Læsetid: 4 min.

Skæbnesamtale venter tolken ’Hector’

’Hector’, der har arbejdet for de danske styrker i Afghanistan og nu føler sig truet af Taleban, er en af 15 tolke, der har fået en ny chance for at overbevise de danske myndigheder om, at de har behov for hjælp. Han håber nu at få mulighed for at komme til Danmark
Danske soldater og afghanske tolke i Helmands næststørste by Gereshk. Her kortlægger de sammen borgernes ønsker gennem interview med folk i de forskellige bydele. Nu får tolkene en chance til at få deres sager prøvet igen.

Danske soldater og afghanske tolke i Helmands næststørste by Gereshk. Her kortlægger de sammen borgernes ønsker gennem interview med folk i de forskellige bydele. Nu får tolkene en chance til at få deres sager prøvet igen.

Miriam Dalsgaard/Polfoto

17. januar 2015

I søndags modtog en ung afghansk mand en invitation til en samtale, der vil få afgørende betydning for hans liv. ’Hector’, som den unge mand blev kaldt, da han arbejdede som tolk for de danske styrker i Afghanistan, har fået endnu en chance for at overbevise de danske myndigheder om, at han er truet af Taleban og derfor fortjener hjælp fra Danmark.

Som tidligere omtalt i Information har Hector efter trusler fra Taleban forladt sin hjemprovins og er i øjeblikket gået under jorden.

Men selv om det danske folketing har vedtaget en såkaldt tolkeaftale, der ifølge aftaleteksten skal sikre, at ingen tolke »bliver ladt i stikken i forbindelse med reduktionen af det internationale engagement i Afghanistan«, fik han sidste år afslag på hjælp.

Nu håber han, at han kan få genoptaget sin sag og få mulighed for at søge asyl i Danmark.

»De må forstå, at mit liv er i fare,« siger han.

Hector er en af 15 afghanske tolke, der ifølge Forsvarsministeriet er blevet indkaldt til endnu en samtale med de danske myndigheder efter i første omgang at have fået afslag på hjælp. Det svarer til godt en tredjedel af de 42, der har fået afslag. Af de 15 har to på nuværende tidspunkt fået hjælp i form af økonomisk støtte til at genbosætte sig i et mindre farligt område af Afghanistan, mens flere endnu afventer, at de danske sagsbehandlere igen besøger Kabul.

Kendte ikke muligheden

Muligheden for at få genoptaget sin sag har eksisteret, siden Folketinget i august 2013 lavede en tillægsaftale til den oprindelige tolkeaftale fra maj samme år efter kritik af, at sagsbehandlingen efter tre måneder end ikke var gået i gang. Det oplyser Forsvarsministeriet. Alligevel har muligheden ikke tidligere været omtalt i offentligheden. Og selv om den tværministerielle task force, der behandler tolkesagerne, ifølge Forsvarsministeriet oplyser alle, der får afslag på hjælp, om muligheden, er der flere tolke, der ikke har været klar over det.

Det var eksempelvis først efter, at Information havde omtalt Hectors sag, at han opdagede, at han kunne få endnu en samtale og måske få genoptaget sin sag. Og det skete kun, fordi den danske officer Mads Silberg, der tidligere har arbejdet tæt sammen med den afghanske tolk, fik et tip og opfordrede sin ekskollega til igen at henvende sig til ambassaden i Kabul.

På den baggrund opfordrer Amnesty International Danmark til, at task forcen styrker indsatsen med at informere tolkene om deres rettigheder.

»Når flere tolke tilsyneladende ikke har været klar over, at de har mulighed for at få deres sag genoptaget, tyder det på, at man bliver nødt til at gøre mere,« siger vicegeneralsekretær Trine Christensen.

Restriktiv aftale

I en skriftlig kommentar svarer Nicolai Wammen (S): »Det er selvfølgelig vigtigt, at tolkene får ordentlig information – det er også er grunden til, at eventuelle afslag på støtte fra task forcen meddeles såvel skriftligt som mundtligt, og her fremgår mulighederne for genoptagelse også.«

Som udsendt CIMIC-officer i Afghanistan var kaptajn Mads Silberg ansvarlig for at bygge bro mellem den civile og militære indsats. Han har holdt kontakt til flere af de tolke, han arbejdede sammen med, og tidligere ytret kritik af Danmarks behandling af dem. Han mener isoleret set, at det er godt, at tolkene nu får genoptaget deres sager.

»Jeg håber, det betyder, at ’Hector’, ’Aman’ og de andre nu får den hjælp, vi skylder dem,« siger Mads Silberg. Han tvivler dog på, det bliver tilfældet.

»Tolkeaftalen er jo lige så restriktiv, som den var, da de først henvendte sig. Og det er dét, der er hele problemet. Man kan bestemt diskutere, hvor godt det egentlig gik os i Afghanistan, men uden tolkenes hjælp er jeg ikke i tvivl om, at det ville være gået endnu værre. Derfor skylder vi dem at hjælpe dem, når de føler sig truet, i stedet for at møde dem med mistænkeliggørelse.«

Når Mads Silberg er skeptisk, skyldes det blandt andet, at han ikke mener, det er muligt for den tværministerielle task force at vurdere tolkenes sager godt nok i et land som Afghanistan. Han henviser blandt andet til tolken ‘Aman’, hvis sag tidligere har været omtalt i Politiken.

»Amans afslag er tilsyneladende kun baseret på et interview. Det synes jeg er et tyndt grundlag at træffe en beslutning, der kan betyde liv eller død, på,« siger Mads Silberg,

Også Amnesty er fortsat bekymret. Det skyldes, at tolkene ifølge task forcens retningslinjer kun kan få genoptaget deres sager, hvis de kan godtgøre, at der foreligger nye oplysninger »som task forcen ikke var bekendt med, da den vurderede sagen, og som i givet fald må antages at ville have medført en væsentlig anden vurdering af sagen«. Man kan dog ikke klage, hvis man mener, at task forcen har vurderet ens sag forkert.

»Vi så gerne en reel klagemulighed. Tolkene har ikke mulighed for at få taget deres sager op i Flygtningenævnet, sådan som man kan som asylansøger i Danmark. Task forcen i Afghanistan gør uden tvivl deres arbejde så godt som muligt under svære betingelser, men det kan slet ikke sammenlignes med den tid, den faglighed og de ressourcer, Flygtningenævnet har til at sikre en grundig sagsbehandling.«

»Det er det, vi mangler her. Hvis der reelt er sket en fejlbehandling, kommer det ikke frem på denne måde,« siger Trine Christensen.

Direkte adspurgt om den nuværende ordning er tilstrækkelig, eller om man bør indføre reel klageadgang, svarer forsvarsminister Nicolai Wammen i en skriftlig kommentar:

»I forhold til task forcen mener jeg, at der er god mulighed for at komme til en fornyet samtale med henblik på eventuelt at få sagen genoptaget.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Men selv om det danske folketing har vedtaget en såkaldt tolkeaftale, der ifølge aftaleteksten skal sikre, at ingen tolke »bliver ladt i stikken i forbindelse med reduktionen af det internationale engagement i Afghanistan«, fik han sidste år afslag på hjælp"

En gang til for det danske Folketing - hvad er problemet?
42 har fået afslag?
Hvordan får tolkene at vide, at noget har skrevet noget i 2013?

Man kunne fristes til at sige (det er ikke så pænt) hvorfor?
Adskillige andre fra al verdens lande får asyl, f. eks fordi de er deserteret fra militærtjeneste eller grunde, der bestemt ikke kan verificeres?
Her lover man så at hjælpe, mens man udnytter folk i deres egenskab af tolke for danskernes militær?
Man bruger rask væk enorme summer på potentielle terrorister, som kunne tænkes at...

På den anden side er vores regering og Folketing lige så ustabile og ordholdende - som det de er vant til. Hvem kan så se fordelene? Omend selvfølgelig det betyder forskellen mellem at leve eller dø.