Læsetid: 8 min.

’En hæderlig ældre herre, der ikke har en anelse om, hvad der foregår’

Under den fortsatte jagt på oplysninger om sortbørsens mystiske bagmand i efteråret 1948 blev journalisterne Nørgaard og Dalgård meget deprimerede over at erfare, at en af deres kilder i politiet måske selv var på bagmandens lønningsliste. Det fremgår det af deres hemmelige dagbog
Foto af en ung Svend Aage Hasselstrøm – ’Edderkoppen’ – som blev afsløret af to journalister fra Social-Demokraten. Hasselstrøm voksede op under ekstremt fattige kår, men var ’steget’ i graderne som f.eks. alfons og sortbørshandler under besættelsen. Takket være sine rigelige midler fra sortbørshandel, guldomsmeltning og hæleri kunne Hasselstrøm i 1948 betale adskillige politifolk for at vende det blinde øje til, når de havde med hans sager at gøre.

Foto af en ung Svend Aage Hasselstrøm – ’Edderkoppen’ – som blev afsløret af to journalister fra Social-Demokraten. Hasselstrøm voksede op under ekstremt fattige kår, men var ’steget’ i graderne som f.eks. alfons og sortbørshandler under besættelsen. Takket være sine rigelige midler fra sortbørshandel, guldomsmeltning og hæleri kunne Hasselstrøm i 1948 betale adskillige politifolk for at vende det blinde øje til, når de havde med hans sager at gøre.

Scanpix

12. januar 2015

Journalisterne Anders B. Nørgaard og kollegaen Poul Dalgård havde efterhånden samlet sig et billede af, hvor langt ‘Edderkoppens’ net kunne række. Men var der endnu en bestukket politimand, som de ikke kendte til?

Fredag den 19. november

Journalisten Anders B. Nørgaard fortsatte fredag med at støve rundt efter oplysninger om den mystiske ’Edderkop’, som skulle være den største af flere bagmænd bag efterkrigstidens blomstrende sortbørshandel. Bl.a. opsøgte Nørgaard igen en kriminaloverbetjent, han kendte fra dobbeltmordet på Peter Bangsvej ni måneder tidligere.

Overbetjenten oplyste nu, at der var et vældig røre inden for politiet, og at man spændt greb aviserne hver morgen for at følge udviklingen, men at han selv personligt ikke frygter »den dag, det store ’skred’ kommer«.

Om politidirektør Jens Herfelt oplyste overbetjenten, at han og de fleste andre i staben fortsat betragtede politidirektøren som »en hæderlig ældre herre, der ikke har en anelse om, hvad der foregår.«

Sent fredag aften tog de to journalister endnu en runde på nogen af de beværtninger og restauranter, hvor sortbørsfolkene normalt holdt til. Da de ville forlade Kakadu i Colbjørnsensgade, ville Dalgård ringe efter en hyrevogn, »men restauratøren blandede sig i det og ville påtvinge Dalgård en af de vogne, der holdt udenfor«, som der står i journalisternes hidtil ukendte dagbog.

Der opstod et mundhuggeri, og mens Nørgaard stod i garderoben og ledte efter numrene til deres tøj, blandede »to høje, kraftige, meget brøsige mænd i civilt antræk« sig i diskussionen. Det viste sig at være civile betjente, og de holdt tydeligt med værten og hans folk og var »grove og udfordrende«.

»Nørgaard greb ind og spurgte med hvad ret de blandede sig i vore sager. De erklærede, at ’det var politiet’, og Nørgaard forlangte da at se deres legitimation, hvorefter den ene trak sit politiskilt op.«

To uniformerede betjente, der kort efter dukkede op, fik dog glattet uenighederne ud, og den ene af de uniformerede, en betjent fra Station 5 ved navn Jensen, gik lidt afsides og sagde fortroligt til Nørgaard, at »han var klar over, hvad vi var ude på«, men at de især skulle vare sig over for politikommissær Gredsted fra Station 5.

Netop Gredsted havde journalisterne ellers tidligere havde brugt som kilde og derfor fået et godt indtryk, selv om flere af stationens ordens- og kriminalbetjente ifølge journalisternes oplysninger ofte frekventerede Hasselstrøms ulovlige natudsalg af øl og cigaretter.

»Han advarede os indtrængende mod Gredsted, der kun handlede ’på skrømt’«, fordi han selv »var i lommen på Hasselstrøm«, skrev de to journalister temmelig slukørede i deres hidtil ukendte dagbog fra efteråret 1948.

»Derfra tog vi direkte hjem, meget deprimerede over betjent Jensens meddelelser om Gredsted, et forhold vi må have grundigt undersøgt. Er det rigtigt, er det hele så råddent, at vi i hvert fald i aftes var mest tilbøjelig til at opgive det hele,« hedder det i dagbogen.

Lørdag den 20. november

Lørdag formiddag havde Nørgaard åbenbart fået energien tilbage. Sammen med arbejderdigteren Oskar Hansen tog han ud til en betjent, som han havde fundet frem til inden for Socialdemokratiet. På forhånd vidste Nørgaard, at denne betjent selv var kommet privat hos Hasselstrøm, men journalisten lod, som om han ikke vidste ret meget om Hasselstrøm og hans håndlangere. Men det gjorde betjenten tilsyneladende heller ikke. Ifølge dagbogen påstod betjenten således, »at han ikke kendte dem nærmere, skønt han har gået patrulje i Borgergade i 12 år.«

På Nørgaard gjorde betjenten, som han senere samme dag skrev i dagbogen, »et absolut upålideligt indtryk. Hans øjne flakkede, han besvarede ikke klart stillede spørgsmål, men stillede modspørgsmål og spurgte direkte, om vi mente politiet var i lommen på Hasselstrøm og hans folk.«

Nogen større forbryder, mente betjenten ikke, Hasselstrøm var, ligesom han fandt det utænkeligt, at der var en hel organisation af forbrydere: »Det var for amerikansk.«

Mandag den 22. november

Nørgaard aflagde besøg hos cigarhandlerske H., der havde butik i Klerkegade, hvor Hasselstrøm havde en af sine velbesøgte sortbørsforretninger.

Fru H. var blevet meget forbavset, da politiet på et tidligere tidspunkt først havde beslaglagt hele varelageret fra Hasselstrøms butik, men derefter et par dage senere havde kørt hele varelagret tilbage igen.

Dagbogen fortsætter: »Hun vidste selv, at politiet ofte kom og drak hos Hasselstrøm. Hun fortalte, at der foregik et enormt smugkrosalg efter lukketid. Dog ikke fra selve butikken, men fra en række indbyggede skabe i væggene i gennemgangen ved siden af forretningen. Her var opmagasineret øl, vin, cigaretter osv.«, som en af Hasselstrøms håndlangere solgte løs af om aftenen og natten.

Mandag aften tog Nørgaard ud til chefen for Station 5, politikommissær Gredsted, »der var i strålende humør«. Men kunne Nørgaard stole på ham?

Kommissæren havde i løbet af dagen været til møde hos Herfelt og havde ifølge sin egen beretning til Nørgaard fortalt politidirektøren om en episode, hvor en varetægtsfængslet mand i retten direkte havde beskyldt politiassistent Spliid fra Krisepolitiet for at være i ledtog med Hasselstrøm. En politimand havde været med i retten og havde bekræftet optrinnet. Ifølge dagbogen var politidirektøren blevet »tydeligt chokeret«.

»Der er lagt et tæt tågeslør om de nye undersøgelser, men Herfelt har kort bekræftet, at undersøgelserne fortsætter hos krisepolitiet, og at der stadig tilgår nyt materiale,« hedder det i dagbogen.

Sent mandag aften forsøgte Nørgaard at få en længere udtalelse fra Herfelt, men denne kunne ikke skaffes til telefonen, angiveligt fordi han var gået i seng og ikke måtte forstyrres.

Tirsdag den 23. november

På deres rutinemæssige rundtur til kilder i politiet besøgte Nørgaard og Dalgård tirsdag en overbetjent i Politigårdens hazard-afdeling, hvor de bl.a. fik oplysninger om en ulykkelig postmand, der var blevet blanket af for et gevaldigt beløb af en kreds af hasardspillere, hvorfra der måske var en forbindelse til ’Edderkoppen’. Oplysningerne brugte de til en artikel i næste dags avis.

Om eftermiddagen ringede en mand, hvis onkel arbejdede i den tekniske afdeling på journalisternes avis, Social-Demokraten. Manden havde været til et selskab og her talt med en mand, der kendte Hasselstrøm særdeles godt, men som var meget forbitret på ham. Ifølge kilden havde politiassistent Spliid fra Krisepolitiet – en af de betjente, som journalisterne mistænkte for at være bestukket af ’Edderkoppen’ – tolereret ulovlige forhold og bl.a. været indforstået med, at forskellige arbejdsløse personer gik på gaden og tilbød varer for Hasselstrøms regning. »Spliid havde endog drøftet spørgsmålet med de betjente, der normalt patruljerer i Borgergade-Adelgade-Klerkegade og havde aftale med dem om, at hvis de støder på disse folk, skulle de lukke øjnene og gå videre.«

Onsdag den 24. november

På forsiden af dagens avis kunne Social-Demokratens læsere se artiklen om den spillegale postekspedient: »Postmand plyndret for 42.000 kr. i hasard«, lød rubrikken over artiklen, der fortalte om »en omfattende hasardsag, blandt hvis implicerede man træffer en række gengangere fra tidligere hasardaffærer. En bande har udplyndret en postekspedient for ca. 42.000 kr., som han tog fra indsamlede beløb til krigstidens ofre. Desuden har han formøblet en betydelig fædrene arv efter at være kommet i bandens klør.«

Torsdag den 25. november

Dalgård mødtes igen med politikommissær Gredsted, lederen fra Station 5, der fortsat var »i strålende humør«.

Gredsted sagde, »at vi faktisk ikke behøvede at skrive noget foreløbigt, for nu var der skred i sagerne. Affæren kunne ikke bremses, mente han.«

Denne torsdag blev Hasselstrøm løsladt fra Skt. Jørgens Arrest i Roskilde, hvor han havde afsonet en mindre fængselsdom, og derfor gik de to journalister på jagt efter ham. Og de vidste, hvor han ville være.
»Om aftenen aflagde vi besøg i restaurant Rex, hvor Hasselstrøm fejrede sin løsladelse. I hvertfald var et separat lokale, Røverhulen, reserveret til et stort selskab, hvor vi bl.a. med sikkerhed så møbelhandler Linde og Richard Jensen.«

Møbelhandleren Linde var på linje med Hasselstrøm sortbørsbagmand, mens Richard Jensen havde været tidligere topkommunist og formand for Søfyrbødernes Forbund.

Om aftenen ville de to journalister pr. telefon interviewe politidirektør Herfelt, som de havde haft et godt forhold til, om den forestående undersøgelse af Krisepolitiet, men »politidirektøren var meget forbeholden i sine udtalelser og henstillede, at vi ikke skrev noget om undersøgelsen. Politidirektøren erklærede, at han blev mere og mere ængstelig for at for meget skriveri kunne genere undersøgelsesarbejdet«. Og som dagbogen fortsætter: »Også rygterne om Station 3 var politidirektøren bekendt med. Han troede ikke, at hele stationen var i Hasselstrøms sold, men også denne sag blev nøje undersøgt (…) Vi henviser i øvrigt til den valse, hvorpå samtalen blev optaget.«

Fredag den 27. november

Fredag aften overværede Nørgaard et diskussionsmøde i Journalistforbundet, hvor bl.a. politidirektør Herfelt deltog som taler og perifert nævnte Edderkopsagen. Politidirektøren havde ikke anledning til »yderligere kommentarer, før undersøgelsen var sluttet«, som der står i dagbogen.

»Enkelte andre havde ordet, men kun en medarbejder fra Information, Victor Thomas, berørte Edderkopsagen og fastslog, at affæren var et eksempel på, at pressen måtte orienteres (…) enkelte andre blade have taget sagen op, først og fremmest Social-Demokraten, som man kunne takke for, at undersøgelserne var blevet iværksat, men det var også kun fordi, det var regeringsbladet. Havde et eftermiddagsblad krævet en undersøgelse, var det blevet stemplet som sensationstrang.«

Lørdag den 27. november

På forsiden af Social-Demokraten lørdag havde Nørgaard og Dalgård endnu en artikel om den spillegale postekspedient, som fredag havde afgivet forklaring i byretten:

»Man fyldtes med undren og medynk under vidneafhøringen«, indledte de deres retsreportage.

Postekspedienten var tidligere købmand, der efter krigens afslutning kom ind ved postvæsenet som ekstrahjælp, men spillelidenskaben drev ham i kløerne på en flok professionelle hasardspillere, til hvem han aften efter aften tabte tusindvis af kroner. »Sin formue satte han over styr, store summer, han lånte hos familien, blev bortspillet, og til slut stjal han i desperation først 18.000 kr., siden 12.000 kr. fra postvæsenet for i et sidste forsøg at vinde det tabte tilbage (…) Tårerne stod ham i øjnene, men med fattet styrke fortsatte han beretningen om sit livs tragedie.«

Artiklen fortsatte: »Bag ham sad de tiltalte og et par enkelte tilhørere. Med hånlige smil og højlydte kommentarer fulgte de vidneafhøringen.«

Lørdag fik Nørgaard kontakt til en gammel skolekammerat, der var ansat inden for politiet. Kontakten indvilligede i at give oplysninger om visse personers generalier, altså politiets registreringer om folk.

Ifølge kilden havde visse af Hasselstrøms forretningsforbindelser også stået for omsmeltning af guld: »De omsmeltede de stjålne guldting på stegepander i deres virksomhed Femina, der udelukkende er et skalkeskjul for sortbørsvirksomhed,« skrev de to journalister i dagens indføring i dagbogen, der som sædvanlig sluttede med: »Ny rapport følger.«

Serie

Jagten på Eddderkoppen

En hidtil ukendt og strengt fortrolig dagbog fra Anders B. Nørgaard og Poul Dalgård viser, hvordan de to journalister i efteråret 1948 kom på sporet af, at der var en anonym bagmand – Edderkoppen.

På grundlag af dagbogen følger Information i hælene på de to journalister, da de i november-december 1948 trængte ned i den københavnske underverden.

Seneste artikler

  • ’Jeg vil renses for jeres smuds-journalistik, og I skal nok komme til at dementere’

    15. januar 2015
    I slutningen af november 1948 fik journalisterne Nørgaard og Dalgård besøg af en fætter til ’Edderkoppen’, som forlangte at få sit navn renset, fremgår det sidst i journalisternes hidtil ukendte dagbog om deres afsløringer af efterkrigstidens sortbørs
  • ’Men det behøver De ikke at skrive!’

    5. januar 2015
    Journalisterne Anders B. Nørgaard og Poul Dalgård fortsatte i novemberdagene i 1948 deres afsløringer af bagmanden bag sortbørshandelen. Det lykkedes at få politiet til at indlede en undersøgelse af ’Edderkoppen’, sortbørsens mystiske storgangster, måske fordi de to journalister afleverede al deres research til justitsministeren
  • ’En stor mystisk mand’

    2. januar 2015
    Brugtvognsforhandlere, sortbørsgrossister, alfonser, cigarhandlere, værtshustjenere og bestukne politifolk. Det myldrer med suspekte typer, når vi på grundlag af en hidtil ukendt dagbog fra 1948 følger med journalisterne Anders B. Nørgaard og Poul Dalgaard ind i efterkrigstidens københavnske gangstervælde
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu