84.640 køretøjer blev registreret i løbet af omkring to måneder af én enkelt patruljevogn, da politiet i Danmark i forbindelse med et forsøg på den installerede kameraer, som kan fotografere og aflæse andre bilers nummerplader.
Men kun omkring 1,87 procent af de registrerede køretøjer var i første omgang interessante for politiet og resulterede i et såkaldt ’hit’. En betegnelse, som politiet bruger om en nummerplade, der figurerer på myndighedernes lister over eksempelvis efterlyste biler, biler, som ikke har været til syn eller ikke er forsikrede, eller som politiet af anden årsag er på udkig efter. Det viser et notat fra Rigspolitiet, som Information har fået aktindsigt i.
Rigspolitiet planlægger at implementere systemet – såkaldt automatisk nummerpladegenkendelse – trinvist i løbet af i år. Særligt interessante er de omkring 98 procent af køretøjerne, der i det beskrevne forsøg blev registreret af politiets patruljebil, men som ikke umiddelbart var i ordensmagtens søgelys.
Det mener Christian Panton, der er medstifter af tænketanken Bitbureauet.
»Langt størstedelen af dem, der bliver registreret, er jo i udgangspunktet ikke mistænkte for noget,« påpeger han. Selv om Rigspolitiet beskriver disse registreringer som såkaldte ’no-hits’, så planlægger politiet alligevel at gemme disse registreringerne i én måned i en database. Af notatet, som Information har fået aktindsigt i, fremgår det, at politiet ønsker at kunne bruge oplysninger om alle disse registreringer, fordi de »kort efter« registreringen kan vise sig at »være interessante for politiet«.
Som ét af flere konkrete eksempler nævner politiet, at systemet blev brugt under et forsøg, da der foregik en efterforskning af et ’drive-by’-skyderi, der relaterede sig til rocker- og bandemiljøet.
Flere vidner havde »alene« noteret brudstykker af en nummerplade, men via søgning i de registrerede nummerplader var det »muligt at identificere konkrete mistænkte«.
Politiet fik ifølge sin egen fremstilling af sagen også »informationer, som var væsentlige i forhold til at kunne udarbejde en trusselsvurdering i relation til en eventuel eskalering af en konflikt mellem kriminelle grupperinger med risiko for nye skyderier«.
Hensynet til borgerne
Men Rigspolitiet ønsker også, at systemet generelt kan bruges til andre mindre alvorlige lovovertrædelser end eksempelvis skyderier. Konkret er politiets ønske, at systemets oplysninger om såkaldte ’no-hits’ kan bruges, når en efterforskning vedrører en lovovertrædelse, der »kan straffes med frihedsstraf«. Dermed kan disse ’no-hits’ dog ikke bruges, når der er tale om lovovertrædelse, som kun kan straffes med en bøde – eksempelvis et manglende syn.
Men Jesper Lund, der er næstformand i IT-Politisk Forening og Birgitte Kofod Olsen fra Rådet for Digital Sikkerhed, mener alligevel, at det giver en alt for vidtrækkende mulighed for, at politiet kan bruge systemet. De påpeger begge, at niveauet burde hæves, så politiet kun kan bruge systemet, når det gælder særligt alvorlige lovovertrædelser.
Det vil dog ikke være hensigtsmæssigt, vurderer Rigspolitiet i notatet, fordi eksempelvis sager om udlændinges ulovlige ophold og arbejde ikke vil kunne efterforskes med værktøjet. Birgitte Kofod Olsen påpeger imidlertid, at man ville kunne indsætte undtagelser fra en eventuel regel om en strafferamme på halvandet års fængsel – eksempelvis med henvisning til udlændingelovens bestemmelser. På den måde ville man stadig generelt kunne opretholde kravet om en strafferamme på halvandet års fængsel.
Politidirektør Svend Larsen vil ikke på nuværende tidspunkt forholde sig til kritikken i medierne, men henviser til, at sagen skal behandles af Datatilsynet.
»Sagen drejer sig i bund og grund om afvejningen af to legitime hensyn: på den ene side hensynet til politiets forebyggende arbejde og efterforskning og på den anden side et databeskyttelsesbehov – befolkningens behov for ikke at blive overvåget unødigt,« siger han.
Politiet agerer, i lighed med efterhånden alle offentlige forvaltning og myndigheder, som et privat firma. Politiet har dets egne mål, dets egne interesser, dets eget budget og dets egen måde at se situationen på. Dets egne kalkuler. Intet under at man er fjernt fra forebyggelse og brede samfundshensyn; det er der hverken kortsigtede og bevillingsgivende resultater eller indtjening i.
forvaltninger
Husk lige: I første omgang sagde man, at formålet var øget kontrol ved de "indre grænser" i Schengen-område. Derfor ville man via ændring af udlændingeloven indføre et overvågningssystem.
Nu har man tilsyneladende hos politiet endelig fundet ud af, at systemet kun kan bruges til danske biler. Hvad gør man så med de data? Af de 1,87 % "hits" var de fleste noget, som kun kan straffes med bøde, hvis overhovedet. Hvor mange "hits" bliver så tilbage? Det siger artiklen ikke noget om... I øvrigt: Hvis man allerede ved, hvem der ikke har været til syn - hvad nytter det så, at denne bil også er kørt gennem overvågningsanlægget?
Og så vil man gerne gemme alle data. Men hvorfor? Det eksempel, politiet kommer med, er rent opspind: Vidner noterer et nummerplade, men ikke det hele. Så finder politiet den mistænktes bil i registreringsdatabasen, derfor man ved, hvem der ejer bilen. Fordi man har vidner, ved man også, hvor bilen var henne et tidspunkt. Så vidt, så godt. -- Hvordan kommer overvågningssystemet så ind i billedet? Javist, hvis denne bil tilfældigvis(!) kørte forbi overvågningsanlægget, ved man også (mange dage senere), at den blev brugt dér. Men hvad beviser det? Ikke noget. De her data er måske "interessante", men juridisk irrelevante.
Resultat: Overvågningssystemet er dyrt, producerer en masse data, men kan ikke bruges til noget.
Svend Larsen har næsten helt ret:
"Sagen drejer sig i bund og grund om afvejningen af to legitime hensyn: på den ene side hensynet til politiets forebyggende arbejde og efterforskning og på den anden side et databeskyttelsesbehov – befolkningens behov for ikke at blive overvåget unødigt"
Næsten, fordi politiets forebyggende arbejde og efterforskning er kun LEGITIM, hvis det holder sig inden for samfundets grundværdier - herunder men ikke begrænset til menneskerettighederne.
Så derfor ER der ingen LEGITIM konflikt - politiet har bare at holde sig på MÅTTEN!
Jeg bliver rigtigt meget bekymret, når en af landets højeste politichefer synes at have tabt forbindelsen til grundlove og menneskerettigheder, og ser et helt selvstændigt legitimeret behov for ubegrænset politiindsats på ugebegrænset indsigt...
Det må få de højeste magter til at kalde manden ned på Jorden igen... venligst med det samme, tak..
Svær afvejning, hvor politiet for alvor har fået et arbejdsredskab som rykker og som de selvfølgelig gerne vil udnytte effektivt og optimalt i forhold til de rationaler som eksisterer indenfor politietaten. I øvrigt en rimeligt nuanceret holdning som udtrykkes af Svend Larsen.
På den anden side er der chartret for grundlæggende rettigheder i Lissabon-traktaten som garanterer individet et vist minimum af privatliv. I dommen fra EU-domstolen fra april sidste år blev der sat en grænse for masseovervågning (konkret i forhold til logning) og det vigtigste kriterie er proportionalitet i myndighedernes indgreb i privatlivet i forhold til, hvad de ønsker at opklare. For at ligge på linie med dommen skal politiet nok lytte til Jesper Lund og Birgitte Kofod Olsen og kun anvende registret i forhold til alvorlige lovovertrædelser, ellers vil det efter min vurdering være for vidtgående.
En patruljevogn tjekker automatisk alle nummerplader de møder og systemet så gør betjentene opmærksomme på et hit, hvorefter betjentene standser pågældende bil og får afviklet sagen...
Hvordan kan systemet bruges til andet end det? Og hvorfor skal data så gemmes på andet end et hit? "Nå en blå Mazda med nummerplade XXXXXXX blev brugt i forbindelse med et bankrøveri? Den var på Agergade for 3 uger siden!"...?
Jamen vi følger jo bare udviklingen henimod det totale overvågede samfund, stringent åbenbart i samarbejde med USA og andre:
http://rt.com/usa/226483-justice-department-cars-surveillance/
Nøjagtig samme procedure.
Gud ved hvornår borgerne har fået nok?
Det morbide er, at mange af os tidligere har grinet ad England pga. deres psykopatovervågning. Danmark (og Frankrig) har altså givet England baghjul gange 1000 de sidste par år.
*London har indkøbt ny kampvogne med vandkanoner og har indhegnet pladsen foran Westminster og forhindret flere lovlige demonstrationer.
*Spanien har indført lovgivning der kan forbyde lovlige demonstrationer foran vigtige bygninger
*Terror paragrafferne vil styre menneskers ind og udrejse efter behov.
*Christiansborg smider store granitblokke af samme undskyldning.
*CIA/FBI var advaret ifm. terrorhandlingen ved Boston Marathon af russerne - men "glemte" at følge oplysningerne op.
*En enkelt vagt sidder og sover på en stol ved Charlie i Paris - selvom retorikken var skærpet på baldet - og redaktørens hustru havde råbt op. Politiet vidste "straks" hvem det var - da en af brødrene have "tabt" sit ID-kort i bilen.
Hvis jeg skal være ærlig - så begynder det at lugte fælt - undskyldninger på undskyldninger for chokerende terror-foranstaltninger. Noget kunne nærmere tyde på at "etablissementet" har lugtet lunten - og er klar over at den udplyndring der foregår, til gavn for de få - vil få befolkningerne til at reagere.
Til trods for de europæiske landes forskellige indenrigspolitiske forhold, og til trods for global økonomisk krise - bliver de rigeste stadig rigere, samtidig med de svageste bliver til stadighed svagere.
Det her har ikke en tøddel med terrorisme at gøre - det er den politiske elite der sammen med det økonomiske forfordelingssystem - der er ved at afskærme og kontrollere befolkningerne. De frygter et oprør og vil have overblik.
Derfor frygter de det græske valg - på flere fronter.
Der er tid til at støtte op om de solidariske politiske kræfter i Grækenland, Spanien, Portugal - og også hundredevis af andre steder i Europa og USA.
Magthavernes utallige false-flag operationer - vil have de utilfredse befolkninger til at rette vreden imod hinanden - jøder mod muslimer, europæere imod indvandrer, fascister imod socialister - og listen er lang.
Iøvrigt endnu en pudsighed omkring Charlie affæren - politichefen som styrede hel affæren med at få tilfangetaget terroristene samt indsamle oplysninger hos ofrenes familier mv. begik selvmord lige umiddelbart efter - til trods for at politiet af befolkningen blev betegnet som en succes - hvorfor? Synes det er mærkeligt. Og ikke ligefrem noget der ryddede overskrifterne i aviserne.
http://www.telegraph.co.uk/news/worldnews/europe/france/11341295/French-...
Jamen EU er da gået helt amok:
http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/eus-antiterror-plan-nu-skal-flypa...
Torben Selch
De 42 spørgsmål kan mere eller mindre hentes i flyselskabernes fælles IT-system Amadeus. De evtentuelle resterende data kan indsamles direkte hos flyselskaberne. Jeg havde faktisk forventet, at der allerede var en sniffersnabel nede i begge typer systemer.
"Det her har ikke en tøddel med terrorisme at gøre - det er den politiske elite der sammen med det økonomiske forfordelingssystem - der er ved at afskærme og kontrollere befolkningerne. De frygter et oprør og vil have overblik."
Hvis terrorisme defineres som intentionen om at nå bestemte mål ved at skabe frygt i befolkninger, så har både den øgede ulighed og de stærkt øgede magtdistancer (begge dele udtryk for strukturel vold), fortællingerne om den islamiske fare, hypen om de mange terrorangreb og den politistatlige fremfærd mod demonstranter adskillige steder i det mondæne EU da vist klare terroristiske træk. Læg dertil de udenrigspolitiske aktiviteter, som betjener sig af samme (forsøg på) styring via frygt.
Jeg er potentielt "whistelblower" og debuterede som sådan allerede i 1970, da jeg havde den betroede opgave at gennemlæse CPR-registret ved flere lejligheder i embeds medfør. Den gang fyldte registret 30 magnetbånd, som jeg lavede videnskabelige udtræk af på det daværende NEUCC i Lundtofte - datacentret var lukket for andre brugere medens jeg benyttede det.
I den lange record-beskrivelse optrådte et lille felt af én bytes længde - den skulle jeg nu ikke bruge til noget, men jeg kiggede dog lige efter om der stod noget! Det gjorde der ikke, men hvis der gjorde, havde jeg blæst i fløjten. Jeg har siden med nogen skepsis fulgt med i myndigheders tvivlsomme omgang med indsamlede personlige data, men lige netop i dette tilfælde har jeg nu svært ved at finde noget mistænkeligt!
At politiet bruger "spredehagl" for at finde stjålne biler m.m. med en forældningsfrist på en måned forekommer mig aldeles regulært. Systemet er udviklet og sat i drift, så i dette tilfælde vilde det være tåbeligt ikke at bruge det. Jeg skal naturligvis ikke tage stilling til, om driftsudgifterne står mål med den forventede gevinst. Det overlader jeg (i dette tilfælde) trygt til politiet. Men ellers er det da en god idé at holde skarpt øje med myndighedsmisbrug af registre!
Det er lidt naivt, hvis man ikke ser at den vestlige verden som helhed investerer i våben og overvågning mod egne befolkninger. - Crowd control er det nye mantra mange steder og vi ser jo også vores politi er blevet rigtigt godt trænet i at lave futtog - og skjule politibetjentes identitet når ulovlige handlinger foretages.
Der forventes åbenbart borgerkrigslignende tilstande i nærmere fremtid. - Det er der desværre også mange tegn på er under optræk.
Det bliver "spændende" når Europæisk forår starter. - Ingen af de lande i arabisk forår har opnået nogle målbare fremskridt. Bare yderligere fattigdom og håbløshed. Og det samme vil gøre sig gældende her.