Nyhed
Læsetid: 4 min.

Nu skal økologi op i fart

Ny handlingsplan fra regeringen med 67 nye tiltag og flere penge skal øge chancen for at nå målet om et fordoblet økoareal i Danmark i 2020. Det helt afgørende er, at forbrugerne efterspørger mere, siger de økologiske landmænds formand
Det, der grundlæggende hæmmer det økologiske jordbrugs ekspansion, er den pressede økonomi i landbrugserhvervet.

Annelene Petersen.

Indland
31. januar 2015

Der skal løbes stærkt, meget stærkt, hvis regeringens mål om i 2020 at have fordoblet det økologisk dyrkede areal i Danmark skal nås.

Fordoblingen skal ske i forhold til arealet i 2007 på ca. 150.000 hektar. På de godt syv år, der er gået siden da, er det økologiske areal vokset med knap 21 pct. – de manglende 79 pct. skal derfor præsteres over de næste fem år. I det seneste år med data fra NaturErhvervstyrelsen, 2013, skrumpede det økologiske produktionsareal faktisk en anelse, og antallet af økologiske bedrifter faldt med 53. Som det øvrige landbrug er også de økologiske producenter under pres.

Derfor blev det i går hilst velkommen af både Økologisk Landsforening og Landbrug & Fødevarer, da landbrugs- og fødevareminister Dan Jørgensen (S) på 25-årsdagen for Ø-mærket præsenterede en ny handlingsplan for mere økologi i Danmark. En plan, der oplister 67 nye tiltag og afsætter 400 mio. kr. til formålet.

»Vi har et mål om at femdoble økologieksporten til ca. otte mia. kr. i 2040, og det mål anerkender og understøtter den nye økologiplan. Det er rigtig vigtigt,« siger administrerende direktør i Landbrug & fødevarer, Karen Hækkerup.

Økologiplanen afsætter således 34 mio. kr. til økologisk eksportfremme i perioden 2015-18.

»Planen er god for forbrugerne, naturen og de økologiske landmænd. Danskerne kan se frem til flere økologiske kvalitetsfødevarer – også i de offentlige kantiner,« siger Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening, med henvisning til et af planens centrale punkter: Et forstærket samarbejde i den offentlige sektor om såvel omstilling til økologi i offentlige køkkener og kantiner som omlægning til økologi af stadig større landbrugsarealer ejet af staten, regionerne, kommunerne og folkekirken.

I dag ejer det offentlige ca. 55.000 hektar jord, hvoraf 24 pct. drives økologisk. Hvis også resten blev omlagt, ville det offentlige have leveret en tredjedel af det, der mangler i at nå 2020-målet.

Planen sætter dog ikke forpligtende mål for den offentlige omlægning, men nævner bl.a. et nyt pilotprojekt for at gøre de mange måltider i Forsvarets kantiner økologiske – en sådan øget efterspørgsel vil fremme den økologiske omlægning af landbrugsjord. Planen afsætter 58 mio. kr. for tiden 2015-16 til omstilling af offentlige køkkener.

Blandt de mange øvrige tiltag i planen er mere økologi ind i landbrugsuddannelserne, økologisk investerings- og afsætningsstøtte, penge til økologisk landbrugsforskning og kompetenceudvikling, udvikling af den økologiske svineproduktion, fremme af alternative ejer- og driftsformer som f.eks. andelsbrug m.m.

Pengene

»De mange elementer i planen er på hver deres område gode og relevante, men der er også meget, der ikke er konkretiseret, og hvor det er åbent for fortolkning, hvad der kommer til at ske,« siger Per Kølster og nævner bl.a. uklarheden om, hvad regeringen konkret vil gøre i forhold til EU’s fælles landbrugspolitik.

»Men inden for de rammer, der er bestemt af finanslov og bevillinger, giver planen os mulighed for at komme videre,« understreger økologernes formand.

Med de 400 mio. kr. fordelt ujævnt over fire-årsperioden 2015-18 ser det ud som om den ny plan giver mindre i gennemsnit pr. år end i 2012-13, hvor der for de to år blev givet sammenlagt 464 mio. kr. via finansloven.

Barrieren

Det, der grundlæggende hæmmer det økologiske jordbrugs ekspansion, er den pressede økonomi i landbrugserhvervet. For at den finansielle sektor vil yde landmænd, de lån der ofte er nødvendige for at omlægge til økologi eller udvide produktionen, skal udsigterne for afsætning og indtjening være tilpas lovende. Er finanssektoren ikke overbevist, holder den igen med långivningen.

»Der er en vekselvirkning mellem det, der foregår i det virkelige liv, og så i den finansielle sektor, som virker som en bremseklods,« siger Per Kølster.

Han mener, at øget forbrugerefterspørgsel på økologiske varer er afgørende. For hvis der kommer pres på efterspørgslen, vil priserne udvikle sig i positiv retning, set fra landmandens synsvinkel, og så bliver en økologisk produktion så økonomisk fornuftig, at også bankerne vil være med.

– Konkurrencen supermarkedskæderne imellem om at sælge varerne billigst muligt er vel med til at presse økolandbrugets rentabilitet ned?

»Jo, men lige nu sker der noget vigtigt nyt med Coops beslutning om at se på avancepolitikken på en ny måde. Det kan skabe et helt nyt konkurrenceforhold mellem de konventionelle varer og de økologiske,« påpeger Per Kølster.

Coop har i en langsigtet økovision vedtaget med sig selv at fordoble salget af økologiske varer over de kommende fem år via bl.a. betydelige prisfald på det økologiske – sammenlagt én mia. kr. i prisfald over fem år. Det skal vel at mærke ikke ske ved at sænke afregningsprisen til landmændene, men ved at Coop selv dækker prissænkningen og ser det som en investering i et voksende økologisk salg.

Efter de første tre uger med de nye laver priser rapporterede Coop om ca. 40 pct. vækst i salget af økologisk frugt og grønt og 10 pct. stigning i det samlede økologisalg i koncernens butikker.

En opgørelse fra sidste år fortalte, at 7,6 pct. af det samlede fødevaresalg i Danmark er økologisk, og at andelen er voksende.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lasse Damgaard

- Nu skal økologien op i fart !

Betyder det mere CO2 udslip ?!

Hvorfor kan vi ikke have en mere intelligent moms?
Hvis de fleste andre EU lande kan finde ud af at leve med differentieret moms, burde vi så ikke også kunne det?

Med differentieret moms ville vi have et simpelt værktøj til at fremme nogle ting og hæmme andre uden at der skal laves indviklede og ofte forbudte tilskuds- eller fradragskonstruktioner eller åndsvage punktafgifter.

Troels Brøgger, Anne Eriksen, Ejvind Larsen, Vibeke Hansen, Britta Hansen, Sascha Olinsson og Christel Gruner-Olesen anbefalede denne kommentar

Mere CO2..? Det er vel som så meget andet i forbindelse med omstilling til grøn teknolgi..
Der ryger jo flere arbejdsgange pr areal for den enkelte afgrøde.
Omvendt er sprøjtegift, kunstgødning og overproduktionen af svinekød med tilhørende ekstrem penicilinforbrug jo ikke omkostfrit dumpet ned fra Vorherre..
Det samlede billede indholder en del flere faktorer end statsstøttet konventionel landbrug og finanssektor umiddelbart har det godt med.
Er der ikke nogen økonomisk mekanisme der effektivt ka hjælpe dem ud af deres skadelige vanetænkning?
I øvrigt på høje tid at Staten får fjernet sprøjtegiften fra vores fælles arealer og fremtidige drikkevandsindvinding.
Respekt for COOP' initiativ. Sidst de gik ind på markedet med mærkbare prissænkning og udvidet sortiment hjalp det mange økobønder væsentligt. Prisspændet pt er ofte for stort..

Christel Gruner-Olesen, Ejvind Larsen, Vibeke Hansen, Britta Hansen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Jeg synes det lyder som en god plan.
Det bliver interessant at følge.

Kaare Thomsen

økologi kan kun sælge, hvis det får en kæmpe tilskud, ellers er der ikke nogen som gider købe det, selv om fødevare er utrolig billige i Danmark, hvornår indser man at der ikke er nogen interesse uden for København og i det offelige for økologi

Køber udelukkende økologiske dagligvarer som mangeårigt medlem i Coop ...

Rune Petersen, Ejvind Larsen og Britta Hansen anbefalede denne kommentar
Sascha Olinsson

@ Kaare Thomsen "hvornår indser man at der ikke er nogen interesse uden for København og i det offelige for økologi"
Det er vel meget rimeligt at det er en politisk og dermed ( igennem vores stemmer) en fælles beslutning at vi f.eks gerne vil have/kræver rent drikkevand til os selv og vores børn.

Toke Andersen, Rune Petersen, Ejvind Larsen, curt jensen og Britta Hansen anbefalede denne kommentar

Hvad er egentlig problemet? - Altså ud over den sædvanlige modstand mod forandringer.

Danske landmænd og deres banker har store problemer med at få økonomien til at hænge sammen, og kan få bedre dækningsbidrag på økologiske produkter.

Grundet svineopdræt har Danmark en kødproduktion, der svarer til en befolkning, der er ca. 37 gange større end Danmarks. Og en mælkeproduktion der er ca. 7 gange større. Så hvorfor ikke producere og sælge til nabolandene, der samtidig efterspørger nærproducerede produkter.

- I Tyskland, hvor der bor 16 gange Danmarks befolkning, øgedes salget af økovarer med 14% sidste år, og her har man faktisk en kronisk mangel på økoprodukter.
- Og i Sverige, der har Danmarks befolkning 1½ gang, steg salget af økoprodukter med hele 40% sidste år, og her mangler man især animalske produkter, hvor dyrevelfærden med garanti er i orden.

Så markedet for øko-producerede animalske produkter er faktisk tilstede. Og hvis man vil producere kartofler og grovgrønsager, er efterspørgselen også til stede. Men på grund af Danmarks enorme produktion af korn, skal man over i de små specialafgrøder, før der bliver økonomi i økologi.

Toke Andersen, Rune Petersen, Kirsten Lauridsen, Christel Gruner-Olesen, Ejvind Larsen, Vibeke Hansen, Britta Hansen, Anne Eriksen og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar

Det kan nok være. at der nu skal bestikkes. Jeg håber ikke, vælgerne er så dumme.

Kaare.

Jeg bor I Midt Jylland og købe 80 kilo økologisk kalv før jul.

Til 65 kr / kilo, så er det bestemt ikke sidste gang.

Til efteråret ryger der 80 kilo mere I fryseren sammen med en fritgående gris eller økologisk gris.

Finn Petersen

Enhver som er ved sine fulde fem køber da kun økologiske produkter hvis de er billigere end ikke tilsvarende produkter som ikke er økologiske, økologi er kun skabt for at hæve priserne på produkterne.

Økologi smager bedre...og det er bedre for naturen. Det vil jeg gerne betale for.

Torben Arendal, Rune Petersen, Christel Gruner-Olesen, Sascha Olinsson, Ejvind Larsen, Anne Eriksen, Carsten Mortensen og Thomas Andersen anbefalede denne kommentar

Det hjælper jo ikke en flyvende fis, hvis COOP, Urtekram m.m. nægter at føre danskproducerede fødevarer. COOP glemmer jo i sin "vi sætter prisen ned på økologi"-propaganda at nævne, at deres øko-æbler er importeret fra den anden ende af jorden, og at det er så godt som umuligt at få danske, økologiske sæsonvarer i deres butikker. Oftest står man og skal vælge mellem danske grøntsager, eller økologiske grøntsager.

Og hvornår fatter den politisk korrekte, anti-vegetariske hykler Dan Jørgensen, at konceptet med økologi går fløjten, hvis man skal importere/eksportere over store afstande? Vi skal sgu da ikke eksportere vores gode øko-æbler til Kina, og så selv hive øko-æbler hjem fra Argentina. Hvornår fiser den ind hos de skinhellige herre i Folketinget, COOP's bestyrelse, Urtekram m.m.?

Så hvis danskerne køber mere økologi, ja, kommer det ikke de danske øko-arealer til gavn. Tværtimod, det bliver et kæmpe miljøsvineri, som folk i den 3. verden må betale, når Urtekram, Coop, Dansk Supermarked sejler og flyer de økologiske varer den halve jord rundt. Alt sammen for at en gruppe politisk korrekte personer, kan føle sig åhh så miljøfrelste, mens de sidder med bøfrester siddende mellem tænderne.

Og desuden er økologi ikke det bedste. Det er det mindst ringe, og det er noget helt andet...

Hvis vi virkelig vil miljøet det bedste, lukkede vi helt ned for kødproduktionen (ikke mindst for dyrenes skyld; men dette argument skal man nok være fællesskabs-orienteret, for at forstå), lukke ned for unødvendig fly- og biltransport, og omlægge alt landbrug til biodynamisk og permakulturel landbrug.

Torben Arendal, Christel Gruner-Olesen, Ejvind Larsen, Jens Thaarup Nyberg og Britta Hansen anbefalede denne kommentar

Det bliver et fremtidsscenarie, når det hele er ødelagt og man tvinges til at styrke fællesskabet via reducering af al unødvendigt.
Imidlertid er det svært at se det med de vaner og forventninger (vækst!) vi har i dag.

Christel Gruner-Olesen, Ejvind Larsen og curt jensen anbefalede denne kommentar
Britta Hansen

Det med, at det kun er københavnerne, der køber øko skal også ses fra en anden side: hvis ikke der udbydes øko-varer, er der ingen der køber dem. Hører tit, at man ikke kan få mange af varerne i vesten af landet, som kan fås ved hvert andet hjørne i KHB.

Omvendt ville det sikkert have en betydning, hvis meget interesserede potentielle kunder bliver ved med at spørge til de øko-produkter, de gerne så i deres butikker rundt omkring i landet. Det er jo tit den der med efterspørgsel og udbud.

Christel Gruner-Olesen, Ejvind Larsen, Anne Eriksen og curt jensen anbefalede denne kommentar

Sikke nogle intelligente bemærkninger man møder her...
fødevare er utrolig billige i Danmark...økologi kan kun eksistere med enorme tilskud...kun københavnere vil købe det... osv

Økologisk fødevareproduktion er en af de få vækstbrancher overhovedet, der er lavet en række undersøgelser der beviser at økologisk dyrkede afgrøder er både sundere og mindre skadelige for naturen, og hvis man tog omkostninger for alle følgevirkninger af den industrielle fødevareproduktion med, såsom multiresistente bakterier, udpining af jord, iltsvind i store fjorde, etc. etc. så ville regnestykket se meget anderledes ud, og det ville nok vise sig at økologisk producerede fødevarer ikke kun er bedre men også billigere.
Og så glemmer folk vistnok at det industrielle landbrug kun kan overleve ved hjælp af massiv statsstøtte og at 80% af alle industrielle landbrug i dag er så forgældede at de faktisk er bankernes ejendom hvor landmændene kun får lov til at køre videre fordi det ellers ville resultere i en national katastrofe af sådanne dimensioner at nok hele samfundet ville være i fare for at bryde sammen.
Har ellers ikke lyst til at opliste alle de ødelæggelser og katastrofer det industrielle landbrug er skyld i, jorden rundt. Der findes tilstrækkelig med dokumentation for dem der vil vide det.

Se dog realiteterne!

Ja, helt enig at kødproduktion i det hele taget skader klima og natur, økologisk eller ej, men også her er økologien et skridt i den rigtige retning. Så får folk måske endda smag for kvalitet frem for kvantitet igen. Hvis man begrænsede sit kødkonsum til et fornuftigt mål, sådan ca. 1 gang om ugen, i stedet for flere gange om dagen, ville det heller ikke være et problem for klima og natur. Og så ville folk endda være en hel del raskere og samfundets sundhedsudgifter kunne halveres.

Torben Arendal, Kirsten Lauridsen, Anders Graae, Troels Brøgger, Sascha Olinsson, Ejvind Larsen, Anne Eriksen, Britta Hansen og Vibeke Hansen anbefalede denne kommentar
Jørn Petersen

Sålænge der masseproduceres vil økologi ikke være bedre kun dyrere.

Lokal produktion og distribution er det eneste der kan sikre en rimelig sund afgrøde.

Vil man fuppes bliver man fuppet.

Emil Eiberg-Jensen

COOP's bestyrelse bør her i debatten fortælle,
hvorfor der ikke kan købes et fuldstændigt frokost spektrum af økologisk pålæg til landets madpakker og frokostborde i ALLE COOP familiens supermarkeder...

Irma (en del af COOP) her i København forsøger at skaffe små pakker med frisk økologisk skærepålæg,
som bliver revet væk samme dag de lægges i kølemontrerne.

Tilbage i kølemontrerne står så de økologiske prisskilte over de tomme pålægs rækker til kun 4 slags økologisk pålæg.
Det virker selvfølgelig ekstremt provokerende på COOPs mange kunder,
der omkring økologiske pålæg,
føler sig hensat til mangel situationen i Østeuropa før Berlinmurens i 1989.

Dette rejser selvfølgeligt spørgsmålene,
- hvorfor kan COOP ikke etablere et økologisk fællesslagteri sammen med Økologisk Landsforening i hver landsdel?

Økologiske fællesslagterier der kan levere frisk økologisk pålæg til COOPs kunder i Danmark og Skandinavien...

Er kreativiteten og entreprenør gassen gået af COOPs ledelse..?

Niels-Simon Larsen

Økologi kan ikke stå alene. Det skal også være bæredygtigt, og basisfødevarer skal komme fra lokalsamfundet.
Dermed undgår vi økologiske tomater fra Sydafrika og æbler fra Argentina.

Og så skal folk opdrages til at lade være med at plage om at få jordbær til julefrokosten og til at glæde sig til de nye kartofler i juni. Man kan ikke få alt altid.

Ejvind Larsen, Torben Arendal, Anne Eriksen, Rune Petersen, Britta Hansen, Lise Lotte Rahbek og Sascha Olinsson anbefalede denne kommentar
Lasse Damgaard

Nu findes der en Wonder urt - der kan det hele - en oldtidssag. Hamp
Den kan både bruges i;
- tekstiler, mange plastgenstande og kabinetter til elektronik. Foder og brændstof da den har et meget stort olie indhold. kan erstatte dyrt importeret soja. Tørstofindholdet er mega stort. kan erstatte træflis og supplere halm. Den har medicinske egenskaber ude over de euforiske
http://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=hamp%20&source=web&cd=2&ved=0CCUQF...
http://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=hamp%20&source=web&cd=7&ved=0CEQQF...
http://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=hamp%20&source=web&cd=8&ved=0CEoQF...

Her er et link til en hel portal for grøn power - ting der kunne gøre DK en grøn supermagt
http://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=hamp%20&source=web&cd=9&ved=0CFEQF...

Troels Brøgger

Jeg bor på Langeland hvor jeg i Rudkøbing Superbrugs kan få et kæmpe udvalg af økologiske grøntsager, kød kan jeg ikke få så meget af der må jeg over i Netto som har rigeligt med økologisk kød. Det er meget betegnende at det igen er bankerne der kan blokere får en fornuftig udvikling i landbruget!! Hvornår vrider vi armen om på dem ? Er det ikke snart på tide at deres udemokratiske magt oversamfundsudviklingen får ende ?
De kommentarer der kommer herinde IMOD økologi er så dumme at man næsten forledes til at tro at det er "trolde" der er betalt af Bæredygtigt Landbrug for at sidde her og lave ravage.
Eksporten af økologi er i stærk vækst som det nævnes så ud over at være bedre for drikkevandet og sundheden er der også gode økonomiske perspektiver.
Det "konventionelle" (konventionen er ikke ret gammel århundreder før var ALT landbrug økologisk ordet eksisterede bare ikke) landbrug er som det nævnes et andet sted IKKE rentabelt. det meste ville dø i morgen hvis landbrugsstøtten fjernedes !!
Den der med at økologi er dyrt er jammerlig at høre på !! Folk der gerne bruger sindsyge mængder penge på dyre biler og gadgets af forskellig art og samtidig brokker sig over en merpris på nogle kroner for nogle bedre fødevarer kan man sg'u ikke tage alvorligt.
Og så smager økologiske produkter bare i 95 procent af tilfældende bedre.
Og så den der med at man frelst ! Hvad i hele hule h.... er der i vejen med at være frelst ?
De er kun dem der selv føler sig fortabte der bruger frelst som et skældsord.

Toke Andersen, Torben Arendal, Anne Eriksen, Kirsten Lauridsen og Britta Hansen anbefalede denne kommentar

Troels Brøgger jeg er ikke imod økologi jeg lever selv en del godt dansk grise gødning til nabo økoloen fordi han ikke har gødning nok selv.
grunden til banker ikke vil give lån til økoloer er at de kun kan leve så længe at det er politisk korrekt at være økolog og V,K,O,S,SF,Ø mf. vil give en masse i extra støtte når den forsvinder lukker mange af dem, for det koster en del mere at være økolog og lave de fødevare, så længe det ikke er et sikket grundlag at låne penge ud på så vil de ikke mere, der er jo ikke ret meget over 5 % af dansker som ønsker at betale prisen for økologiske fødevare, og de store steder køber det i udlandet for det er billiger for de har lov til noget mere i forhold til de danske økoloer.
i 2013 købte hver dansker for ca. 3 kr. om dagen i økologi, det er ikke noget som vil få mig til at lægge om for det er et alt for usikkert grundlang,

http://www.dst.dk/da/Statistik/emner/handel/detailhandel-med-oekologiske...

http://www.dst.dk/da/Statistik/NytHtml.aspx?cid=18833
som du kan se er vi oppe på at sælge for 1,5 mia, i økologiske produkter, så det er let at få nogen gode procenten når det er så små tal vi snakke om. køber ind for næsten 2 mia.

Lasse Damgaard

Kaare Thomsen

Støtteordninger.

Nu er det ikke kun økologien der får støtte.
- Desuden er meget af det konventionelle landbrugs problemer selvforskyldt i dårlig økonomihåndtering og direkte spekulationer.

Hvis man tror på markedsmekanismerne og den frie prisdannelse. Så vil et øget udbud af økovarer, give lavere pris, bedre kvalitet - og øget efterspørgelse
Økologien er præcis underlagt de samme mekanismer.
At der skal lidt fødselshjælp og støtte til for at ændre markeds indholdet og udbuddet - skyldes et politisk ønske om at bæredygtigheden er en af nøglerne til at ændre adfærd, der kan bremse klimaets hastige ændring.
- Hvad er beregningerne på klimaødelæggende drivhusgassers udslip på de to typer landbrug ?

Anne Eriksen, Rune Petersen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Landbruget skylder 350 mia. kr. væk. Det burde være argument nok for at vi indfører en ny form for fødevareproduktion. I min barndom lå der den kæde af gartnerier rundt om København. Hvor er de blevet af? Jo, de ligger fx i Spanien, hvor salathovederne nu kommer fra.

Torben Arendal, Anne Eriksen, Rune Petersen, Ejvind Larsen og Lasse Damgaard anbefalede denne kommentar

Lasse der kommer mere CO2 pr enhed økologis mad og der er også en større udldning af kvælstof fra pr kg økologisk korn.
en økolog får over 1000 kr. mere pr ha i tilskud, plus andre tilskud ti ny viden, lige fået 400 mill til nye tiltag, hvor nok en del går til udlandet for der kan de få det billiger.

selvforskyldt ja til en stor del men nu er det jo ikke Dansk landbrug som ønsker at boykotte Rusland, men EU = ikke nogen export der over ikke kun fra Danmark men også mange af de baltiske lande, de føde vare som man ikke kan sende der over, skal jo sælges et andet sted det giver et MEGET stort udbud til en marked som allerede er mætte, så sætte man prisen ned for at komme af med det, eller lave det om til dyre foder eller bioenergi. og når man få 40 % minder for sine vare giver det en op gave, du kan jo prøve at mindste 40 % af din indkomst, så kan man se hvad der sker,

Niels-Simon Larsen. gartnerier rundt om København. Hvor er de blevet af? man kan også sige hvorfor er de flytte, lønne er gået alt for meget op og folk ønsker ikke at betale den mer pris som det vil koste at få det lavet i Danmark,
350 mil er ikke mange penge, det er jo ikke let at vide at Rusland lige lukker, når man lever på markeds vilkår som vi går i landbruget så går det hurtig den forkerte vej.

Niels-Simon Larsen

@Kaare: Det var 350 milliarder, som landbruget skylder. Flere landbrug er på vej til at blive overtaget af endnu større gårde. Det kan vi, vælgerne ikke blive ved med at se på. i 2020 skønnes der kun at være 8000 brug tilbage, hvor der før var over 100.000.
Det skal ikke være de store kapitalinteresser, der kører butikken. Det er den kurs, der skal vendes.
Hvilket parti stemmer du dog på? Vel ikke Venstre, som har ødelagt familiebruget?

Lasse Damgaard

Kaare Thomsen.

-"Lasse der kommer mere CO2 pr enhed økologis mad og der er også en større udledning af kvælstof fra pr kg økologisk korn.

Kan du komme med noget valid forskning der viser dette - og er den påstand inkluderet; Fremstilling og transport af Kunstgødning og sprøjtemidler ?

Vedr tab af indtægt - så mister mange lønmodtagere +40% når de mister deres job. Så det har jeg prøvet

lasse du kan læse her med CO2

http://politiken.dk/klima/ECE681368/oeko-varer-kan-vaere-co2-skurke/

så kan du vel også forstå det ikke er let for en del det med at betale tilbage når 40 % plus forsvinder af indkomsten.

Niels normalt har landbruget det bedst under en S ledet regering, for så er der ikke så meget bøvl med at få det rigtig ting igennem, det passet også ind til gøgler Dan kom til og har mere travlt med at sætte sig selv i sene end at gøre noget for føde vare erhvervet.

Nu kan jeg sige da jeg var lille og gik i den lokale skole var der 2 banker, 1 slagter 1 brugs, 2 købmænd, en døgner, et posthus, 10 gårde som leve på fuld tid af landbruget i sonet, nu er der 2 gårde som er på fuld tid , 2 på halvtid. ingen banker, købmænd, posthuse, slagter, døgner, skolen er lukket ned til 6 klasse og slået samme med nabo skolen, som så er lukket og lavet om til børnehave som så er lukket i vores by, plus en del små forretninger/virksomheder nu er der faktisk kun en bank tilbage i den gamle kommune hvor man kan få penge, inden samlægningen. nogen kalder det udvikling andre kalder det afvikling. det er ikke kun landbrug som der bliver færre af.

Lasse Damgaard

Uddrag af artiklen fra politikken.

»Det er lidt mindre CO2-belastende at dyrke et areal økologisk, fordi man ikke bruger kunstgødning, men fordi man opnår et lavere udbytte, opvejer de to ting hinanden«, siger John Hermansen.

Årsagen er, at hvis man ser bort fra kunstgødningen, så bliver der brugt nogenlunde lige meget energi til at producere et økologisk produkt og et konventionelt produkt.

Nej der bliver brugt mere C02 ved konventionel dyrkning - fordi man bruger kunstgødning.
I et konventionelt landbrug der IKKE bruger kunstgødning- har man også et lavere udbytte. Så at det skulle opveje hinanden er nonsens.
- Jeg vil våge den påstand at et økologis dyrket areal, ville have et større udbytte end et tilsvarende konventionelt der ikke brugte kunstgødning.

Desuden mangler regnskabet for brug af sprøjtemidler

Michael Kongstad Nielsen

Kaare Thomsen - problemet med konventionelt dyrkede tomater eller andre afgrøder er ikke primært co2, men alle de andre skadelige virkninger, fx forskydning af kvælstof- og fosfatbalancen, biodiversitetsforringelsen, forringelsen af vandmiljøet, spredning af giftstoffer, døde bier, etc.
Og dog alligevel co2, for jeg tvivler på, at alle faktorer er medtaget i co2 regnskabet, fx transport at kunstgødning og sprøjtemidler.

Britta Hansen, Rune Petersen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

@Kaare: Nej, det er ikke kun landbrug, der bliver færre af, så vi må til at tænke i helt nye baner. Kapitalismelandbruget skal afskaffes. Selvforsyning med basisfødevarer skal indføres i alle områder. Reparationsvirksomhed skal genindføres. Livet skal tilbage til landet og flugten til byerne dermed stoppes.

Niels det kommer aldrig til at ske, der er jo ikke mange som ønsker at leve som bonderøven( grunden til han kan leve som han gør er jo tv indtægter og foredrag, men man kan også se hvor meget el værktøj han har fået siden første gang man så ham.)

Michael Kongstad Nielsen/ Lasse: når ØL siger der er et problem tro jeg på at de har taget alt med, hvis det have været BL havde jeg nok givet jer ret, jeg ved godt det er træls at det skøn maleri af økologi ikke holder.

Niels-Simon Larsen

@Kaare: 1. Vi vil ikke blive ved med at give socialhjælp til jeres underskudslandbrug. 2. Vi vil ikke i længden tillade jer at forurene vores grundvand. 3. I ødelægger biodiversiteten med jeres monokulturer og dermed levemulighederne.

Man burde lave en række tv-udsendelser modsat Bonderøven, der fortalte om landbrugets hærgen og elendighed, men sandheden undertrykkes af de kapitalinteresser, der styrer landbruget.

Britta Hansen, Lasse Damgaard, Bill Atkins, Jens Høybye og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Lasse Damgaard

Kaare

Jeg ved ikke hvilket skønmaleri du mener jeg maler :)

Michael Kongstad Nielsen

Kaare:
ØL har taget alt med, ok.
Men som jeg sagde, er co2-regnskabet ikke det vigtigste, men alt det andet, jeg nævner.

Michael det vil sige global opvarmning ikke betyder noget, nu hvor du siger CO2 ikke betyder noget, så alle de afgifter vi betaler for at få CO2 ned er bare for sjov?

Niels-Simon Larsen
svar til dine 3 pastande

""""1 Vi vil ikke blive ved med at give socialhjælp til jeres underskudslandbrug"". EU støtte er til for at holde fødevare prisen nede, og at vi holder jorden frugbarjeg går selv 100 % ind for at alt støtte i EU og Danmark skal væk undtagen til de syge og svage. FX dagpenge max et halvt år ingen kunst og kultur støtte mm

2."""" Vi vil ikke i længden tillade jer at forurene vores grundvand"""
Hvorfor bliver flere og flere grundvands boringer flytte ud på landet hvis det er derude problemet er, mange af dem som er lukket er lukket pga. prefex et jordmidel som er blive brugt til at slå ukrudt ihjel på grus, og det skulle kun gives en gang om året så det var let for vandværker når deres pladser skulle holdes rene. også er Na+ og så en stor synder.
jeg tor det er under 15 boringer som er lukket de sidste 10 år pga landbruget

"""""""3. I ødelægger biodiversiteten med jeres monokulturer og dermed levemulighederne"""""""", prøv at komme ud på landet og se hvad der sker rundt om.

Michael Kongstad Nielsen

Kaare Thomsen: så må jeg prøve at bøje det i neon for dig:
- det er forskellen på økologisk landbrugsdrift og konventionel landbrugsdrift vi taler om. Altså FORSKELLEN. Og der viser det sig, at der ikke er stor forskel, hvad CO2-udslip angår. Og det skyldes, at mere udslip i det konventionelle opvejes af større udbytte. Så pr. ton dit og dat afgrøde bliver CO2-udslippet ca. det samme (i begge tilfælde for højt, men det er en anden sag).

Derfor siger jeg, at forskellen i CO2-udslippet ikke er den vigtigste forskel, men alt det andet, jeg nævner i kommentaren 1. februar, kl. 21.26.

det kan godt ske det er det samme pr ha, med det hjælper jo ikke noget når det er det som kommer fra marken vi skal leve af, og bare fordi man køber økologisk havregryn, begynder man vel ikke kun at spise 70 % af det man gjorde før hen eller hvad.

så må jeg prøve at bøje det i neon for dig Michael: folk spiser ikke minder fordi det er økologisk så hvert måltid økologis mad giver mere CO2 end et måltid rigtig mad.

det er også der for du altid ser mig skrive køb lokalt det er det bedste for miljøet.

Michael Kongstad Nielsen

Ja, - to lige store skåle havregryn, den ene økologisk, den anden konventionelt dyrket, har medført lige stort CO2-udslip. Men mens man spiser den første kan man glæde sig over al det, man samtidigt har forskånet jorden og naturen for med hensyn til gift, kunstigt nitrat og fosfat, overgødskning og udvaskning til vores vandløb og indre farvande, samt den bedre trivsel for biodiversiteten, og jordens og naturens naturlige liv i det hele taget, man bidrager med ved at spise den første skål. Den gode samvittighed er også trivsel, og folk bliver stadig mere interesseret i øko:
http://www.dn.dk/Default.aspx?ID=43642

Det passer ikke hvis man tager 1 kg økologisk havregryn og et kg rigtig havregryn så vil der være minder CO2 og minder nitrat udvaskning fra det rigtige havregryn. Plus at der skal bruges færre ha til at dyrke det dermed skal der ikke indtages så meget land for at kunde brødføde verdens befolkning,
Grunden til de får mere interesse i økologi er at de ikke får den fulde sandhed at vide om hvor deres økologiske vare kommer fra og hvordan det bliver lavet.
PS DN er ikke troværdig kilde, det er det samme som jeg brugte BL.

Det passer ikke hvis man tager 1 kg økologisk havregryn og et kg rigtig havregryn så vil der være minder CO2 og minder nitrat udvaskning fra det rigtige havregryn. Plus at der skal bruges færre ha til at dyrke det dermed skal der ikke indtages så meget land for at kunde brødføde verdens befolkning,
Grunden til de får mere interesse i økologi er at de ikke får den fulde sandhed at vide om hvor deres økologiske vare kommer fra og hvordan det bliver lavet.
PS DN er ikke troværdig kilde, det er det samme som jeg brugte BL.

Michael Kongstad Nielsen

Fra Kaare Thomsens eget link (1. feb. 20.38):
»Det er lidt mindre CO2-belastende at dyrke et areal økologisk, fordi man ikke bruger kunstgødning, men fordi man opnår et lavere udbytte, opvejer de to ting hinanden«, siger John Hermansen (Aarhus Universitet).
Udvaskning afhænger af, hvor god landmanden er til at dosere, og om randzonerne overholdes, det gælder begge dyrkningsformer.
Det højere udbytte pr. ha. skyldes jo det kunstige i det konventionelle. Til stor skade for jord og natur.

Blandt det overordnede er fosfor og kvælstofbalancen.
Et internationalt forskerhold offentliggjorde fornylig i tidsskriftet Science en opdatering af de såkaldte Planetary boundaries, planetære grænser eller sikkerhedszoner, som forskerne første gang introducerede i 2009. Dengang blev tre af i alt ni grænser rubriceret som overskredet – i den ny opgørelse er det fire grænser: Klimaet, udnyttelsen af landjorden, økosystemernes intakthed samt fosfor- og kvælstofbalancen. Den sidste er ny. Katherine Richardson gør især opmærksom på kvælstof- og fosforkredsløbet.

»... Jeg spår, at der vil komme stigende internationalt opmærksomhed omkring at reducere den mængde kvælstof, vi leder ud i økosystemet. Det samme gælder fosfor,« siger hun.

Et detaljeret verdenskort fra studiet viser, at det blandt andet er i lande som Danmark, at sikkerhedszonen for kvælstofforbruget er overskredet.

»Danmark står stærkt i forhold til en sådan international dagsorden, idet vi er et af de lande i verden, der er mest effektive til at udnytte kvælstof. Men vi er et landbrugsland og udleder stadig for meget til naturen. Vores høje udledning vil komme under stigende internationalt pres,« advarer Katherine Richardson, der mener, at der er muligheder for at forbedre effektiviteten af kvælstofudnyttelsen i dansk landbrug og hermed også mulighed for at eksportere løsninger til andre.
http://www.information.dk/521598

Fra Kaare Thomsens eget link (1. feb. 20.38):

""""Hvis miljøbevidste forbrugere tror, at de mindsker CO2-udslippet ved at fylde indkøbskurven med økologiske varer, tager de fejl. Grøntsager, frugt og kød med det røde Ø-mærke bliver ellers normalt forbundet med noget, der er godt for naturen, men når man taler om udledning af CO2 per kilo vare i supermarkedet, så fører de økologiske varer ikke i kapløbet""""""""

landzoner optager ingen kvælstof eller fosfor, hvis økoloen bliver beder til at udnytte tro du så ikke også den rigtige landmand bliver det, men jeg ved godt inden for det offelige er alt godt igen hvis man bare siger vi har en handlingsplan.