Nyhed
Læsetid: 4 min.

International kritik af fyringer på CBS

Næste måneds fyringsrunde på Copenhagen Business School (CBS) vækker international opmærksomhed, fordi den går hårdt ud over de områder, som har sat CBS på verdenskortet ved at kombinere finansiel tænkning med filosofi, politik og historie
Nedskæringerne på CBS vil især gå ud over de mere tværfaglige afdelinger, der kombinerer finansiel tænkning med filosofi, politik og historie.

Mathias Bojesen

Indland
14. januar 2015

Nyheden om nedskæringerne på 60 mio. kr. på Copenhagen Business School (CBS) nåede før jul spalterne i Financial Times.

Selv om det først i næste måned står klart, hvor mange der skal fyres, ligger det fast, at nedskæringerne især vil gå hårdt ud over de mere tværfaglige afdelinger, der kombinerer finansiel tænkning med filosofi, politik og historie. I et internationalt perspektiv er det netop de uddannelser, der har sat CBS på verdenskortet og gjort dem til et eksempel for businessuddannelser verden over. Tre amerikanske topforskere, der har samarbejdet på det amerikanske Aspen Institut om at udbrede netop den type af business-uddannelse verden over, skriver i et brev til CBS’ ledelse, som også blev til en artikel i Financial Times d. 19. december:

»Den foreslåede nedskæring på 8 mio. kr. inden 2017 vil gøre ubodelig skade på et af de vigtigste studier i verden med fokus på integration af humaniora og business-uddannelse.«

Forskerne henviser især institut for Ledelse, Politik og Filosofi (LPF) på CBS, der er kendt for dets unikke måde at tænke business sammen med mere humanistiske discipliner. Som forskerne gør opmærksom på, uddannes de fleste business-studerende i verden uden blik for de institutionelle, kulturelle og sociale kontekster, som erhvervslivet fungerer i.

125 internationale forskere har skrevet til CBS-ledelsen med samme bekymring:

»Dette vil være et tab for det internationale forskningslandskab præcist på et tidspunkt, hvor business-skoler og ledelsesafdelinger ser mod LPF som rollemodel for, hvordan man kan overføre ledende tværfaglig forskning og undervisning på, hvordan business og ledelse opererer i sociokulturel, politisk og økologisk kontekst. Med andre ord vil det ikke reflektere positivt på CBS’ renommé.«

Rektor på CBS Per Holten-Andersen er dog ikke så bekymret for CBS’ internationale ry.

»Som i enhver sparerunde er der jo ingen, der nyder det her, og selvfølgelig sætter det sig sine spor også internationalt, men om et år tror jeg ikke, det vil have den store betydning for vores internationale renommé,« siger Per Holten-Andersen, der delvist ser de internationale reaktioner som udtryk for noget positivt, nemlig at de ansatte på CBS har rigtig gode faglige kontakter internationalt.

Professor på LPF Ole Thyssen er uenig i, at besparelserne ikke vil få den store betydning for hans eget institut og andre af de mere tværfaglige institutter.

»En tredjedel af de videnskabeligt ansatte skal fjernes på LPF. Vi ved ikke præcist, hvor mange der skal fyres, da der først er en runde med frivillige aftrædelser, men vi har allerede nu svært ved at bemande vores uddannelser, fordi de er overgået til engelsk – præcist for at spille den rolle på den brede bane, som udenlandske forskere har opfordret os til,« siger Ole Thyssen.

En økonomisk øvelse

Hovedproblemet er ifølge professoren, at CBS-ledelsen udelukkende ser besparelserne som en økonomisk øvelse, og det går særlig hårdt ud over de institutter, der har satset mere på forskning og at skaffe eksterne midler end på undervisning, som ledelsen tidligere har opfordret til.

»Det er præcist de områder, der om noget er CBS’ ansigt i offentligheden, som nu får en blodtud,« siger Ole Thyssen.

For Per Holten-Andersen at se er det en økonomisk begrundet tilpasning bl.a. at skære på de institutter, som underviser mindst, da CBS i modsætning til andre universiteter er meget afhængig af indtægterne fra undervisning, idet to tredjedele af universitetets indtægter kommer fra uddannelse.

»Hvis vi, med en sådan økonomisk afhængighed af uddannelsesindtægter, ikke skar i de områder, som giver os en mindre indkomst, ville vi jo skulle skære endnu mere på sigt, men LPF vil stadig efter spareøvelsen være et stort institut med en faglig prioriteret profil på CBS,« siger Per Holten-Andersen.

Ole Thyssen mener, det er problematisk, at ledelsen stirrer sig blind på bundlinjen uden at overveje, hvad nedskæringerne vil betyde for det internationale omdømme, universitetet har opbygget, og for den kurs, som CBS har lagt.

»Den position, som vores gamle rektor brugte år på at føre CBS frem til, med en lang række nye fag og perspektiver på det rent økonomiske, risikerer at gå tabt. For det er præcis de fag, som bliver skåret ned, så man får fornemmelsen af, at det åbenbart kun er CBS’ kerneområder, der er økonomisk interessante,« siger Ole Thyssen og kritiserer ledelsen for manglende initiativ og slingrekurs: »De har haft tre år til at søge andre muligheder end fyringer, men i stedet blev der ansat 70, og vi fik alle sammen nye pc’er. Med lidt rettidig omhu og opfordring til at snakke sammen om alternative løsninger kunne man måske komme igennem det her uden fyringer.«

Holten-Andersen afviser, at nedskæringerne vil betyde et profilskift:

»Det er ikke sådan, at de tværfaglige institutter fortsat vil blive nedprioriteret. CBS vil stadig være det fagligt brede business-universitet i Danmark; vi vil stadig have en rolle, der skal se på hele samfundets værdi af business. Men hvis vi gennemførte sparerunden på en anden måde, så ville vi risikere at skulle skære endnu mere, så i den givne økonomiske situation er det faktisk med til at sikre den brede business-profil på CBS.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Måske er det bare sådan at det ikke er hot lige nu at forske i og uddanne studerende i at se mere bredt på helheder.

NPM går jo ofte ud på at suboptimere på nogle få og let målbare parametre - ikke at se på hvordan ting hænger sammen på alle mulige planer, politisk, sociologisk, psykologisk, osv.

Morten P. Nielsen

Ikke noget mystik her. Man har omsider blot indset at "business" slet ikke kan bære alt den filosoferen og historiske perspektivering - denne massive pseudovidenskab, der har udviklet sig omkring noget så banalt som at maksimere sine indtægter og minimere sine omkostninger. Altså skabelsen af vækst i virksomhedsejernes formue, hvor omkostningerne så vidt muligt læsses over på andre... leverandører, medarbejdere, samfundet o.s.v...

Er det muligt, at Copehagen Business College også kan komme til at hedde Handelshøjskolen igen?