fokus på virksomhedens ve og vel og tænker på samme måde som virksomheds ejerne - Profit. Det er gennem profit vi revolutionere verdens udfordringer - det er klassisk socialdemokratisme at blive en del af kapital magten. Det er nok Marx's største kovending. Fra at være produktiv for kollektivet, fællesskabet - til at indgå en pagt hvor fagbevægelen blev inviteret ind i saloonerne, og med høj cigarføring indtrådte i ledelseskredsen af en privatejet virksomhed. Man mente man bedre kunne få kapitalen til at ændre sig . Det er så ikke sket.

Det var måske på tide fagbevægelsen genopdagede kooperativernes evner til at omstille en produktion ?

Torben Selch, Anne Eriksen, curt jensen, Flemming Scheel Andersen og Henrik Christensen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Lad os håbe til, at næste skridt også bliver taget: at genbruge og anvende produkterne med et langt mindre tidsforbrug og forbrug i øvrigt til følge.