Interview
Læsetid: 4 min.

’Uden rådgivning var jeg ikke sluppet fri af volden’

For 34-årige Helle Pedersen har et længerevarende rådgivningsforløb betydet, at hun i dag har sagt endegyldigt fra over for sin voldelige eksmand
'Helle Pedersen' tjekkede både sig selv og sine børn ind på et krisecenter, der hjalp hende med at sige endegyldigt fra over for sin voldelige eksmand.Helle Pedersen er et opdigtet navn, og billedet forestiller en anden kvinde på et kvindehjem på Jagtvej i København.

'Helle Pedersen' tjekkede både sig selv og sine børn ind på et krisecenter, der hjalp hende med at sige endegyldigt fra over for sin voldelige eksmand.

Helle Pedersen er et opdigtet navn, og billedet forestiller en anden kvinde på et kvindehjem på Jagtvej i København.

Tine Sletting

Indland
14. januar 2015

Helle Pedersen behøver ikke længere at skynde sig hjem fra sit arbejde som køkkenleder på et socialt værested. Og hun er ikke længere nervøs for, om der opstår problemer på arbejdspladsen, så hun ikke kan gå præcis klokken 17. For tre år siden turde hun ikke at arbejde over af frygt for sin daværende jaloux mand. Hvis hun ikke var hjemme, præcis 20 minutter efter at hun havde fået fri, var repressalierne uoverskuelige. I Danmark er der omkring 30.000 kvinder årligt, der lever i et fysisk eller psykisk voldeligt parforhold. Helle Pedersen var en af dem.

»Jeg vidste godt, at den måde, han behandlede mig på, var helt forkert,« siger Helle Pedersen, der endte med at miste sit arbejde som salgschef. Eksmandens kontrol med, hvad hun foretog sig, betød blandt andet, at han inddragede hendes arbejdstelefon. Og uden den, var det svært for hende at udfylde rollen som leder. Helle Pedersen mener selv, at de mange år med psykisk vold gjorde hende ude af stand til at sige fra.

»Det lykkedes min eksmand at få mig til at tro, at jeg ikke var noget værd. Jeg tænkte, at jeg nok ikke fortjente det anderledes,« siger Helle Pedersen. Hun fortæller, at det dengang virkede mindst lige så uoverskueligt at gå fra sin mand som at blive hos ham. Gården, hvor de boede, ejede eksmanden, og hun vidste ikke, hvor hun skulle gå hen med sine tre børn, hvoraf de to ældste er fra et tidligere forhold.

Netop derfor er hjælp og rådgivning til voldsramte kvinder af flere grunde vigtig. Det pointerer Else Christensen, der er seniorforsker på SFI.

»Det generelle for voldsramte kvinder er, at de har levet med volden og det univers, den har fundet sted i, i mange år. Manden har ikke kun slået dem, han har også isoleret dem, fjernet dem fra deres familie og gamle venner, så de i langt de fleste tilfælde ikke længere har nogen, de kan stole på, tale med og være sammen med. Ensomheden er monumental,« siger Else Christensen og understreger, at rådgivning kan betyde, at kvinden bliver bedre til at bearbejde og rumme alle de svære situationer, hun har stået i.

Helle Pedersens krop havde ingen tegn på, at hun levede i et voldeligt forhold. Ingen blå mærker, ingen skrammer. Derfor tror hun også, at det tog så lang tid for hende at sige fra. Fordi hun var udsat for psykisk vold, som er mere skjult for omverdenen end den fysiske. Eksmanden talte ikke med hende i flere dage, hvis hun ikke gjorde, som han sagde. Han tvang hende til ting, som hun ikke turde sig nej til, af frygt for hvad der ville ske med hende og børnene. Da hun var gravid, tvang han hende trods lægens formaninger om, at hun skulle holde sig i ro, til at slå græs i haven, som var på størrelse med fire fodboldbaner. En anden gang tvang han hende – selv om hun led af højdeskræk – til at kravle op og male gårdens tag. Han forlangte adgang til hendes kontooplysninger, men det værste og det, der fik Helle Pedersen til at sige fra, var, da hun opdagede, at også børnene var udsat for hans voldelige adfærd. Det fik hende til at pakke sit og børnenes tøj og søge tilflugt på et krisecenter for voldsramte kvinder. Det er nu tre år siden, at familien boede på krisecenter. Her var de i fire måneder efterfulgt af en lang periode, hvor familien flyttede frem og tilbage mellem familie og forskellige kommunale botilbud, indtil de sidste år fik deres egen lejlighed. Helle Pedersen beskriver perioden som meget »kaotisk og utryg«.

For voldsramte kvinder kan det være rigtig svært at finde sig til rette i en tilværelse, efter de har boet på krisecenter.

»Der er ofte en lang række konkrete ting, der skal løses. Forældremyndighed over og samvær med børnene, bodeling, skilsmisse og økonomi. I mange tilfælde er det noget, hvor man har brug for professionel hjælp for at få det til at fungere. En rådgiver kan hjælpe med at holde fast i processen og med at vejlede om, hvem der skal kontaktes for at få hjælp,« forklarer Else Christensen fra SFI.

Eksmanden blev da også ved med at opsøge Helle Pedersen på krisecentret, og hun havde svært ved at sige fra over for ham. Den psykiske terror fortsatte nogle måneder, men med tiden fik hun mod til at sige endeligt gyldigt fra. Selv mener hun, at årsagen til, at hun i dag har brudt med voldsspiralen, er den rådgivende behandling og terapi i Mødrehjælpen, hun sidenhen fik. For Helle Pedersen var det afgørende, at der var ro til at tale med andre kvinder, der også havde levet i et voldeligt forhold:

»Jeg fandt ud af, at jeg ikke var den eneste. At der var mange ligesom mig og mange, der havde sagt fra over for volden. Det tror jeg gav mig styrke til at gøre det samme. Uden rådgivning var jeg ikke sluppet fri at volden«.

Af sikkerhedsmæssige årsager er ’Helle Pedersen’ et opdigtet navn. Hendes identitet er redaktionen bekendt. jule@information.dk / sapi@information.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her