Baggrund
Læsetid: 4 min.

Ingen mulighed for at klage efter afslag på aktindsigt i offentlige selskaber

Alle ministerier har undladt at sikre borgere og journalister muligheder for at klage over afslag på aktindsigt i de offentligt ejede selskaber, som den nye offentlighedslov skulle give adgang til. Eksempelvis er der ingen klageadgang over afslag på aktindsigt i overvågningsfoto af kronprinsens stormfulde nat på Storebælt
Kronprins Frederik skulle til tv-sportsgalla i Herning, så han krydsede med sit følge den stormlukkede storebæltsbro to gange på en aften. Mens flere hundrede bilister pænt måtte vente i timevis. Aktindsigt i sagen er blevet afvist.

Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Indland
29. januar 2015

Da stormen ’Egon’ med vindstød op til orkanstyrke passerede Danmark den 10.-11. januar, vakte det opsigt, da kronprinsen i en Audi A8 og hans kortege bestående af en Range Rover to gange uden tilladelse fra broselskabet kørte over Storebæltsbroen, der ellers var lukket for biltrafik.

Efter tip fra forbløffede trafikanter, der selv var tvunget til at holde og afvente roligere vejr, søgte flere medier derpå aktindsigt hos Sund & Bælt, som ejer broen.

Som et mere end 75 procent offentligt ejet selskab havde Sund & Bælt siden januar 2014 været underlagt den nye offentlighedslov, og derfor var broselskabet nødt til at svare på henvendelserne fra pressen i henhold til offentlighedsloven.

Netop offentlighedens adgang til aktindsigt i de store offentligt ejede selskaber var et af de fremskridt, daværende justitsminister Morten Bødskov (S) lagde vægt på, da han fremsatte forslaget til den ny offentlighedslov, som ifølge ministeren bl.a. skulle sikre »en udbygning af den gældende lovs grundlæggende princip om åbenhed«.

Et af medierne søgte også aktindsigt i foto fra Storebæltsbroens overvågningskameraer fra kronprinsens stormfulde nat, men her sagde broselskabet stop: Optagelserne af kortegens to biler med kronprinsen og hans følge drejede sig om »enkeltpersoners private forhold«. Desuden var billederne ikke tiltænkt offentliggørelse, og i øvrigt var sagen »fuldt ud belyst« af bl.a. broselskabet, som selskabet skrev i afslaget.

Men da mediet så ville klage over afslaget, var svaret overraskende: Der er ingen klageadgang!

»Transportministeriet har ikke, i medfør af offentlighedslovens paragraf 37, stk. 6, fastsat regler om, at afgørelser om aktindsigt truffet af Sund & Bælt Holding kan påklages. Derfor kan Sund & Bælt Holding A/S’ afgørelser om aktindsigt ikke påklages«, fik mediet besked på.

Beskeden om den manglende klageadgang fremgår af en mail fra Sund & Bælt, som Information nu har fået aktindsigt i.

Tidligere medlem af Offentlighedskommissionen, pressejuristen Oluf Jørgensen, bekræfter, at der ikke er klageadgang over et afslag på aktindsigt fra Sund & Bælt, selv om selskabet er omfattet den nye offentlighedslov, som trådte i kraft i januar 2014: »Offentligt ejede selskaber, hvor det offentlige ejer mere end 75 procent, blev som udgangspunkt omfattet af offentlighedsloven. Men ved de selskaber, der er omfattet, er der typisk kun klageadgang, hvis det pågældende ministerium har fastsat regler herom,« siger Oluf Jørgensen.

Ganske vist kan afslaget fra broselskabet indbringes for Ombudsmanden, men det er ikke det samme som en reel klageadgang.

»Det betyder, at eneste mulighed for at få en prøvelse af et afslag er en retssag eller at få et afslag vurderet af Ombudsmanden. Men Ombudsmanden er ikke et klageorgan. Han bestemmer selv, om en sag skal undersøges, og hans afgørelser er ikke bindende,« siger Oluf Jørgensen.

Ingen regler for klager

Sund & Bælt er imidlertid ikke det eneste offentlige selskab, hvor der ikke fastsat en klageadgang ved et afslag på aktindsigt.

Information har lavet et rundspørge til alle ministerier for at høre, om de har fundet anledning til at fastsætte regler for klageadgang, således som offentlighedslovens paragraf 37, stk. 6 giver mulighed for.

I bemærkningerne til lovforslaget lægges der nemlig vægt på, at formålet med at fastsætte en klageadgang er at opnå »en ensartet retsanvendelse« i forhold til begæringer om atindsigt hos myndigheder. I lovbemærkningerne mærkes tillige en vis forventning om, at der skal indføres klageadgang, for som det hedder:

»Det vil i øvrigt kunne bidrage til en ensartet retsanvendelse, hvis den myndighed, der bliver ’indsat’ som klagemyndighed, vejleder de pågældende institutioner m.v. på det relevante område om den nærmere fortolkning og anvendelse af reglerne i offentlighedsloven.«

Men resultatet af Informations rundspørge viser, at ingen af ministerierne hidtil har benyttet paragraf 37, stk. 6 og sikret en klageadgang for de offentligt ejede selskaber, der kom ind under offentlighedsloven sidste år.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse svarer således, »at det ikke inden for ministeriets ressort er fundet relevant at fastsætte regler med hjemmel i offentlighedslovens paragraf 37, stk. 6«.

Samme besked kommer fra bl.a. Justitsministeriet, Kirkeministeriet, Boligministeriet, Uddannelsesministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet og fra Finansministeriet, der dog dog til sidst tilføjer: »Der er således ikke fundet anledning til at ændre offentlighedslovens udgangspunkt.« At ingen af ministerierne har fastsat en klageadgang, overrasker Oluf Jørgensen: »Ifølge offentlighedslovens bemærkninger til paragraf 37, stk. 6 har det væsentlig betydning for retssikkerheden, at der findes et klageorgan. Det ser derfor besynderligt ud, hvis ministerier en bloc har besluttet ikke at indføre klageadgang for selskaber,« siger han.

Det er ikke første gang, at adgangen til aktindsigt i offentligt ejede selskaber er forringet, siden den ny offentlighedslov blev vedtaget i juni 2013. Inden loven trådte i kraft ved årsskiftet 2013-14, blev en lang række selskaber undtaget fra adgangen til aktindsigt via ministerielle bekendtgørelser. I alt 74 selskaber – deriblandt TV2, KommuneKredit, Bornholmstrafikken A/S, DSB Øresund A/S, Danske Spil A/S, Dong, Finansiel Stabilitet A/S, Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S samt lufthavnene i Billund og Aarhus – blev således med et snuptag undtaget fra offentlighedsloven.

Siden januar 2014 har Sund & Bælt modtaget 11 aktindsigter, hvoraf ni er helt eller delvist imødekommet, oplyser broselskabets kommunikationschef Lene Gebauer Thomsen. Fem af aktindsigterne handler om kronprinsens stormfulde nat. Broselskabet har endnu ikke været ude for, at afslag på aktindsigt har været indbragt for Ombudsmanden.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lasse Damgaard

Det køre som det skal - staten har langt vigtigere ting at beskæftige sig med, end emsige borger og journalister.

Interessant er det at offentligheds loven er trådt i kraft, FØR den er fuld implementeret med klagegang og andet procedure, som ellers er et adelsmærke i et ordenligt retssamfund.
-Det er tydeligt den samlede politiske klasse, IKKE har den samme opfattelse af hvad et retssamfund er og hvilke demokratiske principper der ligger til grund for dette retssamfunds virke.
- Men igen når alt kommer til alt - er det borgerne i et demokrati der vælger deres ledere. Her har pressen et særligt ansvar - som de nok ikke helt har levet op til, siden de ikke har evnet at forklare befolkningen hvilken politisk klasse vi har - men har gjort det hele til en landskamp mellem blå, rød og sort

Bodil Waldstrøm, Mads Berg, Lars Riber , lars abildgaard, Kirsten Andersen, Carsten Søndergaard, Marianne Rasmussen, Britta Hansen, Janus Agerbo, Michal Bagger, Jakob Lilliendahl, Erik Nissen, Katrine Visby, Rune Petersen, Lilli Wendt, Peter Poulsen, Estermarie Mandelquist og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar
Carsten Mortensen

Presse og journalister burde nok have overvejet deres tilhørsforhold en smule mere i de forgangne....mange år.

Bodil Waldstrøm, lars abildgaard, Carsten Søndergaard, Rune Petersen, Morten Pedersen, Peter Poulsen og Ture Nilsson anbefalede denne kommentar
Peter Poulsen

Man kan også spørge sig selv om en presse der burger så mange kræfter på denne såkaldte 'historie', egentlig ikke afsløre sig selv som værende fuldkommen ligegyldig, og dermed ikke fortjener adgang til noget som helst!
Man må håbe det snart går op for dele af 'pressen' at dersom man ønsker at have betydning, må man vise at man vil noget. F.eks. ved at SELV at sortere i hvilke politiske historier man finder det nødvendigt at bringe.

Morten Larsen

"Smart !" Så slipper vores parlamentarikere jo også for pressens og offentlighedens irriterende indblanding, når resten af vores allesammens arvesølv (store halvoffentlige skal sælges til hedge -og kapitalfonde, som kan "selskabstømme" dem for samtlige værdier med hjælp af "Luxenborg finten"....jeg tænker blot på Dong, københavns lufthavn. Og nu også Statens seruminstitut, som står for tur til frasalg, som den næste offentlige virksomhed. Neoliberalismen har sejret !

Carsten Søndergaard, Henrik Christensen, Peter Jensen, Bjarne Andersen og Katrine Visby anbefalede denne kommentar

Jeg er rimeligt sikker på at sikkerhedspersonalet nok fik ordre fra kronprinsen den pågældende dag, til ikke at sætte sig i vejen for at krydse broen. Jeg tror ikke folk er klar over hvilken magt de kongelige (reagenten) har, hvad angår politik, militær og politi. At kronprinsen så bruger den her i denne forbindelse, kan have mange årsager, men det er klart det der forarger folk aller mest. Folk vil gerne have den opfattelse, at vi er alle lige for loven, oppe som nede i vores samfund, men det er ikke således det forholder sig.
Kongehuset vil aldrig tillade at det kom ud, at er blev givet ordre på højeste plan, den pågældende stormfulde dag, så det er en sag der ikke vil tage yderligere udvikling.

Niels Duus Nielsen

Peter Poulsen, hvis du med "denne 'historie'" mener kronprinsens tur over broen er jeg enig med dig i, at den er relativt ligegyldig, (omend principielt en lille smule interessant i et samfund, der hylder demokratiet).

Følgehistorien derimod - at man ikke kan klage over afslag på aktindsigt - er interessant både principielt og rent praktisk. Hvad der begyndte som en storm i et glas vand ender jo med at afsløre, at demokratiet og retsstaten er (ved at blive) sat ud af kraft.

Tak til Ulrik Dahlin og journalister som ham, der gider blive ved med at bore i disse sager.

Bodil Waldstrøm, Mads Berg, Carsten Mortensen, Carsten Søndergaard, Christian Harder, Henrik Christensen, Britta Hansen, Peter Jensen, Kasper Kjær, Vibeke Rasmussen og Bjarne Andersen anbefalede denne kommentar

Væk med den nye offentlighedslov...! NU...!

Steffen Gliese, Mads Berg, Henrik Christensen, Britta Hansen og Erik Nissen anbefalede denne kommentar

Jeg kan i øvrigt stærkt anbefale læsning af Politikens kronik af Peter Harder i dag....:o)

Bodil Waldstrøm, Mads Berg, Niels Duus Nielsen og Bjarne Andersen anbefalede denne kommentar
Brian Rosberg

Hvad er det dog, der sker med lukketheden omkring vores politikere. Lad os dog se jeres skatteregnskaber og i forvaltningen af jeres embeder, så vi kan se, hvem vi stemmer på. Med så stor en magt over millioner af mennesker og milliarder af kroner, kan vi så ikke i det mindste få lidt åbenhed. Nej, De politiske mekkaer i DK er de eneste steder, hvor der bliver lukket ned for mere og mere offentlig overvågning, her hvor overvågning er vigtigst, fordi så mange mennesker bliver påvirket af politikernes uhørte store magt.

Jeg er helt sikker på, at med større åbenhed ville vi have færre gengangere og ærligere og dygtigere politikere.

At man kan snakke om adskillige familiedynastier på Christiansborg, fortæller desværre alt om, hvor indgroet og kvalmende nepotisme der har spredt sig i dansk politik. Folketinget er blevet en lille lukket klub af levebrødspolitikere, rød som blå som sort som Lasse Damgaard siger i den første kommentar. Godt du ikke nævnte grøn - en nærmest ikke-eksisterende politik på Christiansborg.

Helene Kristensen, Carsten Søndergaard, Henrik Christensen, Britta Hansen, Bjarne Andersen og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

"… ved de selskaber, der er omfattet [af offentlighedsloven], er der typisk kun klageadgang, hvis det pågældende ministerium har fastsat regler herom.

Det betyder, at eneste mulighed for at få en prøvelse af et afslag er en retssag eller at få et afslag vurderet af Ombudsmanden. Men Ombudsmanden er ikke et klageorgan. Han bestemmer selv, om en sag skal undersøges, og hans afgørelser er ikke bindende."

Arh-ha-ha-ha! [tørrer øjnene] Hvor er "Yes, Minister" altså sjov. Godt, at sådan noget ikke forekommer i virkeligheden.

Vent … hvad!?

Carsten Mortensen, Carsten Søndergaard, Ib Christensen, Christian Harder, Henrik Christensen, Helge Rasmussen, Bjarne Andersen og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Jakob Lilliendahl

Jeg kan ikke lade være, Lasse Damgaard:

-Det er tydeligt den samlede politiske klasse, IKKE har den samme opfattelse af hvad et retssamfund er og hvilke demokratiske principper der ligger til grund for dette retssamfunds virke.
- Men igen når alt kommer til alt - er det borgerne i et repræsentativt demokrati der vælger at vælge deres ledere.

Bare lige for at specificere og vinkle den lidt.. Der er trods alt derfor, der er noget der hedder en "politisk klasse" overhovedet.

Peter Poulsen

@Niels Nielsen
Yep - det var Kronprinse-historien jeg sigtede til. Det evt. principielle i sagen interessere næppe den pressen, højest udgør det et figenblad for at gå på strandhugst i sladrebladenes domæne.

Følgehistorien er unægtelig ganske interessant, men desværre blot endnu et led i en laaang række af udemokratiske og statsundergravende tiltag de såkaldte folkevalgte har gjort sig skyldige i. Og den udvikling tvivler jeg på at pressen reelt har interesse i at ændre, men man har da lov til at drømme...

Gaab hvor ligegyldigt... Hvis broselskabet lukkede broen fordi det var vurderet farligt at køre over så må vel H.K.H kronprins Frederik selv tage den risiko.. Min egen ventetid blev ikke længere af den grund...

Rune Petersen

Chris Green problemet er jo ikke at tumperne(pet og pingo) sætter deres liv på spil. Problemet bliver når mine kollegaer(redningsberedskabet) skal sætte deres liv på spil for at redde dem.
Der ville jo nok lyde et ramaskrig hvis vi ikke passede vores arbejde men kun kørte til uheld hvor man ikke selv var skyld i det, så hellere sikre at nogen ikke på forhånd sætter os(og dem selv) i den situation.

Benny Larsen, Lars Riber , Calle Hansen, Bjarne Andersen og Carsten Søndergaard anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

'PET & Pingo'

:-)

Niels Peter Jensen

»Men Ombudsmanden er ikke et klageorgan. Han bestemmer selv, om en sag skal undersøges, og hans afgørelser er ikke bindende«
Det er der nok ikke ret mange borgere der ved, og er Ombudsmand-rollen så ikke lidt ligegyldig?

Rune Petersen, Bjarne Andersen og Vibeke Rasmussen anbefalede denne kommentar

Der er med andre ord særdeles gode grunde til, at offentligheden benævner lovmakværket som: mørklægningsloven. Og desuden betegner den som magtarrogant og udtryk for ministeriernes og embedsmændenes forsøg på at skille sig yderligere af med den fjerde statsmagt. Information bør naturligvis bide sig fast i hælene som i denne artikel. Tak for dét...

Med venlig hilsen

Rune Petersen, Bjarne Andersen og Carsten Søndergaard anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

Fra artikel (22.06.2013) om den på det tidspunkt nytiltrådte ombudsmand Nye tider hos Ombudsmanden:

"Ombudsmanden kaldes borgernes vagthund. Meningen med institutionen er, at borgerne skal have et sted at henvende sig, hvis de er utilfredse med myndighederne. Det er ikke nok, at borgerne selv kan klage til myndighederne, hvis de føler sig trådt på, for deres klage kan lande midt i det system, klagen handler om. Domstolene er heller ikke tilstrækkelige til at sikre borgernes rettigheder, fordi det er dyrt, svært og langvarigt at føre en retssag. Derfor er der behov for en uafhængig, let tilgængelig og gratis instans, der kan tage sig af klagesager: Det er Ombudsmanden.

Men Ombudsmanden har ikke magt til at pålægge myndighederne at ændre deres opførsel. Hans magt ligger alene i, at det ser grimt ud, hvis hans udtalelser ikke bliver fulgt, og derfor skal man ifølge Jørgen Grønnegaard ikke overvurdere institutionen.

»Det er en væsentlig kontrolinstitution, der holder øje med, at tingene foregår inden for de rammer, loven foreskriver, men der er ikke samlet stor magt hos institutionen,« siger Grønnegaard."

[…]

"Hvert år lander cirka 5.000 klager på Ombudsmandens skrivebord – med alt fra potentielle tamilsager til klager over frimærker og flueben, der er sat forkert. I 2011, Gammeltoft-Hansens sidste år på posten, var der 4.900 klager, hvoraf cirka 900 blev taget op til behandling, og 162 (18 pct.) endte med, at Ombudsmanden udtalte kritik."

Lasse Damgaard

Chris Green

-"Hvis broselskabet lukkede broen fordi det var vurderet farligt at køre over så må vel H.K.H kronprins Frederik selv tage den risiko..

Hvorfor gælder den præmis så ikke alle andre ?
Enhver er vel selv i stand til at risiko vurdere, om man skal fortsætte eller ej - på baggrund af de informationer man få.

Pointen er ikke så meget at han gjorde det - men at vi ikke umildbart kan få indblik i hvem og hvorfor man vurderede som man gjorde - Kronprinsen er dog statens ejendom - altså os skatteyder ejer kronprinsen og hele hans følge. Vi har en fundamental ret til at vide hvad der forgår - det er sådan man kendetegner et moderne åbent demokrati.
- Ellers nærmer vi os en elitær politistat

Gert Selmer Jensen

Flueknepperi.! Lad Frederik hvile, og brug energien på noget mere konstruktivt.!!!!