Læsetid: 4 min.

Ny ph.d: Økonomisk pisk får ikke indvandrere i arbejde

En ny ph.d.-afhandling viser, at lave sociale ydelser ikke får flere indvandrere i job. De største barrierer er ikke mangel på motivation, men dårlige kompetencer og et arbejdsmarked med høje lønninger. At beskære de sociale ydelser, som flere partier ønsker, kan tværtimod få den stik modsatte effekt, viser erfaringerne
Det handler ikke om uvillighed, og derfor kan indvandrerkvinder ikke ’presses’ ud på arbejdsmarkedet af lav offentlig arbejdsløshedsunderstøttelse. Det viser ny ph.d.

Jakob Dall

16. januar 2015

Sandsynligheden for at komme i job er stort set den samme for indvandrere, der modtager den højeste arbejdsløshedsunderstøttelse og for indvandrere, der slet ikke modtager arbejdsløshedsydelser.

Det viser en ny ph.d.-afhandling af Anna Diop-Christensen fra Aalborg Universitet og Luxembourg Institute of Socio Economic~Research, der sammenligner data fra 12 forskellige EU-lande. Og som Anna Diop-Christensen på den baggrund konstaterer i Ugebrevet Mandag Morgen:

»Hovedforklaringen på den høje arbejdsløshed blandt indvandrere i de skandinaviske lande er sandsynligvis ikke, som det ofte bliver antaget, at vi har generøse sociale ydelser. Så at skære i ydelserne vil ikke få flere i arbejde.«

En stor del af Folketingets partier mener, at man bør sænke de sociale ydelser for at få flere indvandrere i job. Eksempelvis skrev Joachim B. Olsen fra Liberal Alliance i juli 2014, at »de sociale ydelser i Danmark er så høje, at de er med til at ødelægge integrationen ved at presse indvandrere fra tredjelande ud af arbejdsmarkedet«. Og i december fremlagde Venstre sit seneste integrationsudspil, der genindfører starthjælpen i en ny version, så flygtninge skal starte livet i Danmark med 5.839 kroner om måneden før skat, plus muligheden for et uspecificeret »forsørgertillæg«. I dag får enlige flygtninge over 30 år 10.689 kroner om måneden før skat, og forsørgere får 14.203 kroner.

Men det er ikke manglende motivation, der holder indvandrere uden for arbejdsmarkedet, mener Henrik Andersen, der forsker i indvandrere og arbejdsløshed på Kora, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning.

»Der er sprogbarrierer, diskrimination og manglende kvalifikationer. Spørgsmålet er, om økonomiske incitamenter rykker ret meget. Det lyder ikke som den rigtige vej at gå,« siger han.

Sproget blokerer

Forskningsleder på SFI, Jørgen Søndergaard, mener ligeledes, at lavere sociale ydelser vil have en »meget lille effekt« på beskæftigelsen. Han peger på, at den største barriere mellem indvandrere og job er de høje lønninger på det danske arbejdsmarked, hvor også ufaglærte tjener en høj timeløn. Mange indvandrere er simpelthen ikke den høje løn værd, siger han.

»Der er f.eks. mange indvandrerkvinder, der ingen uddannelse og ingen erhvervserfaring har; og mange taler dårligt dansk. Stiller man en arbejdsgiver over for valget mellem en person med dét sæt kompetencer og én, der har erfaring, er opvokset i Danmark og taler dansk, så er det ikke mærkeligt, hvad arbejdsgiveren vælger,« siger Jørgen Søndergaard. Han peger på, at når mange indvandrere starter mindre virksomheder – f.eks. en kiosk eller et pizzeria – er det et eksempel på, at de er motiverede for at arbejde, men ikke har de rette kompetencer til at få job som lønmodtagere.

I sin ph.d.-afhandling peger Anna Diop-Christensen på, at det er lettest for indvandrere at få job i lande, hvor »efterspørgslen efter ufaglært arbejdskraft er høj«.

Den liberale tænketank Cepos har tidligere talt for at indføre en såkaldt indslusningsløn på 70 kroner i timen for personer med dårlige kvalifikationer for at give dem lettere adgang til arbejdsmarkedet. Efter tre år skal lønnen så vokse til overenskomstniveau.

Jørgen Søndergaard er positiv over for ordningen, men forudsiger, at fagbevægelsen vil stritte imod.

Fattigdom og marginalisering

Hvis man alligevel vælger at beskære de sociale ydelser for at få flere indvandrere i job, kan det have uønskede effekter, frygter arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet Flemming Larsen. Erfaringerne viser nemlig, at kun de stærkeste indvandrergrupper har mulighed for at reagere på de økonomiske incitamenter, der bliver givet. Resten bliver fattigere.

»Det er især marginaliserede indvandrere, der rammes, hvis man skærer i ydelser. Derfor kan man nemt gøre ondt værre og få folk endnu længere væk fra arbejdsmarkedet,« siger han til Mandag Morgen.

Erfaringerne fra starthjælpen, der blev indført i VK-regeringens Udlændingepakke i 2002 og afskaffet af SSFR-regeringen i 2011, viser netop dette. I en rapport fra 2012 konkluderer Rockwool Fonden, at »starthjælpsflygtningenes levevilkår præges af fattigdom«, og Center for Alternativ Samfundsanalyse beskrev i 2011, at »den langvarige starthjælpsydelse modvirker flygtninges og indvandreres integration i det danske samfund«.

Starthjælp fik godt nok andelen af flygtninge, der var i job til at stige fra 9 til 14 pct., men som Rockwool Fonden skriver i sin analyse af starthjælpens effekt: »Det politiske spørgsmål er naturligvis, om fem mere i beskæftigelse ud af hver 100 er tilfredsstillende efter halvandet år. Effekten skal holdes op mod de omkostninger, der er ved, at ganske mange familier lever på en nedsat ydelse i mange år.«

Både Anna Diop-Christensen og Henrik Andersen peger desuden på, at de job, indvandrere presses til at tage via økonomiske incitamenter, ofte er midlertidige.

»Tit er kvaliteten af beskæftigelse, der kommer fra økonomisk pisk, ikke så høj. Det er ikke permanent beskæftigelse. Der er en eller anden form for dårlig match mellem arbejdstager og jobbet, som gør, at beskæftigelsen ikke varer,« siger Henrik Andersen.

I sin afhandling har Anna Diop-Christensen også undersøgt effekten af den såkaldte 300-timers-regel, som blev indført samtidig med starthjælpen i 2002. Konklusionen er, at 300-timers-reglen hverken gavnede den enkelte indvandrers jobmuligheder eller samfundsøkonomien.

Ifølge Finansministeriet kunne det offentlige tjene 23 mia. kroner om året, hvis indvandrere fra ikke-vestlige lande havde samme beskæftigelsesmønster som personer med dansk oprindelse.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Carsten Hansen
  • lars abildgaard
  • Merete Jung-Jensen
  • Lise Lotte Rahbek
Carsten Hansen, lars abildgaard, Merete Jung-Jensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Kristensen

Hvem har for alvor troet på at man kan skabe arbejdspladser ved at tage penge fra det arbejdende folk? Nej, det hander vel om stække fagbevægelsen, fordi dens høje lønkrav i hvert fald i teorien forringer konkurrenceevnen og da man ikke uden videre kan sætte lønnen ned, kan man i det mindste sørge for at ledige ikke får "løn" for ingenting at lave og det gør man så ved at udskifte dagpenge med kontanthjælp. Det gode er heldigvis at kontanthjælpen er rimeligt høj, selv om den ikke er høj nok for nogle og det dårlige er at man ikke samtidig sætter folk fri til evt. selv at skabe deres arbejdsplads - eller gå hjemme, hvis det er det de har lyst til. At mange indvandrerkvinder måske ville vælge det sidste af kulturelle årsager burde ikke være definitionsgrundlag for hele arbejdsmarkedspolitikken, for så mange er der vel heller ikke?

Karsten Aaen, Jens Falkesgaard og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar

"»Tit er kvaliteten af beskæftigelse, der kommer fra økonomisk pisk, ikke så høj. Det er ikke permanent beskæftigelse. Der er en eller anden form for dårlig match mellem arbejdstager og jobbet, som gør, at beskæftigelsen ikke varer,« siger Henrik Andersen."

Så ud over at pisk forulemper relationerne mellem de piskede og de piskende - og dermed forarmer dem kulturelt, står det også relativt klart at når man styrer med frygt og anvender nød som primær motivator, bliver der ingen substantiel og bæredygtig forandring af situationen.

Jamen, det vidste vi jo slet ikke. Hundrede års socialpsykologiske studier hældt ud med badevandet; det varme vand må genopfindes og genopfindes.

Elisabeth Andersen, Karsten Aaen, lars abildgaard, Henrik Christensen, Jens Falkesgaard, Rasmus Kongshøj, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek, Carsten Mortensen, Steffen Gliese, Ole Meyer, Janus Agerbo og Jørn Petersen anbefalede denne kommentar

Den danske Masochisme

Sandsynligheden for at komme i job er stort set den samme for indvandrere, der modtager den højeste arbejdsløshedsunderstøttelse og for indvandrere, der slet ikke modtager arbejdsløshedsydelser.

Ja, hvad ellers er nyt – barrieren ligger et helt andet sted – der er intet, eller ikke ret meget, ’arbejde’ i de fleste folk – de er ikke vokset op i de varme lande med denne vores ’protestantiske arbejdsmoral’ – så det er ikke de påståede generøse sociale ydelser, som afholder folk fra at gå ud og bestille noget – ’arabere’ arbejder som bekendt helst ikke fysisk – men det må man jo ikke sige - så kommer hele hylekoret af de selvbestaltede ’gode’ mennesker og nyttige idioter og stempler de formastelige som inhumane racister …

At være fattig og marginaliseret i Danmark er en ren luksustilværelse for de fleste – på understøttelsesniveau med danske folkepensionister – og hertil kommer så alt ’det løse’ …

Og sådan er der så meget man kan få sig et billigt grin over … ;-)

Helene Kristensen

Når pisk og had ikke hjælper de danske arbejdsløse i arbejde, hvordan i alverden skulle det så hjælpe indvandrere i arbejde. Efter snart 10 års krise burde det være gået op for selv den mest fatsvage LA'er, at der kommer bare ikke flere jobs fordi man tager penge fra dem der har mindst. Hvordan har vi dog fået sådan en flok evnesvage mennesker i toppen af samfundet? Mennesker der ikke evner at løfte blikket fra regnearket og se ud i verden udenfor deres kontor, og se at mennesker og omstændigheder bare ikke indretter sig efter det forældede regneark på computeren. Det der adskiller mennesket fra computeren er jo, at mennesket (ihvertfald i teorien) kan se længere end et program. Nu har man pisket i 10 år, og det virker ikke - find nogle nye mønstre, prøv at tænke nyt - man kan også se tilbage i historien - det har aldrig virket under nogen af de kriser Danmark har været igennem. Trods det, så bliver højrefløjen ved at tro at man kan piske arbejdere så meget, at arbejdsgiverne laver jobs. Det værste er næsten, at nu tror store dele af den såkaldte venstrefløj, også på den opdigtede sandhed fra regnedrengene.

Mads Berg, Elisabeth Andersen, Jakob Silberbrandt, lars abildgaard, Jens Falkesgaard, Einar Carstensen, Steffen Gliese, Rasmus Kongshøj, Claus Jensen, Anne Eriksen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Helt ærligt det er snart for groft!

Så sig det dog, som det er, stigmatiseringen skyldes politisk radikalisering 'dem og os', ikke mindst efter de mislykkedes dansk USA'ske krige.

Der er da ingen, der for alvor kan være i tvivl om, at årsagen til ny-danskere, dvs. dem af ikke vestlig herkomst, ikke får arbejde er, at politikkere betragter det for legitimt, at stigmatisering denne gruppe af danskere finder sted, hvilket skaber misbilligelse i befolkningen og vanskeliggør ansættelse, af denne gruppe, for en del arbejdsgivere, det tror de i alt fald.

Radikaliseringen af danske politikkere ses tydeligt, på lige dette område, for det er naturligvis, en ekstremistisk politisk vare, der er forsøgt solgt til befolkningen, som fakta, at mennesker frivilligt vil udelukkes fra samfundet og leve marginaliseret.

Mads Berg, lars abildgaard, Jens Falkesgaard, Niels Duus Nielsen, Rasmus Kongshøj, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek, Carsten Mortensen, Tove Lodal, Steffen Gliese og Rune Petersen anbefalede denne kommentar

Det er ganske korrekt, at medens hovedparten af de mandlige indvandrere/flygtninge er ret veluddannede, er deres ægtefælle det ofte ikke. Det ses jo også fortsat i mange europæiske lande, at manden tjener pengene, medens hustruen passer hjem og børn.

Jeg ved ikke, om det er for meget forlangt, at man engang i mellem kigger ud over sin egen lille brede næsetip og ud i den store grimme verden. For der er faktisk flere gode måder at få indvandrekvinder i arbejde på - og endda til rigtig overenskomstmæssig løn.

Man kan jo starte med at etablere nogle restauranter, private børnepasningsordninger, rengøringsvirksomheder, små bed and breakfast-hoteller, butikker, reparationsservice, vaskerier osv.

I andre lande et det typisk velgørende institutioner, bl.a. Caritas, der finansierer etableringen. Men dette må jo også kunne ske gennem afsættelse af specielle sociale midler til netop dette formål.

Og efterfølgende, når disse virksomheder bliver overskudsgivende, og det sker tilsyneladende ret hurtigt, må de kunne drives i et kooperativt fællesskab, hvor man kollektivet ansvarer for hinanden.

Jeg så faktisk i forgårs på tv, at en sådan restaurant med 26 ansatte indvandrekvinder på fuld overenskomstmæssigt løn, efter blot et år gik så godt, at den var i gang med at etablere ny restaurant i en anden bydel. Samtidig var der firmaer, der ønskede, at de kunne drive kantinedrift for dem. Denne restaurant, der kun havde åbent i dagtimerne, var både velbesøgt og efterspurgt af forretningsfolk, der syntes, det uden at være dyrt var et rigtig hot sted.

Jakob Silberbrandt, Jens Falkesgaard, Rasmus Kongshøj, Anne Eriksen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Problemet, Gert Romme, er jo, at man fuldstændig har opgivet små selvstændige virksomheder i Danmark. I stedet har man forelsket sig i internationale investeringer. Danmark bliver solgt.

Elisabeth Andersen, Preben Haagensen, Jens Falkesgaard, Rasmus Kongshøj og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Vi ved alle udmærket, at vore nuværende pseudo-politikere ikke laver andet end indoktrinering, manipulation. Deres mildest talk elendige politiske håndværk smadrer samfundet fuldstændig. Det behøver man ikke være ph.d. for at vide...

lars abildgaard, Kim Houmøller, Anne Eriksen, Rune Petersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

"Sandsynligheden for at komme i job er stort set den samme for indvandrere, der modtager den højeste arbejdsløshedsunderstøttelse og for indvandrere, der slet ikke modtager arbejdsløshedsydelser."
Sociale ydelser er IKKE det samme som arbejdsløshedsydelser, derfor kan man ikke som Anna Diop-Christensen gør det konkludere at "»Hovedforklaringen på den høje arbejdsløshed blandt indvandrere i de skandinaviske lande er sandsynligvis ikke, som det ofte bliver antaget, at vi har generøse sociale ydelser. Så at skære i ydelserne vil ikke få flere i arbejde.«"
Hun bruger en undersøgelse omkring arbejdsløshedsydelser til at konkludere noget om størrelsen af sociale ydelser.
Det er simpelt hen uhyrlig ringe forskning eller journalistik.

Steffen Gliese

Den største forskel er nok, som Gert Romme påpeger det, at det især er kvinderne, der har det svært med at komme ind på arbejdsmarkedet. Fordi de ikke er arbejdsmarkedsparate i samme grad som danske kvinder, hvoraf nogle måske også kunne være tiltalt af at kunne passe børn hjemme, er det vel her, den største positive forskelsbehandling skal findes: at danske kvinder ikke kan modtage kontanthjælp, mens de passer egne børn.

Lidt morsomt, at det er nøjagtig de samme bebrejdelser man påfører danskere, at især "de høje ydelser" er grunden til at de ikke får/ søger arbejde.
Der konkluderes for meget, for ofte og for ubegavet - helt på linje med politikernes dagsorden og tåbelige "reformer".

lars abildgaard, Jens Falkesgaard, Niels Duus Nielsen, Rasmus Kongshøj, Jan Weis, Lise Lotte Rahbek og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Ole Vagn Christensen

Det er ren logik pisk får ingen til at arbejde. Det får et velfærdssamfund til at til i forråelse og kriminalitet at gå til.
Det eneste der får folk i arbejde er tryghed i samfundet hvor ingen føler sig utrygge.
Det er lidt mærkeligt at se på hvordan vi hver dag ser annoncer for at du må sikre dit hjem at dette sker medens den øverste klasse høster gevinsten og man hos middelklassen har skabt utryghed med lovgivning gør middelklasse borgere til klienter i den underste klasse. Hvor mange må sige farvel til deres drøm om parcelhus mv.

Jens Falkesgaard, Anne Eriksen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

@ Søren Kristensen

”Det gode er heldigvis at kontanthjælpen er rimeligt høj...,” udtaler du.

Rimeligt højt i forhold til hvad...? Det bliver du nødt til at konkretisere....!

...og det kan absolut ikke være i forhold til leveomkostningerne. Tværtimod!!!

Mig bekendt, er kontanthjælpen blevet markant forringet på flere områder, og i særdeleshed for alle dem under tredive, der har fået deres kontanthjælp halveret.

Jakob Silberbrandt, Karsten Aaen, Jens Falkesgaard, Rasmus Kongshøj, Niels Duus Nielsen, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

På 'den såkaldte venstrefløj', hvortil jeg også i al beskedenhed regner mig selv, er visse ting lidt længere om at trænge ind - man skulle jo nødig sættes i bås med 'De Fæle' - alt imens netop de løber med alle laurbærrene og den fornuftige og realistiske analyse af de faktiske forhold i jernindustrien forbliver belagt med mange tabuer, så venstrefløjen (EL) efterhånden ikke er til at skelne fra de socialt kulslåede buddinger i RV ...

Per Torbensen, Preben Haagensen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Aske Christiansen

Hatten af for forskningen, men det er godt nok utroligt at man først vil tænke når der står en ph.d. bag.
Det burde være åbenlyst, når der er massiv forskel på arbejdsløshedsprocenten mellem "etniske danskere" og "indvandrere", at det ikke skyldes niveauet af overførselsindkomsterne. De eneste der kan argumentere for en sådan sammenhæng, er nogen der sidder med tommetykke ideologibriller på. For alle andre bør det være logik for burhøns, at der må være andre årsager involveret.

Hvis
Høje overførselsindkomster + "etniske danskere" = x% arbejdsløshed
og
Høje overførselsindkomster + "indvandrere" = y% arbejdsløshed
Er det tydeligt at det ikke er lavere overførselsindkomster der må afskaffes for at udligne problemet.

Om det så er "indvandrernes" arbejdsvillighed eller de "etniske danskeres" (og systems) behandling af "indvandrere" der må gøres noget ved er en anden diskussion. Jeg hælder dog mest til det sidste, ligesom artiklen.

Simon-Matti Hørlyck Campbell, Leopold Galicki, Niels Duus Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Egentlig er det vel bare meningen at indvandrerne skal straffes for at være indvandrere og det gør politikerne så på den måde!

Mads Berg, Jakob Silberbrandt, lars abildgaard, Rasmus Kongshøj og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Ole Vagn Christensen

Det står slemt til hos den gruppe som kom hertil da de blev hentet op ude fra de anatolske stepper som fremmearbejdere. Det var de første som mærkede 70ernes krise. De var også de glemte, da Poul Nyrup fik dem synliggjorte ved at skaffe en masse etniske danskere i arbejde. Ved synliggørelsen blev de også til politiske brikker, i det politiske magtspil hvor manglende integration i form af kontakt via arbejdet med etniske danskere, blev til at de blev ghettoiserede med egne små samfund.
Hvor middelalderkultur fra de anatolske stepper blev deres levemåde. Hvilket betød isolerede kvinder, drengebørn der gik til grunde på grund af en manglende fadderfigur som var gjort destruktiv på grund af manglende arbejde. Men var det deres skyld det blev sådan kan alle vi etniske danskere stille os selv spørgsmålet om.

Jens Falkesgaard

Og når så nogle af de unge, udgrænsede drenge helt mister håbet og bliver kriminelle eller radikaliserede - hvem skal vi så takke?

Er det ikke snart på tide at sagsøge de 'etablerede' politikere for opfordring og støtte til terror? ;)

Simon-Matti Hørlyck Campbell, Mads Berg, lars abildgaard, Niels Duus Nielsen, Steffen Gliese og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Jens Falkesgaard det er problemet med fundamentalisme, når mennesker radikaliseres.

Selv når der intet mål er med krig, eller krigen er tabt, forfølges fjenden med de samme argumenter, radikalisering er en forråelse af kampen, der lukker af for dialog, fornuft og forstand, det er primitivt og ondt, antallet af uskyldige ofre stiger og det stopper ikke.

Søren Kristensen

@Sten Victor
Nu taler jeg jeg jo ikke om den halve kontanthjælp og de unges forhold, som heller ikke er artiklens omdrejningspunkt. Det kan da godt være de får for lidt.

Men vi snakker ledighed, indvandrere og overførsel. Så er det bare jeg siger at en indvandrerfamilie, hvor det er lykkedes konen at gå hjemme på kontanthjælp mens manden måske henter en fuld løn, de har vel en rimelige økonomi? Mig bekendt er kontanthjælpen her i landet en af de højeste satser i verden, men ret mig genre hvis jeg tager fejl.

I min optik er det således ikke så meget størrelsen på overførselsindkomsterne der er interessant i den debat, men mere de krav og begrundelser der følger med og som måske stiller sig i vejen for et liv med mere selvbestemmelse, ansvar og mobilitet.

Og hvis det er sandt at "araberne" forsager fysisk arbejde (som i mange tilfælde er det de kan få) så er det jo ærgerligt hvis iveren efter at skole dem i vestlig arbejdsetik skal medføre så meget kontrol og regelrytteri, at ingen kan holde til det i længden. De har jo nok at slås med og skal de også til at tage skylden for en dysfunktionel arbejdsmarkedspolitik, så hører alt retfærdighed op.

@ Søren Kristensen

Satserne på kontanthjælpen skal (burde...!) fastsættes ud fra, hvad et minimum af opretholdelse af en tålelig og anstændig tilværelse kræver... Og som (burde...!) baseres og udregnes på de faktiske leveomkostningerne i Danmark... hvilket IKKE er tilfældet med de overførselsindkomster vi har nu...!

Og så er det flintrende ligegyldigt, hvad satserne er i alle andre lande, eller hvorvidt satserne i Danmark skulle være de højeste.

Dog er jeg enig med dig i, at arbejdsmarkedspolitikken herhjemme er dybt (u)retfærdig, (u)smidigt og menneskekrænkende samt at kontrol og regelrytteri grænser til det fascistiske.

Elisabeth Andersen, Mads Berg, Jakob Silberbrandt, Steffen Gliese, lars abildgaard, Anne Eriksen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Hovedforklaringen på den høje arbejdsløshed blandt indvandrere i de skandinaviske lande er sandsynligvis ikke, som det ofte bliver antaget, at vi har generøse sociale ydelser. Så at skære i ydelserne vil ikke få flere i arbejde.«
Det er hvad der bliver brugt af den phd., som ret beset ikke siger en pind om noget som helst, mens det meste af artiklen fortæller noget at de arbejdsløse indvandrere ikke er en ordentlig løn værd og at de ikke har en ordentlig uddannelse. Alt sammen gammel viden. Til slut skrives at der kan spares 23 mia. kr. hvis indvandrere arbejdede som danskerne.
Der er også det med sproget, ja uha. Min nabos polske håndværkere snakker vist rigtig godt polsk, men ikke en skid udenlandsk. De knokler fra morgen til aften med fliser og brosten og forvandler de hårde sten til brød. Ak ja.

Preben Haagensen, Steffen Gliese og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Rasmus Kongshøj

@Søren Kristensen:

Hvis manden tjener en normal løn, kan konen ikke få fuld kontanthjælp. Mandens indtægt modregnes krone for krone i konens kontanthjælp, således de begge tilsammen kun tjener, hvad der svarer til to gange kontanthjælp. Tjener manden alene mere end to gange kontanthjælp, kan konen slet ingen ting få.

Det er det, der hedder gensidig forsørgelsespligt.

Den gensidige forsørgelsespligt betyder således, at par på kontanthjælp fanges i en fattigdomsfælde, hvor det reelt ikke kan betale sig for dem at den ene får et arbejde, med mindre den løn de kan få, svarer til to gange kontanthjælp.

Hvis familien har børn, betyder det, at den ene skal tjene over 28.000 om måneden, før det kan betale sig at arbejde.

Kontanthjælpssatsen er isoleret set høj i Danmark, men det kan ikke komme som nogen overraskelse. Dels er leveomkostningerne i Danmark blandt verdens højeste, og dels er overførselsindkomsterne skattepligtige i Danmark, hvilket ikke er tilfældet mange andre steder.

I det hele taget er det ikke interessant hvad folk tjener brutto. Det, der virkeligt betyder noget, er deres levestandard. Lad os i stedet sammenligne den.

Søren Kristensen, Elisabeth Andersen, Per Torbensen, Leopold Galicki, Jakob Silberbrandt, Steffen Gliese, lars abildgaard, Philip B. Johnsen, Karsten Aaen, Sten Victor og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
lars abildgaard

@ rasmus kongshøj, jeg vil bare lige sige at den tåbelige gensidig forsørgelsespligt er ved at blive rulle tilbage, og er helt fjernet i 2016, men kun for samlevende/ ugifte

Selvom det er fremmed for mange af Informations læsere, gælder markedsøkonomien stadig. Kun det offentlige kan ansætte folk, der ikke er deres løn værd.

Så import af mange mennesker, der ikke kan producere svarende til mindstelønnen medfører, at det er nødvendigt at sænke de sociale ydelser, da det er dem der definerer mindstelønnens højde.

Tak jer selv, I fik indvandring, og afskaffede velfærdssamfundet. Vi borgerlige kan godt klare os selv, så vi har ikke brug for velfærdssamfundet, men det har mange på venstrefløjen.

Selvom det er fremmed for mange af Informations læsere, gælder markedsøkonomien stadig. Kun det offentlige kan ansætte folk, der ikke er deres løn værd.

Så import af mange mennesker, der ikke kan producere svarende til mindstelønnen medfører, at det er nødvendigt at sænke de sociale ydelser, da det er dem der definerer mindstelønnens højde.

Tak jer selv, I fik indvandring, og afskaffede velfærdssamfundet. Vi borgerlige kan godt klare os selv, så vi har ikke brug for velfærdssamfundet, men det har mange på venstrefløjen.

Philip B. Johnsen

Lars Nygaard det eneste der holder hånden under dig og dine venner, er den almindelige lønmodtager, der stadig betaler regningen for dig og dines sidste fest, der til kommer klimaforandrings regningen, som i selv kommer til, at hænge på, når virkeligheden indhenter grådigheden i markedsøkonomien.

De fattige ved, hvad det vil sige at lide afsagn, men der er ingen der behøver, at hjælpe dig, du for ikke brug for hjælp, det siger du!

OK.

lars abildgaard, Rasmus Kongshøj og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er en lidt bizar diskussion, for på den ene side bebrejdes danskere deres lave produktivitet i forhold til udlandet (hvilket er fup, hvad enhver, der faktisk har arbejdet i udlandet gladelig beretter om, når de er sikkert hjemme igen), på den anden side bebrejdes udlændinge også, at de ikke kan tjene mindstelønnen hjem.

Selv en borgerlig borger kan få brug for hjælp - der er ikke garantier her i livet - så måske ikke?
Klare sig på bekostning af mindrebemidlede.

Steffen Gliese

Det er meget sjovt, at borgerlige mennesker er så dårlige til at tænke i konsekvenser, som Lars Nygaard demonstrerer her, at han er. Jeg er sikker på, at det i hovedet på mange af dem står som en undergerning at give de dårligere stillede arbejde; men handlingen er nu engang først og fremmest for at kunne tjene mere selv på de andres arbejdskraft, og hvad de overser er, at hvis de ikke ansatte de dårligere stillede til at proppe penge i deres egne lommer, så ville de dårligere stillede blot lave noget andet, der ville give dem det daglige brød. Og det er da klart, at velfærdssamfundet er en stor fare for dem, der lever af andre menneskers arbejdskraft, fordi disse jo får et alternativ.

Touhami Bennour

Nogen har talt om arbejdes moral, om protestanter og andre, specielt araberne. Ved konstatering virker det rigtigt men virkligheden viser , at det skyldes KOLONIALISMEN hvor kolonialister giver folk dårlig arbejde og udnytter dem til det yderste. Jeg har hørt at fransk manden få folk til grave huller og får de nogle skillinger, de gør de mange bare for sjowt. Så har fundet et udrtyk for det det hedder at arbejde hos "LE PUBLIC! det betyder arbejde hos de offenlige. I nord afrika hedder "BELIK" detyder regering. Selvfølgelig vil folk foretrækker Kontor arbejde, fordi det var det franskmænd gjorde. Nogen har taget "discrimination" op, jeg tror når folk se at arbejde, også ufaglig arbejde , er fulgt men respect og ikke ma lave ligegyltige ting vil de vænne sig til det. Når de se det er mening med det, noget de kan fortælle til deres kammerater og ikke gemme for andre hvad de laver. Alså noget det giver en værd. Fransmænd har overhovedet ikke ændret på noget til det bedre kun til de værre. Noget selvfølgeligt er ændret siden men ikke for alle.

Til Lars Nygaard vil jeg lige sige, at den med at det er venstrefløjen, der er skyld i indvandringen, det passer ikke. Jeg var selv på arbejdsmarkedet, da det startede, og det var i den grad højrefløjen, der ønskede indvandrerne. Der var en ret negativ indstilling på den anden fløj.

Rasmus Kongshøj

@Lars Abildgaard:

Det er rigtigt, at regeringen efter pres fra Enhedslisten planlægger at afskaffe den gensidige forsørgelsespligt for ugifte par. Desværre har ingen tænkt sig at gøre noget for de gifte.

Samtidig, så har vi en anden regering i 2016; en regering, der allerede har meldt ud at man vil tryne de fattige endnu mere, blandt andet ved at genindføre den gensidige forsørgelsespligt for par.

Jeg må hellere præcisere. Alle har naturligvis brug for hjælp i forskellige situationer, men det kan man også få i lande uden et velfærdssystem, nemlig ved at betale til forsikringsordninger, som man f.ex gør i USA eller i Schweiz.

Det unikke ved Danmark har været, at alle har lige adgang til de fleste velfærdsydelser. Dette kræver imidlertid, at det store flertal følger reglerne, herunder at ca. 75 % af de arbejdsdygtige rent faktisk arbejder.

Det er korrekt at DA gik ind for indvandring i 1960'erne, og at ca. 6.000 personer fik opholdstilladelse, men det er vist en monumental omskrivning af historien, hvis det nu skal fremstå som om, at borgerlige generelt har støttet og støtter den igangværende masseindvandring af folk fra den 3'ie verden.

Det er et venstreorienteret projekt, og mange af Informations læsere har støttet den politik, der fører frem mod den ultimative utopi; det multikulturelle samfund, hvor forskellige etniske og religiøse grupper lever fredeligt side om side.

Der er også et praktisk trade-off i det. I kan ikke lide de borgerlige, og indvandrerne kan ikke lide de borgerlige, så derfor har I slået pjalterne sammen. Indvandrerne deler ikke jeres utopi, de synes bare, at det er fint, at der er nogle nyttige idioter, der støtter indvandring og høje sociale ydelser for ingenting at lave.

Nu knirker utopien. De fleste ædruelige kan godt se, at det ikke fungerer særligt godt. På trods af undervisning og projekter i en uendelighed, vedbliver specielt muslimer med ikke at være integreredel, og deltager derfor ikke nok på arbejdsmarkedet.

Det kunne vi godt have fortalt jer, men I ville ikke høre, og kaldte modstanderne af jeres utopi for racister, og hvad I ellers kunne finde på af skældsord.

Det er nemlig ikke overraskende, at folk fra fjerntliggende kulturer med helt andre værdier har svært ved at begå sig på et dansk arbejdsmarked. En stor forskel er, at arbejdet ikke adler så meget i et arabisk land som i et protestantisk, nordeuropæisk land. En araber kan sagtens få respekt, selvom han sidder på sin flade hver dag. Det synes de fleste er ret smart. Læs f.ex Yahya Hassans og Ahmed Akkaris udmærkede insiderbeskrivelser.

At man så pakker folk ind i vat, giver dem diagnoser, og har offentligt ansatte, der åbenbart ser det som deres fornemste pligt, at hjælpe folk til at undgå at arbejde, gør kun tingene værre.

Så derfor. Nyd de gode år vi har haft med velfærdssamfundet. Der er ikke penge til det længere, kasse er tom, og fremtiden tilhører kontinentale forsikringsordninger, hvor folk i højere grad klarer sig selv.

Men venligst lad være med at ynke og pive, for I har selv skabt problemerne.

Touhami Bennour

Lara nugaard." En araber kan få respect selv om han laver ingenting". Vrøvl. Jeg selv blev hindret angang til EDB I slutning af 80 erne for jeg ikke skal lære det I Danmark. Det var før internet. idag det kræves af alle har kenskab til internet ,( du kan selv se jeg bruger internet). Disse mennesker ved ikke hvad er Teknisk fremskridt.

georg christensen

Prøv kære politikere, bare en enkelt gang at tænke lidt klart, mange af disse nye indvandre kommer fra "landbrugs samfund", lad dem da bare begynde arbejdet i landbruget for en overleveles "hyre", eller giv dem lidt starthjælp så bunderøven også får overlevelses muligheden, (ikke for at lande, som "gullashbaron"), det samme gælder selvfølgelig overfor industriproduktionen, lad være med at "stjæle" højtuddannet arbejdskraft fra andre samfund, som ofte er bygget på "slavearbejde" for overhovedet at få uddannet såkaldte (kloge hoveder), (den såkaldte kloge narrer den mindre kloge) med politiske og religiøse "magtbegærlige tvangsforestillinger" vel understøttet af de såkaldt kloge hovedets "reklame fantasier", understøttet af "dig" selv, så støt dem der hvor de er, der hvor deres grundlag og forskellighedens traditioner er bygget på, i stedet for altid at profilere sit eget "magtbegær" på bekostning af de " andre".

Steffen Gliese

"Nu knirker utopien. De fleste ædruelige kan godt se, at det ikke fungerer særligt godt. På trods af undervisning og projekter i en uendelighed, vedbliver specielt muslimer med ikke at være integreredel, og deltager derfor ikke nok på arbejdsmarkedet." Det er her, det ikke rigtigt passer: pga. skiftende kriser, hensyn til danske lønmodtagere m.m. har man aldrig for alvor ført en konsistent politik på området. Der kan også have været en del berøringsangst fra konkrete sagsbehandlere, det ved man aldrig; men sandheden er den, at et ærligt forsøg på at skaffe folk ind på arbejdsmarkedet ikke har fundet sted, fordi man prioriterede andre grupper først.
Verden er fuld af misforståelser og fordomme, uden at nogen for alvor griber fat om nældens rod og får skabt klarhed. Så kan Lars Nygaards synspunkter florere og blive til deres egen sandhed, som imidlertid desværre ikke føjer nogen løsning til problemet, men snarere forværrer det.

Som lærer på en sprogskole bliver jeg altså nødt til at spørge om det her:

Hvor er den masseindvandring fra den tredje verden, som Lars Nygaard omtaler? For jeg kan altså ikke få øje på den! Til gengæld kan jeg få øje på mindst 25% polske elever, mest 15% rumænske elever, og en hel del familiesammenførte kvinder fra Thailand, Vietnam og Filipppinerne. Og så selvfølgelig en mængde syriske flygtninge. Men her der jo ikke tale om masseindvandring - der er tale om sekulære syrere som ikke vil være med til det som sker i Islamisk Stat eller yezidier (kurdere) som bliver undertrykt i de områder som Islamisk Stat kontrollerer. Eller folk som har kæmpet imod Assads diktatoriske regime. Og som er læger, ingeniører, sygeplejersker, frisører eller har andre sådanne uddannelser. Og som har en bevidsthed om at det er vigtigt at lære sproget for at kunne begå sig i den kultur, man nu p.t. er ankommet til.

Bag Borgen hedder et program som sendes hvor torsdag på DR1 kl. 21.50 I torsdags besøgte programmet en sprogskole, hvor en af de her syriske flygtninge går. Han går på sprogskole, hvor han lærer dansk samtidig med at han også er i praktik i bagerafdelingen i Føtex i den by hvor han bor. Og han vil gerne arbejde. Det vil alle mennesker, men nogle mennesker kan simpelthen ikke arbejde. Og for andre mennesker vil det være svært at at få arbejde, f.eks. tyrkiske elever på 50-55 år, som måske i dag lige kan klare en samtale om vejr og om hvor mange børn de har mm og mv på dansk. Og for nogle af de tamilske kvinder er vejen til enten uddannelse eller arbejde også lang! Og det er en jo, fordi der ikke i dag i DK findes ret mange jobs, hvor man IKKE skal kunne tale dansk. Jo, måske på et lager, hvor du f.eks. skal udvælge pakker og sætte pakker på plads. Men selv her vil du som minimum have brug for at forstå: en enkel besked på dansk, læse dansk, skrive dansk, tale dansk med chaufførerne. Kan du ikke det, vil du hurtigt blive - ahem - fritstillet.

Min erfaring er,desværre,de, at når det går godt med dansk økonomi - som det gjorde i 00'erne - ja, så ansætter firmaerne en masse mennesker, også gerne mennesker som ikke kan så meget dansk. Og så når det ikke går så godt, så smider de i stor stil udlændingene ud. Og det er ligemeget om det er polakker, rumænere, lettere, tamiler, ukrainere, eller kinesere. Folk, der ikke kan dansk, bliver ganske enkelt sagt op. Med den besked, at de skal lære mere dansk. Og så er det, at vi får dem tilbage på sprogcentrene igen...

ps: Jo, de borgerlige var helt varme ved tanken om de mange mennesker, især fra Tyrkiet, Anatolien, der kunne komme herop.
I 1960erne under VKR-regeringen støttede VKR og Dansk Arbejdsgiverforening at firmaerne indsatte annoncer på tyrkisk i aviserne i Tyrkiet. For at fortælle især menneskene fra Anatolien, at de bare skulle komme til Danmark. Og i Ishøj satte Per Madsen, borgmesteren fra Socialdemokratiet, huslejen ned til 500 kr. Og indskuddet til lejligheden betalte kommunen. Hanne Reintoft, (DKP) udtalte på Folketingets talerstol, at "at indvandrere i Danmark skal behandles ordentligt, men at yderligere indvandring af gæstearbejdere skal stoppes." link til talen:
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/hanne-reint...

VKR, Dansk Erhverv, Dansk Industri, og Dansk Arbejdsgiverforening ønskede dengang (som vist også i dag?) at der sker en massiv indvandring til DK, ikke af muslimer eller østeuropæere, men af billig arbejdskraft.

@Peter Hansen
Jeg har en løsning: Stop indvandringen af folk fra den 3'ie verden der ikke kan klare sig selv. Indfør et loft på 2000 personer om året iatl, og tag de bedst kvalificerede. Hvad er din løsning ?
@Karsten Aaen
Bag Borgen, ja man kan undre sig, så vi den samme udsendelse ? De fortalte i udsendelsen, at den omtalte syrier der var i praktik i Føtex havde læst jura i Ægypten i 2 år før han kom til Danmark. Du tænkte slet ikke over, at han slet ikke var i fare ? Nej, det kan man vist ikke forvente af dig. Og hvad sagde bagermesteren ? Han havde foreløbigt haft 15 i praktik, og ikke ansat nogen. Måske havde det været bedre for ham at gøre sin uddannelse færdig i Ægypten ?

Masseindvandring ? Med et fødselstal på ca. 50.000 og en indvandring fra den 3'ie verden på formentlig 20.000 - er det helt forkert ? Vil det ikke forandre vores samfund radikalt ?

Og syrerne, mig bekendt er de fleste syriske flygtninge sunni-muslimer, der er i opposition til Assads sekulære styre. Mange støtter det muslimske broderskab. Godav do, er der nogen hjemme?

Indvandring på 20.000? fra den tredie verden? Ved du overhovedet hvad du taler om, Lars N? For det synes ikke at være tilfældet. Ja, der er p.t. mange flygtninge fra Syrien. Mange af dem er kristne yezedier. Og mange af dem er også imod Assads diktatur! Og jeg ved faktisk hvad jeg taler om, fordi jeg daglig har kontakt med de her mennesker! Og taler med dem. Om dette også. Og mange af dem er rent faktisk sekulære. Og har i Syrien tilhørt middelklassen, og den den rige klasse. Som vil have demokrati mm. og mv. som vi har her i Vesten. Og mange af mændene har været tilbageholdt af assads politi i mange, mange dage eller uge eller måneder. Assads styre er aldeles ikke sekulært. Assad er alawi-muslim....og undertrykker alle andre religioner end denne, også kristne! Fødselstal på 50.000? Hvor får du det fra? Er det ikke det samlede antal fødsler pr. år i Danmark? eller hyr?

Jeg ved ikke, hvor do får de 20.000 indvandrere fra den 3.verden fra? Men jeg ved at mange af mine elever kommer fra Zambia, Nigeria, Kina, Kosovo, Kina, Rusland, Sri Lanka, Brasilien, Serbien (ikke-vestligt land, fordi landet ikke er med i EU). Eller kommer fra Thailand, Filippinerne, eller Vietnam som familieførte kvinder til danske mænd i DK. Måske tror du at alle de 20.000 er flygtninge, der kommer til DK....? Eller at alle de cirka 20.000 flygtninge der måske engang ville komme til DK her i
løbet af DK, ville få asyl. Eller hyr? Sandheden er den at cirka 25-50% af de mennesker der søger asyl får det.

Ang. Bag Borgen: Ja, hvorfor tror du bagermesteren i Føtex har haft 15 mand i praktik! Ig ikke ansat nogen! Fordi det er gratis for ham at have en mand som den unge syriske mand i praktik i Føtex. Jobcenteret, eller rettere, kommunen betaler. Skal han selv søge en ekstra medarbejder koster det ham jo mindst 120 kr. i timen+12,5 i pension til medarbejderen. Og så skal han eller hun altså kunne tale dansk, skrive dansk og forstå en besked på dansk. Og derfor nytter det at vi underviser personer som kommer til landet. På sprogcentrene. I dansk sprog og kultur...

80% af de personer vi har på sprogcentrene i dag er selvforsørgende, 15% af familiesammenførte, 5% er flygtninge, bl.a. fra Syrien og Eritrea...

Karsten Aaen - det er da noget af en zoologisk have, du dér har fået samlet dig, men er du ikke bange for, at alle disse eksotiske mennesker ender som løntrykkere og er med til at ødelægge det danske arbejdsmarked, udklækket af industrien for produktion af neoproletariatet ...

@Karsten Aaen
20.000 er et kvalificeret gæt på hvor mange der kommer til Danmark 2015. Forventet antal asylansøgere er 12.000, hvoraf ca. 70 % får asyl, hertil kommer familesammenføringer m.v.

De 50.000 er antallet af danskernes børnefødsler.

Historikere anslår at Danmark før 1970 modtog ialt 50.000 indvandrere ialt - gennem hele den kendte historie - bare for at sætte tallene i perspektiv.

Det kan være tallet er i den høje ende, men det indiskutabelt, at det er meget højt.

Man kan undre sig over, at en mand som dig, der har førstehåndsindblik i, hvordan det går med integrationen, alligevel tilsyneladende støtter en fortsat masseindvandring.

Du glemte at forholde dig til at den unge mand læste i Cairo før han tog til Danmark, men det passer nok ikke ind i det billede af syrerne du gerne vil tegne.

Dansk Politi har bragt artikler, hvor politibetjente anonymt udtaler, at stort set alle asylansøgere, der påstår at de kommer fra Syrien, rent faktisk kommer fra sikre nabolande. Men der bryder man et tabu. Det må du vel også have hørt om som sproglærer eller hvad ?

Det er rigtigt, at mange af de syriske flygtninge er fra middelklassen. Her til lands er vi nemlig så sociale, at vi vælger at hjælpe dem der har penge, og som kan snyde sig forrest i køen. De fattige må blive i flygtningelejrene, hvor midlerne er små. Skål for det Hr. Socialist.

Touhami Bennour

Jeg kan godt se , at der foregår en klasse kamp på verden plan. det er det det drajer sig om(tredje verden) og vesten. Læs vænligst om petro-dollars, og ikke dollar, den har ikke godt I øjenblikket. Hvem er forgældet nu, er USA eller KIna og Rusland, det er mere interssant at vide om det , fordi det haster. Det siges , at den bliver ikke nogen "Guld" I de veslige banker snart. det drejer sig om arbejdes pladser de vil gå tabt, mange arbejdes pladser.

70 % af Syriens befolkning er sunnimuslimer. Ca. 25 % er alawitter og kristnr, der generelt ikke flygter fra Syrien, da de støtter Assad. Almindelig logik tilsiger derfor, at stort set alle syriske flygtninge i Danmark er sunnimuslimer. Nogle af disse er kurdere, men det store flertal er arabiske sunnimuslimer, der netop er den gruppe vi har størst problemer med i Danmark.

At mange kommer fra middelklassen betyder ikke nødvendigvis, at de er sekulære. Mange fundamentalistiske muslimer er læger, ingeniører m.v., det var sådanne der dannede det muslimske broderskab.

Den toneangivende opposition i Syrien var og er det musliske broderskab, der er en ekstrem islamisk organisation, der ønsker sharialov, et kalifat m.v.

Det er dybt naivt at tro, at de fleste flygtninge fra Syrien er sekulære, og det er også meget optimistisk at tro, at ret mange af dem kommer i arbejde.

Steffen Gliese

Nu er der jo altså det forhold, at den danske befolkning - og her tæller 250.000 indvandrere ikke meget - er flerdoblet i løbet af de sidste 200 år. Alene siden anden verdenskrig er antallet af danskere - og altså ikke pga. indvandringen - fordoblet.

Og jeg ved så at stort set alle syriske flygtninge er - wait for it - kurdere. Stort set alle mine elever der kommer fra Syrien, siger de er kurdere.

Mht. sekulære fra Mellemøsten: Hvem var det der flygtede fra Iran til DK i 1980erne, da præstestyret kom til magten? Det var de sekulære muslimer, der flygtede. Fra et undertrykkende præsteskab. Og de havde altså allesammen højere uddannelser. Og det samme synes at være tilfældet med flygtningene fra Syrien. Og jeg ved skam udmærket godt at mange mennesker i DK tror, at de syriske flygtninge kommer fra sikre lande; der er f.eks. cirka 1,5 million syriske flygtninge i Libanon....i et land, Libanon, hvor der cirka 5,5 millioner mennesker. Og det er ofte herfra at syrerne kommer til Danmark, de her flygtningelejre, det ændrer ikke ved at de syriske flygtninge er kurdere. Eller at de er kurdere som kommer fra det område som Islamisk Stat kontrollerer i Syrien, Irak og Nordirak. Eller at det, præcist som i Iran, er de sekulære og demokratisk sindede/indstillede mennesker fra dette land, Syrien, som flygter....

Hvor har jeg forholdt mig til om mange af dem kommer i arbejde? Som skrevet ovenfor ved jeg godt, hvad der skal til for at få et arbejde i Danmark. Og det er jo bl.a. derfor de har ret til 3 års danskundervisning fra den dag de kommer sådan cirka.

Som jeg ser det er det største problem i DK ikke de arabiske sunnimuslimer; palæstinenserne i Danmark udgør et meget stort problem. Og det er der altså forskellige årsager til, bl.a. uvished, traumer, mm. og mv. Og at traumerne som fædrene ofte har med sig nedarves i op til 3.eller 4. led i familien, hvis ikke 7.led.

Touhami Bennour

Lars Nygaard. Det siges at islamister er offensive I Syrien og I Irak, hvordan flygter de? det er kontradicto in objekto , alså komplet hænger ikke sammen.. Situationen I Syrien ligne Fra Iran I sin tid.

Søren Kristensen

@Rasmus Kongshøj
Tak for oplysningen. Troede bare at den gensidige forsørgsespligt var afskaffet i forhold til kontanthjælp - det har så været ønsketænkning .)

Men jeg synes det et lige stærkt nok at kalde dobbelt kontanthjælp til ægtepar for en (fattigdoms)fælde, for derved antyder du jo at mindst en af dem vælger ikke at arbejde, netop fordi kontanthjælpen er så relativt høj og det synes jeg ikke er helt fair overfor de par, der vitterlig ikke kan arbejde.

Sider