Læsetid: 3 min.

Maden som omstillingskraft

Mad og måltider rummer oplagt mulighed for et langsigtet og samfundsforandrende politisk engagement, hvor alle kan være med
28. januar 2015

Når vi taler om grøn omstilling, er det ofte med reference til vindmølleparker, forureningsopsugende bygninger, hybridbiler og andre højteknologiske genveje. Men det er ikke kun en hær af ingeniører, der skal skabe og implementere de teknologiske fiks, der kan få ressourceregnskabet til at gå i nul. Ej heller kan vi overlade opgaven til de kernesunde, halmhusbyggende, grønne ildsjæle. Skal vi for alvor have gang i den grønne omstilling, må vi flytte fokus fra at handle om de teknokratiske og elitære løsninger og bevæge os mere ind i dagligdagen, så flere kan tage del og identificerer sig med nødvendigheden af omstilling. Ellers risikerer omstillingsprojektet at miste momentum og folkelig opbakning.

En måde, hvorpå man kunne skabe større fokus, opmærksomhed og personligt ejerskab i debatten, kunne være at se på mad og måltidet som en af katalysatorerne for omstilling. Mad og det at spise er ikke blot en fundamental nødvendighed for det at være menneske, men er også kulturbærer og skabende. Mange danskere ikke er hjemmevante i et køkken og i de fem grundsmage, men dem, der er, har udover køkkenfærdigheder og interesse for smag og kvalitet, også en interesse for, hvordan maden er blevet til, hvor den kommer fra, producentens fremstillingsmetoder, om den er økologisk eller ej.

Dissekerer man f.eks. en økologisk forbrugers indkøbsseddel, ses det tydeligt. Her vil der f.eks. typisk også stå økologisk mel på listen. Økologiske forbrugere bager nemlig selv og laver generelt mere mad fra bunden. Økologiske forbrugere spiser også mindre kød end konventionelle forbrugere. Hver gang en ikkeøkologisk forbruger spiser to bøffer, spiser den økologiske forbruger kun en enkelt, men til gengæld lidt flere grøntsager. Det skyldes, at de har køkkenkundskaberne til at anvende og få grøntsager til at smage godt.

Den grønne, økologiske forbruger er for manges vedkommende skabt ud af en grundlæggende interesse for madlavning og måltidet. Og som afledt effekt heraf bliver miljø- og dyrevenlige produkter en naturlig del af indkøbene. Madlavning og maden kan derfor sagtens være katalysator for omstilling, som medfører en mere praktisk, folkelig og personlig refleksion over eget ståsted og aftryk i verden.

Måltid for måltid ...

Men maden kan mere end det, ifølge Johannes Andersen, der har skrevet bogen Rundt om måltidet. Selve måltidet er andet og mere end blot at samles kortvarigt rundt om et bord til et trivielt ritual. Når vi inviterer en eller flere til at deltage i et fælles måltid, er det en demonstration af, at vi ikke er ligeglade med hinanden, og at vi derfor heller ikke er ligegyldige for hinanden. Måltidet skaber dermed sammenhængskraft og en forbundenhed med hinanden og verden.

Styrker man interessen for madlavning, kan man skabe et mere bæredygtigt forbrug hos den enkelte, som også stimulerer en generel interesse for og refleksion over vores samfunds og dets indretning. Måltidet udgør på den måde en oplagt mulighed for et langsigtet og samfundsforandrende politisk engagement. Og her kan alle være med.

Hver dag og i fællesskab kan måltidet være en naturlig del af egen politiske manifestation og skabe fundamentet for, hvordan vi sikre en ændring af vores levevis i en meget mere bæredygtig retning. Så lad os ikke kun tale om de store projekter og teknologiske landvindinger, som det evigt saliggørende, men begynde at interessere os for, hvordan vi kan skabe omstilling måltid for måltid, husstand for husstand ved at bidrage til debatten og skærpe interessen for den mad, vi spiser.

Signe D. Frese er programchef for miljø og klima i Coop

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu