Studie: Tidlig fokus på læring skader børns skolegang

Stadig flere dagtilbud satser på tidlig læring og styret leg. Det sker for at gøre børnene bedre forberedt på at komme i skole. Men et nyt omfattende studie viser, at tidlig læring virker mod hensigten og skader små børns indlæring senere
24. januar 2015
Delt 9 gange

Skiftende regeringer og kommunerne har i årevis haft stort fokus på at skabe mere målrettet læring for små børn i landets daginstitutioner. Men nu viser en ny, omfattende gennemgang af den internationale forskning på området, at strategien er direkte skadelig i forhold til at forbedre f.eks. børns sprog- og talforståelse.

»Den klokkeklare konklusion er, at jo tidligere man begynder med målstyret læring, jo dårligere går det børnene senere i skolen og uddannelsessystemet,« siger professor i udviklingspsykologi Dion Sommer, der står bag gennemgangen af over 400 internationale forskningsprojekter.

Ifølge Dion Sommer breder systematiserede læringskoncepter sig i disse år i kommunerne. Desuden er det også praksis at teste børnene for at sikre, at de udvikler sig, som de skal, før skolestart.

»Forestillingen er, at små børn kan nå at lære en masse via programmer, som voksne styrer, såkaldt instruktionspædagogik. Men små børn lærer ikke på den måde, og det skræmmende resultat er, at fremtidige kompetencer i sprogforståelse, matematik og naturfag forringes – ikke forbedres, som det ellers er målsætningen,« siger Dion Sommer.

Farlig vej

I stedet bliver børnene mindre motiverede for at lære, mere præstationsangste og mere urolige, viser nogle af de undersøgelser, Dion Sommer refererer til. Og selv om systematiske læringsprogrammer i førskolealderen endnu ikke er så udbredte som i f.eks. USA og Storbritannien, advarer Sommer politikerne mod at gå længere ad den vej.

En af fortalerne for mere struktureret pædagogik og mindre fri leg, professor Niels Egelund, mener, det er vigtigt at måle, om børn lærer det, de skal, i dagtilbuddene:

»Jeg siger ikke, at man skal lave PISA-test i daginstitutionerne. Men det er vigtigt at se, om der sker en progression med børnene. Hvis nogle hænger lidt bagefter, så er der god grund til, at pædagogerne arbejder mere med det pågældende barns udvikling.«

Formand for Børne- og ungeudvalget i Kommunernes Landsforening Anna Mee Allerslev (R) siger, at skoleledere efterspørger mere læringsparate børn.

»Det er svært for skolerne at bryde den negative sociale arv og give alle børn det fulde udbytte af undervisningen, hvis de ikke er skoleparate,« siger hun.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Jens Illum

Egelund postulerer, og Allerslev leverer en klokkeren non sequitur.

Hvis man ikke er åben for, at det, man gør, for at opnå en ønsket effekt, kan hænde at resultere i den modsatte effekt, hvordan skal man nogensinde blive klogere?

Argumentresistens er et problem; erfaringsresistens er decideret skadelig.

Brugerbillede for Torben  Knudsen

Vi uddanner erhvervsaber i stedet for mennesker til et liv.
Vi har frataget børn den tidligere frihed efter skolen, hvor børn og unge uden pædagoers og forældres indblanding helt alene sammen med andre børn og unge fyldte fritiden.
Groft overgreb.
Burbørn og erhvervsaber.

Brugerbillede for Steffen Gliese

Dette vidste vi allerede i min skoletid fra 1970! Det var det, man var stolte af i Danmark, og som var det , der gjorde vores skole til langt bedre end de tilsvarende i f.eks. Frankrig og England med deres langt mere styrede forløb - hvilket muligvis også er nødvendigt i store lande, hvor den sociale og kulturelle spredning er langt større.

Brugerbillede for Pórto Qisuk

Jeg havde for nyligt gode diskussioner med en fransk professor i matematik om folkeskolen og uddannelsessystemet. Professoren kaldte uddannelsessystemet ”Programmeringsanstalten”. Han havde af samme årsag valgt at forlade universitetet – han brød sig ikke om udviklingen.

Hvad er formålet med folkeskolen og uddannelsesinstitutionerne? Min opfattelse er, at folkeskolen skal hjælpe børn til at trives og være trygge. At de skal modtage alsidig læring, der giver dem et godt fundament i livet. Folkeskolen må ikke være en ”programmering anstalt”

Der findes desværre mennesker/forældre i vores samfund, som har store ambitioner for deres børns vegne – det har vi alle – men vi er røget ud af et spor, hvor vi er for imponerede de det danske/vestlige system. Der er meget godt at hente – men vi skal ikke bare kopiere. Vi skal have den grønlandske sjæl med.

Og et godt fundament at stå på. Min anden gode danske ven har sagt, at fordi børnene ikke får den mest elementære indlæring – så alle kan regne, læse og skrive – bør de kræve deres skolepenge tilbage fra staten.

Nutidens folkeskole er alt for fremmed for naturmenneskene. Den tager ikke hensyn til vores forestillingsverden, kulturelle baggrund og den naturlige og fremragende form for indlæring, vi har udviklet over flere end tusinde år.

Der er al for stor vægt på at skulle præstere. Al for stort fokus på penge og management, og nu sniger det sig ind i folkeskolen, hvor børnene skal være voksne og formede til business verdenen næsten før de kan tale og gå. Det er vanvid – men en effektiv programmering.

Problemet er, at det skaber ulykkelige mennesker. I Danmark indtager flere end 700.000 mennesker psykofarma. Lykkepiller, ADHD medicin og andet i den genre ordineres nu fra 0-års alderen.
¨
Der er noget helt galt, og det er bestemt ikke noget, vi behøver at kopiere. Vi har faktisk i vores oprindelige kultur den viden, der skal til for at uddanne mennesker til at være harmoniske og velfungerende.

Så kan de lære alt muligt andet bagefter – hvad de har lyst til. Det kan være innovation eller forretningskoncepter. Men det er ikke noget, der hører hjemme i de tidligste år, hvor børn skal være børn og hvor de i øvrigt lærer bedst via leg.

Det ved vi alt om i vores oprindelige kultur – lad os bruge den som en vigtig hjørnesten i den menneskelige uddannelse. Så bliver risikoen for selvmord også formindsket, for børn og unge kan identificere sig med, hvad de lærer.

Brugerbillede for Flemming Høy

Dion Sommer og Niels Egelund støder sammen. Bliver spændende at se hvem der vinder. Forskeren som siger, at den vej vi er inde på nu er helt gal, mod forskeren som giver regeringen ret i alt og hvis argumenter bygger på analyser lavet af økonomer, med færdige løsninger som man kan sætte ind i skemaer og efterfølgende teste.
Gad vide hvem der lyttes til i folkets haller?

Brugerbillede for Peter Jensen

"»Det er svært for skolerne at bryde den negative sociale arv og give alle børn det fulde udbytte af undervisningen, hvis de ikke er skoleparate,« siger hun."

For det første kan 'negativ social arv' sjældent brydes - men skal primært samfundsmæssigt forebygges. Og lad os lige se på resten af tåbelighederne; alle børn skal have det fulde udbytte af skolegangen. Jamen, ingen børn får noget, vi kan kalde fuld udbytte - og alle børn får noget varierende ud af deres skolegang.

Verden som et regneark. Og vore magtful(komn)e som revisorer med eklatante realitetstab.

Brugerbillede for Anne Eriksen

Niels Egelund er jo dybt involveret i Pisa "hysteriet" og andre ting i forhold til regeringens nye tiltag, dertil er han ridder af 1. grad af Dannebrogordenen...
Synd, at han ikke i sine år som pilot og flyveleder fik set på tingene, sådan lidt for oven?
Men måske kan man konkludere, at det er skadeligt at lære og være for meget - professor?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Connie Brask

Børn på 5-6 år der skal gøres lærings - og skoleparate!!!
Nu er børn heldigvis levende åndfulde væsener, og ikke en pakke fra oven som der bare skal fyldes på for at blive en rigtig samfundssoldat.
Når børn ikke er skoleparate er der en ganske stor palet der skal lyse i mangfoldighedens farver.
Først og fremmest den samfundsmæssige:
A. Nedskæringen på 58% personale i daginstitutionerne, - hvor 2 pædagoger gør alt hvad de kan for at give 20 - 25 børn tryghed, omsorg, nærvær, leg og læring.
B.Familiær baggrund og samfundets hjælp til vores udsatte familier. Som bliver mindre og mindre, - og en samfundsmæssig stimatisering af udsatte børn og familier.
C. Kulturelt har mange børn i dag forældre der er optaget af Fravær til deres børn, og Nærvær på sociale medier og smartphones, med den illusion om levet liv de oplever der - og som paradoksalt bliver til ulevet liv med børnene. Med stor forældreusikkerhed som resultat.
Det er en komplex pakke folkeskolen får, når børn møder ind i børnehaveklassen.
Og det er folkeskolens ansvar og opgave at håndtere og udvikle læringsmetoder der til enhver tid tilgodeser og inspirerer børnene til læring.
Børnene er et produkt af den til enhver tid gældende samfundsorden.
Og det ved folkeskolen ganske udmærket.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ruth Mulvad

At indbygge læring i leg er fx:
- at børnene leger med instrumenter for musikkens skyld, ikke styret af et mål om at kunne navnene på en række instrumenter.
- at de dufter til ting for at opleve glæden ved fx rosernes duft, men ikke styret af et formål om at lære dufte.
Legen er ikke et påskud for at lære, men en måde som børn oplever på og lærer igennem.
Læs flere eksempler fra en børnehave i Amman, Jordan:
http://www.videnomlaesning.dk/2013/06/derfor-er-faglig-laesning-hot/

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Majbritt Nielsen

Jens Illum
23. januar, 2015 - 21:55

"Hvis man ikke er åben for, at det, man gør, for at opnå en ønsket effekt, kan hænde at resultere i den modsatte effekt, hvordan skal man nogensinde blive klogere?"

Ja det gik jo fint for bankerne, skatteyderne måtte til pungen for at de ikke krakkede, alt for meget.

Men jeg ville nu nok mene at med børn har man for hulen da et ansvar for ikke at smadre dem, når man når til vejs ende, når man læser dette, kan tyde på, UPS....- "kan hænde at resultere i den modsatte effekt"

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Herman Hansen

I årtier har vi i Danmark været stolte over vores velfungerende velfærdssamfund. Og med velfærdssamfundet som fundament er Danmark bare blevet rigere og rigere nærmest uden grænser. Så hvad er der dog sket siden vi åbenbart ikke længere tror på vores enestående og fabelagtige succes som samfund længere? Bare en sølle lille krise? Danmark har været gennem langt langt være kriser uden forkælet egoistisk vræl og klyng.

anbefalede denne kommentar