Læsetid: 4 min.

Efter aftale ønsker lærerne skoleledelser, der leder

Der er gode perspektiver i lærernes nye overenskomst, mener formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, selv om han ikke opnåede det, han helst ville: En ny, central arbejdstidsaftale
I det store hele er lærerforeningen tilfreds med den overenskomst, der netop er faldet på plads. Og nu er det tid til, at ledelserne udøver sin ret til at lede, så der kan komme ro omkring skolerne.

Sigrid Nygaard

18. februar 2015

Hvis der er en ting, som Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening, bare ikke kan lide, så er det lov nr. 409. Loven, der afsluttede konflikten mellem lærernes fagforening og Kommunernes Landsforening i 2013 efter flere ugers lockout af lærerne – og loven, som skrottede den centrale arbejdstidsaftale om, hvordan lærernes arbejdstid skulle bruges.

Derfor var en ny, central arbejdstidsaftale også et af hovedpunkterne, da Anders Bondo Christensen satte sig til forhandlingsbordet to år efter lovindgrebet for at forhandle en ny overenskomst på plads. Men det lykkedes ikke.

»Vi er kommet frem til enighed om elementer, som vil kunne ses på lærernes arbejdsforhold her og nu, og jeg tror, at vi på sigt kan komme videre ad aftalevejen. Der er gode, fornuftige perspektiver i aftalen,« siger Anders Bondo Christensen.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lærerne ønsker skoleledelser, der leder!
Det er da et rimeligt forlangende og en meget positiv udvikling.
Så mangler vi blot, at skolesystemet også erkender, at dygtige skoleledere, måske skal findes iblandt ledere, der slet ikke har en lærerbaggrund :-)

Thora Hvidtfeldt Rasmussen

Det, vi mest af alt mangler, er erkendelse af, at undervisning koster penge. At anderledes og interessant undervisning - ud af huset - koster endnu flere penge.
Vi mangler erkendelse af, at det kan skolelederes dårlige eller gode ledelse ikke gøre meget ved.
Hvis en meget stor del af pengene til undervisning er brugt på centrale kontorer, hvor børn aldrig kommer, er det ikke skolelederne, der kan sørge for tilstrækkelig tid til forberedelse. Det er forvaltningens ledelse, og politikerne.
Desværre har det været glemt, siden Bertel Haarder nedlagde fælleslærerrådene og skolekommissionerne, at ansvaret for skolernes tilstand påhviler de folkevalgte.

Tobias Hansen, Dorte Sørensen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

Hans Frost, uanset om lederne har en lærerbaggrund eller just er trådt ud af universitetet som vore politikere, er de ikke i stand til at trylle tid og penge frem, som ikke er der. Først når politikerne erkender, at verdens bedste folkeskole ikke kan fungere på varm luft og trusler, og bevilger området penge og dermed også tid, vil skolelederne og lærerne være i stand til at få folkeskolen til at fungere igen. Det sker bare ikke så længe undervisningsministeren drejer rundt og rundt om sig selv med hænderne for ørerne og siger, jeg hører intet, lalalalala jeg hører intet, og i øvrigt skal I bare få lortet til at fungere på varm luft og tomme løfter, mens finansministeren står i baggrunden og ser olm ud mens sms'erne vælter fra ham i en lind strøm.

Thora Hvidtfeldt Rasmussen

Hvordan, for resten, kan nogen forestille sig, at en leder uden læreruddannelse på en ordentlig måde kan finde ud af, hvor meget forberedelse lærer A skal have til matematik i udskolingen - i forhold til lærer B med natur/teknik i 6. klasse? Kan du ikke forklare mig det, Hans Frost?
Husk på, at på en skole er der en leder til måske 60 lærere - der hver skal have et individuelt udmålt skema. Det er ikke så nemt, som udenforstående måske tror ...

Thora, de ka' de heller ikke, men alle, med og uden læreruddannelse, kan læse regneark, og som andre har påpeget ovenfor, skaffer nok så gode intentioner og fromme ønsker ikke flere midler, og i sidste ende er midlerne afgørende for, hvad der er råd til. Her er både ledere og lærere frataget et middel ved, at hver lektion ikke automatisk medfører en vis udgift til forberedelse.

Derudover er det skønt med en formulering som Zieglers "muligheden for dialog." Ja, man kan snakke sammen, og det er ikke noget nyt. Aftalen er hensigtserklæringer og ikke en pind andet. I ren og skær afmagt kan lærerne så stemme ja, nej eller ved ikke - i sidste ende får det ikke den fjerneste betydning.

Mogens Stig Møller

Man skulle måske droppe al det KL-mummespil og forhandle direkte med Finansministeriet. Hvorfor forhandle med dukkerne og ikke med dukkeføreren?