Læsetid: 3 min.

Kommuner savner indhold i udlændingeudspil

Flygtninge og indvandrere skal i højere grad i beskæftigelse, lød det fra Helle Thorning- Schmidt i hendes nytårstale, som dog efterlod flere spørgsmål end svar på, hvordan det skal ske. Mens hverken integrationsministeren eller beskæftigelsesministeren ønsker at uddybe hvordan på nuværende tidspunkt, så understreger ordførere fra de to regeringspartier, at noget må gøres. I Kommunernes Landsforening, som kommer til at få opgaven, har man dog svært ved at se, hvad man kan gøre, som ikke allerede gøres i dag
3. januar 2015

Marlene Borst Hansen (R), integrationsordfører

»Beskæftigelsesministeriets tal viser, at de redskaber kommunerne har og kan bruge – for eksempel nyttejob og andre aktiverings- tiltag – bruger de generelt ikke i så høj grad på flygtninge og indvandrere på kontanthjælp som resten af befolkningen. Det er en falliterklæring, at vi ikke møder en bestemt samfundsgruppe med forventninger. Selvfølgelig er nogle traumatiserede og kan ikke tage et arbejde, men langt størstedelen tror vi på kan bidrage i en eller anden form. Måske har de bare brug for en hjælpende hånd, og denne kunne for eksempel være et nyttejob. Selvfølgelig skal de helst i ordinær beskæftigelse, men hvis det ikke kan lade sig gøre, så i andre tiltag.«

– Men det har skiftende regeringer jo flere gange uden held forsøgt at gøre noget ved?

»I kontanthjælpsreformen har vi jo for eksempel krævet, at unge skal mødes med et nyttejob. Det er netop, fordi vi ikke ønsker, at unge kommer ud i langtidsledighed. Så nyttejob over for flygtninge og indvandrere kunne være en mulighed. Men vi kan ikke komme det nærmere, fordi vi ikke er færdige med det, der konkret kommer i udspillet.«

– Men vil regeringen forskelsbehandle flygtninge og indvandrere?

»Nej, vi vil ikke ind og forskelsbehandle, for i dag er det allerede sådan, at når man er på kontanthjælp, så skal man være til rådighed for arbejdsmarkedet. Det gælder for alle. Men der findes selvfølgelig forskellige redskaber, man kan bruge for at få folk til at komme nærmere arbejdsmarkedet – hvilket for eksempel kan være nyttejob, som vi har i forhold til unge mennesker.«

Ole Hækkerup (S), politisk ordfører

»Det politiske sigte skyldes, at vi ad flere omgange har modtaget grupper af flygtninge, hvor vi ikke altid har været gode til at få det til at fungere. Og hvordan kan jeg vide det? Det kan jeg vide ved at se på, hvor mange der er på langvarig offentlig forsørgelse, og at der er en overrepræsentation af nydanskere og særligt nydanskere med ikkevestlig baggrund samt en overrepræsentation af kvinder.«

– Men det har skiftende regeringer jo flere gange uden held forsøgt at gøre noget ved?

»Den situation skal vi undgå at komme i ved at give dem noget at lave med det samme – og noget af dette kan være nyttejob.«

– Men vil regeringen forskelsbehandle flygtninge og indvandrere?

»Allerede i dag har man tit særlige indsatser og krav til enkeltpersoner eller boligområder. Så kan man spørge sig selv, om det er en garanti for, at to bliver behandlet ens? Spørgsmålet er imidlertid, om de netop skal behandles ens, hvis de ellers er forskellige. Nej, vi skal ind og fange folk, hvor de er, for at kunne løfte dem et andet sted hen. Så at man får lavet nogle særlige krav til enkeltpersoner eller grupper er ikke nyt.«

Martin Damm (V), formand for Kommunernes Landsforening og borgmester i Kalundborg

»Vi har fået nogle overskrifter i en tale, og så venter vi selvfølgelig på, hvad der egentlig ligger bagved. Men alle de flygtninge og indvandrere, som i dag er på kontanthjælp, er underlagt de samme bestemmelser som etniske danskere, hvilket vil sige, at de også kommer ud i nyttejob. Så det interessante er, hvad der er det nye. Det kan vi ikke afkode.«

– Er der dokumentation for, at flygtninge og indvandrere alligevel i mindre grad bliver sendt ud i nyttejob og lignende?

»Nej, ikke mig bekendt. Der, hvor jeg tror, at der kan være gevinst, er i forhold til alle de syriske flygtninge, der er kommet. En del af dem har faktisk en ret god uddannelse, og der kan jeg se et perspektiv i, at man bliver hurtig til at kompetenceafklare dem – og få dem hen nogle steder i landet, hvor disse kompetencer er efterspurgt. Der mangler for eksempel mange ingeniører i Esbjerg, og så vil det jo være skørt at sende dem til Bornholm, hvis der er nogle sådan blandt dem. Der tror jeg, at vi kan gøre det bedre end i dag, hvor de bare kommer ud i kommunerne – uden at der bliver skelet til deres kompetencer.«

– Det er jo ikke ligefrem at gøre rent på strande eller i sandkasser, som statsministeren talte om i sin nytårstale?

»Det er jo selvfølgelig ud fra en ’noget for noget’-holdning, men det er de faktisk allerede omfattet af i dag. Så nu må vi se, hvad det nye er.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu