For blot lidt over et år siden vedtog Frankrig endnu en kontroversiel overvågningslov, der gav myndighederne langt større muligheder for at indsamle telefon- og internettrafikdata om personer i realtid og uden domstolskontrol. Netop disse værktøjer var ifølge internationale medier i brug under fredagens jagt på de to brødre, der er mistænkt for attentatet på det franske satiremagasin Charlie Hebdo, der kostede 12 mennesker livet onsdag.
Herhjemme efterlyser en lang række partier som Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Venstre yderligere beføjelser til PET.
Men det er en meget farlig vej at gå, hvis det betyder flere stramninger end de to terrorpakker, der allerede er indført, advarer blandt andre Magnus Ranstorp, der er ekspert i international terrorisme ved den svenske Försvarshögskolan: »Man kommer ikke terror og radikalisering til livs ved at indføre nye love, der indskrænker frihedsrettighederne. Det er en farlig vej at gå. I stedet skal man koncentrere sig om forebyggelse, der f.eks. kan føre til viden om personer i risikozonen,« siger han.
Ifølge Ranstorp er Frankrig et af de lande, hvor myndighederne allerede har meget vidtgående muligheder via lovgivningen for at overvåge, arrestere og fængsle uden domstolsprøvelse. Mens de bruger meget få ressourcer på forebyggelse i modsætning til Danmark, fremhæver terrorforskeren.
Også retssikkerhedsekspert og direktør i tænketanken Justitia, Jacob Mchangama, advarer politikerne mod hurtige automatreaktioner.
»Det er meget farligt, uden at vide noget som helst om den franske efterforskning, at begynde at efterspørge nye beføjelser. Når Frankrig allerede har skrappere lovgivning end Danmark, og man i øvrigt ikke ved noget som helst om, hvorvidt der er begået fejl i den franske efterretningstjeneste – de to formodede terrorister, som fransk politi har jagtet, var jo kendt allerede. Den ene er endda dømt for terrorisme. Det kan vi jo ikke lovgive os ud af i Danmark,« siger Jacob Mchangama.
Hvis man vil skærpe terrorlovgivningen, så skal det være, fordi politi og efterretningstjeneste kan dokumentere, at det er afgørende nødvendigt, mener den danske retssikkerhedsekspert.
»Det er uklædeligt, at politikere, som ingen indsigt har i denne sag, begynder at slå politisk plat eller reagere med automatpiloten. I kampen mod terrorisme og for de vestlige frihedsrettigheder, risikerer vi at indskrænke de selv samme rettigheder. Vi har jo allerede strammet lovgivningen løbende efter 11. september og angrebene i London og Madrid,« fortsætter han og peger på, at der desuden er et lovforslag på vej om at forhindre udrejse af potentielle danske syrienkrigere.
Forklaringer ligegyldige
I en partilederdebat om ytringsfrihed og demokrati, som DR afholdt torsdag var statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), Kristian Thulesen Dahl (DF) og Lars Løkke Rasmussen (V) enige om, at det ikke nytter noget at lede efter forklaringer, når personer angriber et magasin som Charlie Hebdo og slår 12 mennesker ihjel.
»Vi skal ikke forsøge at finde en forklaring på sådan en handling. Hvis man forsøger at finde en årsagssammenhæng, er der en risiko for, at man også prøver at finde en undskyldning for det. Den bane vil jeg ikke ud på,« sagde Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl.
Det var Helle Thorning-Schmidt enig i:
»Der er nogle mennesker, der lever af at hade os andre,« sagde statsministeren og understregede, at »der også findes masser af fredelige og velintegrerede muslimer«.
Lars Løkke Rasmussen langede i den forbindelse ud efter den særlige Århus-model, der forsøger at stoppe strømmen af syrienkrigere og integrere de tilbagevendte i samfundet
»Der er jo ikke taget nogen pas. Der er nogle unge, der er blevet mødt med kognitiv terapi, og så satser vi på, at politiet holder øje med dem,« sagde Lars Løkke.
Den tilgang er helt forfejlet, mener Magnus Ranstorp
»I Danmark har man en meget god balance. Hvis man satser for meget på at bruge indskrænkende instrumenter, som i Frankrig, så bliver resultatet, at man rammer noget, men så dukker det op et andet sted. Det er konstant brandslukning. Man må forstå, hvad der motiverer terrorister. Men i kampens hede så får visse politikere billige point på at kræve flere beføjelser og ressourcer, og det er meget farligt at reagere så hurtigt i den slags situationer,« siger Ranstorp.
“They that can give up essential liberty to obtain a little temporary safety deserve neither liberty nor safety.”
Ben Franklin
“They that can give up essential liberty to obtain a little temporary safety deserve neither liberty nor safety.”
Ben Franklin
Vi skal dels ikke være naive, og dels ikke gå i panik over dette her, ved at indføre regler der indskrænker vores frihed mere end de allerede er blevet efter 9/11.
I virkeligheden kan man lave nogle regler der umiddelbart vil kunne få virkning fra dag et: fængsel på ubestemt tid (dvs. livsvarig) ved besiddelse af angrebsvåben som eksvis automatvåben, håndgranater, sprængstoffer over 50 gram, o.lign.
Det afskrækker ikke terrorister fra at begå deres handlinger, men kan gøre det næsten umuligt at kunne anskaffe dem, og dermed begrænse skadevirkningerne, hvis terrorhandlinger begås med mindre "virksomme" våben.
Der er vist intet nyt i at 'vore' politikere har udviklet en beundringsværdig resistens overfor enhver form for tankevirksomhed liggende udover hvad der formodes at gavne karrieren. Det minder næsten om 1930ernes folkefront, blot med den forskel at man her ikke på negativ vis kæmper mod noget (fascismen), men positivt kæmper for ubegavetheden og intolerancen.
Nogle gange synes det som om politkerne næsten elsker at kunne stramme nettet og indrage vores frihed. Det passer fint ind i det allerede eksisterende overvågnings samfund vi lever i, hvor en hver opposition til sidst bliver umulig.
Mure har både forsider og bagsider.
Lad blot vores folketingsmedlemmer udstille deres uvidenhed og gennemføre lovforslagene om mere vidtgående overvågning end tidligere. Logningsbekendtgørelsen var alligevel i praksis ganske ubrugelig.
Men giv mig dog lov til, at sende regningen til de enkelte FMere, der stemmer for, når de engang indser, at deres makværk heller ikke denne gang vil virke.
Så langt tid, vi i Vesten sender soldater, ud for at slå musliner ihjel, tillader alverden krigsforbrydelser, voldtægt, totur m.m., ødelægge deres land, kultur, vil der altid være nogle, der går til modangreb.
Vi kalder den for terrorister, ligesom vores egne modstandbevægelse blev kaldt det, af danske myndigheder, under krigen
Så sent som i 1943 foreslog Vestre, at der skulle indføreses dansk dødsstraf for modstandbevægelsen folk, men intet hjalp, for de få, undre 10.000 satte folket fællesskabet over, deres eget liv.
Men ligesom de holdt op, du tysker var slået, mon så ikke, de muslinliner, der kæmper imod i dag, vil holde op, med af ødelægge deres lande og folk
Hvad kan regningen beløbe sig til?
Læser at en nu er sigtet for støtte til terror, idet vedkommende havde lagt et link til nyheden, men forsynet med en Smiley! Det kan man synes er hæsligt, stygt, forfærdeligt, what ever. Men at man nu kan blive sigtet for så lidt, viser med al tydelig, hvor langt ud vi er kommet! Det er sådan noget man kunne forestille sig i Nazityskland eller DDR! Jeg tænker, hvor er ytringsfriheden henne? Det er ikke ytringsfrihed og det er desværre nok heller ikke ytringsfrihed, vore politikere ønsker, der skal komme ud af hele denne triste affære. Nej det er mere kontrol og mere magt til politiet til at sætte folk i fængsel for småting! Prøv at læse Gestapo af Sven Hazel, det er sådan det ender! Du siger eller skriver noget i hidsighed, og pludselig er du på vej til KZ-lejr! Så jeg selv, Erik Mørk Thomsen og andre her, skal vel til at passe på, hvad vi skriver her. For er man ikke 100 % for det politikerne siger og skeptisk, så er man imod og er man imod så støtter man vel terror! Eller hvad? Jeg synes personligt det er forfærdeligt hvad der er sket, men man ærer ikke tegnerne ved det massehysteri, som er ved at bygge op! Det var præcis sådan noget, de også var imod!
"Hvis folk tænker på, om det er farligt at gå på gaden, så er det PETs vurdering, at terror-truslen er begrænset. Når det handler om muligheden for, at der kan opstå terror et eller andet sted i Danmark, så er risikoen til gengæld alvorlig.
Hvilken en er det? Begrænset eller alvorlig?"
Mette Frederiksen.
Dobbelttænkning...
Hvor er verden blevet et trist sted...
Først myrdes et dusin forkæmpere for ytringsfriheden, og så kaster populismepolitikerne sig over folkeangsten og foreslår - i ytringsfrihedens navn - stramninger i den personlige frihed for os alle.
Hvor er det forudsigeligt.
Hvor er det dumt!
Man skal ikke lade en god krise gå til spilde.
Det var ikke efterretninger det skortede på i Paris; alle terroristerne var i forvejen kendt af politiet, man kendte til deres radikalisering, og en var endog netop løsladt fra fængslet.
Det er en ganske anden lære der skal uddrages af Paris, og den handler om veje til radikalisering. Alle terroristerne var "home grown", brødrene var vokset op på et offentligt fransk børnehjem i en mindre provinsby og var under indflydelse af franske pædagoger. Hvordan og hvorfor blev de radikale wahabister?
- Det ville undre mig meget, om ikke PET er trængt på ressourcer til analyse og personovervågning. Der er mange syrienskrigere, som vender hjem, og som der skal holdes et vågent øje med, siger Lars Løkke Rasmussen til DR Nyheder.
http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2015/01/09/160313.htm
Syret udtalelse af Løkke. :) PET kan lige så godt bare få nøglerne til rigsfællesskabets kassebeholdning..
"»Vi skal ikke forsøge at finde en forklaring på sådan en handling. Hvis man forsøger at finde en årsagssammenhæng, er der en risiko for, at man også prøver at finde en undskyldning for det. Den bane vil jeg ikke ud på,« sagde Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl." Næh, lad os ikke tænke for meget over tingene, det kunne jo ende om med noget som virkeligt kunne gøre en forskel.
Samfundet skal selvfølgelig beskytte sig mod rædsler, som dem, der udspandt sig i Frankrig.
Men hvad er historien egentlig?
Ifølge nyhedsbilledet lige nu var de skyldige slet ikke overvåget som potentielt mistænkte, og derfor kunne de have en lejlighed fyldt med våben og omgås andre radikale i årevis.
Enhver overvågning er nytteløs, hvis man ikke udpeger de rette mistænkte, og "kigger" på data samt iværksætter mere målrettet overvågning af de pågældende. Ingen overvågning af hele befolkningen kan "maskinelt" udpege farlige terrorister.
Danmark har ganske vidtgående redskaber til politiet, hvis først de har en mistanke.
På teleområdet står direkte aflytning af telefoni og internet til rådighed for politiet. Vi har også teleobservation, rumaflytning mv.
Men det kræver selvfølgelig, at man først har en mistanke.
Mette Frederiksen har optrådt uden omtanke i denne sag.
Og hvis man gerne ville forbedre forholdene for politiet på teleområdet, kunne man jo starte med at standse salget af anonyme telekort.
Det blev besluttet af Folketinget i 2006, men er stadig ikke gennemført, selv om mange andre lande stille og roligt har gjort det.
Og så tror jeg, at den største reelle forbedring kan opnås, hvis politiet bliver bedre til at bruge de redskaber, som de allerede har til rådighed.
Det ved de godt.
Derfor er kravet om nye redskaber en form for afledning fra det egentlige problem.
Og Mette Frederiksen har uden omtanke spændt sig for den vogn.
Så er der salg af tryghed til vælgerne fra alle politiske partier i folketinget efter attentatet på Charlie Hebdo i Frankrig, så alle kan profilere sig mest og bedst muligt med overbudspolitik og slagord i stride strømme fordi de tror borgerne vil det sådan.
Mette Frederiksen skråler højlydt; "vi er i krig" og bruger vores ytringsfrihed som grundlag herfor, og andre partier følger højlydt dette til dørs for at behage eller skaffe vælgere til deres slagsord, og PET og politiet skal have flere ressourcer såvel økonomisk, mandskabsmæssigt og via nye lovtiltag mod borgerrettighederne - for tryghedens skyld og fordi de tror borgerne vil have det, og så siden kan blive valgt eller genvalgt på hysteriet de selv har pumpet op, - men vil det hjælpe eller sikre noget eller nogen er spørgsmålet?
Hvor er omtanken henne i denne sag, eller skal vi blot opleve borgerrettighederne krænkes yderligere ligesom i Amerika efter 11. september hvor hysteriet fra den politiske top blev til udnyttelse af krænkelser af borgernes, ellers så ukrænkelige, frihedsrettigheder blev beskåret voldsomt i psykosens hysteri.
Jo mere vi læser om hvad og hvordan i Frankrig omkring Charlie Hebdo attentatet des mere uldent står disse politiske tiltag, for begge var kendt af politiet og efterretningstjenesten for deres radikale sindelag, og sandelig om ikke også naboerne kendte til brødrenes våbenlager, men alligevel ikke gik til politiet med deres viden, - og så skete attentatet på Charlie Hebdo alligevel!!
Selv med de enorme ressourcer som Frankrigs efterretningstjenester råder over var det hele lige meget, - da det kom til stykket!
Lad nu fornuften råde for en gang skyld politisk ud fra hvad vi vil blive bekendt med omkring hele Charlie Hebdo attentatet, og ud fra det finde ud af hvad og hvilken lære vi kan drage nytte af i den forbindelse, og i al stilhed og ubemærkethed for andre evt. terrorister lade den viden komme os til gode tryghedsmæssigt mod deres ugerninger på religiøst fundamentalistisk grundlag!
Lad ikke atter angststemninger efter attentatet på Charlie Hebdo styre debatten for valget eller genvalget hos borgerne eller vælgerne, for det hjælper jo trods alt ikke på sikkerheden eller trygheden for og i de enkelte lande imod disse attentatmænd og -kvinder.
Vis jer som politikere der frasiger sig middelmådigheden til fordel for en langt mere klart og faktuel og intellektuel tilgang til tidligt at afsløre disse religiøse fundamentalister inden de når at udføre deres attentater i vore lande og mod vore demokratier og deres værdier!
- Det hjælper nemlig ingen på hverken kort eller langt sigt, at udnytte situationen til egen politisk fordel!
Torben Nielsen
Hvad kan regningen beløbe sig til?
Logningsbekendtgørelsen kostede ~200 mio, som internetudbyderne selv måtte hoste op. Den regning var vi brugere med til at betale. Al hardware skulle efter sigende være pillet ned i dag, da den alligevel ikke fungerede efter hensigten (noget med stikprøve per 500 pakke + det løse i metadata).
Så mon ikke regningen denne gang bliver endnu større nu hvor, politikerne snakker om at indføre yderligere beføjelser i den planlagte terrorpakke v2, som den nok kommer til, at hedde?
Drejebogen er velkendt og afprøvet.
Først etablere man et fjende skræmme billed der retfærdiggøre en overvågning af befolkningen, for derefter at retfærdiggøre den næste fase, et væbnet politisk styret værn, der tager sig af de uønsket.
"I en partilederdebat om ytringsfrihed og demokrati, som DR afholdt torsdag var statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), Kristian Thulesen Dahl (DF) og Lars Løkke Rasmussen (V) enige om, at det ikke nytter noget at lede efter forklaringer, når personer angriber et magasin som Charlie Hebdo og slår 12 mennesker ihjel."
Det historieløse samfund.....det er meget nemmere at manipulere med!
Thuelsen Dahl har da en levemåde, men han vil vel ikke undvære terror - ?
En læseværdi artikel;
"Why Charlie Hebdo attack is not about Islam
Charlie Hebdo massacre is rooted in generations of violence, hypocrisy and greed."
http://www.aljazeera.com/indepth/opinion/2015/01/charlie-hebdo-islam-car...
Der er behov for at f.eks. pressen begynder at forklare 'folket' at et demokratisk samfund ikke er et omkostningsfrit samfund. Det koster at opretholde et frit samfund og hvis befolkningen ikke er klar til at afholde omkostningerne - f.eks. i form af terrorrisici - så har de dermed givet deres politikere frit løb til genindføre diktaturet i en eller anden af de mange afskygninger, der har været - og bliver - eksperimenteret med alle mulige steder.
Der er behov for at konsekvenserne ved at vedligeholde demokratiet bliver (gen-)diskuteret.
SA KOM NU INFORMATION. OP PÅ HESTEN!!! - Og få gerne de andre med hen ad vejen.
Det er en åbenlys overreaktion - jeg er ikke engang sikker på at den er populistisk dikteret; jeg synes i alt fald at kunne se både oprigtig angst og væmmelse malet i ansigtet på HTS hin aften i TV..
Men alt tyder på at PET i sin nuværende størrelse og form varetager anti-terror indsatsen forbløffende effektivt, så hvorfor pille ved noget der fungerer?
Efterretning og overvågning er i princippet et uvæsen - et nødvendigt onde dikteret af omstændighederne, men det skal absolut ikke vokse sig for stort; blive et selvgenererende monster med evnen til at opfinde stadig nye opgaver til sig selv!
Beskæmmende at politikere har så let til panik...
Der er også her en artikel i Børsen:
http://borsen.dk/nyheder/ritzau/artikel/3/2025680/kareste_til_drabt_reda...
Som støtter det, som også nævnes ovenover af nogle kommentatorer - De var udemærket klar over hvor højspændt området omkring Charlie Hebdo var.
Men jeg må indrømme at jeg har været total hul og i dyb nærmest depressionsagtig tilstand over hvor let der kan piskes en stemning op, som i løbet af få øjeblikke kunne minde om optagten til jødeforfølgelserne i forrige århundrede.
Ikke mindst idag - hvor man læser artikler og nogengange bare overskrifter igennnem.
Det har været en ren salve og lindring og ikke mindst håb "for menneskeheden" - at jeg har kunnet læse ovenstående debatindlæg igennem.
Tak for kære venner - jeg må indrømme jeg var langt nede, puha.
Beføjelser og pligt til at aflytte danske politikerer der deltager i hemmelige møder med repræsentanter for fremmede interesser er noget jeg kunne gå ind for. Vil meget gerne sammenligne kapital Bjarnes forhandlinger med Goldman Sachs under bilderberg mødet med hans påstande om "samlet set bedste løsning for "Danmark"".
Vi er ved at skabe politistater. Og USA er meget længere fremme. Jeg har efter mange mange mange års studier i Criminology lært en ting om politistater.
Se denne liste af politistater, der ikke altid var de og se om i kan gætte hvad det er for et fællestræk sådanne stater har?
Nazi Tyskland, (tabte jeg lige på Goodwins 1st? Eller er det relevant)? USSR, Øst Tyskland, andre sovjet blok lande. Syd Africa under apartheid, Frankrig i Algeriet, Chile under Pinothet, Republik of Cuba og Nord Korea bare for st se på nogle få.
Bemærkelsesværdigt, at de alle tabte, da de blev politistater, på nær en. Men det kommer nok.
Så med denne udvikling i opbygningen af politistater i USA og Europa kunne det tyde på at store omvæltninger snart kommer. De fleste falder på under 60 år. Mange meget hurtigere.
Så politikernes opbygning af politistater betyder at vi "snart" får omvæltninger væk derfra igen. Desværre er disse omvæltninger tit voldelige, men politikerne ved vel hvad de har gang i.
Henrik Nielsen
11. januar, 2015 - 03:02
Enig i at disse "politistater" ved hvad de har gang i. Problemet er bare hvor voldsom de er villige til at gå til yderligheder for at beholde den magt - som skaber årsagen til selv politistaten. Jeg er ikke i tvivl om at de er villige til at vende kanonerne "indad" i samfundet.
Tingene synes heldigvis at gå mod en højere menneskelig forståelse - bl.a. også gennem internettets muligheder for alternativ information - som man så kan forsøge at balancere.
Men empatisk kolde magtliderlige væsenere - som man kender på det personlige plan - kan blive voldsomme ved mulig udsigt til egen-kollaps. Ofte forsøger de at finde nogle skuldre at træde på, så de ikke selv "drukner" - men breder panikken sig og de indser muligheden for selv-destruktion og tabet af magten - kigger de rundt i forsøget på, at så skal så mange som muligt med ned.
Eksemplet så vi med Lars Løkkes desperado kamp. Jeg regner bestemt også med at vi på et tidspunkt ser det hos HTS.
Forhåbentligt ender de som konen med æggende, den falske nattergal og kejserens nye klæder - for eftertidens historie skrivere.
Nåe, så det er fuldstændig ligegyldigt om mobiltelefonen er tændt eller ej, eller om den har data-forbindelse eller ej?
Ok.
Så blev jeg informeret om det også. :)
Nu overvejer jeg at gå ind for total overvågning af alle mennesker, hele tiden og med alle elektroniske midler og apperater, inklusiv kølekab og smarttv.
På den måde vil datamængden være enormt absurd og ingen menneskelig efterretningsvæsen vil kunne bearbejde og sortere så megen information.
»Vi skal ikke forsøge at finde en forklaring på sådan en handling. Hvis man forsøger at finde en årsagssammenhæng, er der en risiko for, at man også prøver at finde en undskyldning for det. Den bane vil jeg ikke ud på,« sagde Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl.
Nej Kristian Thulesen Dahl, hvis vi kender årsagssammenhængene, har vi et mere oplyst grundlag at handle på, hvad der medfører at vi har støre chance for at tage nogle fornuftige beslutninger.
Hvis min læge havde samme holdning som Kristian Thulesen Dahl ville det gøre mig utryg.
At prøve at forstå en handling er ikke det samme som at bilige den.