Nyhed
Læsetid: 3 min.

Ekspert: Regeringen har gjort det svært at dømme for landsforræderi

Regeringen vil ramme danske IS-kæmpere. Men ifølge jurister er det lettere sagt end gjort – ikke mindst fordi Justitsministeriet selv har skabt tvivl om paragrafferne
Mens Justitsministeriet undersøger begrebet landsforræder, vil det være vanskeligt at få terrorister dømt for landsforræderi, siger ekspert. Så selv om Mette Frederiksen og regeringen presser på for netop at gøre en sådan dom mulig, så har den undersøgelse, de selv har igangsat altså gjort det vanskeligere.

Thomas Lekfeldt

Indland
15. januar 2015

Mens et stort flertal i Folketinget bakker op bag justitsminister Mette Frederiksens (S) ønske om at stemple Syrien-kæmpere som landsforrædere, så advarer en juridisk ekspert om, at SR-regeringen foreløbig kun har gjort det vanskeligere at få nogen dømt efter den såkaldte landsforræderparagraf.

Eftersom Justitsministeriet har igangsat en undersøgelse af bestemmelsen og dermed har skabt uklarhed om dens rækkevidde, vil enhver forsvarsadvokat kunne henvise til, at når ministeriet ikke kender rækkevidden af bestemmelsen, hvordan skal hans klient så kunne vide, om vedkommende gør sig skyldig i landsforræderi. Det forklarer professor i strafferet på Københavns Universitet, Jørn Vestergaard.

»Det er jo et underligt paradoks. På den ene side handler det om, at man vil sende nogle klare signaler til folk som overvejer at rejse til Mellemøsten for at kæmpe med IS eller andre terrorgrupper. Men samtidig skaber man usikkerhed om, hvorvidt de skal dømmes efter den ene eller anden paragraf,« siger Jørn Vestergaard.

Professoren mener som udgangspunkt, at loven allerede åbner for at få terrorister dømt som landsforrædere. Ganske vist bruger SR-regeringen ikke ordet »krig« om kampen mod Islamisk Stat (IS) – som der ellers tales om i landsforræderparagraffen – men i stedet formuleringen »væbnet konflikt«. Denne sproglige forskel gør imidlertid ikke nogen forskel, mener professoren.

»Om det så har den store praktiske betydning er et andet spørgsmål. Vi har nemlig i forvejen terrorbestemmelserne, som omfatter alt mellem himmel og jord, der har at gøre med terrorisme og disse har ovenikøbet høje strafferammer. Men der kan selvfølgelig ligge en symbolværdi i at stemple noget som landsforræderi. Det reelle problem er, at man ikke kan dokumentere, hvad de udrejste foretog sig i Syrien eller Nordirak. Havde man den dokumentation, havde man selvfølgelig allerede rejst straffesager mod dem efter terrorbestemmelserne«.

Undersøgelse i gang

Jørn Vestergaard kom allerede frem til denne konklusion sidste efterår, da Folketinget besluttede at lade syv danske F-16-jagerfly deltage i den internationale koalitions kamp mod IS.

Ved den lejlighed kunne hverken justits- eller udenrigsministeren svare på, om danskere, som kæmper for IS, kan dømmes for landsforræderi. Daværende justitsminister Karen Hækkerup (S) besluttede derfor at bede Straffelovrådet, et rådgivende organ bestående af nogle af landets fremmeste jurister, om at undersøge, om bestemmelsen kunne tages i anvendelse. Og nu har Karen Hækkerups efterfølger, Mette Frederiksen, så bedt Straffelovrådet om at sætte tempoet i vejret.

Selv er Mette Frederiksen ikke i tvivl. Hvis man tilslutter sig IS og kæmper mod danske soldater, så mener justitsministeren, at »man begår landsforræderi«.

Gammel paragraf

Formanden for Straffelovrådet og præsident for Østre Landsret, Bent Carlsen, henviser til, at landsforræderparagraffen blev skrevet på en anden tid, kort efter Besættelsen, hvilket ikke gør det »helt enkelt«. Dengang var målet krige på dansk jord, krige med dansk deltagelse og krige med danske kombattanter. I dag er Danmark ikke formelt i krig i Syrien og det nordlige Irak med IS, og der er ikke nødvendigvis tale om danske statsborgere, men også herboende udlændinge og danskere med dobbelt statsborgerskab, som kæmper for modparten.

Bent Carlsen erkender, at det kan blive svært at bevise, at nogle har overtrådt landsforræderparagraffen:

»Det er da oplagt, at vi også kommer til at drøfte den praktiske anvendelse af bestemmelsen og muligheden for overhovedet at gøre brug af den. Om det, så at sige, bliver ren signallovgivning eller om det bliver muligt at bevise i en dansk retssal. Jeg kan kun være enig i, at der her er en problemstilling, man skal forholde sig til.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

John Christensen

Hmmm....hvem kæmper når alt kommer til alt - for og imod hvem?

Kampen imod IS/ISIL i mindst lige så høj grad på tynd is ift. Folkeretten.
Derfor kommer vi ikke videre af rettens vej.
Jura kan ikke bekæmpe bestemte ideologier, ligeså lidt som krig kan.

Derfor er vi tilbage ved at eneste farbare vej er - at stoppe krigen imod terror, og der efter overlade det til FN at sikre freden.
Via FN kan vi spille en AKTIV ROLLE, såvel politisk, humanitært, og for den sags skyld militært. Hvis vi fortsat vil ud at slås?

Islamisk terror er rettet mod vestlig imperialisme, ikke imod ytringsfrihed eller liberalt demokrati.
Uagtet at muslimerne godt kan have større tillid til Sharia end til vores anløbne "retssystemer" som gør krumspring for at dømme "dem" - imens vi selv fører vores krig imod dem, på et ulovligt grundlag. En lang glidebane, FØGH!!!

Det er op ad bakke. ØV!

God dag der ude

lars abildgaard, Jakob Lilliendahl, Rune Petersen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Lidt på samme måde som vold ikke løser problemer i en familie, løser krig ikke problemer mellem befolkningsgrupper og nationer. Og ligesom jura ikke kan løse følelsesmæssige problemer i en familie, kan lovregulering og juristeri ikke bremse den meget forståelige - og enorme vrede, som mange steder fra er rettet mod Vesten. Det kan kun ydmyge forsoningsprocesser.

lars abildgaard, Rune Petersen, Rasmus Kongshøj, Carsten Mortensen og Gert Romme anbefalede denne kommentar

De der drog til Spanien i 36 og kæmpede med fascismen blev også forfulgt at folketinget. Det er som om folketings politikerne altid satser på den forkerte hest

lars abildgaard, Hans Larsen, Rune Petersen, Rasmus Kongshøj, Verner Nielsen, Niels Duus Nielsen, Carsten Mortensen og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Jørn Petersen

Mette og hendes ligesindede bør varetage danmarks og folkets interesser og ikke hoppe med på USAs krigsmaskine, som kun har det formål at underlægge sig et økonomisk herredømme over alt, uanset metoder og midler.

Når snakken falder på landsforrædere skulle du se dig i spejlet Mette og tænke over hvor historien vil placere dig, specielt når det lykkes USA at sætte europa i flammer igen.

Du ved Mette ... den enes død den andens brød.

lars abildgaard, Rune Petersen, Janus Agerbo og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar
Vibeke Hansen

Hvornår og hvad folketinget og regeringen skal gøre, kan vel kun blive efterrationalisering. Der vil altid være smarte forsvarsadvokater, der kan tolke loven til fordel for deres klient. Det er iøvrigt også deres job. Jeg tvivler på, at det overhovedet er muligt, at lave et lovkompleks, der ikke kan tolkes forskelligt, og det er vel også bedst i et retssamfund.
Jeg synes, det er helt unødvendigt, med alle de advokatkommentarer, vi vil få at se i den kommende tid. Det eneste de reelt kan bruges til, er selvpromovering.
Så jeg synes, at når man er i tvivl, så er det bare med at komme igang med undersøgelserne øjeblikkeligt. Det er latterligt, at skulle have en undersøgelse af om en undersøgelse skal iværksættes.

Aase Bak-Nielsen

Hvad med dem, der vil til Syrien for at kæmpe mod Assad, som IS bekæmper, og som engang var Danmarks fjende - er vi venner med ham nu? Eller til Afghanistan, hvor IS nu kæmper mod Taleban - er de landsforrædere? Kan Danmark holde styr på, hvem vi er fjender og venner med hvornår?

Jakob Lilliendahl, Rune Petersen, Verner Nielsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Benjamin Lau Jensen

Kan man stadfæste personer eller grupper som landsforrædere, vil det have direkte betydning for det retsgrundlag PET er underlagt. Der gælder således andre paragraffer. Mon ikke tanken er - ad bagvejen - at udvide PETs beføjelser med dette retoriske kunstgreb.

Jakob Lilliendahl, Rune Petersen og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Det er nu meget nemt. De organisationer eller lande vore soldater pt. kæmper mod er vore fjender og det må civilsamfundet (som selv har valgt beslutningstagerne) forholde sig til, ligesom vi skal huske at checke vores e-boks. Sådan er spillets regler og kæmper du mod vore soldater er du landsforræder. Det leder så hen til at bevisbyrden nok kun kan løftes mod de der har været i direkte kamp mod danske soldater - eller en af vore genkendelige allierede. I moderne krigsførelse vil der være enorme gråzoner og derfor er det klart at loven først og fremmest er symbolpolitik. Men dog med en letforståelig hensigt. Om vi så gebærder os fornuftigt udenrigs- og forsvarspolitiske i det hele taget eller om vi hellere skulle være forblevet det lille fredselskende land vi engang var, er en anden diskussion. Men har landet en fjende, så har det sandsynligvis også landsforrædere. Det siger sig selv.

Hvor stiller det Lars Løkke og hans "venskab" med våbenbrødrene fra mujahedin?

lars abildgaard, Rune Petersen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
John Robert Parkins

.........."making the shoe fit the foot"?

John Robert Parkins

..........reintroduce the corporal punishment of beheading?

Vibeke Rasmussen

Jørn Vestergaard forklarer her i gårsdagens Orientering.

Og man skal ikke lade sig distrahere af den misvisende overskrift til indslaget(!).

Jakob Lilliendahl

A groan of tedium escapes me,
startling the fearful.
Is this a test?
It has to be.
Otherwise I can’t go on.
Draining patience, drain vitality.
This paranoid, paralyzed vampire acts a little old.

I’m gonna wait it out.

Hej Jørn. Jeg undrer mig mest over, du går ind i en juridisk debat omkring et lovforslag, der overhovedet ikke har baggrund i jura, men er et valgkampindlæg på den nationalistiske side for evt. at flytte lidt stemmer fra Dansk Folkeparti.

Jens Jørn Pedersen

Den daværende "venstreledede" regering fik os i krig mod noget, vi hverken havde lod eller del i. Denne krig er en væsentlig årsag til, at vi har trusler hængende over hovedet.
Danmark fortsætter krigen fordi vi var en væsentlig årsag til, at nogle grupperinger kunne få vind i sejlene. Vi føler og forpligtet til at hjælpe. Men det betyder også, at vi er med til at dræbe skyldige såvel som uskyldige. Antallet der bliver dræbt i dette angreb er overvældende sammenlignet med antallet, der blev dræbt i Frankrig.
Optrapning af enhver art vil øge antallet af dræbte på begge sider.
Justitsministeren konstaterer, at Danmark er i krig, hvilket vi allerede var i Irak, så det er ikke nyt.

Når alt dette er sagt, så vil jeg opfordre til, at der ikke yderligere optrappes med hverken love eller andet, men at vi tager vort ansvar som nation alvorligt og tager vare på de mennesker, der er i Danmark og gennem engagement og respekt for andre mennesker reducerer muligheden eller motivationen til radikalisering.

En meget væsentlig årsag til radikalisering i Danmark er Dansk Folkeparti og deres forråelse af retorikken.

Inddrag alle mennesker i undervisning, organisering og arbejde og giv den medfølgende ansvar, så vi opdrager os selv og vore medmennesker til ansvarlighed også socialt.

Hvis en person har lade sig friste til at tage til f.eks. Syrien, så skal vi "aflade" vedkommende ved hjemkomst, så forråelse ikke fortsætter ved fængsling.

Der er mange ting her i tilværelsen vi ikke kan lovgive for eller straffe os ud af.

Jeg tror, at det endegyldigt er konstateret, at et ophold i fængsel sammen med forråede mennesker medfører forråelse i mange tilfælde.

Lad mennesker med kærlighed og overskud tage sig af de hjemkomne, så spændingerne glattes ud.

Men først og fremmest skal vi opbygge vort samfund, så tendenserne til radikalisering reduceres væsentligt. Hvis det er bedre at komme til en aften i den lokale i stedet for kirken eller moskeen, så vælger man det.