Læsetid 4 min.

Er østeuropæerne virkelig løntrykkere?

I ti år er østeuropæiske arbejdere strømmet til Danmark i større og større tal. I kølvandet på dem er fulgt debatten om social dumping og frygten for, at udenlandske konkurrenter vil presse danske arbejdere til at acceptere en lavere løn og ringere arbejdsvilkår. Hidtil har ingen dog kunnet dokumentere, at det rent faktisk sker
Debatten om social dumping og østeuropæiske arbejdere har været ophedet, men det er faktisk svært at dokumentere, at det stigende antal østarbejdere rent faktisk fører til lønpres. Indtil nu findes beviserne kun på anekdoteniveau, siger Jens Arnholtz, adjunkt ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Orga-nisationsstudier på Københavns Universitet.

Debatten om social dumping og østeuropæiske arbejdere har været ophedet, men det er faktisk svært at dokumentere, at det stigende antal østarbejdere rent faktisk fører til lønpres. Indtil nu findes beviserne kun på anekdoteniveau, siger Jens Arnholtz, adjunkt ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Orga-nisationsstudier på Københavns Universitet.

Bax Lindhardt
5. januar 2015

Strømmen af østeuropæiske arbejdere til Danmark har oversteget enhver forventning, siden EU i 2004 og 2007 åbnede dørene for 10 nye østeuropæiske medlemslande. I tiåret for de nye medlemmer arbejdede flere end 83.500 østeuropæere i Danmark, og antallet stiger stadig.

Lige siden de første østeuropæere fandt arbejde her i landet, har diskussionen bølget om social dumping. Et af de centrale spørgsmål har været, hvordan man sikrer sig imod, at de tilrejsende arbejdere kan bruges til at trykke danske arbejdere ned i løn og arbejdsvilkår.

Men på trods af, der nu er gået 10 år, kan man ikke dokumentere, at det stigende antal østarbejdere rent faktisk fører til lønpres.

Indtil nu findes beviserne kun på anekdoteniveau, siger Jens Arnholtz, der er adjunkt ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier på Københavns Universitet.

»Jeg siger ikke, at det ikke sker. Man kan sagtens finde eksempler på østeuropæiske arbejdstagere, der får meget dårlige lønninger, og på virksomheder, som fyrer nogle danske arbejdere og hyrer østeuropæere bagefter. Men hvis man kigger på arbejdsmarkedet generelt, mangler der dokumentation for, at det er det, der systematisk sker,« siger Jens Arnholtz.

Øget konkurrence

Det er veldokumenteret, at østeuropæere typisk arbejder for en lavere timeløn end danske arbejdere. Jens Arnholtz har selv undersøgt for- holdene for polakker i hovedstadsområdet, og i byggebranchen er lønforskellen fra de danske arbejdere helt oppe på 34 procent. Andre undersøgelser er kommet frem til tilsvarende systematisk lavere betaling af østeuropæere, men for flertallet ligger lønnen inden for overenskomstens mindstesats.

Selv om den danske arbejder kan føle sig presset på løn og arbejdsvilkår af en polsk håndværker, der går til 60 kroner mindre i timen, er det ikke nødvendigt ensbety- dende med social dumping, mener Jens Arnholtz: »Der er ingen tvivl om, at det har forøget konkurrencen, specielt om de dårlige lønnede jobs på arbejdsmarkedet,« siger han.

»Man kunne godt have den tese, at det trykker lønnen. Men man kunne også have den tese, at det fører til differentieret arbejdsdeling, hvor danskeren så tager det højtlønnende arbejde – hvilket vil sige lønstigning til danskeren. Det kan betyde begge dele,« siger Jens Arnholtz.

Presset fra de mange nye kolleger føles nu meget tydeligt negativt ude på byggepladserne, fortæller Palle Bisgaard, næstformand i fagforbundet 3F’s Byggegruppe. Op til årets overenskomstforhandlinger svarede 61,8 procent af hans medlemmer, at de hellere ville bekæmpe social dumping, end de ville kæmpe for højere løn og bedre arbejdstider.

»Det er et klart udtryk for, at man oplever et lønpres i dagligdagen,« siger Palle Bisgaard. Eksempelvis i form af, at en virksomhed kan true med at ansætte udenlandske folk, hvis man ikke vil gå ned i løn.

Flittige og fleksible

Andre forskere på Københavns Universitet undersøgte sidste år danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft. Her fremgik det netop, at det for nogle arbejdsgivere betød noget, at østeuropæere er parat til at acceptere en mindre løn end danskere.

Det vigtigste for virksomhederne er dog, at østeuropæere bliver anset for mere arbejdsvillige og fleksible i forhold til tilrettelæggelse af arbejdstid.

Selv om man ikke står med den rygende pistol, der dokumenterer sammenhængen, mener senioranalytiker Jens Sand Kirk fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at det må påvirke danske arbejderes vilkår.

»Al økonomisk teori taler for, at det er sådan det er,« siger han.

Løn er et resultat af udbud og efterspørgsel. Østarbejdere øger udbuddet af kvalificeret arbejdskraft, og er villige til at arbejde til lavere løn.

»Derfor vil det uundgåeligt have en effekt på de dele af arbejdsmarkedet, hvor de er i spil. Enten i lønnen eller i øget arbejdsløshed,« siger Jens Sand Kirk

Hvorfor kan man så ikke dokumentere det?

»Det er noget, der sker gradvist over tid. Og her adskiller økonomi sig fra meget anden videnskab. Man kan ikke lave isolerede eksperimenter. Der sker en masse ting samtidigt, og så bruger vi vores teori til at vise, hvad der er de vigtigste faktorer,« siger han.

’Stjæler’ arbejdet

I arbejdsgiverforeningen Dansk Byggeri peger cheføkonom Bo Sandberg på en anden faktor, som den væsentligste for lønudviklingen: konjunkturerne.

Under byggeboomet i 00’erne steg lønningerne, i årene med økonomisk krise faldt reallønnen sammen med aktivitetsniveauet i byggebranchen, og i årene siden har både byggeri og lønninger »skrabet bunden«, som Bo Sandberg siger.

»Der er ingen tvivl om, at tilstedeværelsen af østarbejdere i Danmark selvfølgelig også har været med til at disciplinere lønudviklingen. Men det er vigtigt at få proportionerne med,« siger han.

Krisen er også med til at mudre billedet af, hvad der rent faktisk er sket på arbejdsmarkedet, siden grænserne blev åbnet mod øst. I flere brancher er antallet af danskere faldet, mens antallet af østarbejdere er steget.

Men det betyder ikke nødvendigvis, at østarbejderne har taget danskernes job.

Den pointe forsøgte Jens Arnholtz for nyligt at forklare på en konference for bygningsarbejdere. Fra 2007 til 2012 er der kommet 5.000 flere udenlandske ansatte i byggeriet, og der er sket et fald i antallet af danske ansatte på 50.000.

»Det er ikke, fordi polakkerne er kommet og har taget alle job. Og der skete heller ikke nogen erstatning i opgangstiden,« siger han.

Det ene ser bare ud til at være en effekt af det andet, selv om det i virkeligheden er to sideløbende udviklinger, der er relativt uafhængige af hinanden, forklarer Jens Arnholtz.

Men det faktum får bygningsarbejderne ikke deres arbejde tilbage af.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Brian Rosberg
    Brian Rosberg
Brian Rosberg anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Carsten Mortensen
Carsten Mortensen

Man skal da vist være professor i økonomi for at kunne fremsætte de udtalelser!
Men en adjunkt klarer det åbenbart også.
I øvrigt modsiger han sig selv, for om et menneske vil gå til lavere løn eller er såkaldt mere arbejdsvillig, så er slutresultatet det samme: Mere udført arbejde til lavere pris.
Og uanset......hvad er grunden til at ansætte udenlandsk arbejdskraft?
Kan godt være Jens Arnholtz ikke anser det for bevist at det trykker lønnen, men arbejdsgiverne er henrykte......de behøver åbenbart ikke bevis.
Hvad de ikke liige ser, er at det også rammer dem - til sidst.

Lis Jeppesen, Morten Lind, Ivan Breinholt Leth, Martin Karlsson Pedersen, Jorgen Hansen, Rune Petersen, Torben Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Jens Falkesgaard, Anne Eriksen, ulrik mortensen, Bjarne Andersen, lars abildgaard, Rasmus Kongshøj, Kim Houmøller og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for curt jensen

Er østeuropæerne virkelig løntrykkere?

Det er naturligvis noget populistisk ævl.

det er ikke østeuropæiske migrantarbejdere der er løntrykkere men deres arbejdsgivere som udnytter de muligheder deres venner i det politiske system har skabt for dem.

Man kunne også forestille sig en noget mørkere og skjulte agenda:
Ved at dyrke spin der skyder skylden for løntrykkeri samt anden undergravning af overenskomster på de østeuropæiske arbejdere frem for deres (ofte indfødte) arbejdsgivere er det lykkedes for en "alliance af villige", bestående af arbejdsgiverorganisationer, politikere, finansfolk og mediebosser at splitte resterne af arbejderklassen og kvæle eventuel spirende organisering og solidaritet hen over landesgrænser.

TTIP er ment at sætte punktum under dette.

Christel Gruner-Olesen, Benjamin Bach, Henrik Christensen, Ivan Breinholt Leth, Britt Kristensen, Martin Karlsson Pedersen, Thomas Borghus, Torben Nielsen, Michal Bagger, Jens Falkesgaard, Anne Eriksen, Tommy Knudsen, Bjarne Andersen, lars abildgaard, Carsten Mortensen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Danske arbejdsgivere er verdensmestre i at fralægge sig alt ansvar og kun høste fordelene - kan man forestille sig noget mere lukrativt end at have arbejdskraft, der er glad for at blive underbetalt, som man ikke skal tænke på i relation til omtale i lokalsamfundet, og som man kan skille sig effektivt af med uden at møde misbilligelse fra omgivelserne.
Der er kommet en fuldkommen fejlagtig satsning i vores - og sikkert andre vestlige - samfund, hvor alt for meget går op i effektivitet og alt for lidt på at have et godt, trygt arbejdsliv med tilstrækkeligt output i samfundets sektorer til, at vi kan leve gode, trygge liv. Det kræver ikke vækst, det kræver stabilitet. Og en teknologisk udvikling, der tværtimod hjælper os til at mindske både forbrug og arbejde.

Christel Gruner-Olesen, Benjamin Bach, Gert Selmer Jensen, Lis Jeppesen, Morten Lind, Henrik Christensen, Ivan Breinholt Leth, Britt Kristensen, Martin Karlsson Pedersen, Torben Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Jens Falkesgaard, Anne Eriksen, Tommy Knudsen, Bjarne Andersen, Bodil Waldstrøm, lars abildgaard, Carsten Mortensen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Spørgsmålet er nok, hvad man betragter som fremskridt: for en politisk og overklassesynsvinkel er mere arbejde og mere profit det, som det handler om; men for den almindelige befolkning er mindre arbejde og bedre og mere ligelig omfordeling tværtimod beviset på uimodsigelige fremskridt for menneskeheden.

Bent Gregersen, Gert Selmer Jensen, Lis Jeppesen, Morten Lind, Henrik Christensen, Rasmus Kongshøj, Jens Falkesgaard, Bjarne Andersen og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kim Houmøller
Kim Houmøller

En bekendt af mig havde et lille entreprenør firma med Polske håndværkere. Timelønnen var 100 kr til chefen. Ren "Bullshit" at påstå det modsatte. Politisk bestilt arbejde, eller det rene makværk.

Henrik Christensen, Jorgen Hansen, Anne Eriksen, Joen Elmbak, Rasmus Kongshøj og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rasmus Kongshøj
Rasmus Kongshøj

Læren om udbud og efterspørgsel burde være velkendt for fagøkonomer. Når der bliver udbudt mere af en vare, falder prisen.

Gud ved, hvad der så sker, når arbejdsgiverne får adgang til uhæmmet at importere underbetalt arbejdskraft fra Østeuropa? Hvilken indflydelse har udbudet af billig arbejdskraft i store mængder på danske lønninger?

Kan det virkeligt passe, at udbud og efterspørgsel ikke gælder på arbejdsmarkedet?

Lis Jeppesen, Morten Lind, Henrik Christensen, Britt Kristensen, Jorgen Hansen, Torben Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Anne Eriksen, ulrik mortensen, Bjarne Andersen, lars abildgaard og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Det mest groteske er, at ideen om, at vi bare kan gøre de bedre betalte ting højere oppe i hierarkiet, synes at leve videre. Masser af danske lønmodtagere, der ikke kan og ikke ønsker at uddanne sig, men bare gerne vil have et job, svigtes af den hovedkulds indlemmelse af de tidligere kommunistiske lande i unionen. Her er det ikke den kommunistiske fortid, men eftertidens rovdyrkapitalisme, der først skal tæmmes, før det havde været en god idé at optage dem.

Gert Selmer Jensen, Helge Sørensen, Lis Jeppesen, Morten Lind, Torben Nielsen, Rasmus Kongshøj, Anne Eriksen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne Eriksen

Med et hvæs - så kan arbejdsgiverne have danskere i praktik/ løntilskud og østarbejdere til resten...

Brugerbillede for Leo Nygaard

Mærkelig artikel.
Løn står overfor indsats som et uadskilleligt grundlag for arbejdsgiverens valg.
Når/hvis lønnen ikke er trykket, må det gælde for dem der yder tilstrækkeligt.
De andre bliver frasorteres i konkurrencen på indsats.
Overskriften burde derfor lyde : Østeuropæere er arbejdspladstrykkere.
Indiskutabel faktum - med 80.000 udefra og 80.000 ledige danskere.

Brugerbillede for Michael  Bruus
Michael Bruus

"Indtil nu findes beviserne kun på anekdoteniveau"

Jeg sidder tilbage med en følelse af, at have fået mit intellekt over pisset.

Rasmus Kongshøj, Morten Lind, Henrik Christensen, Helene Kristensen, Jorgen Hansen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Det er meget simpelt: hvis man med en voldsom indsats i en kortere tid kan tjene, hvad der for én er en overordentlig stor sum penge, kan man sagtens det. Hvis man derimod står overfor dag ud og dag ind at skulle gentage en arbejdsindsats, kræver det stabil præstation i et rimeligt tempo.

Gert Selmer Jensen, Lis Jeppesen, Lise Lotte Rahbek og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
Lise Lotte Rahbek

Hvis nu man forestillede sig, at Jens Arnholtz, der er adjunkt ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier på Københavns Universitet
fik konkurrence fra et billigere universitet,
som kunne undersøge arbejdsmarkedet i Danmark meget billigere, hurtigere og mere troværdigt,
så ville situationen - og konklusionen - nok falde anderledes ud.

Eigil Hansen, Rasmus Kongshøj, Morten Lind og Britt Kristensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael  Bruus
Michael Bruus

Det man i sin begejstring over den billige østarbejder overser hos erhvervsfolk er, at en hvilken som helst med et CVR kan hyre en flok billige østarbejdre og udkonkurrere alle andre på prisen i licitationer, hvilket da også sker og således lukkes små og mellemstor håndværkevirksomheder i stadig stører antal.
Jeg betvivler, at erhvervslivet har brug for særlig bevisførelse for at tage denne udfordring alvorlig.

Henrik Christensen, Torben Nielsen, Steffen Gliese og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael  Bruus
Michael Bruus

LLR
Priviligeblindhed.
De der ikke selv står med håret i postkassen, er blinde for de som gør.

Rasmus Kongshøj, Henrik Christensen, Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Toke Andersen
Toke Andersen

Ja, østeuropæere og alle andre der er villige til at arbejde i Danmark, til en løn under overenskomst, er per definition løntrykkere.
Men det er jo ikke deres skyld.
Derimod falder ansvaret på en meget stor gruppe grådige og egoistiske danske arbejdsgivere, der kynisk udnytte disse menneskers desperation til at mele egen kage og undergrave det samfund der nærer dem.

Rasmus Kongshøj, Lis Jeppesen, Morten Lind, Henrik Christensen, Torben Nielsen, Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Der skal noget væsentlig til - fyr alle cand. scient. pol. og statskundskabsfolk i de tre forvaltningsled, ansæt jurister og folk med konkret viden om områderne fra praktisk arbejde og relevant forskning, det handler om at få gjort tingene i et godt og trygt arbejdsmiljø, hvad der er brug for i organisationen og overfor borgerne, ikke at skabe uendelige rækker af rammer for at give folk det samme - for folk har ikke behov for det samme, men for vidt forskellige tilbud.

Brugerbillede for Kaare Thomsen
Kaare Thomsen

jeg kunde let finde en Dansker som ville arbejde til en laver løn, end det min ukrainske medarbejder får nu, men mere stabil og glad mand kan jeg nok ikke finde, ved det danske folk.

Brugerbillede for Marcin Nowakowski
Marcin Nowakowski

Tja...der er altså ikke blevet færre danske håndværkere siden 2004, hvor østudvidelsen blev en realitet.
Lønningerne er ikke faldet, væsentligt, ift. hvad andre almindelige lønmodtagere har fået via deres overenskomstforhandlinger.

Det er ikke hos dem med et "papir", at konkurrencen har været hårdest.
Det er blevet meget sværere at få et job som ufaglært. De typiske områder, hvor der kræves ingen eller meget lidt uddannelse, er enten blevet flyttet ud af landet eller besat af udenlandske arbejdstagere. De papirløse arbejdere i Danmark, er under enormt pres, men det er som sagt ikke kun de udenlandske arbejders skyld.

Konklussionen må vel være, at der er arbejde at få derude, bare man gider at søge længe nok. Det vil man bare ikke acceptere, når man tænker ideologisk og ikke rationalt.

Brugerbillede for Claus Jensen

Kaare Thomsen, hvis jeg var dig, ville jeg flytte til Ukraine og således være omgivet af stabile, glade mennesker døgnet rundt.

Torben Nielsen, Rasmus Kongshøj, Keld Sandkvist, Lis Jeppesen, Michal Bagger og Morten Lind anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Tom Mortensen
Tom Mortensen

Tjah, mange arbejdsgivere angiver nu rent faktisk årsagerne til brug af eks. østeuropæiske som værende nogle helt andre end løn:
1. Danske arbejdere bryder sig simpelthen ikke om arbejdets karakter og vilkår.
2. Det er ikke muligt at rekruttere danskere indenfor arbejdsområdet.
3. Stabiliteten og det faglige niveau er simpelthen højere hos ikke danske arbejdere.
Der er faktisk ikke ret mange arbejdsgivere der ønsker at trykke eller ødelægge den danske model, de handler af nød. Jeg er klar over at sådanne argumenter ikke får luft hos mange i dette forum, men det være hermed gjort.

Brugerbillede for Leo Nygaard

Måske er det ikke mærkeligt at østeuropæerne her er værdsat som det beskrives.
De er jo folk, der har vist det initiativ at rejse ud for bevidst at forbedre sine forhold.
Kan man sige det om mange danskere.
Interessant at undersøge deres alders- og køns fordeling.

Brugerbillede for Bo Jørgensen
Bo Jørgensen

Kaare Thomsen er inde på et overset faktum.

Min kone er leder af et hjemmeplejedistrikt med 40 medarbejdere. Sygefraværet blandt danske medarbejdere er ekstremt - i gennemsnit over 10%, medens østeuropæiske og specielt asiatiske medarbejdere, som udfører det samme arbejde som deres danske kollegaer, stort set aldrig er syge, ligesom de er meget venlige over for borgerne, de skal pleje.

Det høje sygefravær er et enormt problem, og over tiden vil andelen af medarbejdere med udenlandsk baggrund stige i min kone´s distrikt.

Brugerbillede for Claus Jensen

Tom Mortensen:

Det samme gælder for dig som for Kaare Thomsen, arbejdsgiverne har fri bevægelighed og kan bare pakke sammen og skride fra dette land med alle dets utaknemlige indfødte arbejdere.

Rasmus Kongshøj, Keld Sandkvist og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Ulrik Hansen
Per Ulrik Hansen

Man kan sagtens finde eksempler på østeuropæiske arbejdstagere, der får meget dårlige lønninger, og på virksomheder, som fyrer nogle danske arbejdere og hyrer østeuropæere bagefter. Men hvis man kigger på arbejdsmarkedet generelt, mangler der dokumentation for, at det er det, der systematisk sker,« siger Jens Arnholtz.

Jena Arnholz ved udmærket, at man ikke kan bevise ret meget med statistik. Det er nok således, at man ikke er i stand til at afvise, at der ikke sker et pres på danske arbejdspladser. Fatter ikke, at han gør det.

PS.
På min arbejdsplads, en stor offentlig, er hele rengøringspersonalet Østeuropæere. Vi kan ikke afvise, det dette ikke er tilfældigt.

Brugerbillede for Torben Nielsen
Torben Nielsen

Mange arbejdsgivere til lavtlønsjob er da klar over at medarbejderne som alle andre forsvinder når de finder noget bedre lønnet arbejde. Det vil den østeuropæiske arbejder nok også gøre, men hans netværk og muligheder er næppe så gode. Derfor bliver han og kaldes derfor 'stabil'.

Brugerbillede for Thora Hvidtfeldt Rasmussen
Thora Hvidtfeldt Rasmussen

Det må betegnes som et (foreløbigt?) lavpunkt, at Information bringer en artikel som ovenstående. Den mangler enhver form for analyse og refleksion - argumentationen minder om dommerens i Smeden og Bageren: Han leder i sine papirer og finder derved intet, der forhindrer ham i at sige, at et stort udbud af arbejdsivrige østeuropæere, der er desperate nok til at arbejde under overenskomsten, fungerer som løntrykkere og underminerer overenskomsterne.
Det kan være, at han heller ikke har nogen papirer, der fastslår, at det er skadeligt for velfærdssamfundet, at de involverede firmaer let kan undlade at betale skat - at de hverken bidrager til det fælles i Danmark eller det østland, de har sæde i.
Det ændrer bare ikke ved realiteterne.
Det er meget fint at fremhæve, hvor god en arbejdskraft østarbejderne er. Det tror da pokker - det drejer sig i masser af tilfælde om unge, raske, velbegavede og yderst veluddannede mennesker, der på grund af arbejdsløshed og korruption i hjemlandet arbejder her.
Indenfor f.eks. et felt som skolerengøring er der nu i de fleste kommuner udliciteret.
Tidligere blev dette arbejde ofte udført af kvinder lidt oppe i årene (sædvanligvis gifte kvinder, der ville have deltidsjob, så de også kunne tage sig af børnene) - i de senere år sandt at sige sædvanligvis af anden etnisk herkomst.
Nu er tempoet skruet meget væsentligt i vejret - og lønningerne gået den anden vej. Det er muligt, der derved er sket en kommunal besparelse, jeg ved ikke engang, om det er tilfældet, eller om firmaerne beholder hele gevinsten selv.
Men jeg ved, for det er let at iagttage, at tempoet nu er, så ingen over 40 kan følge med. Alle jobs er besat af unge østeuropæere.
På mange skoler er rengøringspersonalet de bedst uddannede ansatte. Der går en engelsk lingvist, der en med kandidateksamen i økonomi (sagde jeg går? De løber snarere.). De fleste taler glimrende engelsk. Deres muligheder her er bedre end i hjemlandet, for såvel økonomisk som politisk er situationen i Bulgarien og Rumænien elendig; men de lærer overhovedet ikke dansk og omgås kun hinanden. De gives ikke mulighed for at bruge deres akademiske uddannelser.
De kan følge med, da de er unge og for øvrigt hurtige til at lære - men de vil umuligt kunne holde til det over et længere forløb.
Deres bevægeapparat vil være ødelagt, inden de er 40 - hvem skal så forsørge dem?
Og hvorfor bliver vi ved med at pukke på de menesker uden uddannelse, de har udkonkurreret - de kommer jo ikke i job, så længe de i den grad er udkonkurrerede.
Hvem vil ansætte en 45-årig ufaglært, herboende af palæstinensisk herkomst med de rettigheder til fravær, der stammer fra de 5 børn - når der er tilbud på en ung, kvik østeuropæer uden forpligtelser?

Brugerbillede for Bo Jørgensen
Bo Jørgensen

Østeuropæiske arbejdstagere i Danmark er tilsyneladende ikke populære blandt Information´s debattører. Trådens synspunkter bringer på det nærmeste mindelser om holdningen i et særligt dansk, politisk parti.

Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
Lise Lotte Rahbek

Bo Jørgensen
Gider du lige gøre dig ulejligheden med at LÆSE kommentarerne, eller er du her bare for at se om du kan hidse en stemning op?
Amatør.

Brugerbillede for Bo Jørgensen
Bo Jørgensen

Lise Lotte Rahbek,

Jeg kan forsikre dig, at jeg har læst kommentarerne - også din. Og for en sikkerheds skyld skimmede jeg kommentarerne igennem en gang til. Men stadig er det mit indtryk, at du/I helst så, at vi ikke havde disse østeuropæiske arbejdstagere i Danmark.

For min del har jeg ikke noget imod dem. Og som medarbejdere i min kone´s hjemmepleje-distrikt er de et skattet aktiv. Og læg i den forbindelse mærke til, at de går for præcis samme løn som deres danske kollegaer.

Brugerbillede for Thora Hvidtfeldt Rasmussen
Thora Hvidtfeldt Rasmussen

Bo Jørgensen: Nu har du fortalt, at din kone godt kan lide de østeuropæere, der arbejder i hendes hjemmeplejedistrikt.
Du er også fremkommet med en insinuation om, at Informations læsere i indstilling lægger sig tæt op af dansk folkeparti - selvom du åbenbart er for fintfølende til at trykke dette partis navn på dit tastatur.
Er det, hvad du forstår ved en frugtbar debatkultur?
Tvivler du på, at der foregår megen fusk i f.eks. de firmaer, der har underlicitationer på Metroen? Det foregår jo vel at mærke ikke, fordi disse firmaer kommer fra østlande - det forekommer, fordi EUs kontrolmuligheder for disse firmaer er elendige. Såvel danske som andre EU-firmaer kan føre deres penge frem og tilbage over grænserne så mange gange, at det lykkes ikke at betale skat nogen steder. Der er da muligvis lige så mange danske firmaer som udenlandske, der lukrerer på det.
Tvivler du på, hvad jeg siger om tempoet i rengøringsbranchen?
Hvis du tvivler, så skriv det i stedet for dine insinuationer om, at alle, der ikke synes det er fantastisk med migrantarbejde, må være dårlige mennesker.
Det er i virkeligheden utroligt, så langt man er kommet med at mistænkeliggøre enhver, der argumenterer for arbejdstageres rettigheder til at stå sammen og forsvare deres rettigheder.
Hvem har glæde af, at mere og mere manuelt arbejde udføres af migrantarbejdere i et opskruet tempo? Kunne du selv tænke dig disse østarbejderes vilkår?
Kan du slet ikke se det betænkelige i, at kravene til rengøringsarbejde er blevet så opskruede, at ingen 40-årig kan honorere dem?
P.S.: Hvorfor fortæller du mig, at du for din del ikke har noget imod østarbejdere? Forestiller du dig, at vi har noget mod dem? Kan man ikke kritisere arbejdsvilkår og beskrive en udvikling som uønskelig, uden at blive beskyldt for at have noget imod dem, der af dette fagforeningsfjendske system presses til at pukle deres gode helbred væk?

Brugerbillede for Kaare Thomsen
Kaare Thomsen

Claus Jensen tro mig Ukraine er ikke et land du ønsker at bo i, han har taget sin familie med her over e har købt hus, det ene barn gå i skole og det andet børnehave, jeg ansætte det som er bedst for min virksomhed så den kan køre bedst muligt, som Bo Jørgensen siger er sygefravær en by i Rusland, for dem de kender ikke til en pjække eller en hjemme dag, de ved godt hvis de ikke møder på arbejde skal vi andre bare løbe lidt hurtigere for at få jobbet lave.

jeg skulle have en dansker, som ikke have let ved det på prøve, han skulle komme en dag om uge i 5 timer, der var betalt TAXA og han fik og vide at der var morgenmad og frokost hos os, og det arbejde han skulle lave, ville ikke give stress, og vi ville være der hele tiden. alt var ok, første dag var han syg, så var det efterårs ferie, så var han syg igen, og igen, han sagde det ville være for hårdt for ham, det arbejde han skulle lave, kom ikke en gang her ud.
har før haft en på 17 år, som have fået de "forkerte" venner i København, de først 14 dage skulle han lære at om natte sov man og om dagen arbejde man, da han stoppe gik min arbejdes uge ned med ca. 10 timer for han ikke "arbejde" for mig mere.

Brugerbillede for Leo Nygaard

Det kan ikke være små firmaers ansvar at resocialisere folk der af forskellige årsager er faldet ud over kanten. Det må samfundet, større arbejdspladser, kollegaer, familien og fagforeninger tage sig af. Det er jo det såkaldte velfærdssamfund, der har skabt taberne - undskyld udtrykket, som også omfatter dem, der uden egen skyld, ikke har kunnet klare mosten.
Firmaerne må antage dem der kan udfylde pladsen.

Det er forkert at beskrive, at øst arbejdere har dårlige arbejdsforhold generelt. Det må de selv udtale sig om. Jeg har ikke set en dækkende undersøgelse af, hvad de selv mener.
Vi har selv været medvirkende til gennem EU, at arbejdstagerne konkurrerer mod hinanden.
Jeg synes det ideelle vil være, at alle lande kunne inkludere deres egne borgere og derved undgå, at familier splittes, at der opstår konflikter, som her beskrevet, og at arbejdsforholdene var indrettet for alle borgeres evner og muligheder.
Vores velfærdssamfund, højt besunget af statsministeren, er ikke en succes, målt på adskillige parametre - ingen nævnt, ingen glemt.

Brugerbillede for Thora Hvidtfeldt Rasmussen
Thora Hvidtfeldt Rasmussen

Små firmaer? De firmaer, der varetager den udliciterede rengøring i det offentlige?
Hvis det er samfundet, der skal tage sig af de, der er "faldet ud over kanten" - så må de vel have de arbejdspladser, der skal gøre det?
Hvem er samfundet? Hvis det offentlige udliciterer sine indtægtsgivende arbejdspladser, kunne det vel forlange sociale hensyn taget samtidig?
Hvordan mener du, at velfærdssamfundet har skabt "taberne"? (når dette ord "også" opfatter de, "der uden skyld ikke har kunnet klare mosten" - hvem er så resten af dette "også"?)
Hvis firmaerne bliver honoreret fra statskassen, har de så ikke en interesse (og en forpligtigelse) til at denne statskasse modtager midler? Samt en deraf følgende rimelig forpligtigelse til at sørge for, at der er mulighed for skattebetaling?
Det er ikke nødvendigvis i samfundets, og ikke engang nødvendigvis i virksomhedens interesse kun at tage den, der lige i øjeblikket "kan udfylde pladsen". Det er tilladt for alle at overveje virkningerne på længere sigt. At man kan finde en person, der er villig til at "udfylde pladsen" i et helbredsnedbrydende job i en kortere tid, er ikke en undskyldning for at lade vedkommende gøre det.
Hvordan skal fagforeningerne tage sig af "dem, der er faldet ud over kanten" - når de er afskåret fra at blokere for lave lønninger?
Det er som om du mener, at virksomhederne bare skal varetage deres egen interesse uden indblanding - hvorefter det offentlige og det fælles skal afbøde ulemperne. Men hvor skal pengene komme fra til det?
Når det kommer til arbejdsforhold, så er de naturligvis forskellige, og du behøver ikke nødvendigvis afvente en undersøgelse af, hvad de selv mener. Uanset, hvad en stilladsarbejder selv mener, så skal hans arbejdsgiver sørge for hans sikkerhed.
Uanset, at du ikke har set en dækkende undersøgelse, så er højt opskruet tempo i rengøringsbranchen skadeligt for arbejderne her. Det er ikke bæredygtigt at hente unge migrantarbejdere ind og lade dem udføre nedslidende arbejde, til de ikke kan mere og man henter andre. Det er heller ikke anstændigt.
Selvfølgelig har du ret i, at vi gennem EU har været med til at lade arbejdstagerne til at konkurrere mod hinanden - og samtidig frede arbejdsgiverne og storkapitalen. Det kunne vi jo så lave om på?
I hvilken retning går i øvrigt dine indvendinger mod velfærdssamfundet?

Brugerbillede for Jens Arnholtz
Jens Arnholtz

Spændende debat og mange interessante overvejelser, men hold da op en masse underlødige og totalt unuancerede kommentarer der også er sluppet iennem. Det havde jeg ikke helt forventet af Informations læsere. Men da jeg nu bliver angrebet personlig så lad mig da lige svare lidt på kritikken:
Sagen er jo den, at hver dag er der mennesker, som ikke får det job de gerne ville have haft, som ikke får den løn for deres arbejde som de godt kunne tænke sig, som oplever et øget arbejdspres eller som på anden måde oplever at deres løn og arbejdsvilkår kunne være bedre. Det er et generelt træk ved arbejdsmarkedet, som ikke nødvendigvis har noget med udenlandske arbejdstagere at gøre. Men lige nu er der rigtig mange arbejdstagere, der – berettigede eller uberettigede – føler, at det netop er pga. de udenlandske arbejdstagere, at tingene ikke helt er som de kunne ønske sig. Artiklen spørg så om det er rigtigt, og mit svar er, at det ved vi faktisk ikke helt endnu. Vi har haft en kæmpe krise, som bære en stor del af skylden og er er mange andre udviklingstræk på arbejdsmarkedet som også har betydning.

Selvfølgelig er der udbud og efterspørgsel, så man må forvente at flere udenlandske arbejdstagere betyder lavere løn til danske arbejdstagere. Men der er bare også mange andre mekanismer (som arbejdsdeling, kvalifikations niveau, segmentering, osv.), som også har betydning for hvilken effekt udenlandsk arbejdskraft har på danske arbejdstageres løn og arbejdsvilkår.
Der findes massere af eksempler på, og en del systematisk dokumentation (som jeg blandt andet selv har været med til at lave) for, at østeuropæisk arbejdstager i Danmark for dårligere lønninger og arbejdsvilkår end danskere. Men det er bare ikke automatisk det samme som, at det nødvendigvis lægger pres på danske arbejdstageres lønninger. Den internationale forskning på området giver modsatrettede resultater: nogle finder at udenlandsk arbejdskraft får lønnen til at falde mens andre finder at den får lønnen til at stige.

Der er åbenbart nogle herinde, som har været så heldige at få en eller anden ophøjet indsigt i hvordan ’realiteterne’ ser ud. Det må jo være rart. Jeg er desværre selv i den situation, at jeg bliver nød til at arbejde hårdt for at finde ud af hvordan tingene forholder sig og jeg er ikke helt klar til at konkluderer endnu (hvilket jo er det jeg siger i artiklen).

Per Hansen: du antyder at jeg afviser at der finde et lønpres sted. Du har endda klippet et lille citat ud. Du glemte bare lige den første bid: ” Jeg siger ikke, at det ikke sker”! Og jo, man kan faktisk godt undersøge den slags ting med statistik og det arbejder jeg meget hårdt på i øjeblikket. For som forsker er det ikke nok for mig at ’mene’ og ’synes’, jeg bliver nød til at kunne dokumenterer mine påstande og konklusioner. Derfor er min konklusion ind til videre, ikke at det ikke sker, men at jeg endnu ikke ved om det sker.

Michael Bruus: Jeg har åbenbart pisset på dit intellekt ved at gøre opmærksom på, at der mangler en systematisk dokumentation for at østeuropæiske arbejdstageres tilstedeværelse presser danske arbejdstageres lønninger. Vil du så ikke bare være sød at henvise mig til den form for dokumentation? Det vil gøre mit liv så meget lettere. Bare en enkelt reference, som ikke er en forside historie på en avis eller én du kender som har oplevet noget, men som faktisk dokumenterer, at det sker systematisk. Igen, jeg siger ikke at det ikke sker, men bare at det endnu ikke er dokumenteret.

Lise Lotte Rahbek: Der findes ikke ret mange sektorer på arbejdsmarkedet, hvor der er en større andel af udenlandske arbejdstagere end i universitetssektoren, så jo, jeg kender godt til international konkurrence fra mit eget arbejdsliv. Det ændrer bare ikke min konklusion, som fortsat er, at vi endnu ikke har systematisk dokumentation for, om udenlandsk arbejdskraft presser danskernes løn og arbejdsvilkår.