Læsetid: 4 min.

Mere regulering af arbejdsmarkedet ønskes af lønmodtagerne

På grund af usikkerhed og utryghed på arbejdsmarkedet ønsker et flertal af lønmodtagerne mere politisk regulering af arbejdsmarkedet, mener professor. Ny undersøgelse viser, at lønmodtagerne støtter det danske aftalesystem, samtidig med at de ønsker en lovbestemt minimumsløn
Danske arbejdere skal have en lovbestemt minimumsløn, mener et flertal af medlemmerne i fagbevægelsen. En ide som LO-formand Harald Børsting bestemt ikke bakker op om.

Christian Lindgren

12. januar 2015

Når store dele af de danske lønmodtagere i en ny undersøgelse efterspørger både en lovbestemt mindsteløn og såkaldt almengørelse af overenskomster til ikke overenskomstdækkede virksomheder, handler det ifølge arbejdsmarkedsforsker og professor Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet om, at lønmodtagerne ønsker mere regulering af arbejdsmarkedet.

For udover ønsket om at få lovbestemt mindsteløn og almengørelse af overenskomster, hylder de adspurgte det danske aftalesystem mellem arbejdstagere og arbejdsgivere.

72 procent af de adspurgte lønmodtagere er enige i, at løn- og ansættelsesvilkår skal reguleres gennem overenskomster indgået mellem fagforeninger og arbejdsgivere, mens kun 33 procent er enige i, at løn- og arbejdsvilkår udelukkende bør aftales mellem den enkelte arbejdstager og arbejdsgiveren.

»Men selv om mange støtter overenskomsterne og det danske aftalesystem, mener de tilsyneladende ikke, at det er nok. De ønsker mere regulering, så det danske arbejdsmarked kan blive sikret,« siger Henning Jørgensen.

Kigger man dybere ned i tallene bag undersøgelsen »Fællesskab før forskelle«, som LO og FTF sammen med Center for Arbejdsmarkedsforskning (Carma) ved Aalborg Universitet står bag, viser tallene, at 53 procent af dem, som støtter aftalesystemet ligeledes støtter almengørelse af overenskomster. 56 procent af dem, der støtter en lovbestemt mindsteløn, støtter også et aftalesystem, som vi kender i dag, hvor arbejdsmarkedets parter forhandler overenskomsterne.

»Lønmodtagerne kan godt se, at arbejdsmarkedsregulering ikke kun er et fagligt anliggende. Det kan også godt være et politisk anliggende. Det er et nybrud,« vurderer Henning Jørgensen.

Tre lande uden mindsteløn

Et nybrud vil det dog ikke være, hvis der kommer en lovbestemt mindsteløn i Danmark. I EU samt Norge og Island er der kun tre lande, som ikke har enten en lovbestemt mindsteløn eller en almengørelse af overenskomsterne: Danmark, Sverige og Italien.

Står det til LO-formand Harald Børsting skal det blive ved med at være sådan. Han ser nemlig ikke et behov for øget regulering af arbejdsmarkedet fra politikernes side.

»Lovgivning kan ikke spille sammen med aftalemodellen. Vi har set masser af eksempler fra de lande, som har mindstelønninger, at de bliver overtrådt. Lovbestemte mindstelønninger er i sig selv ingen garanti mod social dumping,« siger Harald Børsting.

Den opfattelse deler Søren Kaj Andersen, centerleder og lektor ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier på Københavns Universitet.

»Man skal være meget påpasselig med, hvilke problemer man håber at kunne komme til livs med en lovbestemt mindsteløn. Der er risiko for, at man faktisk ikke forhindrer, at der er nogle, som arbejder for meget lave lønninger. Vi har set sager, hvor virksomhederne har haft dobbelt bogholderi, så de har haft et regnskab, der viste, at de overholdt overenskomsterne, mens de reelt underbetalte deres medarbejdere. Lignende problemer har vi set i Tyskland, hvor de faktisk via lov har almengyldige overenskomster. Det overbevisende svar mod social dumping er, hvis fagbevægelsen rent faktisk formår at organisere de udlændinge, som kommer til Danmark for at arbejde,« forklarer Søren Kaj Andersen.

Ingen gevinst til akademikere

Mens den store tilslutning til en lovbestemt mindsteløn og almengørelse af overenskomsterne hos LO og FTF for manges vedkommende kan forklares med bekymringen for social dumping gennem vandrende østeuropæisk arbejdskraft, kan det undre, at hele 52 procent af medlemmerne af Akademikerne (AC) støtter en lovbestemt mindsteløn, og 48 procent støtter almengørelse af overenskomster.

Men Finn R. Larsen, formand for Akademikerne (AC), forstår godt sine medlemmers besvarelser:

»For de privatansatte medlemmer kan jeg godt forstå, at de gerne vil have nogle bedre rammer for det arbejde, de udfører. Jeg tror, det er det ønske, der kommer til udtryk, når de efterspørger mere regulering. Kigger man på en akademikeransat i en privat virksomhed, så er langt de fleste kun ansat på baggrund af funktionærloven og en kontrakt. Der er ingen overenskomster, så derfor giver det mening, at de vurderer, at de har brug for mere end det spinkle grundlag, som funktionærloven og en kontrakt er,« siger Finn R. Larsen.

Når flertallet af medlemmerne af Akademikerne ønsker en lovbestemt mindsteløn, skal det formentlig også ses som et udtryk for solidaritet med resten af arbejdsmarkedet, mener Finn R. Larsen. Det er nemlig ikke hans medlemmer, der vil få en højere løn ud af, at Folketinget fastsætter en mindsteløn.

»Som udgangspunkt vil en lovbestemt minimumsløn ikke hjælpe ret mange akademikere, fordi deres timeløn allerede er højere end det, lovgivningen sandsynligvis vil nå frem til, men det er utilfredsstillende, at der ikke er flere overenskomster på vores område,« siger Finn R. Larsen.

Fra branche til branche

En lovbestemt mindsteløn er af dens kritikere blevet fremført som et de facto-dødsstød til fagbevægelsen, fordi den i så fald i manges øjne vil miste sin væsentligste eksistensberettigelse: retten til at forhandle løn.

Men så dystert ser professor Henning Jørgensen ikke på en eventuel indførelse af en lovbestemt mindsteløn.

»Det afhænger jo af, hvordan man gør det. I mange europæiske lande har man enten nationale eller sektorale mindstelønninger. Det vil sige, at man kan lave forskellige mindstelønninger fra branche til branche. Så ville man undgå en national, som formentlig ville blive meget lav,« siger han.

Harald Børsting erkender, at LO ikke har været gode nok til at fortælle medlemmerne om konsekvenserne for den danske model, hvor arbejdstagere og arbejdsgivere forhandler arbejdsvilkårene.

»Der er nogle ting, vi ikke har kommunikeret godt nok. Det er klart. Men ud fra undersøgelsen tolker jeg, at lønmodtagerne ønsker nogle bredt dækkende løsninger, og dem skal vi i fagbevægelsen vise, vi kan give dem,« siger Harald Børsting.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

John Christensen

Alle overenskomster er opnået via SAMMENHOLD på arbejdspladserne via organisering i fagforeninger.
At højtuddannede lader sig ansatte i jobs hvor kontrakten og funktionærlov udgør hele ansættelsesgrundlaget er et udtryk for egoisme og liberalistisk tankegang. Det er ikke en samfundsmæssig lovmæssighed.

Hvis sammenholdet og solidariteten etableres på arbejdspladsen - kan der tegnes overenskomst, på alle områder af arbejdsmarkedet.
Det starter med dig selv, og du kan ikke bare give andre skylden - for at tingene skrider!

Presset er stort javel, men VI er de mange.

Et enigt folk kan ikke trampes ned!

Steffen Gliese

Det vil jo være ligesom lejeloven, hvor man fik en lejlighed med alt for høj leje, som så blev nedsat af bolignævnet.
På samme måde vil en lovbestemt mindsteløn selvfølgelig være kendt, så folk kan klage, hvis de bliver spist af med mindre.

Rasmus Kongshøj, Jens Thaarup Nyberg og Niels P Sønderskov anbefalede denne kommentar
Martin Madsen

Hvis de nuværende danske politikere skulle fastsætte mindstelønnen, ville ingen af de i dag lavtlønnede kunne leve af deres arbejde i fremtiden.

Lise Lotte Rahbek

Når lovgivningen
regulerer både dagpengevilkår, lærernes arbejdsforhold og en helt masse andre forhold i forvejen, så er det vist at tage munden for fuld at hævde, at det er arbejdsmarkedets parter, som afgør forholdene.
Fagforeningsmedlemmerne har jo set, at lovgiverne står øverst,
at de aflyser trepartsforhandlinger når det passer dem, og at fagforeningerne er gode at have i mindre sammenhænge, men i store spørgsmål er det lovgiverne, som har det afgørende ord.
Ellers ville befolkningen da være stæreblinde.

Rasmus Kongshøj, Rune Petersen, Henrik Christensen, Anne Eriksen, Helene Kristensen, Per Klüver, Marianne Christensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jørn Petersen

Det skal vel ikke være en af systemets nyttige idioter som skal lave og tolke en undersøgelse som omhandler majoriteten af det danske folk, det svarer til at sætte ræven til at vogte høns.

Det vel relevant at rejse spørgsmålet om vi har en fagbevægelse tilbage i danmark som varetager arbejdernes interesser eller om de alle, i lighed med politikkerene, har en fed hemmelig bankkonto som sikrer at de arbejder for den rigtige herre og ikke den danske arbejder.

Det danske folk er reduceret til en flok konsumerende nulliteter som ikke er istand til at se længere end den næste sukkerknald....vuf.

Rune Petersen, Helene Kristensen, Marianne Christensen, Jens Pedersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Emnet har været på her på avisen. Jeg kan ikke henvise til stedet. Måske noget med basisindkomst.
Jeg forslog en mellemløsning, hvor overenskomstresultatet om mindsteløn blev ophøjet til lov.
Med basisindkomst samtidig vil forskellen på løn og socialydelse være klarlagt.
Det vil desuden være muligt at tvinge arbejdsgivere med ansatte udlændinge til samme løn og ad den vej at undgå løndumping.

Jens Pedersen

Måske skyldes denne undersøgelses mildest talt mærkværdige resultater, at en stor del af den danske arbejdsstyrke har et lavt-manglende kendskab til, hvordan deres lands arbejdsmarked er skruet sammen, helt ned i de mest elementære detaljer? Jeg er forleden fyldt 27 vintre og det er mit klare indtryk, at min generation er samfundsvidenskabelige analfabeter. Vi er produkterne af et skolesystem, der systematisk har underprioriteret de "små" fag, herunder religion, historie, geografi, musik og samfundsfag, der tidligere havde en høj anseelse, da de er grundstene i den dannende del af folkeskolens pensum. Resultatet er en generation, der er total uvidende og mangler en fundamental mængde "paratviden" som det kaldes.

Rune Petersen, Erik Jensen , Steffen Gliese og Marianne Christensen anbefalede denne kommentar
Marianne Christensen

Der er jo overenskomstforhandlinger i år.

Hvis lærerne siger nej til resultatet og folketinget derefter igen ophøjer arbejdsgivernes anbefalinger til lov har den danske model og fagforeningerne spillet fallit.

Så er vi nødt til at sikre lønmodtagerne på anden vis. Og vi er jo et ud af tre lande, der ingen mindsteløn har. Jeg er ikke sikker på at de tre lande har fundet de vises sten. Tvært imod giver den manglende mindsteløn en løndumping som ikke ses så grel i de lande, der har mindsteløn.

Marianne Christensen

Der er desuden en tendens til at det gamle slogan "hyr og fyr" i praksis er ændret til "fyr og fyr".
Det burde være lige så svært at fyre folk i Danmark som i andre lande.

Jah..... der er forskel på privat og offentlig. Den off. arbejdsgiver har gode forbindelser til den lovgivende magt. Men hvor mange offentlige ansatte går til den private mindsteløn ?

Marianne Christensen

Køkkenpersonale og kontorassistenter - uuddannede- får brutto omkring 20.000 kr pr måned.
Man er 6 år på 1. Løntrin. Jeg ved ikke hvad mindstelønnen er for voksne i det private.

Niels P Sønderskov

Jens Pedersen har helt ret i antagelsen om sin generation og lærernes elendige indsats, men man å gå ud fra at de dygtige forskere hos Carma har sørget for at udtage en stikprøve, som er repræsentativ. Derfor er lønmodtagere med rimelige kundskaber også med, og resultatet er langt fra mærkeligt.

De fleste går altså ind for en lovfæstet mindsteløn, hvilket ikke kan give anledning til de store betænkeligheder. Heller ikke for fagbevægelsen, som næppe nogensinde bliver i stand til at løse de dermed forbundne problemer, fordi de kun interesserer sig for timelønninger på omkring det dobbelte. Problemet rammer også relativt få, som befinder sig på bunden.

Så kan man diskutere om man også skal gå videre med et system som det norske, hvor hele overenskomster automatisk lovfæstes. Det kan jeg heller ikke se nogen grund til.

Jens Thaarup Nyberg

@Peter Hansen
"På samme måde vil en lovbestemt mindsteløn selvfølgelig være kendt, så folk kan klage, hvis de bliver spist af med mindre."
Jeg forstår ikke forelskelsen i lovbestemt mindsteløn, når der dog altid foreligger en aftalt mindsteløn.
Problemet, med underbetaling, har sin rod i manglende organisering af arbejdspladser uden overenskomst.

Niels P Sønderskov

Det er da rigtigt nok Jens Thaarup Nyberg, men forskellen på et overenskomstbrud og en lovovertrædelse skulle vel være begribelig for de fleste?

Marianne Christensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Sagen er den, at det, der hidtil uofficielt har været den laveste grænse for aftaler, har været kontanthjælpen. Når den på alle mulige måder sættes ned, betyder det også et omfattende fald i de laveste lønninger. Derfor er man nødt til at gøre det, arbejdsgiverne jo så gerne vil have: at det skal kunne betale sig at arbejde. Og det kræver, at der ved lov er fastsat en laveste løn, som opfylder dette formål, så man ikke konkurrerer lønmodtagernes andel ned. Samtidig fjerner det så også argumentet for at sænke kontanthjælpen yderligere for at holde den under lav løn.

georg christensen

En mindsteløn må være alle lønmodtageres mindste krav til sine politikere og fagforeninger, en mindsteløn til dagligdagen incl. huslejen, en skattefri mindsteløn, så hver enkelt individ selv får rådighed over sine surt tjænte mindsteløn. Et skattefrit mindstebeløb på mindst 120.000 kr burde på nuværende tidspunkt være mindstekravet, ikke til forhandling, men ved omlægning af skattesystemet reguleret.

Thomas Andersen

Vi har mindsteløn i Danmark - i øjeblikket er den 0 kroner i timen!!! At hæve denne mindsteløn til et anstændigt niveau kan vist kun være til ulempe for arbejdsgivere som 'underbetaler' og for fagforeninger som frygter endnu mere medlemsflugt. Jeg har godt nok svært ved at se hvorfor nogen 'almindelig' dansker kan være imod mindsteløn. Det er danskerne, svenskerne og italienerne så også ene om i hele EU området.

En anstændig mindsteløn vil også være fair for de arbejdsgivere som ønsker sine ansatte ordnede forhold. Denne arbejdsgiver skal ikke længere konkurrere på ulige vlkår.

I hele EU bør det være sådan at den landespecifikke mindsteløn kan du leve af i det pågældende land. Så vil problemet med social dumping jo også blive mindre - en hel del tror jeg.

Jeg fatter ikke at INTET dansk parti har indførsel af mindsteløn på deres dagsorden. Specielt burde SF, S og R have det som central politik.

Søren Kristensen

En af fordelene ved en lovbestemt mindsteløn er, hvis den fastsættes til lidt over kontanthjælpspengeniveau, at vi slipper for den evindelige diskussion om hvorvidt det kan betale sig at arbejde.

Neeej, Søren - Den slipper vi ikke for før der ryddes op i ydelsesjunglen. Kontanthjælpen, og alle andre ydelser fra vugge til grav, giver sammen med flere detailydelser et mere nuanceret billede.
Kun afskaffelse af det hele og indførelse af basisindkomst kan stoppe den diskussion.