Baggrund
Læsetid: 3 min.

Organisationer: Udkast til lov om rådgivning af voldsramte kvinder er problematisk

Regeringen vil ifølge et nyt lovudkast udvide rådgivningsordningen for voldsramte kvinder, der fraflytter et kvindekrisecenter. Men den nuværende ordning fungerer ikke, og derfor er flere organisationer kritiske over for, om lovudkastet overhovedet vil have en effekt
I dag har voldsramte kvinder med børn krav på opfølgende rådgivning, når de fraflytter et krisecenter. Den ordning vil regeringen nu udvide til at gælde alle voldsramte kvinder. Men flere organisationer mener ikke, at den nuværende ordning fungerer.

I dag har voldsramte kvinder med børn krav på opfølgende rådgivning, når de fraflytter et krisecenter. Den ordning vil regeringen nu udvide til at gælde alle voldsramte kvinder. Men flere organisationer mener ikke, at den nuværende ordning fungerer.

Indland
14. januar 2015

I dag er det kun voldsramte kvinder med børn, der har krav på opfølgende rådgivning, når de fraflytter et krisecenter. Men regeringen vil ifølge et nyt lovudkast udvide ordningen, så voldsramte kvinder uden børn i fremtiden også har krav på rådgivning.

Men flere organisationer er kritiske over for lovudkastet, som endnu ikke har været fremsat i Folketinget. Ifølge dem vil regeringen udvide en ordning, der i forvejen ikke fungerer.

»Vi er bekymrede for, om den del af lovudkastet, der handler om familierådgivning, kommer til at få den ønskede virkning,« siger Ditte Wenzel, der er sekretariatschef i Landsorganisationen af kvindekrisecentre (LOKK).

Hun kritiserer, at lovudkastet ikke tager fat på de problemer, der er i den nuværende lovgivning. Som lovgivningen er i dag, er voldsramte kvinder med børn, der skal flytte i egen bolig efter et ophold på krisecenter, allerede sikret opfølgende hjælp fra kommunen, den såkaldte familierådgivning.

Men som Information beskrev i sommer, oplever krisecentre rundt-om i landet, at kommunerne forsømmer den lovpligtige rådgivning til voldsramte kvinder med børn. Dengang vurderede 31 ud af 36 kvindekrisecentre over for Information, at kommunerne ikke lever op til loven om at tilbyde rådgivning til kvinderne. Familierådgivningen betyder, at kvinder med børn skal tilbydes rådgivning om flytning, jobsøgning, økonomi og børnenes skolegang i op til et halvt år efter udflytningen fra krisecentret.

Problemet har ifølge Ditte Wenzel »ganske enkelt været, at kommunerne ikke overholder lovgivningen, og vi har svært ved at se, at det kommer til at ændre sig, blot fordi man med det nye lovudkast præciserer, at familierådgivningen skal træde i kraft tidligere«.

Hun henviser til, at kommunerne med lovudkastet bliver forpligtet til – modsat i dag – at iværksætte familierådgivningen så tidligt som muligt efter kvindens indflytning på et kvindekrisecenter.

Brug for specialiseret hjælp

Også Mødrehjælpen, der tilbyder rådgivning og behandlingsforløb til voldsramte kvinder og deres børn, er skeptisk over for, om lovudkastet reelt vil sikre, at kvinder på krisecentre i fremtiden vil blive tilbudt opfølgende rådgivning af kommunerne.

»Vi hører fra mange kvindekrisecentre, at kommunerne ikke har styr på den aktuelle familierådgivning og derfor ikke formår at stille en familierådgiver til rådighed for kvinden og hendes barn. Vi har svært ved at se, at lovudkastet tager højde for problematikken, og derfor er vi også bekymrende for, om forholdene reelt vil blive forbedret med lovudkastet,« siger Mødrehjælpens direktør Mads Roke Clausen.

Mødrehjælpen kritiserer samtidig, at lovudkastet ikke tager højde for, at voldsramte kvinder har brug for specialiseret behandling.

»Kvinder, der har været udsat for partnervold, og deres børn har meget ofte brug for intensive psykologiske behandlingsforløb, hvis de skal lægge de voldelige oplevelser bag sig. Men vores erfaring er, at kommunerne ikke har den tilstrækkelige viden om voldsudsatte familier og derfor sjældent er i stand til at sikre voldsudsatte kvinder og deres børn kvalificeret behandling, så de kan slippe ud af volden,« siger Mads Roke Clausen.

Svært at skabe tillid

Et andet problem, som det nye lovudkast ifølge Landsorganisationen af kvindekrisecentre ikke tager højde for, er, at voldsramte kvinder, der efter et centerophold flytter fra en kommune til en anden af sikkerhedshensyn bliver nødt til at skifte familierådgiver. At de bliver nødt til at skifte rådgiver, skyldes, at det er kvindens såkaldte hjemkommune, der skal betale for kvindens rådgivning.

Men det er meget uhensigtsmæssigt at skifte rådgiver midt i et behandlingsforløb, hvis kvinden skal opbygge en tillidsfuld relation til sin rådgiver, forklarer Ditte Wenzel. Derfor havde hun gerne set, at det nye lovudkast havde tilgodeset problematikken.

Hun pointerer dog, at LOKK bifalder den del af lovudkastet, der handler om at udvide familierådgivningen til kvinder uden børn.

Socialministeriet oplyser som svar på organisationernes kritik, at Socialstyrelsen som en del af gennemførelsen yder såkaldt implementeringsstøtte til alle landets kommuner. Det betyder i praksis ifølge en mail til Information fra Socialministeriet, at »alle landets kommuner inviteres til to årlige netværksmøder, hvor aktuelt bedste viden om implementering af den koordinerende rådgivning formidles, og erfaringsudveksling kommunerne imellem sikres«.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kommuner har mange opgaver - alt for mange opgaver...
Lovudkastet er/ kan være en fordel, forudsat at det ikke kun bliver det praktiske (som nævnt) man skal hjælpe med.
I det hele taget var det bedre om kvinder - med eller uden børn - som har levet med psykisk eller fysisk vold bliver støttet i længere tid og det helst af uddannet personale - psykolog/ psykoanalytiker eller lign. gerne i grupper.
Omgivelserne har sjældent forståelse for hvorfor det hele ikke er godt "nu har du jo fået dit eget" osv.
Man skal have været tæt på for at se hvorfor selvværdet og følelserne nærmest er kvæstede og skal heles. Samfundsmæssigt er det en god ting, specielt for børnene.
Set i lyset af alle forandringer og reformer og politiske specialint. er det dog svært - man skal ikke overvurdere hvad en kommune kan på trods af øget økonomi.
Det gamle system med amterne var bedre, tja.

Sonja Sørensen

Er sandheden ikke efterhånden, at Kommunerne er mest optaget af at berettige og dokumenterer deres egen organisationsstruktur og deres egen indsats?

Er lovudkastet ikke blot (endnu) et udtryk for dette "fænomen" - At medmennesket, som begreb, er blevet afskaffet!

Alle udredninger og alt dokumentation, camoufleres som hjælp - Men hjælpens indhold afspejler sjældent i realiteten behovet hos det enkelte menneske?

Lad mig sige det sådan: Jeg har ikke meget respekt og tillid til det system, som dagligt fodres med mine (og mine kæres) hårdt indtjente skattekroner!
Slet ikke, når man i praksis ser, at hjælpen i realiteten er SPIND.
Udredning på udredning af vores medmennesker, for systemets egen skyld.

Det, som voldsramte kvinder har brug for, er i realiteten nøjagtigt det samme, som det vores lands PTSD ramte (hjemvendte) soldater får: Fritagelse fra arbejdsmarkedet, økonomisk tryghed, erstatning & kompensation... Og sidst, men ikke mindst: FRED.
Men det vil system Danmark ikke indse!
Den letteste løsning er at placerer de usynlige "krigsofre" i degraderingskassen: Socialt belastet & Udsat.

Hvorfor??? Tjooh... Fordi det åbenbart er moralsk korrekt at gradbøje værdien af de medmenneske som får PTSD (symptomer) diagnosen.
Der er forskel på, om traumerne er opstået i direkte kamp med en psykopatisk partner, eller som fredsbevarende styrke i f.eks. landets statsforvaltninger - Eller om man får PTSD som udstationeret soldat.

Det er jeg sgu` godt nok en kende forundret om - Soldaterne må da fået indikationer i retningen af, hvilke opgaver det er, de har valgt at påtage sig betaling for!!!
Og krigen stopper, Gudskelov, i fysisk forstand, i det øjeblik at de træder indenfor de Danske landegrænser.

Det kan man ikke sige om voldsramte kvinder & børn i Danmark.
De må skjule sig i landets Flygtninge Centre - Også kaldet "Krisecentre".
Samtidig så sørger landet statsforvaltninger, med landets mest veluddannede og derfor særligt udvalgte fagfolk i førertrøjen for, at børnene udleveres til krigszonen.
En krigszone, de i øvrigt ikke selv har valgt at blive født ind i - Eller får erstatning for at navigerer rundt i.

Heldigvis (indlæs ironi), så sikrer børnenes lidelser jobs til rigtig mange dygtige voksne mennesker, som kan sidde og snakke med børnene om, hvor skidt de har det.
Herligt... Pengene suser lige ind i de mange hjælpsomme organisationer, som børnene og deres mødre kan ringe til, og få rådgivning - For DERES PROBLEMER.

Tusind TAK - Alle I Kære voldsramte kvinder & Børn...(Indlæs ironi)... Hvis vi som samfund kan vedblive med at fastholde illusionen om, at ansvaret er jeres - Så er I medbidragende til at sikre uddannelse, job, indtægt, status, stilling og position til rigtig mange voksne mennesker i fremtidens Danmark... Forhåbentlig i rigtig mange år endnu.

Men man kunne også vende mønten... Men hvorfor dog? De kloge hoveder kan jo (forhåbentlig) dokumenterer, at det de gør, har en forbløffende god effekt - For ellers ville de vel ikke blive ved med at kaste penge i retningen af metoderne?
Eller ville de?
Ville de turde stille sig op imod systemet og samfundet... Og sige, nok er nok?
Ville de risikerer egen indtægt eller stilling på bekostning af et voldsramt barn?
Ville de turde undlade at kysse røv på alle de faglige Egoer, som spænder ben for, at vi kan få et voldsfrit samfund for ALLE?
Tør de risikerer det frie flow til deres egen bankkonto?

Svaret er: "NOPE, nej, nix"!!!
Alt den pæne snak om, at det da er synd for børnene, den kommer sjældent børnene tilgode.
Lad os set det i øjnene - Så snart at de fleste voksne har fået uddannelse og eget hjem, så risikerer de ikke deres "egen røv", for noget som helst medmenneske.
De pæne moralske og etiske holdninger, dem vil vi alle gerne have.
Men gøre en (reel) forskel - Den gør vi ikke (sjældent), hvis det koster vores egen indsats.

Hvis der var (reel) medfølelse med de voldsramte børn - Så ville folk stå i kø udenfor krisecentrene og statsforvaltningerne, for at få bremset udleveringen af voldsofre.
Har man bare engang i sit liv, set et traumatiseret voldsramt barn i øjnene - Så vil man aldrig, jeg gentager ALDRIG nogensinde kunne tilgive sig selv, at man ikke handlede.
Men det gør man/vi altså i Danmark, hver eneste dag - Faktisk så indkasseres der dagligt på landsplan, et hav af fede lønsedler, netop på den bekostning, at barnet må/skal lide.

De voksne som forsøger at beskytte børnene - Risikerer forkastelse, helbred, tab af stilling og indtægt, eller fængsling.
Hekse drukning anno 2015 - Hvis du falder til bunden, så havde du muligvis ret... Flyder du oven på, så er du en oppustelig grundløs hysterisk "skrige skinke" af en rødstrømpe... But WHO Cares?

Jeg ville ønske, at vi kunne stå sammen - Løfte i flok... En gang for alle!
Men pyyyh, måske skal jeg bare nøjes med at "like" en Facebookside for misbrugte børn - Deres skæbner sælger jo trods alt en hel del Avisforsider... hmmm

Rigtig god sommerferie