Baggrund
Læsetid: 5 min.

Venstrefløjens forfejlede og usolidariske beskyttelse af muslimerne

Terrorangrebet i Paris har vist, at venstrefløjens beskyttelse af en muslimsk minoritet er usolidarisk og forfejlet. Frygten for at gå højrefløjens ærinde med islam- og religionskritik er ikke længere et gyldigt argument, lyder det fra venstrefløjsdebattører og iagttagere
Terrorangrebet i Paris har vist, at venstrefløjens beskyttelse af en muslimsk minoritet er usolidarisk og forfejlet. Frygten for at gå højrefløjens ærinde med islam- og religionskritik er ikke længere et gyldigt argument, lyder det fra venstrefløjsdebattører og iagttagere

Mia Mottelson

Indland
20. januar 2015

Venstrefløjen er kommet under pres i debatten om islamkritik efter terrorangrebet på satiremagasinet Charlie Hebdo i sidste uge. Det mener en række venstrefløjsdebattører og iagttagere, der ser nye og tydeligere skillelinjer på venstrefløjen, når det gælder religionskritik og ytringsfrihed.

Det er den multikulturalistiske del af venstrefløjen, der har domineret de sidste 20 til 30 år, der er trængt, mener lektor i historie, Jakob Egholm Feldt, som forsker i kulturkonflikter ved Roskilde Universitet og har fulgt islamdebatten tæt siden Jyllands-Posten trykte Muhammed-tegningerne i 2005.

»Venstrefløjen har anbragt sig på en meget usikker isflage, fordi mange i de sidste 20-30 år har været forelskede i multikulturalismen. Postmarxismen har betragtet minoriteter – f.eks. muslimerne – som erstatning for den arbejderklasse, man i gamle dage kunne beskytte. Derfor er religiøse, dogmatiske og patriarkalske synspunkter blevet set som udtryk for visse muslimers sociale niveau, der ville forsvinde, når man satte ind med integrationspolitiske tiltag,« siger Jakob Egholm Feldt,

Kommentator på Information og venstrefløjsdebattør på Radio24syv, Lars Trier Mogensen, har haft svært ved at se, at der er nye erkendelser på venstrefløjen. For eksempel sagde han for nylig i sit program ’Det røde felt’, at »venstrefløjen virker helt livmodernedsunken i sin tilstand af hattedamefromhed og fejhed«, da han skulle bedømme chancerne for en ny satirisk magt- og religionskritik på venstrefløjen efter terrorangrebet på Charlie Hebdo.

Men Jakob Egholm Feldt peger på, at toneangivende politikere fra Enhedslisten som eksempelvis Pelle Dragsted efter Paris-attentatet har fremhævet, at frygten for at bære ved »til et racistisk bål«, ikke længere må forhindre venstrefløjens kritik af politisk islam. Samtidig er der kommet en ny erkendelse af, at det er usolidarisk over for moderate muslimer at betragte dem som et marginaliseret mindretal, der skal beskyttes – ikke forulempes af hånende karikaturer. Globale ekstremistiske netværk er ikke magtesløse, men magtfulde, lyder det desuden.

Udsat mindretal?

»Hvor toneangivende dele af venstrefløjen tidligere har haft det moralske synspunkt, at man ikke behøver at udtale sig, kritisere og håne, bare fordi man kan, har de ledende figurer i Enhedslisten og SF i denne omgang været nødt til at slutte 100 procent op om den juridiske ret til at trykke satiriske tegninger af en religiøs profet,« siger Jakob Egholm Feldt, der betragter Pelle Dragsteds udmelding som et udtryk for, at yngre medlemmer af Enhedslisten flytter sig og i fremtiden vil forsøge at blive bedre til at skelne imellem, hvornår højrefløjen er urimelig og demagogisk, og hvornår den påpeger reelle problemstillinger.

Også debattør og journalist på Weekendavisen, Søren K. Villemoes, der indgående har beskæftiget sig med ytringsfrihed og islamkritik, ser en tydeligere splittelse på venstrefløjen.

»Store dele af venstrefløjen har fokuseret på, at det er ord, sprog og diskurser, der er problemet i forhold til islam, som man ifølge den position skal tale om på en bestemt måde. For dem er det svært at reagere, når de ser et angreb på et fransk satiremagasin, fordi de er vant til betegne dem, der provokerer, som problemet. Hvordan skal de solidarisere sig med folk, der kritiserer islam?« siger Søren K. Villemoes, der mener, at man vil se en stigende konflikt mellem det, han kalder den identitetspolitiske og multikulturalistiske venstrefløj og den mere klassiske, religionskritiske venstrefløj.

Solidarisk

I lørdagens Politiken gik kultur- redaktør, Rune Lykkeberg, ligeledes til angreb på argumentet om, at man ikke kan udsætte minoriteter for satire, provokation og kritik.

»Sagen er, at den, der siger, man kun må kritisere nationale magthavere og den nationale flertalskultur, både har misforstået, hvordan vi lever i flere forskellige fællesskaber, og hvordan magt udøves,« skrev han i en klumme bl.a. med henvisning til, at en imam, der på den ene side repræsenterer en national minoritet, samtidig kan være ham, der definerer, hvad der er tilladt og forbudt i et lokalområde. Det er Jakob Egholm Feldt enig i:

»I de muslimske miljøer i Europa er der mennesker, der gerne vil bryde sociale mønstre. Hvordan kan man være kritisk over for, at de skal have de samme frihedsrettigheder som alle andre,« spørger han.

– Men bliver islamismekritik ikke ofte til en konkret kritik af muslimers adfærd og handlinger?

»Grunden til, at man ikke kan støtte en islamkritiker som Lars Hedegaards tanker og ytringer, er, fordi han er konspirationsteoretiker. Men venstrefløjen har ikke kunnet sige, at han og Trykkefrihedsselskabet både har ret, men også tager fejl. I stedet har du haft en godhjertet venstrefløj karikeret af satireprogrammet ’Det slører stadig’ med apotekeren, der siger til en indvandrerpige, at hun ikke må købe p-piller, fordi det bruger man ikke i hendes kultur. Og man kan heller ikke løse problemet udelukkende med sociale tiltag, for erfaringen har vist, at det ikke kun er uintegrerede, unge mænd, der bliver terrorister,« siger Jakob Egholm Feldt.

Søren K. Villemoes mener, at venstrefløjens forestilling om, at muslimske minoriteter ikke kan tåle samme kritik som andre samfundsborgere, er en form for kulturchauvinisme.

»Der er en forestilling om, at hvis nogle gode, almindelige muslimer hører etnisk hvide mennesker tale om deres religion, så bliver de mere marginaliserede eller ekstremistiske. Moderate muslimer er da dem, der om nogen mærker presset fra politisk islam. De har brug for allierede, der kan bakke dem op, i stedet for nogen der afviser enhver kritik af mørkemændene i deres egne miljøer som islamofobisk,« siger han.

Borgerlig splittelse

Feldt peger imidlertid på, at der også på den borgerlige fløj er nogen – eksempelvis forhenværende udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen – der deler synspunktet, at verden er blevet global, og man derfor er nødt til at tage hensyn til, at store grupper bliver provokerede af, at man gør grin med religiøse symboler.

»Det synspunkt tilhører ikke kun venstrefløjen,« siger han. Samtidig er der også på højrefløjen fremkommet markante skillelinjer blandt borgerlige debattører og politikere i forhold til terrorbekæmpelse og ytringsfrihed. Hvor Dansk Folkeparti har fremført, at man skal dømme mellem ekstreme ytringer – underforstået, at islamiske ytringer er værre end andre – har eksempelvis partiet Liberal Alliance fremført, at det er vigtigt at beskytte retssikkerhedsprincipper og frihedsrettigheder samt at skelne mellem tanke og handling.

»Den yderste venstrefløj betragter muslimerne som de sande ofre, mens den yderste højrefløj mener, at de sande ofre er de europæiske nationalstater. På venstrefløjen er der gamle splittelser, der er blevet tydeligere, mens den borgerlige lejr har været relativt selvsikker i opfattelsen af, at ytringsfriheden selvfølgelig er truet. Men der er jo også et stort skel på højrefløjen, hvor en del af den pludselig siger, at ytringsfriheden var god nok at forsvare. Indtil terroren ramte i Paris, så mener man pludselig, at den skal fratages ens fjender,« siger Søren K. Villemoes.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lene Bøgh Sørensen

I stedet for at kortlægge årsagerne til den muslimske radikalisering og i stedet for at analysere den farlige situation der er under udvikling, snakker de sædvanlige mainstream debattører uden om alle problemer, fortsætter hetzen og giver iøvrigt -rutinemæssigt- en ikke nærmere defineret 'venstrefløj skylden ( hvor er I dog modige!). Jeg linker til et højst relevant indlæg af Jan Hoby på Modkraft

http://modkraft.dk/blog/jan-hoby/venstrefl-jens-overbalance-fra-kapitali...

Niels Duus Nielsen, Rasmus Knus, Søren Blaabjerg, Ejvind Larsen, Carsten Søndergaard, Bill Atkins, Peter Jensen, Toke Andersen, curt jensen, Philip B. Johnsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Nogen, mange, har åbenbart hamrende svært med at skelne mellem Islamisme - den radikale, missionerende, undertrykkende perversion af Islam og en "muslimer" - en, især i Europa, undertrykt minoritet der i de sidste 20 år har fortrængt "jøderne" og "negrene" som foretrukken boksebold for højrefløjen.
Ligesom nogen, mange, (de samme, for det meste) har svært med at skelne mellem retten til at ytre sig frit og en besættelse med at forulempe både "muslimerne" og Islamisterne (ikke mindst fordi man ikke formå at skelne mellem de to) på det groveste ved at latterliggøre på nedrigste vis, ikke deres politiske og religiøse aktører (som man ikke engang aner hvem er) men det allerhelligste ikon for både muslimernes og Islamisternes religion.

Så kan det naturligvis ikke undre at det er svært, stort set umuligt, at føre bare en nogenlunde intelligent samtale om emnet.
Artiklen, samt de fleste kommentarer, hamrer igen og igen ned i de samme riller, som en pladespiller på en ridset vinyl LP.

Jeg giver op.

Jens Thaarup Nyberg, Rune Petersen, Niels Duus Nielsen, Carsten Søndergaard og Brian Jensen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Vi er jo snart ikke bedre end muslimerne, når en dansk præst må lade sig irettesætte til at tro på Jesus genopstandelse, selv om han lige har indset hvor usandsynligt det er at en vågner til live, når han først er død efter at have hængt på et kors i flere dage. Religion fylder i det hele taget alt for meget i disse tider og alle de ulykker det fører med sig er ganske enkelt ikke forestillingen værd. Sport. Dyrk noget sport. Vær glad og lev livet og hvis du ikke kan dyrke sport, så dyrk noget andet, som ikke bringer ulykke over andre. Der er ikke nogen Gud. Hvis der var en Gud ville han jo, for bare at tage et enkelt lille eksempel, ikke lade en flok udmærkede mennesker dø på grund nogle tegninger; han ville da nøjes med at ødelægge tegningerne - eller sørge for, at muslimer blev født lidt mere tolerante.

Nu vi taler om ytringsfrihed:
http://www.b.dk/globalt/paris-vil-sagsoege-mediegigant-byens-aere-er-ble...

Paris, byen, kan ikke lide ytringsfrihed åbenbart...

Steffen Jørgensen

Islamonausea.

Bo Jørgensen

Curt Jensen,

Det er jo ikke moderate muslimer, som tager sig af sig og sine, og som lever i respekt for deres nye værtslands lovgivning, værdier og traditioner, jeg har et problem med. De skal være velkomne i et antal, vi som samfund kan absorbere.

Men der er da et problem med fundamentalistiske muslimer, som hader vestens værdier, som foragter os som dekadente og amoralske, og som aldrig lader sig integrere i Danmark. Hvad vil de egentlig i vores land? Mange muslimers ekstreme pirrelighed på enhver fiktiv eller reel fornærmelse er ligeledes et problem.

Ole Pedersen, Morten Pedersen og Preben Haagensen anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Den fascistoide islamisme kan alle med ro i sindet tage afstand fra; Lige fra højre til venstre i det politisk spekter.
Overlad det til højrefascister at slå alle muslimer over én kam og overlad det til kulturrelativisterne at slå alle islamkritikere over én kam.

Respekt for religionsfriheden er en demokratisk hjørnesten ; Respekt for religioners indhold/ideologi, er ikke.

Jan Weis, Mihail Larsen, Toke Andersen, Ejvind Larsen, Jakob Silberbrandt, Preben Haagensen og Bo Jørgensen anbefalede denne kommentar
Bo Jørgensen

Muslimerne bør vende den anden kind til, ligesom vi kristne har måttet gøre. Den latterliggørelse, spot og forhånelse, vi blev udsat for i 70´erne og 80´erne fra venstrefløjen, tåler ingen sammenligning med harmløse tegninger i satireblade, som muslimerne pt. er blevet udsat for.

Britt Kristensen, Ernst Jensen, Morten Pedersen og Preben Haagensen anbefalede denne kommentar
Christian Prip

Jeg er træt af venstrefløjens evindelige pisken sig selv over at have været for ukritisk overfor islam og muslimer. Ja, der var engang, hvor det var god latin på venstrefløjen at forholde sig helt ukritisk overfor selv den mest forstokkede form for islam i misforstået godhed og solidariet overfor muslimske medborgere. Men det er altså meget længe siden, og i lang tid har venstrefløjen ikke holdt sig tilbage med at fordømme totalitær og udemokratisk islam på lige fod med andre former for totalitarisme.

Og så er der det med ytringsfriheden: Jeg hører ingen fornuftige på venstrefløjen, der ikke er Charlie eller JP i din forstand, at de støtter disses ubetingede ytringsfrihed. Til gengæld har mange fornuftige på venstrefløjen stillet spørgsmålstegn ved om og i hvilket omfang man behøver at udnytte denne ret til at såre og fornærme muslimer over en bred kam. "Ytrings-tourette" var der en debattør, der forleden kaldte den maniske stemning efter Charlie. Kommer aldrig til at forstå de, der råber op om, at det efter terrordrabene i Paris er nødvendigt at såre og fornæme muslimer endnu mere - så kan de lære det! Intet har det med ytringsfrihed at gøre, men meget at gøre med empati og medmenneskelig anstændighed.

Søren Rehhoff, Ejvind Larsen, Niels Duus Nielsen, Benjamin Bach og Brian Jensen anbefalede denne kommentar
Søren 2 Jensen

Jeg synes den er svær den her.
Jeg har ingen problemer med folk der fredeligt dyrker deres religion, om det er Jesus, Muhamed, Odin eller andre er mig sådan set underordnet, sålænge de også har respekt for deres medmennesker.
Men jeg siger fra over for fascisme uanset hvilken indpakning den har.
Det svære med de fascistiske religiøse muslimske ideologier er at jeg gerne vil kritisere det fascistiske aspekt, samtidig med at jeg anerkender folks religionsfrihed.

Det er et stort problem at både de fredselskende og de fascistiske muslimer kalder sig det samme, nemlig muslimer.
Jeg vil ikke kritisere muslimer, men jeg vil kritisere religiøse ( og ureligiøse ) fascister når jeg støder på dem.

Et fint pluk fra Jan Hobys indlæg på Modkraft:
"En europæisk venstrefløj, der var deres vægt værd i guld, ville have trykt millioner af løbesedler til de 4 millioner af mennesker, der marcherede i Paris gader. Løbesedler der angreb den franske og vestlige verdens imperialistiske interventioner i udlandet og den stigende statslige undertrykkelse af demokrati og ytringsfrihed i hele den vestlige verden. Løbesedler der forklarede, hvad den nyliberale verdensorden betyder for verdens gang og reaktioner imod den."

Olav Bo Hessellund, Brian Jensen, Rasmus Knus, Ejvind Larsen, Rune Petersen, Lene Bøgh Sørensen, lars abildgaard, Carsten Søndergaard, Toke Andersen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Bo Jørgensen

"... og den stigende statslige undertrykkelse af demokrati og ytringsfrihed i hele den vestlige verden."

Det er dog pudsigt. Jeg har ikke følt på egen krop nogen form for statslig undertrykkelse. Faktisk føler jeg mig som et meget frit menneske.

Lene Bøgh Sørensen

Til Willy Johannsen,

Det er jo ikke rigtigt, at vi ikke i Danmark har oplevet politisk vold fra højrefløjs side, f.eks. her i Aarhus højreorienterede hooligans gentagne overfald på venstreorienterede. Jeg skal også bringe i erindring, at det eneste politiske mord i Danmarks nyere historie var neo-fascisters mord i 1992 på et ungt medlem af 'Internationale Socialister'. Jeg mindes ikke at danske toppolitikere og medier den gang over et bredt felt fordømte dette mord. I Norge myrdede højrefanatikeren Anders Breivik i 2011 69 unge mennesker. Jeg mindes ikke at europæiske statsledere i den anledning marcherede arm i arm gennem Oslo. Den moralske reaktion er sandelig selektiv og hukommelsen kort.

Olav Bo Hessellund, Karsten Aaen, Henriette Bøhne, Knud Chr. Pedersen, Brian Jensen, Rune Petersen, Bill Atkins, Niels Duus Nielsen og Carsten Søndergaard anbefalede denne kommentar

Bo Jørgensen,
tak for at du bekræfter min påstand at det ikke er mulig at føre en bare nogenlunde intelligent diskussion om emnet...

Erik Jensen , Brian Jensen, Rune Petersen og Carsten Søndergaard anbefalede denne kommentar
meskeen durye

Nils Båjden
det er helt i orden at du ikke kan lide religioner med de egenskaber, som du nævner. Men de ting kendetegner ikke kun islam. faktisk alle de 3 monoteistiske religioner. også dele af budismen.
projektet for den meningsløse vold blev allerede sat i gang da Abraham tog knivet for slagte sin søn Isak.

Jesper Hansen

Først gik de efter satiretegnerne, men venstrefløjen syntes at sådanne tegninger er racistiske og "fornærmende", og dermed en del af det kapitalistiske samfunds undertrykkelsesmekanismer, så venstrefløjen sagde ingenting.
Så gik de efter journalisterne, men mainstream-medierne er vel fulde af zionistisk løgn, og tilmed en del af det kapitalistiske samfunds undertrykkelsesmekanismer, så venstrefløjen sagde ingenting.
Så gik de efter de erhvervsdrivende, men venstrefløjen er antikapitalist, så venstrefløjen sagde ingenting.
Så gik de efter de kristne, men venstrefløjen er ateist og anti-dogmatisk, og kristendommen er en del en del af det kapitalistiske samfunds undertrykkelsesmekanisme, så venstrefløjen sagde ingenting.
Så gik de efter ordensmagten, men den er jo en del af det kapitalistiske samfunds undertrykkelsesmekanismer, og venstrefløjen er jo i bund og grund revolutionær, så venstrefløjen sagde ingenting.
Så gik de efter jøderne, men venstrefløjen er anti-zionist, så venstrefløjen sagde ingenting.
Så gik de efter romanforfatterne, men måske er det rigtigt, at skønlitteratur er "løgn", og dermed et udtryk for det kapitalistiske samfunds undertrykkelsesmekanismer, så venstrefløjen sagde ingenting.
Så gik de efter politikerne, men venstrefløjen er anti-borgerlig, så venstrefløjen sagde ingeting.

Venstrefløjen var simpelthen blevet lammet af selvopyggede kunstige realiteter og tvangsforestillinger. Det eneste venstrefløjens begrebsapparat rakte til, var at råbe "ned med kapitalismen!" og "ingen racister i vores gader!"

Da de kom efter venstrefløjen, turde ingen hjælpe, af frygt for at blive kaldt racist.

("De" er de såkaldte "vor tids revolutionære")

Mihail Larsen, Frank Hansen, Britt Kristensen, Troels E. Lund og Morten Pedersen anbefalede denne kommentar

"det er helt i orden at du ikke kan lide religioner med de egenskaber, som du nævner. Men de ting kendetegner ikke kun islam. faktisk alle de 3 monoteistiske religioner. også dele af budismen."

Bingo. Men selv blandt disse er der gradsforskelle. Religioner der indeholder et lovgrundlag er i mine øjne værre end de andre da de ser sig selv som alternativ til demokrati. Og hvis vi ikke skal have demokrati kan det kun være hvis jeg er kejser.

Bill Atkins:
"Det skal ikke være en hemmelighed at jeg foretrækker at samtale med en muslim frem for med en højreorienteret
Weis. Dem har jeg faktisk ikke mødt så mange af, og det er mit indtryk at indvandrere - i modsætning til de forkælede danskere - har en helt anden forståelse for de uretfærdigheder og den fattigdom der hersker i lande uden for Skandinavien."
Så ved jeg ikke hvem du har snakket med, mit indtryk er tværtimod at indvandrere lægger langt mere op af konservatisme/liberalisme både i forhold til familiestruktur, patriarkalisme og arbejdstilgang.

Troels E. Lund

@ Curt Sørensen samt Knud Chr. Pedersen, Brian Jensen, Rune Petersen, Bill Atkins, Niels Nielsen
"Jeg skal også bringe i erindring, at det eneste politiske mord i Danmarks nyere historie var neo-fascisters mord i 1992 på et ungt medlem af 'Internationale Socialister"
Nåja, mordet ved bombesprængningen ved Imperial i 1986 blev jo udført af muslimer, så det tæller ikke for Curt Jørgensen. Muslimer er jo kun ofre.
Til gengæld erindrer jeg ikke at tusinder af mennesker hyldede Breivik sådan som man ser det i disse dage om morderne fra Paris. Modsat Curt Jørgensen husker jeg at rigtig mange tog afstand fra ham, hans tanker og gerninger.

Mihail Larsen, Britt Kristensen og Jan Mogensen anbefalede denne kommentar

@Troels E. Lund

Du skal tænke på at det er fedt at være blind og døv. Så kommer der ikke noget så ubehageligt som virkeligheden og forstyrrer en. Så du kan også medtage Blekingegade bandens mord på en politibetjent.

michael parly pedersen

Der bliver dog i den grad kastet rundt med påstande og citater i denne her kronik, så meget at det er ganske besværlig helt at finde ud af, hvad det egentlig er som man skal forholde sig til. Og så bliver venstrefløjen gjort til en samlet enhed, med en ensartet tænkemåde og ensartede meninger, hvad der jo er en forrygende gang vrøvl. På venstrefløjen har der i den grad hersket forskellige og rigt varierede synspunkter om religion i alle dens afskygninger, ligesom der har været kritik af og diskussioner om forskellige former for fundamentalistiske og autoritære religiøse retninger. Nu forsøger højrefløjen på at klaske venstrefløjen sammen til en stor gang surdej, der har været fuldstændig ukritisk i forhold til islams mest hæslige og undertrykkende grupperinger, det er jo en fed oppustet løgn. Den skal man s'gu ikke ryge på. At sige fra overfor f.eks. Lars Hedegaards løgn om, at muslimske fædre sådan i bred og generel almindelig voldtager deres døtre, det er s'gu ikke en støtte til fundamentalistisk islam og ej heller en støtte til voldtægt af døtre, der hvor den nu reelt kunne forekomme - det hvad enten den nu forkommer i såkaldt dansk familie i Tønder eller i en Muslimsk indvandrer familie i Horsens. Det er end ikke en sympati for islam som religion i al almindelighed. Det er at sige nej til urimelige og hetzende argumentationsformer og løgne, som også Dansk Folkeparti i den grad har bidraget til. Er der noget som har banet vejen for fundamnetalistiske grupperinger som Al-Qaida og Islamisk stat, så er det vestens uhyrlige og fuldstændig forfejlede krigsførelse og invasioner i Mellemøsten og Afghanistan. Det er vestens støtte til autokratiske regimer i selvsamme regioner, samt USA's tilplastring af Mellemøsten og andre dele af verden med deres gigantiske militærbaser. I Irak er langt over en halv million mennesker blevet dræbt efter invasionen. Ifølge FN døde der i 2013 7.818 civile Irakere i forbindelse med krigshandlinger og krigens følgevirkninger. Dette er en særdeles vigtig årsag til den fundamentalistiske islams kraftige fremmarch, ligesom billederne fra Abu Ghraib fængslet af tilfangetagne irakere der i den grad bliver ydmyget og mishandlet af amerikanske soldater, samt f.eks. beretningerne om hæslige torturformer i den nyligt udkomne torturrapport fra det amerikanske senat, men også vestens laden stå til når israelerne planter nye bosættelser på Vestbredden. Alt dette vækker afsky i den islamiske del af verden, det vækker had og vrede og gør det nemmere at rekruttere til obskure islamiske grupperinger. Venstrefløjens forsvar af almindelige og fredelige muslimer når de bliver udsat for urimelig hetz, det har under ingen omstændigheder frembragt islamistiske terrorhandlinger eller opkomsten af for eksempel IS. Det har derimod en angrebskrig der er bygget på velkonstruerede løgne om ødelæggelsesvåben. Det har krigsførelse der dræber tusinder af mennesker og som lægger hele bydele i ruiner. Det skal der holdes fast ved.

Niels Duus Nielsen, Karsten Aaen, Brian Jensen, Rune Petersen og Lene Bøgh Sørensen anbefalede denne kommentar
Willy Johannsen

Nu er denne debat jo alligevel kørt ud i de to forudsigelige spor. Men OK:
Jeg kunne aldrig finde på at opføre mig voldeligt, og jeg tager afstand fra al politisk vold. Jeg tillader mig bare at erindre dem, som er udstyret med en kort og tilsvarende selektiv hukommelse, om, at vi her i landet har haft en meget lang række af ind i mellem ekstremt voldelige aktioner fra den yderste venstrefløjs side - lige fra 1970 da Verdensbanken holdt sit topmøde i København, og hvor det var et guds under, at det ikke endte med dræbte, da der blev skudt med slangebøsser med stålkugler mod politiet (som overhovedet ikke var beskyttet, sådan som det kendes nu), og hvor en kendt venstrefløjsaktivist mødte op med barnevognen fyldt med molotovcocktails, som han dog heldigvis ikke nåde at få kastet, før han blev anholdt. En del debattører husker sikkert også de gange, hvor der var bål og brand i gaderne på Nørrebro og hvor glasskårene flød fra de knuste ruder, så det lignede nazisternes Krystalnat. Den slags husker man åbenbart ikke så gerne, selv om det ville undre mig, om der ikke var en enkelt eller to her, som måske ikke bare var passiv tilskuer dengang, hvis de virkelig ransager deres hukommelse grundigt. Og når vi nu er ved noget så afskyeligt som drab og mordforsøg, så var det jo mere end et held, at Kurt Westergaard ikke blev offer for den muslimske øksemand, som trængte ind i hans hus. Og vi skal nok være taknemmelige for, at lederen af den ekstremt voldelige Blekingegadebande kom ud for et færdselsuheld i Tilst ved Århus, så de kun nåede at få et enkelt drab på deres samvittighed.
Bemærk venligst, at jeg taler om den den ekstreme venstrefløj. IKke alle de rare og fornuftige mennesker jeg i tidens løb har mødt i SF, VS og selv i DKP. Og så vil jeg ikke blande mig yderligere i debatten.

Simon-Matti Hørlyck Campbell

Hjernedød artikel. Venstrefløjen er de eneste der rent faktisk har en tilnærmelsesvis nuanceret forhold til emnet. Der har aldrig været tvivl om at man har ret til at tegne hvad som helst, men bare fordi der eksistere formørkede fundamentalister, der er villige til at slå ihjel for en tegning, forvandler det ikke automatisk dårlig journalistik til god journalistik. Ifølge de dominerende populistiske holdninger, skulle man tro at man skal tegne for at have ytringsfrihed.
Hvis Venstrefløjen ikke har galpet op om ytringsfrihed og islamisering, er det nok fordi der faktisk sker andet her i verden, som har mere betydning for os. Risikoen her og nu er ikke den latterlige ide om Sharia lov i Europa, trusselen mod muslimer er langt større, situation minder faktisk i uhyggelig grad om forspillet til Nazismen. Dæmonisering af minoritet, check! Økonomisk og social usikkerhed, check! Stor opbagning til højrenationalister, check!
Derfor må de herre meget undskylde hvis venstrefløjen er mere interesseret disse emner, i stedet for en teoretisk trussel mod ytringsfriheden, som er komplet betydningsløs for almindelige menneskers hverdag. Og som ikke just hjælper på at få løst problemerne i Mellemøsten, især ikke når man går hånd med Netanyahu, og generelt har et mangelfuldt historisk perspektiv.
Kan du huske den gang du var i super brugsen, og pludselig følte du en stor smerte i den ytringsfrihed, fordi du ikke kunne tegne Muhammed? Nej ikke så tit.
De virker mere som en række Journalister elsker at de nu kan se sig selv som helte, uden at man behøver at forholde sig til om de rent faktisk er dygtige.

Niels Duus Nielsen, Brian Jensen, Rune Petersen og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

@Carsten Hansen
"Respekt for religionsfriheden er en demokratisk hjørnesten ; Respekt for religioners indhold/ideologi, er ikke."
Hvis religionsfrihed er en demokratisk hjørnesten, styrter demokratiet sammen, hvis ikke den respekteres; respekteres religionen ikke, hvor er da religionsfriheden ?

Toke Andersen

Simon Campbell mfl,
Har I hørt om den mærkværdige konstruktion kaldet et princip? Evt beskrevet som demokratiske principper, menneskeretlige principper osv ?

De er generelt pisse irriterende og omkostningsfulde bl.a. fordi de byder os at handle selv når der ikke er en ko på isen.
Princippet ytringsfrihed kan ikke fungere hvis en eller flere grupper får lov til at fremsætte billedforbud eller på anden måde diktere hvad der må tegnes, skrives, jokes med osv osv.

Det er logik på 3.klasse niveau, som mange veluddannede voksne synes at have besvær med - dybt bekymrende.

Der er vel ikke så meget mere at tilføje end at tyngdelovens princip stadig er uomgængeligt – med eller uden religion og svømmepøl -

https://www.youtube.com/watch?v=63bXIP-OoR0

Carsten Hansen

Jens T.H.

Den dag man skal respektere religioner/ideologier, så er meningsfriheden væk.

Jeg kan aldrig respektere religiøse værdier der tilsiger at mænd er mere værd end kvinder, at homoseksualitet er en synd , at stening afhugning af lemmer er OK strafferedskaber, en tankegang om belønning eller straf efter døden som derfor bliver en styremekanisme osv.

Jeg mener at religion er bagstræberisk, fordummende og folkeforførende og vil ytre mig om dette ved given lejlighed; Samtidig med at jeg naturligvis respekterer folk individuelle ret til selv at vælge/fravælge religion.

Ole Pedersen, Mihail Larsen og Toke Andersen anbefalede denne kommentar
Bo Jørgensen

Hvor finder man apartheid, racisme, undertrykkelse og tortur i højere grad end i den arabisk-muslimske kultur, som venstrefløjen støtter og favner?

Venstreorienterede påberåber sig frihedens værdier, men hvis de virkeligt bekymrede sig om disse værdier, burde de som det første adressere den arabisk-muslimske politiske kultur, der i selve sin natur er fjendtlig mod frihed, kvindeundertrykkende og anti-demokratisk. Og når dette venstreorienterede hykleri afsløres, beskytter venstrefløjen sig bag en mur af beskyldninger om islamofobi og racisme.

Bo Jørgensen

Læs Ahmed Akkari´s bog "Min afsked med islamismen", hvor det beskrives, hvad der foregår bag facaden i danske islamistiske miljøer. Det er foruroligende læsning.

Carsten Hansen

Bo Jørgensen.

Hvilken venstrefløj snakker du om ?.

Alle partier i folketinget tager afstand fra Islamismen.
Her på tråden finder du en del venstrefløjsdebattører der ligeledes tager afstand fra islamismen samt enhver form for religiøs undertrykkelse. Herunder Jan Weiss, Mahail Larsen, Toke Andersen, Morten Pedersen samt undertegnede + flere.

Til ovennævnte personer; Tager jeg fejl, så ret mig.

Bo Jørgensen

Carsten Hansen,

Jeg har i en tidligere kommentar i denne tråd sagt:

"Det er jo ikke moderate muslimer, som tager sig af sig og sine, og som lever i respekt for deres nye værtslands lovgivning, værdier og traditioner, jeg har et problem med. De skal være velkomne i et antal, vi som samfund kan absorbere.

Men der er da et problem med fundamentalistiske muslimer, som hader vestens værdier, som foragter os som dekadente og amoralske, og som aldrig lader sig integrere i Danmark."

Denne sondring savner jeg at høre mere udtalt fra venstrefløjen.

Bo Jørgensen

Jeg synes heller ikke, at venstrefløjen er klar i mælet med hensyn til den undertrykkende arabisk-muslimske politiske kultur.

Carsten Hansen

Bo Jørgensen.

Lad mig henvise til en artikel som herværende Pelle Dragsted står bag.

http://modkraft.dk/artikel/kandidat-islamisme-er-den-st-rste-fascistiske...

Jeg er tilnærmelsesvis 100 % enig i indholdet.

Bo Jørgensen

Carsten Hansen,

Jeg er bekendt med Dragsted´s synspunkter, og jeg anser Dragsted for at være en hædersmand. I artiklen, du henviste til, nævner Dragsted netop min pointe: "... at venstrefløjen har svigtet ved ikke at italesætte problemet og give islamisterne modspil i Danmark og i udlandet."

Det er den pointe, jeg har søgt at fremhæve i mine tidligere kommentarer.

Mihail Larsen, Britt Kristensen og Toke Andersen anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

At venstrefløjen har svigtet tidligere, er jeg slet ikke uenig i.
Det har jeg skrevet i årevis !.

Men jeg har dog allerede henvist til udtalelser fra Holger K og Villy Søvndal, længere oppe.
(Religiøse mørkemænd skal have kamp til stregen + fundamentalister kan rejse ad helvede til )

Du forventer vel dog ikke at venstrefløjen generelt skal udtale sig som DF og andre højrenationalister gør det, før du er tilfreds ?-

Læs eventuelt i Enhedslistens principprogram om religion; Så vidt jeg husker står det tydeligt og klart at partiet er imod religiøs undertrykkelse af enhver art og klar modstander af enhver form for teokratisk ideologi.

Svigtet er dog sket, idet EL og SF ikke offentligt har været nok på banen og har overladt debatten til kulturrelativister på venstrefløjen.

Carsten Hansen

Bo Jørgensen.

Min pointe er, at det "irriterer" mig at folk, herunder du, omtaler det som en samlet venstrefløj, når det kommer til accept/respekt for religiøse minoriteters ageren.

Bo Jørgensen

Carsten Hansen,

"Du forventer vel dog ikke at venstrefløjen generelt skal udtale sig som DF og andre højrenationalister gør det, før du er tilfreds?"

Selvfølgelig ikke.

"Min pointe er, at det "irriterer" mig at folk, herunder du, omtaler det som en samlet venstrefløj ..."

I sædvanligt sprogbrug bruger man termer som "venstrefløj" og "højrefløj", uanset at begge positioner omfatter en mangdoldighed af forskellige synspunkter. Men hvis det kan hjælpe til at nedbringe din "irritation", kan jeg fremover forsøge at bruge udtrykket "kulturrelativister på venstrefløjen" som udtryk for den del af venstrefløjen, som er krøbet i flyverskjul i forhold til islamismen og den undertrykkende arabisk-muslimske politiske kultur.

Carsten Hansen

Bo Jørgensen.

Tak for at du vil nuancere termen "venstrefløj".

Når undertegnede bruger termen " højrefløj" er det da muligt at jeg falder i samme fælde; Dog vil jeg påpege at DF skiller sig kraftigt ud med Venstre i hælene, når det drejer sig om islam/muslimer.
De konservative virker mere moderate.

Venstrefløjen er klart splittet i spørgsmålet omkring Islam/islamisme og derfor lang fra "samlet"
"Højrefløjen faktisk ligeså; gamle Uffe Ellemann, Ejvind Vesselbo , Birthe Rønn Hornbæk og ganske sikkert flere venstrefolk har udtalt sig mod Mohammed-tegninger og Fordkelsbehandling af indvandrere foreslået af Inger Støjberg.

Carsten Hansen

Men rigtigt fint at frontfigurer er begyndt at melde klart ud.
Mere af det tak.

I min optik er det et kæmpesvigt af de moderate muslimer, når venstreorienterede ikke klart og kontant tager afstand fra Islamismen og fundamentalister.

Al den snak om "1,5 milliard krænkede muslimer" giver jeg intet for.
Muslimer er skam heller ikke en samlet størrelse.

Mihail Larsen, Jan Weis og Bo Jørgensen anbefalede denne kommentar
Ahmed Mannouti

Lars Jørgensen

Jeg er ikke i tvivl om at du har hjertet på rette sted men på din blog skriver du "muslimerne, der ikke tåler hån og latterliggørelse af deres religion".

Det er altså noget nedladende sludder. For det første er der tale om at muslimer reagerer på bestemte ting, f.eks. forhånelse af profeten Muhammed, og for det andet så er sagens kerne at det langt største flertal af muslimer ikke ønsker andet end fælles regler og normer. For ALLE religioner.

Alt det der med at muslimer/islam skal have "undskyldninger" er gratis symbolpolitik uden værdi. Alt vi beder om er respekt, og en respekt som bør udstrækkes til alle religioner uden undtagelse og uden særbehandling. I kraft af en reel håndhævelse af blasfemiloven uden nogen særregler eller særhensyn. Reelle regler frem for symbolpolitik altså.

Ahmed Mannouti

Alle religioner i ovenstående er ALLE religioner. Ingen forskel på muslim, jøde, kristen, hindu eller buddist, ...

Carsten Hansen

Ahmed Mannouti

Man kan bede omrespekt men er nødt til at respektere når andre ikke vil give den.

Jeg har ingen respekt for religioner, da jeg mener at religioner er det største bedrag der er påført menneskeheden.
Men min respekt for at du vælger en religion at dyrke, den får du.

PS: faktisk er der én religion jeg vil give respekt; Nemlig Forn Sidr. som på deres forside skriver:

"Søger du et trossamfund, hvor du kan blive frelst, er du kommet til det forkerte sted. Vi har hverken sandheden eller en fuld færdig tro."

http://www.fornsidr.dk/om-forn-sidr

’Vi har kun tre dage at leve …’ (Voltaire) – dem bør vi ikke tilbringe med at krybe for afskyelige skurke … (M. Houellebecq) …

"For det første er der tale om at muslimer reagerer på bestemte ting, f.eks. forhånelse af profeten Muhammed, "

Det er så hvad muslimerne mener der sker. Jeg mener ikke at det er en forhånelse at tegne en person (måske Muhammed, selvom den eneste Muhammed jeg kender er 12 år gamme) med en bombe i turbanen. Og jeg kan ikke acceptere at muslimernes regler angående deres religion overføres til hverken mig eller det samfund jeg lever i.

Denne her er for resten også god.

http://iranpoliticsclub.net/cartoons/mohammed/pages/Bomb%20in%20a%20Turb...

Angående muslimer og bomber i turban

http://www.bbc.co.uk/news/world-south-asia-14998478

georg christensen

Danmark trænger til et nyt parti, ikke et "magt og markeds orienteret" parti. Et parti uden religiøse/politiske sær interessers magtfordelings processer, men et parti som tør tage kampen op for alt "LIVs" værdighed og respekt derfor, ikke kun med forskelsbehandlingen som grundlag men med respekt og værdighed overfor alt naturligt " LIV". Ikke et parti eller mange som kun kæmper for sine egnes særinteresser, men et parti som i mine øjne set, kæmper globaliserings tankegangen på "faire play og faire pay" grundlaget på værdig vis og i forståelse med hinanden tør tage kampen op uanset modstanden "enevældens stadige hærgen" , som i "demokratiets navn" profilere sig selv, noget lignende, som katolske nazister brugte i går, i dag er kampen mod i grunden de samme , islamiske nazister.

Mit bedste bud er "i nuet": De internationale socialister, som i Globaliseringstankegangens virva (kaos), virkelig forsøger at få "demokratiforståelsen" tilbage på rette spor, ikke med magtbegær, men med "latterliggørelsen" af dets værdiløshed også hvis forståelsen herfor mangler , hver gang det stikker hovedet frem, med "ordets" magt bekæmpe hvad værdiløse ord kan forårsage, ..

Britt Kristensen

De danske Muhammed-tegninger kom i kølvandet på 11. september, London og Madrid.
Var det virkelig så "helt ude i hampen" at tegne Muhammed med en bombe i turbanen efter den omgang, eller Allah, der råber til sine tilhængere: "Stop! Her er ikke flere jomfruer"?
Jeg synes, de tegninger JP dengang bragte var lige i øjet ovenpå de tragiske hændelser i Allahs navn og til hans ære.

Jeg kan svagt huske at der engang i min tidlige ungdom fandtes et venstrefløjsparti der hed Fælles Kurs. Med en formand der hele tiden blev straffet for at bande fra folketingets talerstol. Det parti var så vidt jeg husker modstander af masseindvandring, men bortset fra det et normalt venstrefløjsparti. Men kort efter så døde formanden, og så døde partiet også.

Men jeg ville kraftedeme ønske at der stadig eksisterede et parti på venstrefløjen der var lodret imod masseindvandring af stærkt religiøse tabere. Jeg hader religion. De tre monoteistiske religioner jødedom, kristendom og islam er alle dybt fascistiske i deres natur: "Vi har svarene. Og du skal bare holde din kæft, og rette ind efter vores bronzealder-/gedehyrde-moralbegreber."

Alle såkaldte "antiracister" tror at de beskytter et sårbart mindretal. Men sagen er at ca. 1/4 af verdens befolkning er muslimer, mens danskerne udgør langt mindre end én promille af verdens befolkning. Det er kraftedeme danskerne der er et mindretal.

At tro at at de muslimske indvandrere med tiden bliver til sekulære danskere, er grænseløst naivt. Hvorfor i alverden skulle en kultur der udgør 1/4 af verdens befolkning, rette sig ind efter kulturen i et så lille land i en globaliseret verden? Et land der i øvrigt er ivrigt efter at opløse sig selv, for i stedet at blive en provins i det EU-imperium som vores politikere længes så stærkt efter. Jeg fatter ikke hvor multikultur-entusiasternes enorme selvtillid kommer fra. Dunning-Kruger effekten formodentlig.

Fuck religion, og fuck alle politiske aktører der ikke er villige til at bekæmpe religion.

Og her er endnu en artikel om de skadevirkninger satire kan have.

http://rokokoposten.dk/2015/01/09/jihadister-uskadte-efter-satireangreb/

Sider