Læsetid: 6 min.

Nedtælling for Scandinavian Star

Oslo Politi er nu færdig med afhøringer af vidner i den fornyede efterforskning af færgebranden, der i 1990 kostede 159 personer livet, heriblandt 25 børn. En repræsentant for den norske stiftelse ’Etterforskning av mordbranden Scandinavian Star’ tvivler på, at norsk politi kommer til at rejse nogen sigtelse
Efter at Scandinavian Star var slæbt i land i Lysekil i Sverige, brød det fjerde brandforløb ud, denne gang foran i skibet. Tidligere havde brandmandskabet kæmpet mod den såkaldte hydraulikbrand, som nogen mener må være næret af tusindvis af liter dieselolie for at nå så høje varmegrader. Om få uger vil norsk politi afsløre, om deres genoptagne efterforskning vil føre til nye sigtelser i den snart 25 år gamle sag.

Claus Bjørn Larsen

27. januar 2015

Om 38 dage udløber de norske muligheder for en strafferetslig efterforskning af branden på norgesbåden Scandinavian Star. Inden 25-årsdagen for katastrofen den 7. april skal den norske anklagemyndighed altså have rejst en sigtelse, hvis ikke sagen strafferetsligt skal forældes.

Siden sommer har en arbejdsgruppe på en halv snes personer i Oslo Politi genåbnet efterforskningen af to spor, dels det brandtekniske spor om de påsatte brande, dels det økonomiske spor med afklaring af den særdeles komplicerede reder- og ejerkreds bag skibet.

»Politiet har afhørt vidner, som er relevante for de to spor, vi følger,« nøjes fungerende sektionschef Børre Jæger Walderhaug fra Økokrim i Oslo politidistrikt med at oplyse til den norske avis Verdens Gang.

Afhøringerne har fundet sted i Norge, Sverige, Danmark og England. Mere ønsker sektionschefen ikke at fortælle.

Formentlig er Oslo Politi snart ved vejs ende i et undersøgelsesforløb, der ikke har været uden begyndervanskeligheder. Sidste sommer vurderede en specialistgruppe således efter en grundig gennemgang af dokumenter fra de danske, svenske og norske myndigheder, at det »næppe« var »sandsynligt, at sagen kan opklares ved yderligere efterforskning«.

Alligevel besluttede Oslos politimester Hans Sverre Sjøvold til fleres overraskelse at trodse arbejdsgruppens anbefaling og i stedet anbefale en fornyet efterforskning af katastrofens økonomiske spor, det vil sige ejer-, reder- og forsikringsforholdene bag Scandinavian Star. Det var den del af efterforskningen, som de danske myndigheder fik ansvaret for i tiden efter katastrofen.

»Jeg ville vide, om der var efterforsket i økonomien i 1990-91. Det er rutine i brandefterforskning i dag, men vi fandt ikke, at den del var tillagt betydning. Det var stærkt medvirkende til, at jeg bestemte mig for at anbefale en delvis genoptagelse,« har den norske politimester senere forklaret til Verdens Gang.

Også den norske rigsadvokat tilsluttede sig behovet for en fornyet efterforskning og tilføjede endda brandsporet som endnu et felt, der kunne undersøges.

Siden har Oslo Politi ifølge Walderhaug talt med i alt 20 personer, heriblandt et amerikansk vidne, som blev afhørt i København. Og som Information har beskrevet, har dansk politi i samarbejde med norsk politi for en uge siden ransaget to danskeres bopæl og beslaglagt dokumenter og computere.

Ingen af de to ransagede, hverken den tidligere skibsmaler Mike Axdal, der selv overlevede branden, eller Oluf Husted, formand for den danske Støttekomite for Scandinavian Star, havde mandag fået de beslaglagte materialer retur.

Hydraulikbranden

Som følge af rigsadvokatens tilføjelse af brandsporet har Oslo Politi for nylig modtaget en frisk rapport om brandforløbet. Heller ikke indholdet af denne nye rapport kan offentligheden foreløbig få viden om.

Skibstekniker Gisle Weddegjerde fra den norske stiftelse ’Etterforskning av mordbranden Scandinavian Star’ er på forhånd kritisk over for den nye rapport, især fordi den er udarbejdet af de samme to brandsagkyndige, som stod bag den oprindelige brandundersøgelse i 1990.

De sagkyndiges konklusion var dengang i 1990, at der havde været to brande, først en lille brand, der hurtigt blev slukket, og så den såkaldte hovedbrand. Alle senere brandforløb var enten genantændinger eller følgebrande af hovedbranden.

Siden har bl.a. ’Etterforskning av mordbranden Scandinavian Star’ fremlagt materiale, der tyder på, at der i stedet for to påsatte brande må have været op til seks brandforløb i løbet af de i alt 38 timer, hvor ilden rasede.

Men Gisle Weddegjerde tvivler på, at den nye brandrapport vil være anderledes end tidligere.

»Det er en grundlæggende fejl, at de samme personer, som i sin tid begrænsede undersøgelserne af brandforløbet til to brande, har fået til opgave også at lave den ny rapport. På norsk siger man, at det er som at sætte bukken til at vogte havresækken,« siger Gisle Weddegjerde.

Stiftelsen har især haft fokus på den såkaldte hydraulikbrand, som brød ud flere timer efter de første to påsatte brande, mens færgen var ved at blive slæbt til havn i Lysekil i Sverige. Ved denne brand blev temperaturerne ekstremt høje, og stiftelsen har beregnet, at der må være tilført omkring 20.000 liter dieselolie for at nå så høje temperaturer.

I den forbindelse har stiftelsen peget på et afbøjet hydraulikrør i den korridor, hvor branden angiveligt brød ud i nogle madrasser. Stiftelsen mener, at røret må være blevet saboteret af en eller flere om bord på skibet, så olien lækkede – vel at mærke efter, at den såkaldte hovedbrand var under kontrol. Den officielle brandudredning har derimod hidtil vurderet, at hydraulikrøret kan have udvidet sig som følge af den stærke varme.

I rapporten sidste sommer fra specialistgruppen var der så en ’nyhed’ om netop hydraulikrøret, nemlig at det skulle være ansatte fra bjergningsfirmaet Röda Bolaget (siden opkøbt af Mærsk-selskabet Svitzer), der havde haft fat i det afbøjede rør, da de et par døgn efter branden skulle rydde færgen for udbrændte biler og ville sænke dækket for at få bilerne ud. Röda Bolaget-mandskabet skulle ifølge en bjergningsrapport have sat gang i færgens hængedæk, og i den forbindelse måtte hydraulik-røret være blevet afbøjet.

»Ved dette indgreb havde de kappet et rør og fjernet en stor møtrik fra området ved det omtalte rørbrud«, hed det bl.a. i specialistgruppens rapport.

Men ifølge Gisle Weddegjerde har den daværende leder af bjergningsmandskabet fra Röde Bolaget Per-Gunnar Lundin siden pure afvist, at deres indsats skulle være forklaringen på det afbøjede rør:

»Har talt med en af mine kolleger om, hvad der hændte med hydraulikken. Vi har INGEN erindring om, at vi gjorde noget med disse rør,« skriver Lundin i en mail fra november sidste år, som Information har set en kopi af.

Per-Gunnar Lundin tilføjer i mailen: »Vi anvendte gaffeltrucks for at få bilerne ned fra dækket. Konklusion: Vi rørte ikke disse rør, sådan som politiet fejlagtigt har skrevet.«

Stiftelsen kontaktede derefter bjergningsselskabet Svitzer for at få adgang til bjergningsmandskabets gamle rapport for ved selvsyn at se, hvad der stod om hydraulikrøret. Ifølge Gisle Weddegjerde var Svitzer i første omgang positive, men efter at have kontaktet Oslo Politi afvisende over for at udlevere kopi af dokumenter om Scandinavian Star fra Röda Bolagets arkiv.

»Vi har givet alt vores materiale til den officielle udredning og kommer ikke til at sende vores interne materiale til nogen anden part,« lød beskeden fra Svitzers Skandinavien-direktør i december, der henviste stiftelsen til at kontakte Oslo Politi.

Men heller ikke politiet vil give stiftelsen adgang til de gamle bjergningsrapporter, forklarer Gisle Weddegjerde.

»Politiet gemmer sig bag straffelovens § 242, om at vi ikke kan få aktindsigt, så længe der foregår efterforskning. Men bjergningsrapporten er jo ikke en rapport om kriminelle handlinger, så der er ingen logisk grund til, at den skal holdes hemmelig, medmindre politiet har en ukendt dagsorden,« siger Gisle Weddegjerde, der ikke tror, at Oslo Politi kommer til at rejse nogen sigtelse.

»Politiet har selv sagt, at de vil være færdige om et par uger. Men når man sætter de tidligere brandsagkyndige til at undersøge deres egen undersøgelse igen, og når politiets arbejdsgruppe mest består af folk, der tidligere har ment, at en efterforskning næppe kunne føre til noget, så er mit gæt, at politiet ikke vil komme frem til noget nyt. Det hele har fra starten været et rent bestillingsarbejde, som skal dække over tidligere fejl,« siger Gisle Weddegjerde, der dog på et enkelt punkt er positiv:

»Når politiet åbenbart ikke vil undersøge katastrofen til bunds, er vi vældig glade for, at der skal nedsættes en parlamentarisk granskningskommission.«

Samtidig med, at tiden rinder ud for en strafferetslig efterforskning af brandene på Scandinavian Star, har et flertal i Stortingets såkaldte kontrol- og konstitutionskomité for en uge siden varslet, at de vil nedsætte en parlamentarisk granskningskommission. Det åbner Stortingets forretningsorden for i sjældne tilfælde, og det er kun sket fem gange i de seneste 30 år.

Stortingets formandskab skal udforme mandatet for kommissionen og selv udnævne medlemmerne, som alle skal være ’sagkyndige’, og kommissionen skal aflægge rapport direkte til Stortinget. I første omgang gennemfører Stortingets justits- komité i eftermiddag en åben høring om Scandinavian Star, bl.a. om forældelsesfristen i den norske straffelov kan ophæves.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Oluf Husted
Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer