Læsetid: 8 min.

Universiteter kan miste 100 mio. kr. til forskning

Trygfonden uddeler hvert år ca. 100 mio. kr. til forskning. Men en strid om milliarder blandt Trygfondens ejere kan ændre på dette
Trygfonden finansierer ofte forskning i, hvordan der skabes et stærkere fælles sundhedsvæsen. Og da der ikke kommer mange midler til den forskning fra det offentlige, spiller Trygfondens midler en stor rolle.

Trygfonden finansierer ofte forskning i, hvordan der skabes et stærkere fælles sundhedsvæsen. Og da der ikke kommer mange midler til den forskning fra det offentlige, spiller Trygfondens midler en stor rolle.

Linda Kastrup

13. januar 2015

De seneste år har Trygfonden uddelt omkring 100 mio. kr. til forskning og 450 mio. kr. til andre almennyttige formål som hjertestartere, redningstårne og meget andet. Men det er ikke sikkert, at uddelingerne bliver lige så store fremover. En fløj i Tryghedsgruppen, der styrer Trygfonden, vil nemlig lave en såkaldt spaltning af Tryghedsgruppen. Og det kan i værste fald betyde, at Trygfonden nedlægges. Det mener formanden for Tryghedsgruppens bestyrelse, Jørgen Huno Rasmussen.

»I dag er der ikke nogen, der siger åbent, at formålet er at nedlægge Trygfonden. Men vi kan bare konstatere, at nogle af de forslag til en spaltning, som er i spil, betyder en de facto nedlæggelse af Trygfonden,« siger Jørgen Huno Rasmussen.

Det kan i sidste ende betyde, at der ikke bliver givet flere penge til forskningsprojekter. Og det ærgrer Flemming Bro, som er professor og forskningsleder ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet. Hans institut fik i 2014 8,2 mio. kr. af Trygfonden til at undersøge kvaliteten af akuttelefonerne 112, lægevagten og 1813.

Mange sager har nemlig vist, at de langtfra fungerer optimalt. Havde det ikke været for Trygfonden, ville instituttet ikke kunne gennemføre forskningen.

»Hvis vi ikke kunne få bevillingerne fra Trygfonden, så havde vi ikke fået noget fra andre fonde, for der konkurrerer vi med biomedicinsk forskning, og der taber sundhedstjenesteforskning altid,« siger Flemming Bro.

Han understreger, at Trygfonden ofte finansierer forskning i, hvordan der skabes et stærkere fælles sundhedsvæsen. Og da der ikke kommer mange midler til den forskning fra det offentlige, spiller Trygfondens midler en stor rolle.

Kampen om milliarderne

Trygfondens fremtid afhænger af, hvad der skal ske med Tryghedsgruppen, der uddeler de cirka 550 mio. kr. om året til almennyttige projekter. Internt i gruppen er der store uenigheder om, hvordan en fremtidig strukturændring og bonusordning skal påvirke Tryghedsgruppen og Trygfonden.

Tryghedsgruppen er nemlig ejet af kunderne i forsikringsselskaberne Tryg og Nordea Liv & Pension. Så når Tryghedsgruppen administrerer en formue på næsten 37 mia. kr., er det kundernes penge, der administreres. Cirka 24 mia. kr. af den formue består af aktier i Tryg A/S, og det betyder, at kunderne ejer 60 procent af Tryg A/S. Ejerskabet skaber dog problemer, da kunderne i Nordea Liv & Pension, på grund af en tidligere fusion mellem Tryg og Nordea, ikke har bidraget til formuen siden 2002. Dengang var den ikke på 37 mia. kr., men på 6 mia. kr.

Derfor foregår der en kamp mellem flere fløje i Tryghedsgruppens 70 mand store repræsentantskab. En fløj mener, at det er nødvendigt at spalte Tryghedsgruppen, så kunderne i Nordea Liv og Pension får 35 procent af formuen og derved købes ud. En anden fløj mener ikke, at det er nødvendigt at spalte Tryghedsgruppen. Mens en tredje fløj vil gå med til en spaltning, dog ikke således at kunderne i Nordea Liv og Pension får 35 procent, da de ikke har bidraget væsentligt til formuen.

Flere forslag har derfor været vendt til repræsentantskabets møder. Blandt andet har repræsentanten Henrik Vad præsenteret et forslag i Berlingske, som betyder, at kunderne i Nordea Liv & Pension får 35 procent.

Og selvom Jørgen Huno Rasmussen godt kan forestille sig, at man spalter Tryghedsgruppen, er han dog ikke begejstret for Henrik Vads forslag.

»I det mest sandsynlige indtjeningsscenarie for, hvilken indtjeningsevne der er i selskabet, vil forslaget de facto betyde, at de midler, der bliver til Trygfonden, vil være mellem 0-100 mio. kr. om året til uddeling,« siger Jørgen Huno Rasmussen.

Den udregning er Henrik Vad dog ikke enig i. Hans fløj har startet hjemmesiden trygbonus.nu. Og her skriver de, at de vil bevare Trygfonden, samtidig med at de laver en 35/65 spaltning.

»Det er unfair, når Jørgen Huno siger, at vi vil nedlægge Trygfonden, for det vil vi ikke,« siger Henrik Vad.

Han medgiver dog, at selvom repræsentanterne på fløjen er enige om at bevare Trygfonden, så har de ikke drøftet, præcis hvor stor Trygfonden skal være i fremtiden.

En nødvendig spaltning?

Folkene bag Trygbonus.nu er dog helt enige om, at det årlige overskud fra Tryg A/S skal uddeles til medlemmerne. Indtil nu har man nemlig valgt at lade overskuddet indgå i Tryghedsgruppens formue, hvorefter man har fordelt nogle af pengene gennem Trygfonden. Det ser dog ud til, at fløjen har vundet den kamp, da et flertal i Tryghedsgruppen, inklusive bestyrelsen, nu vil gennemføre en bonusordning.

Men bonusordningen skaber nye problemer, fordi kunderne i Nordea Liv & Pension også er berettiget til en bonus, selvom de ikke bidrager. Kunderne i Nordea Liv & Pension kan derfor ende med at få udbetalt en bonus på cirka 200-300 mio kr. om året under den forudsætning, at Tryg A/S fortsat har et overskud på lidt under en 1 mia. kr. om året. Og det ønsker repræsentanterne bag Trygbonus.nu ikke.

»Hvorfor skal jeg betale til en bonus til kunderne i Nordea Liv & Pension, når de ikke bidrager til festen? Det er jo vanvid,« siger Henrik Vad.

Han vil derfor købe Nordea Liv & Pensions kunder ud, så de får 35 procent af formuen. Ifølge vedtægterne, er kunderne nemlig berettiget til den andel, hvis hele Tryghedsgruppen opløses og alle midler fordeles blandt medlemmerne.

»Det er et spørgsmål om at få fred. Du har en ejerkreds, som har andre interesser. Hvad er problemet med, at de får deres del af formuen, så vi får et rent snit? Det andet er noget rod, og rodet bliver større og større for hvert år, jo større formuen bliver,« siger Henrik Vad.

Regnestykket ser derfor sådan ud, at folkene bag Trygbonus.nu hellere vil købe Nordea Liv & Pensions kunder ud med et to-cifret milliardbeløb en gang for alle i stedet for at give dem en årlig bonus på omkring 200-300 mio. kr.

Medlemmerne skal bestemme

Henrik Vad har dog på sin egen hjemmeside foreslået, at man inden spaltningen sætter 6 mia. kr. til side til Trygfonden. Derudover vil han give omkring 125 mio. kr. om året til Trygfonden fra overskuddet i Tryg A/S før bonusserne fordeles.

»Hvis Trygfondens investeringer fra de 6 mia. kr. giver et overskud på 5,3 procent, og man lægger de 125 mio. kr. oven i, så viser mine beregninger, at man får et årligt overskud på ca. 380 mio. kr., som kan udbetales via Trygfonden,« forklarer Henrik Vad og fortsætter:

»Ved et kundeejet selskab bør der være en valgfrihed og et økonomisk incitament for kunderne. Folk skal selv kunne vælge, om de vil give deres bonus til Trygfonden. Og hvis alle kunderne giver deres bonus tilbage til Trygfonden, så får den jo yderligere 800 mio. kr. tilført.«

At blæse og have mel i munden

Jørgen Huno Rasmussen mener dog ikke, at den udregning er realistisk. Han vurderer, at man ikke kan udskille 35 procent af Tryghedsgruppen uden at sælge nogle af aktierne i Tryg A/S. Og det får den betydning, at overskuddet til medlemmerne ikke bliver lige så stort, da de nu ejer færre aktier. Derudover vurderer han, at Henrik Vads tro på Trygfondens fremtidige indtjeningsmuligheder er alt for optimistiske.

»Hvis man vil lave en fondsdannelse på 6 mia. kr., jamen så kan man altså konstatere, at så vil fondens årlige uddeling i bedste fald være under halvdelen af, hvad den er i dag, for man vil ikke kunne få et afkast på mere end 3,5 procent,« siger han og understreger, at han har bedt direktionen om at regne på forskellige alternativer til en bonusordning og en eventuel spaltning.

Jørgen Huno Rasmussen gør desuden opmærksom på, at Henrik Vad for bare seks måneder siden ønskede en model, hvor der ikke blev afsat 6 mia. kr. til Trygfonden. Derfor tror han ikke på, at Henrik Vad reelt ønsker at bevare Trygfonden.

Den frygt er han ikke alene med. Debatten har nemlig tiltrukket en ny fløj uden for repræsentantskabet, som har startet facebooksiden Bevar Trygfonden. Siden har fået 1.100 likes på få måneder, og de tre personer bag forklarer, at de ikke ønsker en spaltning, men at de i stedet ønsker at bevare og udvikle Trygfonden.

»Det er ikke muligt at blæse og have mel i munden på samme tid. Det er jo ikke rigtigt, at du både kan spalte Tryghedsgruppen, samtidig med at du udlodder bonusordninger og bevarer den samme støtte til Trygfonden,« siger Magnus Skovring Pedersen, der er en af personerne bag kampagnen.

Han er tidligere formand for Danske Studerendes Fællesråd, og han frygter, at Trygfonden bliver beskåret så meget, at der ikke er råd til at støtte forskningen, hvis støtten til de populære projekter som redningstårne og hjertestartere også skal bevares.

»Trygfonden er en af de få fonde i Danmark, der både giver penge til sundhedsforskning og samfundsvidenskabelig forskning. Derudover formidler de også forskningresultaterne, så forskningen bliver hørt af meningsdannerne og rent faktisk kommer ud til praktikerne. Det er helt unikt, og det er værd at bevare,« siger han.

Valg kan blive afgørende

De tre personer bag facebooksiden stiller derfor op til valget til repræsentantskabet. Repræsentantskabet består af medlemmer fra fem regioner, og der afholdes valg i en ny region hvert år.

I 2015 foregår det i hovedstadsområdet, og fra den 20. januar 2015 kan 370.000 medlemmer af Tryghedsgruppen derfor vælge, hvilke 21 repræsentanter der skal varetage deres interesser i det 70 personer store repræsentantskab.

»Valget bliver afgørende for Trygfondens fremtid. Repræsentant- skabet skal jo kort tid efter tage stilling til, om Tryghedsgruppen skal spaltes. Og hvis der så er flertal for at spalte den, så skal de beslutte, hvordan den skal spaltes. Den beslutning kan blive afgørende for Trygfondens størrelse,« siger Magnus Skovrind Pedersen.

Først skal medlemmerne i hovedstadsområdet dog vælge, hvilke repræsentanter de ønsker. Spørgsmålet er så, om medlemmerne er blevet informeret godt nok.

Mange af fløjenes beregninger afhænger af svært gennemskuelige skøn og vurderinger af økonomiske faktorer såsom fremtidigt indtjening hos Tryg A/S og fremtidig afkast på egne investeringer i Tryghedsgruppen.

I det hele taget er demokratiet i Tryghedsgruppen ikke det mest veludviklede. Ved det sidste valg i hovedstadsområdet i 2010 stemte kun seks procent af medlemmerne. I dag foregår afstemningen digitalt, men i mange år var det sådan, at medlemmerne selv skulle bede om at få en stemmeseddel, som de så skulle sende tilbage med posten til Tryghedsgruppen.

»Det her handler basalt set om, at hr. Jensen har været medlem af en forening de sidste 30 år. Han har ikke vidst, at han har været medlem, og han har ikke haft noget udbytte af det,« siger analytiker i Danske Markets Per Grønborg.

Han har fulgt debatten tæt. Men han kan godt forstå, at det kan være svært for medlemmerne at forstå, hvad den egentlig handler om.

»For et halvt år siden diskuterede man, om der skulle udbetales bonusser til medlemmerne. Nu er alle repræsentanterne dog mere eller mindre enige om, at det skal der. Så nu er spørgsmålet, hvordan detaljerne skal udformes. Det er det, de stemmer om,« siger Per Grønborg.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ja, hvor er demokratiet veludviklet?

"Derudover formidler de også forskningresultaterne, så forskningen bliver hørt af
meningsdannerne og rent faktisk kommer ud til praktikerne"

Pragtfuldt, men måske praktikerne også har et bud på nogle bedre funktioner?
Hvis man tager dem med på råd?
I givet fald vil igangværende "effektivitetsprocesser" hjælpe på det, så måske går det hele alligevel?

Steffen Gliese

Hvis virksomheder mener, forskningen skal støttes, må de betale noget mere i skat, så staten får råd til at øge universiteternes bevillinger og afskaffe det destruktive taxametersystem.