Læsetid: 4 min.

’Hvis fusion er svaret, hvad er så spørgsmålet’

En fusion mellem LO og FTF er ikke vejen til en stærkere fagbevægelse, mener 3Fs forbundsformand Per Christensen. I stedet ser han gerne et tættere samarbejde, og at fagbevægelsen flytter ud på arbejdspladserne for at lytte til medlemmernes problemer
3F’s formand Per Christensen har svært ved at se fordelene ved en fusion mellem de to hovedorganisationer LO og FTF.

3F’s formand Per Christensen har svært ved at se fordelene ved en fusion mellem de to hovedorganisationer LO og FTF.

Henning Bagger

27. januar 2015

Når faglige tillidsfolk i efteråret møder op til kongresser hos både LO og FTF, skal de være med til at træffe nogle afgørende beslutninger for de to hovedorganisationer: Først og fremmest skal LO-folkene vælge en ny formand, men lige som FTF’erne skal de også beslutte, om de ønsker at arbejde videre mod en fusion mellem de to hoved- organisationer.

Som Danmarks største fagforbund og største forbund hos LO er 3F’s formand, Per Christensen, dog ikke i tvivl om, hvor han står i den diskussion: Set med hans øjne er en fusion en rigtig dårlig idé.

»Vi er for et samarbejde på alle de områder, hvor det giver mening at samarbejde mellem LO og FTF. Nogle af de områder kan være EU-spørgsmål, hvor vi allerede nu samarbejder, eller arbejdsmiljøområdet og arbejdet for at forsvare den danske model. Vi vil rigtig gerne arbejde sammen med vores kolleger hos FTF. Men der er også områder, hvor vi ser forskelligt på tingene. FTF’erne er f.eks. overrepræsenteret, når det gælder offentligt ansatte. Der er flest privatansatte i LO-familien. Og mine medlemmer og mine kolleger i 3F går altså og slås med folk, der er parat til at arbejde for 50 kr. i timen på deres arbejdspladser. Det er der ingen FTF’ere, der slås med,« siger Per Christensen.

Han peger også på det arbejdsretslige område, hvor han har svært ved at se eventuelle sympatikonflikter på tværs af faglige skel.

»Kunne man forestille sig, at politimændene går i sympatikonflikt med vores bagagebærere, når vi nu – måske – skal til at se på, hvordan vi håndterer Ryan Air i Københavns Lufthavn? Der er rigtig mange ting, hvor jeg synes, der er en enorm forskel på, hvordan FTF agerer, og den måde vi i LO-familien agerer,« siger Per Christensen.

I mandagens Politiken argumenterede formand for HK/Privat Simon Tøgern i kronikken for, at den kommende formand for LO bør gå til valg på at nedlægge hovedorganisationen og fusionere med FTF. Det synspunkt mødte opbakning hos både FOA-formand Dennis Kristensen og formand for Dansk Metal, Claus Jensen.

3F’s Per Christensen har dog svært ved at se fordelene ved en fusion.

»Hvis fusionen er svaret, hvad er så spørgsmålet? Nogle hævder – jeg kan ikke se det fra 3F’s synspunkt – at vi har mistet legitimitet i bevægelsen, og vi langt hen ad vejen mangler konsensus i bevægelsen. Men ingen af de udfordringer løses ved en fusion med FTF,« siger Per Christensen.

»Forskellen mellem mine medlemmer og FTF’erne er betydeligt større end den samhørighed, der måtte være i forbindelse med en given fusion. Hvis man som moderne fagforeningsformand vil kæmpe en faglig kamp, er det ude på arbejdspladserne, man skal kæmpe. Det handler ikke om at gøre organisationen tykkere i toppen. Vi er nødt til at forstærke vores indsats ude på arbejdspladserne,« mener Per Christensen.

Samle ressourcerne

Frem mod de to kongresser i efteråret har LO og FTF nedsat en styregruppe, der skal analysere fordele og ulemper ved en fusion af de to hovedorganisationer.

Samtidig har både Lizette Risgaard, nuværende næstformand i LO, og Flemming Vinther, formand for Hærens Konstabel- og Korporalforening, meldt deres kandidaturer til den ledige post som formand for LO, når Harald Børsting træder tilbage.

Ifølge Ove Kaj Pedersen, professor ved Copenhagen Business School, vil en af fordelene ved en fusion mellem LO og FTF være den administrative styrke, som en stor, sammenlagt organisation vil have over for arbejdsgiverorganisationerne.

»I dag regner Finansministeriet og Dansk Industri fagbevægelsen bagud. Der foregår en analytisk kamp, som fagbevægelsen slet ikke er med i. Og hvordan forklarer man medlemmerne, at de skal indbetale mange tusinde kroner om året til et regneapparat, der repræsenterer dem ved at være på forsiden af avisen med et regneark? Det kan være vanskeligt for det enkelte medlem af se relevansen af den regnearks-kamp, men det er nødvendigt, hvis fagbevægelsen vil overleve og øge den politiske legitimitet, som den er nødt til at kæmpe for hele tiden,« argumenterede Ove Kaj Pedersen eksempelvis i Information tidligere på året.

Netop de faglige analyser kan Per Christensen sagtens forestille sig et samarbejde om mellem LO og FTF:

»Det er et af de områder, hvor jeg sagtens forestiller mig, at man kan arbejde sammen. Jeg synes, at vi allerede er rigtig godt hjulpet med Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, og vi er godt klar over, at den regnemaskine, man nogle gange bruger i Finansministeriet, sjældent stemmer overens med den regnemaskine, vi bruger. Men Ove Kaj Pedersen har en pointe, så lad os for pokker finde ud af, hvordan vi kan få et samarbejde på det område i gang,« siger Per Christensen.

– Hvis nu LO-kongressen beslutter at arbejde for en fusion med FTF, er 3F så på vej ud af LO-samarbejdet?

»Vi truer aldrig med at gå. Vi truer med at blive.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

John Christensen

Må jeg minde Per Christensen om, at 3F selv er en FUSION i 2006, imellem tre tidligere selvstændige fagforbund. Kvindeligt arbejderforbund og Restaurations branchens Forbund, og Specialarbejderforbundet kaldet SID?
SPØRGSMÅLET er derfor i bund og grund et og samme. Hvordan kan fagbevægelsen bedst ruste sig i en situation, hvor sammenhold og solidaritet ikke ligefrem er i højsædet.

LO har udspillet sin koordinerende rolle ift. De stadigt færre og færre fagforbund, og arbejdskampens udvikling gør - at offentligt og privatansatte må gå sammen for at STÅ STÆRKERE.
Der er ikke plads til pamperi, og en ny fællesorganisation skal først og fremmest styrke indsatsen ude på arbejdspladserne - hvilket ikke er i modsætning til en fælles-organisering. Snarere tværtimod.
Solidaritet imellem Politiforbundets og 3F s medlemmer er da nok den bedste garanti for - at fagbevægelsen ikke bare løbes over ende af ordensmagten.

Per Christensen......Spørg eventuelt dig selv:

Kan vi gøre noget værdifuldt ift. at sikre sammenhængskraften i det danske sammenfund?

Ja - I kan kan arbejde FOR at enhedsfagbevægelsen får et nødvendigt brush up, istedet for at lade LO sygne hen som mindre og mindre betydningsfuld i samfundet.

Smuk tanke med at styrke organisationen nede fra, altså ude på arbejdspladserne. Det har LO dog intet med at gøre. COME ON!

God dag der ude

En hovedorganisation der kæmper for solidaritet og større lighed mellem lønmodtagere fra ufaglært til akademiker kunne styrke den lokale kamp på arbejdspladserne - Ikke med tykkere ledelse der bør modvirkes med løn og pensionsloft i toppen, men med skarpere ledelse i arbejdstøj.

Dmid dog slips, jakkesæt og de høje hæle på direktionsgangene. Det er da til grin at de arbejdere der arbejder sig op gennem korridorerne pludselig ligner arbejdsgivere når de sidder i pensionskassens bestyrelse.

Lasse Glavind

Man skal altså ikke dykke ret langt ned i fagbevægelsens historie for at forstå Per Christensens skepsis. Netop hans medlemmer (og derfor også nogle af hans forgængere på formandsposten) har altid lige fra 1880'erne været en slags internt 'proletariat' i fagbevægelsen, som ikke nødvendigvis kunne regne med de andre forbunds solidaritet i kampen for bedre forhold. Det er jo heller ikke sådan, at LO og FTF i dag har været særlig aktive i kampen for bedre dagpengeregler, som netop er en kernesag for de udsatte 3F'ere. Og det er bestemt ikke FTF, der går forrest i kampen mod stadig flere løsansatte og daglejere på det moderne arbejdsmarked.

Så kan det godt være at man til sammen får en større regnemaskine, men hvad hjælper det, hvis forudsætninger i regnearket alligevel er Ove Kaj Pedersen konkurrencestatsmonster.

Karsten Aaen, Thomas Krogh og Lene Christensen anbefalede denne kommentar

@Lasse

Jeg forstår også skepsis'en. 3F's medlemmer er generelt de svageste på arbejdsmarkedet, og har næppe gavn af en fusion med forbund med en langt mere akademisk profil (og det siger jeg som akademiker).

Gert Selmer Jensen

Jeg kom lige på en rigtig god ide.! Hvad med at fusionere med DI, og DA.!!? Den sidder da lige i skabet skabet.! Heeey.