Interview
Læsetid: 4 min.

’Udenfor bankunionen kan livet blive noget mere besværligt’

Nationalbankdirektør Lars Rohde er sikker i sin sag: Danmarks interesser er bedst tjent ved at være en del af den nye, europæiske bankunion. Især det unikke, danske realkreditsystems interesser bør veje tungt, mener han
Det er især en bekymring for det danske realkreditsystem, der får nationalbankdirektør Lars Rohde til at støtte dansk deltagelse i bankunionen.

Thomas Lekfeldt

Indland
23. januar 2015

Mens regeringen fortsat mangler at tage officiel stilling til, om den mener, at Danmark bør tilslutte sig den nye, europæiske bankunion, er direktør i Nationalbanken, Lars Rohde, langt mere klar i mælet: Danmark bør hurtigst muligt tilslutte sig.

»Fra min udsigtspost er det af hensyn til den finansielle stabilitet en god ide, at Danmark tilslutter sig bankunionen. Den danske finansielle sektor vil være bedst tjent med at være inden for bankunionen i stedet for at stå udenfor. På den måde kan vi arbejde for, at bankunionen bygger på sunde danske principper om, at hvis der er vanskeligheder i banksektoren, så skal det betales af ejerne eller investorerne,« siger Lars Rohde.

Bankunionen trådte i kraft i november sidste år, og eurolandene har automatisk medlemskab, mens andre lande som Danmark har mulighed for at tilslutte sig undervejs. Sverige og Storbritannien har allerede meddelt, at de ønsker at stå uden for bankunionen.

I Danmark har Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance meddelt, at de ikke ønsker, at Danmark skal deltage i bankunionen. SF støtter dansk deltagelse, mens også økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard på Radikales vegne har talt for dansk deltagelse.

Bekymret for realkredit

Udover de »sunde danske principper« er det især en bekymring for det danske realkreditsystem, der får Lars Rohde til at støtte dansk deltagelse i bankunionen.

»Dansk realkredit er en meget særlig dansk ting, som har fungeret fantastisk i 200 år. Det har gjort det muligt for helt almindelige mennesker at låne penge på kapitalmarkedsvilkår. I mange andre lande er det sådan, at kun de allerstørste virksomheder kan rejse penge på kapitalmarkedsvilkår. Derfor er det danske system helt unikt og værd at beskytte. Men vi er et af de få lande, der har et sådant system. I hovedparten af de europæiske lande har man en bankmodel, og i udgangspunktet er der ingen, der vil den danske realkreditmodel noget ondt, men sidder der 19 lande, som skal blive enige om at slibe synspunkter af mod hinanden ud fra deres egne særlige nationale forhold – og Danmark ikke er repræsenteret – så vil reglerne blive fastsat af dem, der er i lokalet. Det vil utvivlsomt på længere sigt komme til at påvirke udformningen af direktiver inden for EU og udviklingen af praksis, og det vil kunne komme til at gøre det meget vanskeligere at have en effektiv varetagelse af den danske realkredits interesser,« siger Lars Rohde.

– Men da vi stemte om dansk deltagelse i euro-samarbejdet, sagde man også, at det kunne have negativ indflydelse på den danske krone og dansk økonomi. Siden har det jo vist sig, at den danske krone og dansk økonomi har det glimrende. Er truslen mod den danske realkredit reel eller blot en trussel, fortalerne for dansk deltagelse i bankunionen forsøger at bygge op?

»Selvfølgelig er der et liv uden for bankunionen, så selvfølgelig kan Danmark stå udenfor, men ud fra en samlet betragtning er det Nationalbankens vurdering, at både borgernes og de finansielle virksomheders interesser er bedst tjent med, at vi er indenfor. Uden for bankunionen kan livet blive noget mere besværligt,« siger Lars Rohde.

Mulighed for bedre banktilbud

I Justitsministeriet er embedsmændene endnu ikke klar til at præsentere deres vurdering af, hvorvidt dansk deltagelse i bankunionen er afgivelse af suverænitet, og dansk deltagelse i så fald vil kræve en folkeafstemning. Ifølge Lars Rohde kan dansk deltagelse i bankunionen på sigt føre til bedre forhold for helt almindelige bankkunder, fordi danske banker får bedre konkurrencevilkår.

»Det koster ikke noget at være med i bankunionen. Det bliver ikke en krone dyrere – måske snarere tværtimod, fordi vi får mere konkurrence i den finansielle sektor og en europæisk sektor med meget ensartede tilsyn. Så for konkurrencedygtige, danske finansielle virksomheder vil det være lettere at lave grænseoverskridende virksomhed. Som forbrugere vil vi formentlig få flere konkurrenceskarpe tilbud, så jeg har svært ved at se, hvad omkostningerne ved at være med i bankunionen skulle være,« siger Lars Rohde.

En af bekymringerne i forbindelse med dansk deltagelse i bankunionen har været, om danske skatteydere eller bankkunder kommer til at betale for usunde banker i eksempelvis Sydeuropa.

Men den risiko er overvurderet, mener Lars Rohde.

»Kritikken omkring risikoen med usunde, sydeuropæiske banker rammer forbi skiven, fordi vi i bankunionen er sikret, at det er den danske model fra bankpakke 3, der går igen. Her er det sådan, at investorer i banken også må holde for, hvis der ikke er nok aktiekapital eller ansvarlig indskudskapital, så banken kan komme op af sølet. Det vil beskytte os mod den onde cirkel, der har været i nogle lande mellem bankernes og staternes usunde, finansielle tilstand. Derfor mener jeg ikke, at der er en risiko for, at danske skatteydere og bankkunder kommer til at betale for dårlige, sydeuropæiske banker,« siger Lars Rohde.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Gert Selmer Jensen

Nationalbankdirektøren prøver at prikke til danskeres akilleshæl, realkreditsystemet, som burde
ligge helt uden for emnet, men måske kan det flytte lidt på holdningen.! Tror han vi er totalt idioter.?
Om igen, kære bankdirektør.!!

Torben Nielsen, Karsten Aaen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Rasmus Larsen

Ivan Breinholt Leth:
Jeg forstår ikke, hvad du mener, når du skriver "Spørgsmålet er, om de europæiske banker ejer aktiver, som kan dække denne gæld?". Det er jo ikke bankernes gæld - det er staternes gæld og det er aktiver for bankerne. Spørgsmål er derfor ikke om de ejer aktiver, der kan dække gælden i tilfælde af en statsbankerot i europæiske lande, men om de kan skaffe finansiering/passiver, hvis det skulle ske.

Afviklingsfonden er, som du også skriver, for lille til at håndtere en systemisk krise. Det er derfor godt, at den først træder til, når aktionærer og investorer har taget betydelige tab. Men ja, hvis dette heller ikke er nok, så skal den såkaldte statslige bagstopper træde til, og det er desværre medlemsstaterne/skatteyderne, som i sidste ende kan komme til at finansiere den. Det er endnu uklart, hvordan den skal implementeres i bankunionen fordi lovgivningen endnu ikke er på plads. Garanterer medlemsstaterne "bare" for lån til garantifonden eller låner de direkte til bankerne? Kommer medlemsstaterne til at hæfte for hinandens statsgæld? Det er stadig uklart. Og det er derfor, at Danmark skal med i bankunionen, så der kan udøves indflydelse i udformningen af EU-lovgivningen.

Alternativet til ikke at gå med i bankunionen er at implementere strammere finansiel regulering i Danmark (og den skal være strammere end i EU fordi danske banker kan tørre nogle af sine tab af på andre europæiske banker gennem afviklingsfonden). Både den siddende regering og de borgerlige partier mener, at der allerede er blevet strammet rigeligt op, så yderligere stramninger kommer næppe af den vej.

Lasse Damgaard

-"Og det er derfor, at Danmark skal med i bankunionen, så der kan udøves indflydelse i udformningen af EU-lovgivningen.

- Øh.. vi er ikke med i ØVRO'en, så hvordan ser du DK's muligheder for at påvirke udformningen af EURO zonens økonomiske og finansielle fremtid ?

Og til nationalbankdirektørens forsikringer om IKKE at skræmme danskerne, så er det jo lige præcis det han gør. Danskerne er neurotiske når det handler om mulige katestrofer eller chancen for en hurtig gevinst i økonomiske spørgsmål.

Rasmus Larsen

Lasse Damgaard:
Muligheden for at påvirke udformningen kommer gennem deltagelse i bankunionen. Et medlem af bankunionen får stemmerettigheder i bankunionens tilsynsråd på lige fod med alle andre lande uanset om det er et euroland eller ej (en stemme per land). Endvidere kan ikke-eurolande forlade bankunionen i tilfælde af uenighed med tilsynsrådet. Ikke-eurolande vil dog ikke have de samme rettigheder (og forpligtelser!) som eurolande, men lovgivningen tilgodeser alligevel ikke-eurolande og er blevet væsentligt forbedret siden de oprindelige forslag til bankunionen.

Lasse Damgaard

Rasmus

jo jo - vi ved det jo ikke præcist vel.
Vi har til gode at se det endelige indhold.

Der tales om hvis'er og muligheder, senarier og andet tågesnak.
Hvis jeg seriøst skulle tage mig af bankunions tågesnakken - ville det være oplagt at koble et valg til at opgive kronen, og indfører ØVRO'en.
Det er troværdigt og tydeligt vise hvad vi så har gang i.
Alle de her kromspring udvander reelt danskernes tidligere ønske om ikke at være en del af ØVRO'en.
- Kom nu med et ordenligt demokratisk tiltag der er forankret i borgernes ønsker, mere end levebrødspolitikkere og teknokraters jagt på prestige og selvophøjet magtfuldkommen.
- Bankunionen er ikke for den enkelte EU borgers blå øjnes skyld. Det er et tiltag udelukkende for kapital interesser i den store liga.

Kristian Rikard

Gert Selmer Jensen,
"realkreditsystemet, som burde ligge helt uden for emnet". Gid det var så vel, men
det er det desværre ikke mere. Og så var det i øvrigt Callesen, som selv er rundet
af realkreditten, som stod fadder til de famøse F-lån. Men det har jeg skrevet om
een gang for ca. et år siden - og jeg vil ikke gentage mig selv.

Michael Kongstad Nielsen

Hvem er Callesen?

Rasmus Larsen

Michael Kongstad Nielsen:
Per Callesen. En af Nationalbanksdirektørerne.

På alle mulige måder lever vi i et land hvor man per automatik siger NEJ – NEJ – NEJ
Måske er det også tydeligt at de tre ’yderpartier’ Enhedslisten, DF og Liberal Alliance er de eneste, der hurtigt mælder sig som modstandere.
Prøv at finde ud af hvad vi, i lille Danmark, skal sige ja til – undtagen grænsebomme.

Dan Johannesson

Lars Rohde er ligesom bl.a. Helle Thorning og Anders Fogh Rasmussen, Poul Nyrup, Mogens Lykketoft og mange andre danske magtikoner, dokumenteret medlem af Bilderberggruppen.

Så selvfølgelig skal vi med i bankunionen, uanset hvad sandheden er om denne. Det er jo det som der hele tiden har været aftalt. Det Rohde har fået ordre til at papegøje fra langt højere sted.

Se evt. http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article4585167.ece for dokumentation vedr. medlemskabet af Bilderberggruppen.

Til dig som evt. ønsker at afspore denne væsentlige pointe med det hertil designede kommunikationstrick "konspirationsteoretiker", tag blot dette i mente:

Der er intet konspiratorisk eller tosset ved at forholde sig til konkrete historiske facts.

Det eneste der er tosset når vi taler magt og medier er to ting:

1. Af aldrig forklarede årsager tro på at denne verdens magtfolk pludselig IKKE konspirerer. Hvornår i alverden skulle de være stoppet med det? INTET, absolut INTET i historien underbygger en sådan idé. Tværtimod.

2. At tro af denne verdens presse, af aldrig forklarede årsager, aldrig gennem vinkling, journalistiske valg, og i særdeleshed FRAVALG fremtvinger helt bestemte “definitioner af situationen” som tjener de ejerkredse og politikere de er afhængige, ejet og kontrolleret af.

Så bankdirektøren, lægger sig blot i strømmen på Danmarks øvrige magt marionetdukker, og siger præcis det han er betalt for og presset til, hverken mere eller mindre. Det er hovedårsagen til at vi aldrig har oplevet andet end politisk konsensus (enhedslisten undtaget, for de er ikke med i klubben) på samtlige områder omhandlende EU, Global Centralisering, TTIP, TISA og al anden international politik non-stop siden 2001.

I et ægte demokrati havde der jo været stor debat, og massere af uenigheder også om Danmarks udenrigspolitik. Men bemærk at den, undtagen mindre pseudodiskussioner, totalt er forsvundet fra mediestrømmen siden 2001.

Og det er den fordi den ikke længere styres fra Danmark.

Gert Selmer Jensen, Torben Nielsen, randi christiansen, Karsten Aaen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Næsten al suverænitet er afgivet. De mennesker/befolkninger der er påvirket af projektet er aldrig blevet spurgt. De befolkningsgrupper der kæmper imod, kæmper ikke bare for en filosofi. De kæmper for en verdensopfattelse. Det er, alt andet lige, nemmere at overtage et samlet EU, end at overtage flere forskellige national-stater.

Se, hvordan det har udviklet sig. Bid efter bid, som ved en knibtangsmanøvre - alt imens den ene gren har travlt med at sælge stykkevis, forsøger den anden gren at aflede opmærksomheden ved at tale om nødvendighedens-/skræmme politik.
Total hensynsløshed..

Dan Johannesson, Gert Selmer Jensen, Torben Nielsen, randi christiansen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Hvordan lobbyer man for en bankunion? Man sender finansfar for Danmarks nationalbank i byen med en overfladisk peptalk iblandet lidt frygt for at tænke og stå selv.

Hvorfor skal staterne og dermed borgerne OVERHOVEDET og STADIGVÆK efter seneste finansielle krises PINLIGE flop have NOGET SOM HELST at gøre med spekulationsbanker? Svar : banditterne i habitter har stadig deres klamme pensionatsarme dybt nede i fælleskassen, mens de prøver at lade som om, at de kun gør det nødvendige - for Danmark.

What a scam

Dan Johannesson, Niels Duus Nielsen, Philip B. Johnsen, Gert Selmer Jensen og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Gert Selmer Jensen

Randi- Du har en smuk hjerne.!!!

Gert Selmer Jensen

Pensionatsarme..... Great stuff. ! Sådan.!

Gert Selmer Jensen

Hvis ikke det var fordi jeg er lykkeligt gift på 25énde år, ville det her, være en kraftig charmeoffensiv.!
Rettet mod dig.!! Skæbnen har sine egne veje.

randi christiansen

Gert - hvad har vi tilbage ifht pengemagtens 'legale røveri' andet end på alle mulige ikke-voldelige måder at på-og bevise, at det er afsløret og opfordre til fortsat afdækning af 'the royal scam'(Steely dan)

'De neoliberale kapitalisters miljø-og socioøkonomiske politik er verdensomspændende vold mod sagesløse. Mennesker, som har, hvad de skal bruge, og som lever i retfærdige samfund, begår ikke terror. At den lektie endnu ikke er lært er ansvarspådragende tungnemt.'

randi christiansen

Gert - 'en smuk hjerne' - et grineren udtryk, hvad mon det siger om din krøllede hjerne ... som det er skønt, at der i konkurrencestatskonformitetens tidsalder stadig er overlevelsesdygtige eksemplarer af.

Thomas Andersen

@Ivan, 23.01 15:59 - Sikke noget vås, fonden bag bankunionen er så absolut ikke en lille 'sød' redningsfond. Den kommer til at holde 1 % af det samlede udlån som europæiske banker står for - godt 400 mia. kr. Fonden skal først træde til når alle aktionærerne og investorerne i en bank har tabt deres penge. Og fonden skal kun dække almindelige menneskers indskud op til ca. 750.000 kroner, dem som har mere taber alt over dette beløb. Endvidere er reglerne for bankers risikostyring (Solvency II reglerne) blevet skærpet ikke så lidt, baseret på erfaringerne fra finanskrisen.

@Lasse, 23.01 19:40 - Bankunionen er IKKE for kapitalinteresserne, tværtimod, bankunionen er til for at beskytte dig og mig (og statskassen) mod banker som går ned. Som jeg tidligere har forslået ville et bedre navn have været NuSkalDeFanmeSelvBetaleEnddaPåForhåndOgVilOgsåBliveMødtMedHårdKontrol tiltaget.

@Thorkil 23.01 23:09 - Så enig så enig. Endelig kommer der et forslag fra EU som så entydigt er på forbrugernes side i forhold til de multinationale kapitalinteresser. Og alligevel melder EL og DF fra pr. automatik. At LA melder fra er dog langt mere forståeligt - den europæiske bankunion er indbegrebet af mega regulering, mega kontrol og mega beskyttelse af almindelige mennesker og statskassen. Så at være imod er indbegrebet af ultra liberal politik.

@Randi - Også du har totalt misforstået bankunionen. Hele ideen er jo at BESKYTTE staten og almindelige borgere mod spekulative banker. Langt hårdere regulering (Solvency II reglerne), styrket kontrol (specielt af de multinationale banker) og en kæmpe fond som gør at bankerne i Europa selv skal betale for deres tåbeligheder.

Philip B. Johnsen

Thomas Andersen
Du overser det grundlæggende problem, at udgiften for banken bliver tørret af på borgerne, indirekte gennem gebyr forhøjelser, banker betaler ikke noget selv, men mere bekymrende er det, at systemiske banker bliver ikke mere forsigtige, de kan stadig ikke gå ned, mere 'sikkerhed' er fup og svindel.

Banditter i habitter Thomas Andersen, der intet har lært af finanskrakket, men nu kører business as usual med skattely, den internationalt organiseret kriminalitet med politisk styring også kaldt for mafia.

Gert Selmer Jensen, randi christiansen og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Thomas Andersen

@Philip - Jeg overser ikke noget grundlæggende problem. Selvfølgelig kommer forbrugeren til at betale i sidste ende - præcis på samme måde som når bilindustrien pålægges at producere bedre biler, når landbruget pålægges at anvende færre sprøjtemidler osv. osv. osv. Og enig, fonden i sig selv gør ikke banker mere forsigtige, men det gør den skærpede regulering og den forbedrede kontrol. Skærpet regulering i det banker i dag er underlagt væsentligt strængere krav til basiskapital, udlånsprofil og rapportering end før finanskrisen (de skal have mere egenkapital (specielt de systemiske banker) og må ikke udlåne til enkelte store kunder og/eller enkelte udsatte brancher alene). Og forbedret kontrol i det multinationale banker fremover vil blive underlagt ét finanstilsyn (i stedet for i dag hvor de kan spekulere i hvordan de eksponerer sig i forhold til forskellige lokale finanstilsyn).

Ja, der findes banditter i habitter, og der findes banditter i kedeldragter og alt muligt andet... Effektiv kontrol (som er en af hovedpillerne i bankunionen) er det som banditter frygter mest.

randi christiansen

Thomas - effektiv kontrol? Det er vist et blålys, som det fx ses i sagen om brf realkredit dokumenteret i serien 'business as usual' på dr. Og de finansielle spekulanter udviser så stor kreativitet ifht at omgå bankunionens begrænsninger for deres virke, at kun en fuldstændig adskillelse af ordinær og spekulativ bankdrift har en chance for at forhindre fremtidige tab for staterne. Ingen nok så stor egenforsikring er stor nok til at dæmme op for de finansielle spekulanters ryggesløse overgreb på fælleskassen. Vi har gang på gang på gang måttet bevidne, at det forholder sig sådan. Naive og eller korrupte politikere kan eller vil tydeligvis ikke forhindre institutionelle konstruktioner, som er 'too big to fail' - hvilket bevises i og med staterne ikke - som nævnt i forb med bankdtift men også i forb m skattely - adskilles fra enhver forbindelse til spekulation.

Gert Selmer Jensen, Ivan Breinholt Leth, Rune Petersen og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Og selv om en sådan adskillelse måtte lykkes, må det også konstateres, at den omstændighed, at det er muligt for enkeltpersoner at kontrollere enorme porteføljer og det dermed tilsvarende økologiske aftryk, er ekstremt uhensigtsmæssig. Disse 80 personager/virksomheder har i kraft af deres position det direkte ansvar for verdens klima-miljø-og socioøkonomiske tilstand - et ansvar som på enhver måde forsømmes. Det er ondets rod, og som enhver ved, kan ukrrudt kun holdes væk ved at fjerne dets årsag.

Gert Selmer Jensen og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Thomas Andersen
Det bliver desværre ikke meget bedre af, at disse meget beskedne regulerings forbedringer, hvilket er problemets kerne, de grundlæggende problemer er ikke adresseres, hvor også de forøgede kapitalkrav betales af kunderne og nej, historisk set aldrig, af de ansvarlige ejerne.

Thomas Andersen hvem tror du de hemmelige, ejere er, tilbudt skattely, solidt placeret i Ugland House på Cayman Islands og 1209 North Orange Street i Delawar, med EU medlemslandes regeringers velsignelse, er det banditter i habitter eller banditter i kedeldragter,.

Jeg gætter på EU politikkere og EU finansfolk.

Ivan Breinholt Leth, Rune Petersen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Kapitalkravene til bankerne i bankunionen er slet ikke høje nok. De er så vidt jeg husker 12%. Dvs. at en bank må have udlån på samlet set næsten 10 gange egenkapitalen. Og da egenkapitalen hurtigt kan blive spist op af gamle dårlige engagementer, er risikoen for fremtidige kollaps stadig stor. Det understreges af ECB-chef Draghis nyligt anlagte QE-program, der etableres pga. manglende tillid til bankerne.

Gert Selmer Jensen, Ivan Breinholt Leth og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Thomas Andersen

@Randi - Du må meget gerne komme med links til BRF Kredit skandalen. Jeg har forgæves forsøgt at google f.eks. "BRFKrdit Skandale", "BRF Kredit Skandale", "BRF Business as Usual". Eller at søge tilsvarende på dr.dk's hjemmeside.

@Randi - Og så den sædvandlige med ordinær og spekulativ bankforretning. Al udlån (bankers kerneforretning) er spekulativ alene fordi der altid er en risiko for at lån ikke indfries. Det er jo netop derfor den nye lovgivning tvinger alle banker til at opdele deres udlånsmasse i risikoklasser - vi vil ikke længere have banker som eksponerer hele deres risiko til en enkelt branche eller til nogle enkeltstående store kunder.

@Randi - De 80 personer/virksomheder du nævner eller din snak om økologi i denne sammenhæng har intet med bankunionen at gøre! Men her står vi nok på hver vores planet, så det kan vi debattere fra nu til uendelighed uden at blive enige :-)

@Michael - Banker lever af at låne de penge ud andre låner til dem. De nye regler (Basel I, II og III) er en markant stramning af kravene til egenkapital - højere krav end nogensinde tidligere. Og derudover den fælleseuropæiske fond på godt 400 mia. kr. Og derudoer skærpede regler for risikospredning og rapportering. Så ja, man kan altid debattere om kravene er høje nok, men det er et faktum at de er væsentligt skærpede i forhold til før krisen.

Thomas Andersen

@Philip - Hvis du synes at ejerne tager for meget af kagen, så brug at du lever i et frit land og find en anden bank. Jeg selv er kunde hos Bank Merkur :-)

Michael Kongstad Nielsen

"Kapitalkravene til bankerne i bankunionen er slet ikke høje nok. De er så vidt jeg husker 12%. Dvs. at en bank må have udlån på samlet set næsten 10 gange egenkapitalen. Og da egenkapitalen hurtigt kan blive spist op af gamle dårlige engagementer, er risikoen for fremtidige kollaps stadig stor."

Så mere egenkapital til bankerne, og færre udlån?

" Det understreges af ECB-chef Draghis nyligt anlagte QE-program, der etableres pga. manglende tillid til bankerne."

Altså at de udlåner for lidt?

Kan du blive enig med dig selv? ;-)

Ivan Breinholt Leth

Rasmus Larsen
23. januar, 2015 - 18:10
Måske udtrykte jeg mig ikke klart, men det jeg mente var, at i tilfældet af en eller flere statsbankerotter, som jeg anser for sandsynlig i det lange løb, er bankerne ikke robuste nok. Især de tyske og de franske banker har meget store beløb i klemme. Vil staterne overhovedet kunne 'baile' næste gang finanssektoren kommer i urede? Hvor skal pengene findes, når den næste boble brister? Jeg frygter, at det bliver vores pensionsopsparinger, som på en eller anden måde må holde for.
“Fonden skal kun dække almindelige menneskers indskud op til ca. 750.000 kroner, dem som har mere taber alt over dette beløb”, skriver du. Jeg forstår, at du har langt mere tillid til det kapitalistiske systems bæredygtighed end jeg har. Tror du virkelig på, at småsparere får udbetalt 750.000 kr hver, når/hvis den europæiske finanssektor kollapser?
Men det glæder mig, at du trods alt er så realistisk, at du indser, at skatteyderne kommer til at holde for. Så mangler du bare at stille spørgsmålet, hvad der sker, når skatteydernes penge ikke er der. 80% er den gennemsnitlige statslige gældsætning i EU. Hvilke midler er det, der skal tages i anvendelse, når den næste boble brister? Det ser ud til, at der er en aktieboble på vej. Det har selv direktøren for Danske Bank erkendt.
Jeg ser ingen anden udvej end en opsplitning af bankerne i mindre enheder, adskillelese af spekulativ forretning og almindelig bankvirksomhed, krav til større egenkapital, osv. Ikke engang det er måske tilstrækkeligt i tilfælde af en eller flere bankerotter blandt PIIGS landene?

Henriette Bøhne, Philip B. Johnsen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Thomas Andersen
25. januar, 2015 - 10:58
Ordinære bankvirksomhed består af kundernes indskud, og bankernes udlån primært til opstart af produktion - især udlån til små og mellemstore virksomheder. Det er disse investeringer, som skaber flest arbejdspladser.
Alle samfundets værdier kommer i sidste instans fra den produktive sektor. Spekulation i derivater, futures etc. skaber ingen værdi, men består ofte af højrisiko investeringer til høje renter. Når disse investeringer blandes sammen med den bankvirksomhed, som udlåner til produktion, udsætter spekulanterne dette produktive flow for risiko til skade for os allesammen. Det urimelige består i, at dette faktisk har vist sig ikke at have været til skade for os allesammen, fordi spekulanterne er gået fri gennem bailing. Når man adskiller sektorerne fra hinanden er det med henblik på, i højere grad at lade spekulanter betale for risikoen ved deres egne spekulationer. Det fantastiske ved et sådan tiltag er, at vi har empirisk belæg for, at det virker. Roosevelt gjorde det - og udtalte derefter: "I know they will hate me for it. Their hatred is wellcome." Det var finanskapitalen, som Roosevelt hentydede til.

Henriette Bøhne, Niels Duus Nielsen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Nej, i begge tilfælde er det den store udlånsmasse i forhold til egenkapitalen, der gør bankerne usikre. Derfor har man også hævet kravet til soliditet. De 10 gange egenkapital er kun de risikovægtede aktiver, banken har meget mere ude at svømme. Danske Bank har fx ca. 3.500 mia. kr. i udlån, men kun ca. 1000 mia. risikovægtet (resten regnes for sikre).

Da kapitalkravet ikke er højere, er der fortsat usikkerhed om banksektorens soliditet (derfor Bankunionen), og derfor er sektoren tilbageholdende (konservativ) med nye lån. Det anses for at hæmme væksten (hvilket næppe er rigtigt, da gode, sunde projekter sikkert sagtens kan få lån), og derfor er Draghi gået i panik og har trukket QE-kortet.

randi christiansen

Thomas andersen - som nævnt er linket til dr's 2 program i serien 'business as usual'. Økologisk økonmi har alt med sagen at gøre. Det vil du sande.
Mht dine øvrige punkter vil jeg erklære mig enig med ivan breinholt leth, 12.59

randi christiansen

Dr's andet program i serien ....

Michael Kongstad Nielsen

Så synes du bankerne udlåner for meget eller for lidt?

Henrik Plaschke

Ivan Breinholt Leth

Du har helt ret: der er behov for en opsplitning af bankerne i mindre enheder, en adskillelse af almindelige indlåns- og udlandsbanker fra spekulative investeringsbanker osv.

Et nyligt forskningsindlæg fra Bank for International Settlements (bis.org) har i øvrigt påpeget, at der tilsyneladende er en negativ sammenhæng mellem den finansielle sektors vækst (når denne når op over en vis størrelse) og vækst i produktivitet og i real produktion (http://www.bis.org/publ/work381.htm). Der er naturligvis altid behov for en finansiel sektor i en velfungerende økonomi, men den finansielle sektor kan også forvride den reale økonomi og beslaglægge ressourcer fra denne. Og det er vist, hvad der er sket i en årrække.

Måske burde man fokusere lidt mere på denne type af spørgsmål, når man taler om såkaldte strukturreformer fremfor altid at tørre regningen af på den offentlige sektor og almindelige lønmodtagere.

Henriette Bøhne, Michael Kongstad Nielsen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Rasmus Larsen
23. januar, 2015 - 18:10
“Det er jo ikke bankernes gæld - det er staternes gæld og det er aktiver for bankerne.” Jo, men hvad kalder man så et aktiv hos en debitor, som er bankerot? Et passiv? Når bankerotten er erklæret, er du jo nødt til at afskrive dit tilgodehavende - dvs. dit aktiv.

Gert Selmer Jensen

Thomas Andersen-11:02-
Alle danske banker er et konglomerat, incl. din lille skodbank! Ingen forskel her. De justerer alle
sammen deres små fedtede gebyrskruer, mindst en gang om måneden, på deres "fællesmøder".!!
Fri konkurrence.? God dag mand økseskaft.

Michael Kongstad Nielsen

Thomas Krogh (25. januar, 2015 - 13:24)
I dag tror jeg faktisk de låner tilpas ud, da de her lært af krisen, men der er stadig for meget junk i bøgerne, og alt for meget spekulation og gearing og mystik. Og så er polstringens tid endnu ikke forbi. Så egenkapitalen kan vokse sig federe, og der er mere at stå imod med.

ECB´s QE derimod, er det glade vanvid.

Gert Selmer Jensen

Randi@ 18:23-
"Rikki don´t Loose that number".! Hey,!!.

Michael

"I dag tror jeg faktisk de låner tilpas ud, da de her lært af krisen, men der er stadig for meget junk i bøgerne, og alt for meget spekulation og gearing og mystik. Og så er polstringens tid endnu ikke forbi. Så egenkapitalen kan vokse sig federe, og der er mere at stå imod med."

Nu er polstringen vel ikke i sig selv en dårlig ting - det er da netop mangel på samme de har fået så voldsom meget kritik for, og som der er kommet skrappere regler for.

"ECB´s QE derimod, er det glade vanvid.

Jeg er også forsigtigt skeptisk. Det lykkedes i USA uden at få valuta, renter eller inflation til at skride, men det var også i en meget mere homogen økonomi og monolittisk styret finanspolitik. Hvis ikke landene bruger QE'en fornuftigt, graver de deres egen financielle grav.

Thomas Andersen

@Gert - Bare lige et enkelt torværdigt link på dine påstande. Er de rigtige har du jo grundlag for at føre den mest gigantiske kartelsag :-)

Gert Selmer Jensen

Bankerne er friholdt for kartelsager. Af en eller anden grund.!?

Gert Selmer Jensen

Nej, det er banker ikke.

Har du iøvrigt svært ved at finde en bank der vil give dig f.eks. en lønkonto uden gebyr? Har du søgt?

Thomas Andersen

@Gert -Selvfølgelig er banker ikke friholdt for kartelsager. Jeg synes så stadig du skal dokumentere din påstand - du kunne jo starte danmarkshistoriens største kartelsag. Og er der karteldannelse vil jeg love at jeg fuldt ud støtter at få ryddet op :-)

Rasmus Larsen

Ivan Breinholdt Leth:
Okay, jeg var bare lidt usikker på, hvad du mente angående statsgæld i bankerne. Jeg er så nok bare uenig i risikoen for flere statsbankerotter i europæiske lande (Grækenland ville jeg dog ikke udelukke). Hvis der er en statsbankerot, så kan den pågældende stat per definition ikke komme den finansielle sektor til undsætning. Og hvis der ikke er andre spillere, som kan hjælpe, så går nødlidende banker konkurs ligesom alle andre virksomheder gør, hvilket går ud over kreditorer (og særligt resten af sektoren, hvis banken er systemisk). Mener du, at almindelige banker ikke bør kunne eje statsobligationer? Værdipapirer som kan være nogle af sikreste og mest likvide?

Ang. indskydergarantiordningen så citerer du Thomas Andersen og ikke mig, men jeg har da tiltro til den danske indskydergarantiordning, så længe der ikke er MEGET systemiske kriser. Hver småsparer får heller ikke udbetalt 750.000 kroner, da de færreste mennesker har så mange penge stående på bankbogen i almindelige indlån (jeg ville være mere bange for særlige indlån, som dækkes fuldt ud). Det lader også til, at der ikke kommer til at være nogen fælles indskydergarantiordning i bankunionen, så hvorvidt Danmark tilslutter sig bankunionen eller ej vil sandsynligvis ikke have betydning for de nationale forhold her, da alle EU-lande inkl. Danmark allerede følger Krisehåndteringsdirektivet, der pålægger landene at have nationale indskydergarantiordninger, som kun dækker landenes egne banker. Afviklingsfonden, som er en del bankunionen, skal heller ikke dække indskydere. Den skal levere midlertidig finansiering til nødlidende banker, når de afvikles/går konkurs, hvilket dog understøtter bankernes mulighed for at honorere investorers og herunder almindelige indskyderes krav under afviklingen.

randi christiansen

Det essentielle i diskussion er vel, hvorvidt denne bankunion helt vil kunne friholde staterne for 'too big to fail' gidseltagningen. Det undlader finansfar og co ubehændigt at gøre rede for.

Gert Selmer Jensen

Thomas Krogh-19:36-
Jeg har allerede en bank hvor jeg ikke betaler èn øre i gebyrer for noget som helst, men det er fordi
jeg har et engagement der overstiger 2.5 mio. Kr.
Thomas Andersen-20:41-
Bankernes Fællesråd, Forsikringsselkabernes Fællesråd, It sammenkøring af vidtgående person-
oplysninger.? You name it. Men kartelsager, det forekommer ikke, her er vi ovre i entreprenør-
branchen. Men det overskygges jo også af bankernes overlagte vildledning af deres egne kunder.
(Amagerbanken-Roskilde Bank- Max Bank, etc.etc.) Jo det er "flinke folk", som vil os det bedste.

Sider