Læsetid: 6 min.

’Jeg kunne ikke se passivt til’

I Danmark arbejder 47-årige Alan Gredar, far til tre, i en lufthavn. For nylig tog han ligesom mindst ni andre danske kurdere til Nordirak og blev frontsoldat i den kurdiske forsvarskamp mod Islamisk Stat. Næste gang går turen til Syrien
47-årige Alan Gredar er en af de kurdere, der er draget i krig mod Islamisk Stat.

47-årige Alan Gredar er en af de kurdere, der er draget i krig mod Islamisk Stat.

Sofie Amalie Klougart

7. januar 2015

Det var 28 år siden, den sidst havde været i brug. Men da 47-årige Alan Gredar i november trak i sin kakhifarvede uniform, passede den stadig.

»Hold kæft mand, jeg kan jo endnu,« tænkte han ved sig selv.

I mange år havde Alan Gredar ført en fredelig tilværelse som familiefar i Københavns nordvestkvarter. Passet sit job som sikkerhedskonsulent og ansat i Kastrup Lufthavn. Og forsøgt at glemme sit fangeophold i det irakiske Abu Ghraib-fængsel under Saddam Hussein. Tiden som kurdisk peshmerga-partisan i kampen mod den irakiske diktator var efterhånden ikke meget mere end minder.

Men nu havde en ny fjendes fremkomst atter drevet ham til at gribe til våben. Alan Gredar tog til de kurdiske selvstyreområder i det nordlige Irak, hvor Peshmerga-styrkerne kæmper en hård kamp mod Islamisk Stat.

Dermed blev han en af mindst ti danske kurdere, som ifølge Informations oplysninger er rejst ud for at bekæmpe terrororganisationen.

Mens debatten om krigerne som oftest handler om radikaliserede personer, der tilslutter sig Islamisk Stat og al-Qaeda, er der nemlig også danske muslimer, der tager kampen op mod de ekstreme kræfter. Nogle, som Alan, for de fuldt legale peshmergaer i Irak. Andre formentlig i Syrien for Folkets Forsvarsenheder (YPG), der er relateret til det terrorstemplede Kurdistans Arbejderparti (PKK).

Det er historien om nogle af de tråde, den fjerne syriske konflikt trækker til fredelige Danmark. Og det er historien om, hvordan Vestens traditionelle skillelinjer mellem terrorister og legitime kræfter i mange tilfælde er fuldstændig opløst i den syriske borgerkrig.

I 80'erne blev Jalal Ali såret og mistede sit ene øje, da han som Peshmerga-partisan kæmpede mod Saddam Hussein. For nylig er den nu 64-årige folkepensionist fra Køge atter draget i kamp – denne gang mod Islamisk Stat.

På vagt

Bjergluften havde stadig den særlige duft, han huskede fra 1980’erne. Bevæbnet med en Kalashnikov bemandede Alan Gredar en udkigspost ved fronten. I sin kikkert kunne han se Islamisk Stats sorte faner. De fik ham til at tænke på døden. Og på sin familie derhjemme.

Hans kone var blevet meget bange, da han en efterårsdag i København fortalte hende, at han ville rejse ned for at kæmpe. De første fem minutter var der helt stille. Så brød hun ud i gråd og bad ham indtrængende om ikke at tage af sted.

»Men jeg kan ikke se passivt til, mens IS kommer og ødelægger vores kurdiske styre, som vi har ofret så meget for at bygge op,« siger Alan Gredar.

Information kender til en række eksempler på danske kurdere, der ligesom Alan Gredar har tilsluttet sig forsvarskampen mod Islamisk Stat. En af dem er den 64-årige Jalal Ali, der er folkepensionist i Danmark og nu peshmerga i Nordirak – noget han også var i 1970’erne og 1980’erne imod Saddam Hussein, hvis styre kostede mange af hans familiemedlemmer livet. Normalt bor han i det, han kalder »trygge omgivelser« i Køge sammen med sin kone og datter på 19. Men i Irak leder og træner han for tiden en gruppe på 50-60 kurdiske soldater i Nordirak, som han sommetider tager ud til fronten med.

Ifølge Alan Gredar er der også flere kvindelige kurdere fra Danmark, der deltager i konflikten. Nogle hjælper med madlavning og opgaver bag fronten. Andre deltager aktivt i kampene. Det er langt fra ufarligt. For nogle dage siden meddelte det kurdiske forsvarsministerium i Nordirak, at over 700 peshmergaer er blevet dræbt i sammenstød med IS siden juni måned. Og i slutningen af november blev det rapporteret, at en 28-årig kurder fra Norge, Erol Can, var død i Kobane i sammenstød med IS. Han kæmpede sammen med YPG.

Jalal Ali mistede under den væbnede kamp i 1970’erne og 1980’erne sit venstre øje, fik syet en række sting i halsen og fik flere metalsplinter ud af kroppen. Nu frygter han, at noget lignende – eller værre – vil ske. Men det afholder ham ikke fra at trække i uniformen.

»Jeg ville føle et tomrum, hvis jeg sad derhjemme og så på, mens IS udrydder by efter by,« siger han.

Indtil videre er det efter alt at dømme relativt få danske kurdere, der har truffet samme valg. Men ifølge Sardar Sharif, mellemøstekspert ved University of Duhok i Nordirak, kan tallet hurtigt stige.

»Krigen har ikke ramt Nordiraks områder endnu, kun dets grænseområder. Men hvis det sker, så kan det tænkes, at mange unge mennesker vil tage fra Europa herned og kæmpe,« vurderer han.

En af dem, der overvejer at tage af sted, er 24-årige Goran Abdullah, der studerer til elektroingeniør i Køge. Hans 22-årige lillebror, Arian, kæmper i øjeblikket mod IS i Nordirak og har deltaget i de hårde kampe i byen Jalawla.

»Hvis jeg ved, at kurderne er i fare, så tager jeg ned og kæmper,« siger Goran Abdullah.

Efter et par uger ved fronten vendte Alan Gredar hjem til Danmark igen. Som helt lille mistede han selv sin far, en højtstående peshmerga, der blev henrettet af Saddam Hussein. Alan Gredar ville ikke have, at hans egne børn også skulle vokse op faderløse.

Men han har svært ved at forlige sig med tilværelsen så langt fra kampene. Krigen trækker i ham. Han er derfor allerede ved at planlægge en ny rejse. »Næste gang tager jeg direkte til Kobane,« siger Gredar med henvisning til byen på den syrisk-tyrkiske grænse, der har været under belejring af Islamisk Stat i lidt over 100 dage.

På EU’s terrorliste

Det kan være noget mere kontroversielt end turen til Irak. For mens peshmergaerne adlyder det kurdiske selvstyre i Irak, som Danmark er allieret med og sender våben til, er den dominerende styrke i de kurdiske områder af Syrien Folkets Forsvarsbrigader (YPG), som er relateret til Kurdistans Arbejderparti (PKK). Et parti, der står på EU’s terrorliste. Selv om begge grupper kæmper mod samme fjende og er på Vestens side, er der derfor forskel på, hvilke juridiske konsekvenser, det kan få at tilslutte sig dem. Det forklarer Jørn Vestergaard, der er professor i strafferet ved Københavns Universitet.

»Juridisk er der ikke noget til hinder for at kæmpe sammen med peshmerga, så længe man overholder krigens love,« siger Jørn Vestergaard.

»Derimod vil det være problematisk at tilslutte sig PKK, for de betragtes stadig som en terrororganisation, selv om forholdet til den tyrkiske stat for tiden er mere fredsommeligt,« siger han med henvisning til, at den kurdiske organisation siden sidste år har været involveret i fredsforhandlinger med Tyrkiet.

Formentlig kæmper flere danske kurdere allerede på YPG’s side, men af frygt for konsekvenserne tøver de med åbent at stå frem, vurderer mellemøsteksperten Sardar Sharif.

Forskellen på de to militser fik to tidligere britiske soldater, Jamie Read og James Hughes, at føle. De var rejst til Kobane for at hjælpe kurdiske styrker mod IS. Men da de for nylig skulle hjem for at fejre jul med deres familie, blev de ifølge den irakisk-kurdiske mediekoncern Rudaw tilbageholdt i Heathrow lufthavn som terrormistænkte.

Den danske regering har tidligere på måneden fremlagt et lovforslag, der skal gøre det muligt at tage passet fra danske statsborgere og pålægge dem udrejseforbud alene på mistanken om, at de vil rejse til eksempelvis Syrien og kæmpe. Forslaget er motiveret af ønsket om at stoppe tilstrømningen af krigere til IS, men kan potentielt også ramme danske kurdere, der vil kæmpe for YPG.

Det vurderer Jacob Mchangama, der er jurist og direktør i tænketanken Justitia. Ganske vist har Justitsministeriet i bemærkningerne til lovforslaget indført en undtagelse, så »personer, der deltager i væbnede konflikter for et med Danmark allieret lands styrker, i almindelighed« vil »falde uden for bestemmelsens anvendelsesområde«. Men da Danmarks deltagelse i konflikten kun omfatter Irak, og da de kurdiske områder i Syrien, som YPG forsvarer, ikke er anerkendt som land, er det spørgsmålet, om undtagelsen gælder YPG, påpeger Jacob Mchangama.

»Om de faktisk får taget passet kommer selvfølgelig helt an på, om politiet vurderer, at kamp for YPG vil kunne medføre en forøget fare for statens sikkerhed eller – hvad der nok er mere realistisk – en væsentlig trussel mod den offentlige orden. Men juridisk set er muligheden der. Og man kan bestemt ikke udelukke, at det vil ske,« siger Jacob Mchangama. Han henviser blandt andet til, at der i Tyskland har været voldelige sammenstød mellem kurdiske YPG-sympatisører og islamister, som er endt blodigt. Samt at PET’s Center for Terroranalyse i sin seneste trusselsvurdering direkte advarer om, at »de etnisk/sekteriske dimensioner i konflikten i Syrien og i Irak kan føre til konfrontationer mellem de berørte grupper i Danmark«.

Alan Gredar er dog ikke bekymret for eventuelle retslige problemer.

»PKK og YPG kæmper for en retfærdig sag,« siger han, »for de kæmper for hele verdens, heriblandt Danmarks, sikkerhed. Hvis de ikke bekæmper IS, kommer IS en dag til Vesten.«

Information rapporterede i går fra den belejrede nordsyriske by Kobane, der i nu over 100 dage har holdt stand i kampen mod Islamisk Stat. Læs her

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu