Hvis man er arbejdsløs og modtager dagpenge, skal der ydes noget for ydelsen. Det mener i hvert fald 60 procent af lønmodtagerne ifølge en ny undersøgelse. Undersøgelsen, som hedder Fællesskab før forskelle, er foretaget af arbejdsmarkedsforskere fra Aalborg Universitet for de to hovedorganisationer LO og FTF.
Det er især blandt FTF-medlemmerne, at der er blevet svaret positivt på spørgsmålet om, at »arbejdsløse skal yde en samfundsindsats, mens de modtager dagpenge«. Hele 66 procent af FTF-medlemmerne er enige i det udsagn, mens det eksempelvis for LO-medlemmernes vedkommende kun er 53 procent. Blandt medlemmerne af Lederne deler 73 procent det synspunkt.
»Legitimiteten bag dagpengesystemet skal være i orden, og derfor ønsker lønmodtagerne ikke, at nogle skal smutte udenom. Derfor skal man kunne stille krav til de ledige, og det står jo allerede i Grundloven,« siger Henning Jørgensen, professor ved Aalborg Universitet og en af forskerne bag undersøgelsen.
Ifølge Henning Jørgensen tolker forskerne begrebet »samfundsindsats« som en aktiv handling – eksempelvis et nyttejob eller opkvalificering. Det kvantitative resultat af undersøgelsen har dog overrasket forskerne så meget, at de i løbet af foråret vil vende tilbage til nogle af deltagerne i undersøgelsen og foretage kvalitative undersøgelser for at komme dybere ned i årsagerne til, at de forskellige lønmodtagergrupper har svaret, som de har.
»Man kan sige, at begrebet ’ret og pligt’ er slået igennem hos lønmodtagerne som noget, hvor man ikke bare kan få støtte uden at gøre noget for det. Mette Frederiksen (tidligere socialdemokratisk beskæftigelsesminister, red.) har ikke levet forgæves,« siger Henning Jørgensen med henvisning til den nuværende justitsministers mantra om ’ret og pligt’ i hendes tid som beskæftigelsesminister.
Formanden for FTF, Bente Sorgenfrey, genkender Henning Jørgensens forklaringer på undersøgelsens resultater. I øjeblikket deltager hun sammen med LO-formand Harald Børsting i en lang række medlemsmøder i hele landet, hvor hoved- organisationerne præsenterer undersøgelsens resultater for medlemmerne. »Det er vigtigt for vores medlemmer, at deres arbejdsløse kolleger er om sig og forsøger at komme i beskæftigelse igen. Det er positivt, at medlemmerne har den holdning, for det er ikke meningen, at dagpenge skal være en sovepude, som man kan læne sig tilbage på,« siger hun.
FTF repræsenterer som hovedorganisation for 81 fagforbund i alt 450.000 offentligt og privat ansatte.
»Dagpengesystemet er en forsikringsordning, når man er mellem forskellige job, og derfor er det vigtigt, at man søger job. Der er ingen tvivl om, at de diskussioner, der har været gennem de seneste par år om, at vi har en stor økonomiske byrde, når så mange er uden for beskæftigelse, har slået igennem. I dag har folk fokus på, at det er vigtigt, vi er i beskæftigelse, så der kan komme penge i fællesskabets kasse, og vi kan få en ordentlig velfærd,« siger Bente Sorgenfrey.
Ringe indflydelse
Diskussionen om dagpengesystemet har været øverst på den politiske dagsorden i de seneste fire-fem år, og på trods af et regeringsskifte i 2011 er det ikke lykkedes fagbevægelsen at overbevise politikerne på Christiansborg om, at systemet bør laves om. Den manglende politiske indflydelse er blevet bemærket af medlemmerne.
I undersøgelsen er det samlet 41 procent af lønmodtagerne, som mener, at fagforeningerne har for lidt indflydelse på samfundsudviklingen i dag. Men tallet er på henholdsvis 53 procent og 46 procent for LO- og FTF-medlemmer.
»Det er en direkte kritik af, at fagbevægelsen ikke er god nok til interessevaretagelse på vegne af medlemmerne. Det gælder både den politiske og den faglige arena. På den politiske kan det eksempelvis handle om dagpengeområdet, mens det kan være overenskomsterne på det faglige, hvor fagbevægelsen hele tiden er nøjsom, fordi den accepterer vedligeholdelsesoverenskomster, som medlemmerne ikke mener fører til resultater,« siger Henning Jørgensen.
Hos FTF er medlemmernes budskab også nået frem til formands-kontoret. Bente Sorgenfrey erkender, at fagbevægelsen er udfordret på dens indflydelse på samfundsudviklingen.
»Signalet er kraftigt: Medlemmerne synes, vi opnår for få resultater som fagbevægelse. Det kræver, at vi er mere synlige omkring de resultater, vi så rent faktisk opnår. Medlemmerne vil gerne være medlemmer hos os, men de synes, vores indflydelse er for lille. Hvis de synes det for længe, tror jeg også, de bliver trætte af at være medlemmer. Derfor skal vi hele tiden være opmærksomme på, hvor og om vi opnår resultater, og hvordan vi får resultaterne kommunikeret til medlemmerne, så vi lever op til vores funktion.«
Jeg forstår det ikke helt !
Hvad er det lige, man vil sætte de arbejdsløse til at lave ?
Nyttejob og opkvalificering står der ..... ??
Hvis man nu går ind for det såkaldte frie marked (ikke nødvendigvis mig), må man vel konstatere, at hvis jobbet gør nytte, må der også være et behov for at få det udført -> altså en efterspørgsel -> altså må der også i markedet eksistere en værdi for dette arbejde -> altså kan der betales 'penge' for det, hvis det er vigtigt nok. (Hvilket der formodentlig så ikke bli'r tale om, hvis man hører på fortalerne for nyttejob) -> Altså må der i virkeligheden eksistere en markeds-sektor/branche der kan udnytte dette i neo-liberalismen, kapitalismen og helligåndens navn. (Eller også kunne man bare i det offentlige oprette disse jobs på permanent basis - og betale folk hvad udbud/efterspørgsel synes er rimeligt. Desværre har jobs det med at være omvendt proportionalt betalt i forhold til hvilken nytte de yder overfor samfundet, se fx. D. Graber: http://strikemag.org/bullshit-jobs/ ).
Hvis der derimod ikke er tale om 'nytte' er det simpelthen for fordummende, arrogant, nedladende og respektløst at sætte folk til dette.
Opkvalificering er også lidt en mærkelighed, hvad er det man vil opgradere til; flere højtuddannede arbejdsløse !
Det har gennem historien vist sig at være en ret katastrofal beslutning at følge, hvad erhvervslivet synes der skulle opgraderes til.
Jeg er selv et ret godt eksempel - startede med at læse Civilingeniør i 1984, hvor der ikke var grænser for hvor mange vi skulle bruge af disse - blev færdig i 1990 og dernæst arbejdsløs on/off i mere end 5 år (havde gartner, fabriks, oa. arbejde, når jeg kunne få det i perioden). Førend jeg med et AF (Arbejdsformidlingen) flaskehals-kursus i slutningen af 95 var heldig med at komme ind i computer netværks brancken. Men de ca. 5 år - hvor der så pludselig ikke var brug for Ingeniører længere - husker jeg som temmelig forfærdelige.
Det er desværre temmelig forstemmende, at folk - med holdningerne beskrevet i undersøgelsen - bevæger sig længere og længere væk fra den indlysende løsning ..... Borgerløn ! (der vel at mærke er til at leve af).
(Arbejde og Jobs til mennesker i en lang række traditionelle sektorer bli'r alligevel snart overflødiggjort af robotter, automatisering, etc., hvis de ikke allerede er blevet det se fx.: http://www.technologyreview.com/featuredstory/515926/how-technology-is-d... )
Det må for en stor dels vedkommende være de samme mennesker som tror, at man ved at øge arbejdsudbuddet skaffer virkelige arbejdspladser, når det i virkeligheden bare betyder, at flere mennesker skal søge efter det præcis samme arbejde!
"73 procent af befolkningen tror fejlagtigt, at øge "arbejdsudbuddet” betyder, at skabe flere job" (!)
http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2015/01/20/151302.htm
Arbejdsløse har allerede en lang række pligter.En af dem er at være aktivt arbejdssøgende.
Løsningen er ganske enkelt at tilbyde de arbejdsløse et job...!
Tilsyneladende er der en del mennesker, der tror at det er sjovt at være arbejdsløs. Disse mennesker er stærkt påvirket af politikere og mediernes fremstilling af ledige som dovne samfundsnassere, og disse mennesker har nok aldrig selv prøvet turen.
Vi har jo i lang tid - særligt i DR - set en massiv blå mediefremstilling af arbejdsløse og deres situation. Der har i den grad manglet fakta og ditto kendskab til reelle forhold og regler for arbejdsløse, så befolkningen er i stor stil blevet vildledt.
Jeg bliver så træt...
Som arbejdsløs søger man job hele døgnet, og ens økonomi og selvværd er totalt i bund. Hvis man så samtidig skal passe fuldtidsjob uden rettigheder og blive udsat for hetz, så vil vi se en stigende stress og depressions forekomst hos de arbejdsløse.
Reelt synes jeg, at disse velmenende mennesker burde tilbyde deres jobs til de arbejdsløse, så de selv kan prøve turen og "hygge sig på sofaen, mens deres liv går i stykker"....!
Lily Wendt - 100 % enig. Det er i den grad lykkedes medier og politikere at bilde folk, at lønmodtagere arbejder ufatteligt meget hele tiden og afleverer hele næsten hele deres løn i skat, mens de doven ledige får penge i hoved og røv samtidigt med , de feder den af på sofaen. Og det billede har fagforsteningen ikke gjort meget for at modvirke - for nu at udtrykke det mildt. Jeg vil i øvrigt gerne se, hvordan spørrgsmålene er udformet.
Ret og pligt min bare r..!
Jobtræning skulle fra 1. Januar 1994 foregå på overenskomstmæssige vilkår - derfor reducerede man arbejdstiden så lønnen passede dertil.
Siden 2004 har ledige i offentligt løntilskudsjob, skullet arbejde for dagpengene. Altså under overenskomstmæssige vilkår.
Fra 2015 skal arbejdsløshedsforsikrede ledige nu arbejde i såkaldt nytteindsats.
Kan du se derouten. Kan du se hvordan det gratis arbejde breder sig - som pest.
Fagbevægelsen ser magtesløst til, fordi man ikke har villet eller kunnet stå imod.
Nu viser undersøgelse så, at et angiveligt flertal iblandt lønmodtagere går ind for at ledige skal yde en samfundsindsats!
Flertallet er nu vundet for en borgerlig ideologi, som er helt og aldeles nyttesløs!
Hvis undersøgelsen altså ikke bare er - endnu - en af de voxpops der giver de svar som betaleren af undersøgelsen ønsker.
I en anden artikel i dagens avis får vi valget imellem konkurrencestat eller konkurrencesamfund! Velbekomme siger jeg så bare.
Fagbevægelsen må vågne til dåd, eller nedlægge sig selv - hvis de ikke har mere at byde på?
DET ER KRISE TIL OPSTAND
NO TO CORPORATE OVERTAKE - FIGHT BACK
God dag der ude
Arbejdsløshedsforsikringen er selvfinansierende op til 160.000 dagpengemodtagere.
I starten af 1990' erne var der 450.000 ledige, som reduceredes til ca. 45.000 da konjukturerne vendte.
Læg ikke under for borgerlig ideologi. Du kommer til at betale en meget høj pris!
Dit sikkerhedsnet forsvinder for øjnene af dig. Gør noget aktivt imod det!
Ja, man kan jo bestille de meningsundersøgelse med præcis det resultat man ønsker. Det er bare at stille de rigtige spørgsmål på den rigtige måde og svupti er helvede bedre ind paradis. Giv dog de ledige et arbejde frem for alt det her hævntogt "noget for noget" vrøvl. Hvor svært kan det dog være.
Danmark er blevet et forfærdeligt "os og dem" samfund.
Hvilken håbløs idioti!
"Vi vil gerne have, at en hel masse mennesker tvinges til at udføre det arbejde, vi ellers skulle leve af, på en måde så de er gratis for arbejdsgiverne! Mens vores forsikringssystem, vores indbetalinger, forsyner dem med penge til at leve for!"
Hvordan i himlens navn får man folk til at svare sådan?
Denne kvinder har jo bare "knald i låget" Arbejdsløshedsforsikringen er en forsikringsordning, som der er betalt for. De to år man i dag kan få på dagpenge er for mange alt for kort tid, til at tage en helt ny uddannelse. Hvis det er det man har betalt i dyre domme til et helt arbejdsliv, er det at betragte som det rene tyveri. Men det passer jo meget godt på Bente. Hvor herre bevares!
Repræsentanter fra rød blok har i efterhånden mange år brugt udtryk som sovepude og snakket om at folk bliver parkeret på det, som deres forgængere ellers havde kæmpet for. Sammenhængskraften er dog ikke truet, som det ofte hævdes. Sammenhængskraften er misundelse.
Det passer lidt for godt til, at arbejdsmarkedskommisionen snart skal barsle med nye modbydelige udspil, for at spanke den del af befolkningen der ikke har job. Hvad fagforeningerne får ud af at sparke til de ledige må man undre sig over, de arbejder åbenbart hårdt på at gøre sig overflødige i fremtiden, eller forventer de at blive fusioneret med søstrene DA og DI.
Neoliberalismen har sejret for nu. Befolkningen åd fortællingen, nu venter der os nogle dystre år, før vi kommer om på den anden side.
Med alt det du skal yde "arbejdssniksnak", hvorfor har vi så ikke en arbejdsret i Danmark til overenskomst løn? Så er der arbejde til alle, da samfundet har pligt til at tilbyde et arbejde til alle der vil.
Man skulle tro hele denne diskussion var overflødig eftersom man, mig bekendt, i dag kun kan "opholde" sig på dagpenge 1/3 af den tid man tidligere kunne, før man ryger over på kontanthjælp. Hvis det ikke er incitament nok til tage et hvilket som helst job, kan det næsten kun være fordi der ikke er noget job.
Hvis løn for arbejde skal opretholdes, er det af yderste vigtighed, at der IKKE arbejdes for andet end løn. Vi er kommet så langt ud, siden Nyrup-regeringen indførte aktivering for dagpengene for 21 år siden. Hvis man ikke vil betale, kan man ikke få varen.
Det, der formodentlig er endnu værre, er denne rationaliseringsliderlighed, hvor man hellere vil spare mennesker og forringe service end at optimere, selvom vi som samfund reelt ikke pådrager os højere udgifter ved at bevare jobbet. Den reelle strategi er at forsøge at slippe udenom udgifterne, smyge pligt og ansvar af sig i embeds- og politikerstand. I det hele taget er det den sygdom, der har ramt embedsmænd og politikere - og såmænd også alle mulige andre ledere: det lave ambitionsniveau. Alting handler hele tiden om at forringe frem for at forbedre. Det er hamrende uambitiøst, og det er en ren viljesagt. Spørgsmålet handler kun om, hvor pengene forsvinder hen, ikke om de er tilstede.
Hvem skal bestemme, hvad der skal laves på arbejdsmarkedet i et demokratisk samfund? Dem med pengene eller dem med arbejdskraften?
Jeg undres over at det er OL & FTF som har bestilt denne undersøgelse.
Og at medlemstallene i fagbevægelsen er vigende, begynder at fremstå forståeligt.
Fatter hverken medlemmer eller bevægelse at flere nyttejobs = færre 'rigtige' jobs?
Eller ER ønsket simpelthen en ny underklasse som skal arbejde til lavpris for de mere velbjærgede?
Har dette ønske bevæget sig helt ind i de rækker med 'rigtige' jobs?
Er det derfor LO & FTF bevæger sig den vej?
»arbejdsløse skal yde en samfundsindsats, mens de modtager dagpenge«
Det vil i princippet sige, at alle ledige automatisk bliver offentligt ansatte. Nu skal dagpenge modtagere allerede i dag yde gennem virksomhedspraktik og løn tilskudsarbejde, som bliver misbrugt af særligt det offentlige, som i stort tal ned nominere dyre faste stillinger med feriepenge og pensionsordning og erstatter den nu tidligere fastansatte med en nærmest gratis ledig. Hvis denne aktivitet udvides vil det kun betyde fyringer af lønmodtagere i såvel det offentlige og det private. Hvorfor dog betale løn, når arbejdskraften kan fås gratis. Den pointe var vist ikke lige med i den undersøgelse.
Samfundet ville efterhånden have godt af 10 dages generalstrejke.
Hvorfor kun 10 Peter? ;-)
Det er åbenbart med aktiviteter i samfundet som skolearbejde: man tror kun, der sker noget, når der er en voksen, ansvarlig til stede. Derfor har vi smadret vores civilsamfund og al den aktivitet, der er den væsentlige samfundsmæssige handling, og som vi opretholder samfund for at kunne udføre.
Problemet er, at Danmark måske objektivt set i dag er et bedre samfund end for 10-15 år siden, men kvalitativt er stærkt forringet. Hvad det handler om, er samme rettigheder - dvs. at de, der mener, at arbejdsløse frister en efterstræbelsesværdig tilværelse, selv vil kunne komme til at leve på samme måde, hvis de kommer i samme situation, eller bringer sig i den samme situation.
Måske er nogle mennesker dovne? Ja, og hvad så? Så tager de ikke arbejdet fra dem, der gerne vil, men ikke kan få det.
Fordi, Carsten Mortensen, det kun skal være en markering for ligesom at sætte i relief, hvad det er, der holder samfundet i gang.
Det er ikke lønmodtagerne der ønsker det men medierne der fortsætter deres hetz mod de svageste
Det er rystende at læse Bente Sorgenfreys udtalelser. En total afmontering af fagforeningernes (i hvert fald hendes) evne til at tænke. Jeg skal love for at hjernevasken er effektiv derude!
Elsker udtryk som, at "det er ikke meningen, at dagpenge skal være en sovepude..." hvor man ligesom antager, at dagpenge er en sovepude. Dagpenge er en ydelse, man som forsikret modtager, hvis man ikke har et arbejde. Som andre har påpeget, er man forpligtet til at søge arbejde, og man har et økonomisk incitament til at søge arbejde, og man er sandt for dyden også stærkt motiveret allerede, så man slipper for kontroltyranniet, inkl. den fjollede knap, man skal trykke på en gang om ugen for at bekræfte det indlysende, at man er aktivt jobsøgende.
Ingen skal arbejde for understøttelsen, ligesom ingen skal arbejde for sociale ydelser. Som andre har påpeget - er der arbejde, der skal gøres, så skab jobs, rigtige jobs med ansættelseskontrakt og opsigelsesvarsel og løn og ferie og rettigheder, ligesom alle andre, der arbejder. Det er da det eneste rimelige.
Problemet er det modsatte: der er alt for få arbejdsløse, derfor kan gruppen marginaliseres. Dengang der var arbejdsløshed til for alvor, i 80erne med op imod 400.000 af en befolkning, der var i hvert fald det samme antal mindre, kunne man ikke slippe afsted med denne type retorik. I dag, hvor problemet i det store billede er forsvindende lille og egentlig irrelevant for samfundsøkonomien, forekommer det også pludselig muligt at gøre noget ved, selvom sandheden vel er, at man har gjort stort set så meget, man kan.
Alt andet til side, så er det, som vi oplever i denne tid, en voldsomt forstærket kamp mellem grupperne i samfundet, som slår ud i disse forsøg på at kontrollere potentielt magtfulde grupper - det være sig lærerne, akademikerne, de ufaglærte, de arbejdsløse, indvandrerne, flygtningene osv. osv. Man kan kun opfordre til, at disse grupper, der tidligere har stået i en relation, der gav samfundet dets karakter nærmere paradiset end nu, finder sammen igen og fyrer de for tiden styrende grupper, så vi kan komme tilbage på sporet.
At vi er ganske godt på vej til at kunne vinde momentum igen, fremgår af denne avis i dag og Politiken i går, hvor det er tydeligt, at konkurrencestaten som koncept er så trængt, at dens fortalere begynder at true med det, der er værre ("konkurrencesamfundet"). Ingen af delene er imidlertid til gunst for befolkningen og landet, hvad vi udmærket ved, da vi tidligere har prøvet og kasseret begge dele, hvorved den nuværende velstand blev muliggjort.
Jens Illum, du er og bliver en forbenet socialdemokrat af den gamle skole. :-)
Det interessante her er ikke synspunktet, men hvem der udtrykker det.
De sikrede i job og deres fagforening støtter, at dem, der er sat udenfor, skal "arbejde" for en socialydelse - samtidig med alt det andet tvangsmæssige.
Hvor ligger årsagen til, at nogen er ledige, selv om de ønsker et arbejde ? Den ligger hos de parter, der har sit på det tørre og ikke vil dele.
I denne stive holdning finder man argumentet for at indføre BASISINDKOMST og give frihed, anerkendelse og selvværd til dem, der "arbejder" med alt andet, som ikke er lønarbejde.
Se, det vil være det stik modsatte af de 60%`s egoistiske, usolidariske holdning.
Jeg foretrækker at tro, at de ikke har tænkt sig om, før de svarede på det ledende spørgsmål.
Bemærk, at de mange tusinde, der lever af at administrere kulierne, får endnu mere at lave, hvis dette blev gennemført.
Endnu mere rigtigt, når jeg kalder dem den herskende klasse - fra ministre, embedsmænd, politikere til behandlere i det yderste kontor i hierarkiet.
Med Basisindkomstens indførelse kører toget den modsatte vej - mod frihed og sundhed.
Kald det hvad det er .. manipulering og løgn...
Sandheden findes et eller andet sted mellem disse to yderpoler:
I den ene ende: Systemet før menneskene
Menneskers eksistensgrundlag i form af løn og sociale ydelser er løbende driftsudgifter, som magtfulde mennesker i det private og det offentlige gør hvad de kan for at nedbringe gennem effektiviseringer.
Når mennesker skaber store organisationer - stat, region, kommuner, virksomheder - glider hensynet til de enkelte mennesker i baggrunden og det bliver overladt til den enkelte at kæmpe for sin plads i samfundet
I den anden ende: Mennesket før systemerne
Her er udgangspunktet at alle mennesker skal mødes der hvor de er. Det er arven fra Oplysningstidens idealer, socialismen og forbrugersamfundsmentaliteten som slår igennem her.
Det er omverdenens opgave at finde en plads til mig, at tilbyde mig det den siger den har til mig: mening, løn og arbejde.
Desværre er her tale om et ideal, som er dyrt og komplekst at navigere og indrette samfund efter.
Verden er ikke - og har aldrig været - retfærdig. Og den kommer ikke til at blive anderledes ved en revolution, men ved evolution:
Man prøver at gøre en positiv forskel der hvor man er - om det så er frivilligt at samle hundelorte op fra ubetænksomme hundeejere, stille kritiske spørgsmål til sin arbejdsgiver eller finde nye måder at arbejde sammen i mindre netværk på.
Kort sagt: Yde og nyde efter evne, for her har man en form for kontrol.
Behov er en gummiparagraf, som bøjes af omverdenen.
Bente Sorgenfrey er formand for hovedorganisationen FTF, der repræsenterer 450.000 offentligt og privat ansatte i den bedre lønklasse i trykke faste stillinger med meget lille ledighed, hvor fyringsrunder nærmest ikke findes. Der er tale om politiet, sygeplejersker, lærere, pædagoer, socialrådgivere og lignende. Alle medlemmer, som stort set ikke berøres af det artiklen omhandler og som slet ikke berøres af et pres fra øst europæisk løn dumping eller befinder sig på listen over jobfunktioner, som inden for de næste 10 til 20 år vil forsvinde gennem robottisering og digitalisering. Der er således hovedsageligt tale om såkaldte "freeriders" der i undersøgelsen taler for straffe aktioner over for ledige. Useriøs. Resultatet ville 100% sikkert have et markant anderledes resultat, hvis den 3F medlemmer blev spurgt.
Man kunne også spørge medlemmer fra Liberal Alliance om de synes kontanthjælp for enlige skal sættes op til 20.000 kr. pr. måned. Det ville være lige så tåbeligt og overflødigt.
Ikke alene det, Herman Hansen, det er faktisk grupper, der vil profitere jobmæssigt af en sådan opstramning. Det skal nok være med til at sikre opbakningen om den offentlige sektor, at den på den måde falder den almindelige lønmodtager i ryggen. Det er propagandaen om konkurrencestaten, der spøger; men den er og bliver et fatamorgana, tænkt frem af et menneske, der forbinder vidt forskellige ulykkelige beslutninger over 30 år til et mønster, det aldrig var tænkt som. Det er en legitimering af kortsigtede beslutninger.
Nyttejobs er jo allerede nået dertil, hvor de jager ordinære ansættelser væk. Hvorfor skulle en skole, der kan få 3-4 nyttejobbere, der kan køre som chauffør, lave håndværk, forfaldende kontorarbejde etc. ansætte nogen til at lave disse opgaver, når de kan få dem gratis? Folk tænker sig ikke om, og antager at de selv er uundværlige, men der er masser af højt kvalificerede nyttejobbere, som sagtens kan overtage næsten hvilken som helst stilling. Det presser de, der i forvejen er i job på lønnen og den der er i nyttejob får ikke noget ud af, fordi der kommer altid en ny, så du bliver aldrig fastansat!
Den nye klassekamp føres mellem behandlerne og de behandlede - administratorerne og de administrerede - de herskende og de beherskede.
Fjenden er ikke de rige, der altid rases imod, men den indre svinehund.
Frænde er frænde værst.
Markus Hornum-Stenz, det er altså ikke ganske rigtigt, hvad du fylder i din yderpol nummer to. Det er netop ikke omverdenens opgave at finde en plads til mig, men at gøre brug af de færdigheder, jeg har tilegnet mig med henblik på at tjene et felt i samfundets virke. Det er hverken dyrt eller svært at indrette, tværtimod er det langt mindre svært end det, der kræver en kompleks organisation.
Men fjenden er også de rige, Leo Nygaard, for var det ikke for dem, ville dette cirkus ikke være foranstaltet.
Sært; når ret og pligt nævnes, vågner mistanken.
Såkaldte 'nyttejobs' nytter noget, for så vidt som de skaber et pres på lønningerne nedad. En del kommuner har allerede anvendt 'nyttejobs' til at fyre fastansatte og i stedet for ansætte personer på dagpenge. Man kan kun håbe på, at der bliver ballade, når det går op for folk, at såkaldte 'nyttejobs' er en blandt mange metoder til at øge arbejdsudbuddet. Altså at øge presset på lønningerne.
Det r meget logisk :
Lønmodtager betyder : fastansat (overordnet).
Dagpengemodtager betyder : Projektansat (underordnet) .
.... lige i forlængelse af dagens pudsigste, pg åbenbart ret fællesdanske aha-oplevelse, at 'arbejdsudbud' betyder 'mængden af ledige' ... som det er vigtigt at øge, og det går alle ind for.
Specielt 'lønmodtagerne'. Flere gratis tjenestefolk betalt af fælleskassen er ikke at foragte.
Flere fagforeninger støtter krav om virksomhedspraktik og løntilskud jobs, herunder HK, med den begrundelse, at få ledige i arbejde. En omvendt og tåbelig argumentation, da disse ledige var kommet i arbejde uanset. Præcis som mange ledige før eller siden altid er kommet i arbejde igen.
@Leo Nygaard
"Den nye klassekamp føres mellem behandlerne og de behandlede - administratorerne og de administrerede - de herskende og de beherskede.
Fjenden er ikke de rige, der altid rases imod, men den indre svinehund.
Frænde er frænde værst."
Del og hersk har taget overhånd.
Enig med Bo Carlsen: Udfordringen er at pege på alle de job, der formodes at være der. Synspunktet om ret og pligt kan være godt nok, men det interessante er hvilke konsekvenser dette synspunkt skal/bør have.
Det er en gammel og evig debat, om ledige der modtager dagpenge/offentlige ydelser, er reelt arbejdssøgende eller blot går og "dovner" den for skatteborgernes penge. Det er der givet nogle der gør. Spørgsmålet er hvor mange.
De der mener, at det er for mange og at dette er et stort problem, bør pege på de job, som de ledige skal tage. Hele diskussionen kunne afklares ganske simpelt, nemlig hvis vi fik en regel eller en lov, der sagde noget i retning af:
Enhver har ret til at få anvist et fuldtidsjob, som man kan udføre, til en rimelig løn og med en rimelig transportafstand.
Man kan altid diskutere, hvad der her skal forstås ved rimelig, men pointen er, at hermed er det staten, samfundet, erhvervslivet, der skal angive jobbene. Så kan vi i øvrigt hurtigt få afklaret, hvor mange der ikke vil tage de job, de tilbydes. Og hvorfor.
Men en sådan regel/lov er der næppe nogen der vil vedtage og stå inde for. Fordi alle mere eller mindre godt ved, at det kan man simpelthen ikke leve op til. Hvad man ikke vil erkende, så i stedet har vi til stadighed debatten om de ledige, der ikke gider arbejde, om alle de job, der findes, hvis man blot tager sig sammen osv.
Derfor: Lad os få at vide, hvor alle jobbene er og lad os stå fast på, at det er denne diskussion der er den centrale hver gang vi taler om dagpenge, kontanthjælp, ret og pligt.
Men som samfundsprojekt giver det kun mening at arbejde for mindre pligt og mere ret = mere emancipation.
Den logiske symmetri i den tankegang er at ledige lønmodtagere (de onde) skal forpligtige beskæftigede lønmodtagere (de gode) til at ophøre med arbejdet, hvis de kommer til at tjene for meget, således at lønoverførsel og arbejde derved harmoniseres, og de onde såvel som de gode re-normaliseres til moralsk neutralitet.
Med mindre holdningen altså er udtryk for at fattigdom skal straffes med tvangsarbejde og eventuel aktiv dødshjælp?
Jeg vil gerne se spørgsmålene fra undersøgelsen. Det ville have været rart med en kilde henvisning, så man kan se hvordan spørgsmålene er blevet formuleret.
"Alle er lige, men nogle er mere lige end andre!"
Kammerat Napoleon af George Orwell 1945
Der er ikke kan nogen som kan stå på mål for at samfundet, dets evner og dets evner og behov ændrer sig over tid, der er simpelthen for mange kokke om maden.
Omverden er er forfærdeligt smuk og grim og forfærdeligt indifferent overfor hvordan eller hvorfor du er den du er her og nu.
Du er bare den du er, her og nu.
Og det eneste som tæller, er hvad du gør her og nu.
Jeg har forlængst forliget mig med at livet er som et spil rommy.
Du er ikke herre over de 7 kort du starter med
Du er ikke herre over hvilke kort du trækker i bunken
Du er ikke herre over hvordan de andre spiller deres kort
Hver dag er en runde, hvor det gælder om at se på hvad man har på hånden, forsøge at øge muligheden for at du kan lægge stik ned i denne eller fremtidige runder og acceptere at det meste er udenfor din kontrol.
"Den som fortvivler over menneskenes vilkår er fej, men den som nærer håb for dem er en nar"
-Albert Camus
Sider