Læsetid: 3 min.

Mangel på arbejdskraft truer væksten i industrien

Ledigheden blandt Dansk Metals medlemmer er nu så lav, at fagforeningen frygter flaskehals på arbejdsmarkedet, og det kan i værste fald true væksten i branchen, mener forbundsformand Claus Jensen. Eksperter vurderer dog, at det er en isoleret udfordring for industrien
Der er behov for en tilgang af nye unge metalarbejdere. Ledigheden blandt Dansk Metals medlemmer er nemlig nu så lav, at industriens vækst er truet, og det skyldes både fremgang, men også at der går flere på pension, end der kommer ind i branchen.

Der er behov for en tilgang af nye unge metalarbejdere. Ledigheden blandt Dansk Metals medlemmer er nemlig nu så lav, at industriens vækst er truet, og det skyldes både fremgang, men også at der går flere på pension, end der kommer ind i branchen.

Jakob Dall

24. januar 2015

Hvis man skal bruge en industritekniker eller metalarbejder i området omkring Ringkøbing og Skjern i Vestjylland, skal man virkelig lede godt. For her var ledigheden i december sidste år landets laveste: Kun 2,1 procent af Dansk Metals medlemmer var arbejdsløse. Og tendensen fra Ringkøbing-Skjern-egnen slår igennem over hele landet. Med en samlet ledighed for den sidste måned af 2014 på 4,0 procent, skal man helt tilbage til begyndelsen af 2009 for at finde så lav en ledighed blandt Dansk Metals medlemmer. Den udvikling glæder naturligvis forbundsformand Claus Jensen:

»Det er naturligvis dejligt, at vores medlemmer får arbejde. Som fagforening er det en af vores vigtigste opgaver. Men det betyder selvfølgelig også, at vi skal have flere af vores unge mennesker til at vælge en faglært uddannelse, ellers kan det risikere at blive væksthæmmende,« siger han. Den lave arbejdsløshed i industrien er ikke områdets eneste udfordring i forhold til at levere nok arbejdskraft til et kommende opsving. Områdets demografiske udfordring er også stor. Ifølge tal fra Dansk Metal gik 1.627 industriteknikere på pension fra 2011-2013. I samme periode blev der blot udlært 756 personer. Det giver en forskel på 871 personer. Tilsvarende for smede: Fra 2011-2013 gik 2.120 smede på pension. I samme periode blev der blot udlært 2.035 – en forskel på 85.

»Vi kommer snart til at opleve flaskehals på industriområdet, hvis der ikke bliver taget flere lærlinge. Der skal simpelthen ske noget med antallet af praktikpladser, hvis ikke det skal gå ud over virksomhedernes vækstmuligheder inden for ganske få år. Nu har vi efterhånden nået en situation, hvor vi er konkurrencedygtige med resten af verden, så vil det da være forfærdeligt, hvis virksomhederne bliver nødt til at flytte til udlandet – ikke på grund af at de kan få arbejdskraften billigere eller bedre, men simpelthen fordi de mangler kvalificeret arbejdskraft,« siger Claus Jensen.

Få vækst, når den er der

Samtidig anslår Dansk Metal i en prognose, at der i 2020 vil være skabt 25.000 flere industrijob end i dag.

»Vores industri har klaret sig godt, siden den økonomiske krise satte ind. Nu begynder der at blive skabt arbejdspladser, og det er vel første gang i rigtigt mange år, det er sket. Derfor er det ekstra vigtigt, at vi sørger for, at der er tilstrækkelig med kvalificeret arbejdskraft, så vi kan få den vækst, der er mulighed for,« siger Claus Jensen.

Tidligere overvismand og økonomiprofessor ved Aarhus Universitet, Torben M. Andersen, er enig med Claus Jensen i, at der på specifikke områder af det danske arbejdsmarked kan være udsigt til flaskehalstendenser.

»På enkelte, specifikke områder vil man inden for en kort periode kunne se flaskehalsproblematikken. Det kan både være på virksomhedssiden, at der lige pludselig er brug for nogle medarbejdere med særlige kvalifikationer, men det kan også være udbudssiden, hvor vi siger farvel til store generationer på arbejdsmarkedet, og det er nogle små generationer, der er til rådighed,« siger Torben M. Andersen.

Flaskehalse i fremtiden

Chefanalytiker Erik Bjørsted fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vurderer, at det især er på grund af for få uddannede faglærte, at der vil opstå en mangel på arbejdskraft:

»Generelt har vi fået uddannet for få faglærte gennem de seneste år, fordi den type af uddannelser ikke har været i høj kurs hos de unge, så på det faglærte arbejdsmarked, hvor der også typisk vil være store årgange, som trækker sig tilbage, kan man forvente, at man snart vil begynde at se flaskehalsproblemer. Det behøver ikke kun at være hos Dansk Metal,« siger Erik Bjørsted. Han vurderer dog, at det først »vil være ude i fremtiden, at der for alvor kommer flaskehalsproblemer på hele det danske arbejdsmarked«.

»Beskæftigelsen i industrien er overraskende positiv i lyset af, at væksten ikke har været større, end tilfældet har været. Men vækstudsigterne for Europa er ikke gode, og det vil typisk ramme en eksportorienteret industri, så jeg er ikke sikker på, at væksten i industrien kan fortsætte. En anden indikator er lønstigningen, som plejer at eksplodere, når der er flaskehals, men det ser vi heller ikke i øjeblikket,« siger Erik Bjørsted.

Ifølge Torben M. Andersen er det heller ikke givet, at det vil blive industrien, som først vil komme til at opleve problemerne med manglende arbejdskraft.

»Det afhænger af, hvor opsvinget sætter ind. Bliver det eksporten, der trækker, eller bliver det virksomhedernes eller privates investeringer, der bliver motoren i et opsving? Bliver det privatforbruget, vil det i første omgang være koncentreret om forbrugsvarer, og det er ikke fokuseret omkring industrien, som det vil være, hvis det var eksporten eller virksomhedernes investeringer, der i højere grad vil drive væksten i industrien,« siger Torben M. Andersen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Per Løngreen

Årsagen er ikke kun at de unges interesse for faget er blevet mindre, den primære årsag er at mange arbejdsgivere ønsker ikke at tage lærlinge, fordi at det koster lidt penge. Vi kan se at praktikpladsmanglen er vokset gennem de sidste år. Politikerne skal sparke igennem overfor de danske arbejdsgivere de har pligt til at tage lærlinge.

Bo Carlsen, Torben Selch, Gert Romme, Rune Petersen og Lilli Wendt anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Ja, Per Løngreen. Og så skal politikerne lade være med at satse så meget på boglige uddannelser. De sidste 15 års store stigning i statens udgifter til uddannelse er primært gået til gymnasier og lange videregående uddannelser, bl.a. med det resultat, at vi har fået en masse unge med en studentereksamen, som de ikke kan bruge til noget. Der er alt for meget snobben op efter akademiske uddannelser og pladder om, at vi lever i et videnssamfund - måske fordi de fleste politikere selv er akademikere? Middelklassen har det med at tro, at hele verden er en stor middelklasse, og at middelklasse er idealet. Men Danmark er stadigvæk et produktionssamfund, og uddannelsessektoren er nødt til at være gearet derefter.

Niels Duus Nielsen, Mogens Jørgensen og Rune Petersen anbefalede denne kommentar

Kære Ivan Breinholt Leth,

Jeg tror nu, at fremtiden for dansk eksporterhverv ligger i både erhvervsfaglig uddannelse og videregående uddannelse. For jeg tror ikke, at nogen arbejdstager i Danmark kan leve på en kinesisk løn, eller for den sags skyld holde til arbejde mange timer om ugen med rigtig stor produktivitet som man gør i Japan og Sydkorea.

Der er ingen tvivl om, at fremtidens velfærdssamfund hviler på eksportindustriens evne til at eksportere efterspurgte produkter. Og derfor tror jeg, det er vigtig, at man får gang i nytænkning og forskning, og bl.a. forsker på de eksportproducerende erhvervs vilkår. Og at man virkelig forsømmer dette meget stærkt hjemme i Danmark, det ses jo bl.a. på B&O´s aktuelle situation.

Ser man på andre lande, f.eks. Sverige, så klarer man sig langt bedre end i Danmark. Sverige har EU´s næstbedste økonomi - i øvrigt uden at have olie og naturgas eller store landbrugsarealer, og mineraludnyttelsen er jo økonomisk helt i bund med mange konkurser.

Men Sveriges gunstige økonomiske situation skyldes ikke blot en højeffektiv eksportindustri, men den skyldes også forskning, der er stærkt målrettet til industrierne. Og så skyldes den en meget fleksibel uddannelsesstruktur og -struktur, hvor medarbejderne både kan og vil uddanne sig efter virksomhedernes helt aktuelle behov. Og det kan medarbejderne gøre med fuld løn på arbejdspladserne og i arbejdstiden som fjernstudie.

Skal man ind på samme fleksibilitet omkring uddannelser, kræver det, at medarbejderne er veluddannede, og har en kompetencegivende gymnasiebaggrund.

Bo Carlsen, Herman Hansen, norman laugeson og Bent Gregersen anbefalede denne kommentar

Kompetancegivende gymnasie baggrund ??

Vi kunne begynde med at sætte karakteren 7 for at komme I det almene gymnasium.

Så var der nok væsentlig mere kompentance tilsted I gymnasiet.

Derudover kunne man I den grad beskære antallet af humaniro studiepladser.

I øjeblikket stiger arbejdsløsheden nærmest eksplosivt.

Jens Jørn Pedersen

Der mangler arbejdskraft, der er mange ledige!
Hvornår vil arbejdsgiverne begynde at uddanne medarbejdere - en utrolig vigtig resource?
Gymnasiet er en kompetece! Man har lært at lære!
Venstre: det er ens egen skyld, hvis man er arbejdsløs! Der er ingen arbejdspladser, men
det er ens egen skyld!

Claus Hjort forstår ikke så meget, når han vil give de arbejdsløse skylden for manglende arbejdspladser!

Rune Petersen, lars abildgaard og Claus Jensen anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Gert Romme. Ingen er vel imod hverken akademisk uddannelse eller forskning? Det er proportionerne, som jeg anfægter:
"Mens der i 2012 blev brugt 6 mia kr på erhvervsuddannelserne, kostede akademiske uddannelser 8,3 og gymnasiale uddannelser hele 22,2 mia. Der bruges således 3-4 gange så mange ressourcer på de gymnasiale ungdomsuddannelser som på erhvervsuddannelserne. Hertil kommer de store SU-udgifter til unge på boglige uddannelser."
"Analyser viser, at beskæftigelsen er lavere blandt 'ufaglærte studenter' end blandt folk med erhvervsuddannelse. Mange har fået en middelmådig studentereksamen og var reelt bedre tjent med et svendebrev." (Lars Olsen et. al., Klassekamp fra oven s. 172-173)

Ja, det er et kæmpe problem for kapitalisterne, hvis arbejdsløsheden bliver for lav.

Bo Carlsen, Rune Petersen, Gert Selmer Jensen, Lise Lotte Rahbek og lars abildgaard anbefalede denne kommentar
Gert Selmer Jensen

Jo.! De ledige skal helst stå udenfor vinduerne, og se "længselsfuldt" ind.! Det virker også moralsk
"forbedrende", på dem bag vinduerne.!

"Samtidig anslår Dansk Metal i en prognose, at der i 2020 vil være skabt 25.000 flere industrijob end i dag."

Ærlig talt - rend og hop. I aner squ ikke en kegle om hvordan situationen i Europa ser ud på mandag.

Bo Carlsen, Rune Petersen, Claus Jensen og Gert Selmer Jensen anbefalede denne kommentar
Gert Selmer Jensen

Man mangler et par smede i Ringkøbing og Skjern.? = "En flaskehals der truer dansk vækst".
Neeej!! Så skriv dog en ordentlig jobannonce, med gode vilkår.! Og brug så 14 dage på at "lære"
dem op.! Dansk erhvervsliv er overforkælede.! De må også selv byde ind med noget.! Især hvis
de ønsker god arbejdskraft.

Bo Carlsen, Rune Petersen og Claus Jensen anbefalede denne kommentar
norman laugeson

gert romme naevner sverige's model, hvor uddannelserne og arbejds giverne tilsyneladende har indledt et sammen arbejde om og opgradere loen modtagerne til tidens hastigt skiftende behov indenfor de forskellige sektorer, saa de kan forblive konkurrence dygtige - hvilket minder om den tidligere danske model, hvor arbejdspladser fik tilskud til og tage laerlinge i praktik, der af en eller anden aarsag nu er skrinlagt, hvilke goer mange mestre ikke har overskud til praktikanter. kan den beslutning tages op til genovervejelse, saa vi ikke staar med det underskud af faglaerte det ser ud til vi nu sparer op til? jeg forstaar akademikerne taeller kreditter naar de gennemfoerer deres studier, og det gaar der sandsynligvis en form for sport i, for dem der nu soeger videre i de boglige miljoer - kan de maaske opnaa forstaaelse for hvad de 'kreditter', diverse praktik forloeb paa rigtige arbejdspladser i det private er vaerd, for dem der nu soeger videre i ervervslivet? hvis vi tilstraeber livslang laering indenfor alle sektorer, saa arbejdsstyrken kan vedblive og leve op til tidens skiftende behov, kraever det den fleksibilitet som gert naevner svenskerne praktiserer - man gaar ud og ind af studier, arbejdspladser, efter og videre uddannelse, og bidrager dermed til udviklingen inden for de sektorer man nu evner og magter. livslang laering for enhver kan ikke goeres for en skilling, men der er jo noget der skal holde gang i omsaetningen derude. motivation fra hver enkelt er naturligvis udgangspunktet, men saa maa diverse efter og videre uddannelses muligheder ogsaa vaere til stede - hoejskolerne er vist nok gaaet af mode i mange af de rigtigt uddannedes oejne, men nogle af disse institutioner kunne maaske begynde og indpasse bologna a/b/c curriculum i nogle af deres kurser, saa de ikke laengere staar paa sidelinjen af de rigtige uddannelser som et kuriosom? og har bologna i det hele taget krediteret praktisk arbejde, saa der ikke laengere skeles saa skarpt mellem det boglige og det praktiske? efterloens debatten er vist nok ogsaa nogle aar tilbage efterhaanden, men ethvert system bliver vel ogsaa med tiden udsat for diverse gamere, der underminerer den intention og det forhandlings grundlag, der laa til grund for det forlig der laa bag systemets indfoerelse - men den byrde maa hver enkeltes forsyn, i et samarbejde med pensions kasserne og investerings foreningerne, nu se om de kan komme i forkoebet. paa det omraade traeder jeg selv vande hvor der er langt til kysten, men opholder dog ikke med og forfoelge de karrierre muligheder, der passer til min karakter og egentlige interesse omraade, i og med de arbejdsmarkeder jeg nu engang har kendskab til - det kan naeppe blive til mere end et beskedent bidrag, hvor der laeres meget og gives noget igen, og hvis vi nu er dygtige nok, saa bliver der maaske mulighed for og laegge lidt til side til dem der kommer bagefter - see bare paa alle de raekke huse i forstaederne der er velegnede til koekken have, og hvad de har fundet paa inden for et lignende omraade derovre i amerika; http://www.treehugger.com/lawn-garden/farm-box-produces-acres-worth-crop... det kan bruges til noget.

norman laugeson

http://www.freshgarden.co.th/product/ - en lidt mere low tech udgave af samme teknologi. det er nasa, esa og russisk rumfart der er foerende indenfor hydroponics, saa teknologien bliver bestemt taget alvorligt i hoej teknologiske og stats sponsorerede kredse, hvorfra den er sivet ud til private opfindere og ivaerksaettere - det har kun indirekte noget og goere med dansk metal...

men hvis den nu staar paa nul vaekst og heste kur i yderligere en valgperiode, bliver der heller ikke denne gang raad til den slags offentlige investeringer eller anlaegs arbejde, der kan bidrage til innovation hos det private erhvervs liv og diverse entreprenoerer, hvilke pensions kasser og investerings foreninger nu engang er medejere af, og hvilke private banker (og dermed national banken) udlaaner til paa forskellig vis, hvorigennem omsaetningen i samfundet opretholdes, og saa der bliver mulighed for enhver kan yde og nyde efter evne og behov, hvis man nu ellers toer bevaege sig udenfor murerne og deltage i markedspladsen, med en hvis konsistens i de erverv man kaster sig ud i, indtil man forhaabentlig finder en niche der passer ens karakter - og saa boer der i en tidlig alder vaere overskud og motivation til, at man kan saette lidt til side hver maaned i livsforsikring, i de vel ansete pensionkasser og investerings foreninger, der har opnaaet en evne til og forvalte deres kunders opsparing, til et sted mellem 8 og 12% om aaret, for saa begynder det hele og loebe rundt - men det kraever nok at man tager en diskussion om minimums loen i diverse (eu) parlamenter, naar den nuvaerende overenstkomst model i diverse sektorer, er under pres fra billig arbejdskraft fra produktions og service apparater udefra, for ellers gaar bunden ud af omsaetningen for os alle samen - men nogle gange er der bare behov for en hvis konsolidering i visse sektorer, der er overmaettede paa udbud og efterspoergsel, og saa maa hver enkelt enten tilpasse sig markedets skiftende karakter og finde en ny position der passer til den skiftende efterspoergsel, brokke sig saa fornuftigt over omstaendighederne i parlamentet at lovgivningen aendrer sig derefter, eller paa diverse finurlig vis finde frem til netop den niche i markedet, der passer til hin enkeltes karakter - samfundet kunne jo starte med og tage den svenske model som gert naevner ovenfor til overvejelse, genindfoere stoetten til praktikpladserne i samarbejde med uddannelses institutionerne, og ioevrigt vedligeholde det europaeiske loefte om livslang laering, som danmark med hoejskole (og andels) bevaegelsen allerede har en del historisk erfaring med.

en letbane i aalborg og eventuelt den femern forbindelsen hjaelper lidt paa omsaetningen, men kan de ikke finde paa nogle lidt mere interessante tiltag derinde paa borgen, naar de nu engang bliver faerdige med deres valgkampagne? kan vi i skandinavien ikke selv finde ud af og bygge de hoejhastigheds tog, der kunne koere ruten fra koebenhavn til hhv oslo, stockholm, hamborg, esbjerg og aalborg paa 3-4 timer? de bygger jo udemaerkede biler, lastbiler og jagerfly i sverige.