Læsetid: 4 min.

Efter aftale ønsker lærerne skoleledelser, der leder

Der er gode perspektiver i lærernes nye overenskomst, mener formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, selv om han ikke opnåede det, han helst ville: En ny, central arbejdstidsaftale
I det store hele er lærerforeningen tilfreds med den overenskomst, der netop er faldet på plads. Og nu er det tid til, at ledelserne udøver sin ret til at lede, så der kan komme ro omkring skolerne.

Sigrid Nygaard

18. februar 2015

Hvis der er en ting, som Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening, bare ikke kan lide, så er det lov nr. 409. Loven, der afsluttede konflikten mellem lærernes fagforening og Kommunernes Landsforening i 2013 efter flere ugers lockout af lærerne – og loven, som skrottede den centrale arbejdstidsaftale om, hvordan lærernes arbejdstid skulle bruges.

Derfor var en ny, central arbejdstidsaftale også et af hovedpunkterne, da Anders Bondo Christensen satte sig til forhandlingsbordet to år efter lovindgrebet for at forhandle en ny overenskomst på plads. Men det lykkedes ikke.

»Vi er kommet frem til enighed om elementer, som vil kunne ses på lærernes arbejdsforhold her og nu, og jeg tror, at vi på sigt kan komme videre ad aftalevejen. Der er gode, fornuftige perspektiver i aftalen,« siger Anders Bondo Christensen.

Det er især i et bilag til selve overenskomstteksten, at Anders Bondo Christensen fremhæver nogle vigtige sejre for lærerne. Det handler blandt andet om tilrettelæggelsen af lærernes arbejdstid, hvor der nu skal sikres »reelle muligheder« for at forberede sig til undervisningen, og at »den fastlagte forberedelsestid som udgangspunkt ikke kan anvendes til andre formål.«

»Arbejdsgiverne har talt rigtig meget om ledelsesret. Nu vil vi tale om ledelsespligt. Ledelsen får nu pligt til at sørge for, at der er den nødvendige forberedelsestid,« siger Anders Bondo Christensen.

Hos Kommunernes Landsforening, som repræsenterede arbejdsgiversiden i forhandlingerne, mener chefforhandler og borgmester i Høje-Taastrup, Michael Ziegler (K), at den nye »forståelse« mellem KL og lærerne »skal bidrage til, at lærere og ledere får en arbejdssituation, der gør, at de kan lykkes med deres opgave.«

»Forståelsen beskriver de muligheder, som ledelser og medarbejdere har for at tilrettelægge skoleåret og dagligdagen på skolerne, og konkretiserer blandt andet også muligheden for dialog om tilrettelæggelse af den enkelte lærers opgaver og tid,« som Michael Ziegler forklarede i en pressemeddelelse, da aftalen var underskrevet.

Formand for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal, er positiv over for, at KL og lærerne er blevet enige om en ny overenskomstaftale med det tilhørende bilag, som beskriver, hvordan skolerne – skoleledere og lærere – bedst får mulighed for at løse den fælles arbejdsopgave.

»Jeg ser det som en blødgøring af fortolkningen af lov nr. 409. Omkring en tredjedel af landets kommuner har allerede indgået forskellige former for lokale aftaler, så det giver mening, at der i den nye overenskomst er en hensigtserklæring om, at man kan udnytte de muligheder,« siger Claus Hjortdal.

Få lyst til at være i skolen igen

Siden indgrebet i lærerkonflikten i 2013 og folkeskolereformen trådte i kraft i 2014, har der i medierne været mange historier om, hvilke konsekvenser de to politiske beslutninger har haft for lærerne på landets folkeskoler.

Senest har nye tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor vist, at andelen af lærere, der i løbet af et år har forladt folkeskolen, er steget med 30 procent. Fra oktober 2013 til oktober 2014 har 10,9 procent af lærerne forladt deres job. Det er en stigning på 30 procent i forhold til årsperioden før. Målt i antal personer drejer det sig om 1.236 flere lærere, der helt har forladt den danske folkeskole på et år. Og det er ikke kun lærere, som er tæt på pensionsalderen, der har valgt at forlade lærerfaget. I aldersgruppen 35-44-årige lærere, er der sket en stigning på 41 procent i samme periode, viser tallene fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor.

Samtidig sker det oftere og oftere, at lærere siger deres job op uden at have et andet job på hånden. En undersøgelse fra Lærernes a-kasse viser, at 18 procent flere lærere og undervisere siger deres job op uden at have et nyt på hånden, når man sammenligner tallene fra 2013 med tallene fra 2014.

»Den store udfordring er, at skolerne er økonomisk pressede. Men det løser vi ikke i en overenskomstforhandling. Vi har på ingen måder løst folkeskolens udfordring med denne aftale. Men vi får nogle muligheder, fordi vores tillidsrepræsentanter og lokale kredse bliver placeret meget mere centralt i forhold til at aftale, hvordan man løser opgaven på de enkelte skoler. Med aftalen er vi kommet nærmere på nogle ting, som skal gøre, at lærerne igen har lyst til at være i skolen,« siger Anders Bondo Christensen.

Det er nu op til medlemmerne af Danmarks Lærerforening at stemme om, hvorvidt resultatet af overenskomstforhandlingerne kan godkendes. Gives den nødvendige godkendelse, gælder overenskomsten frem til 2018. Det er dog vigtigt for Anders Bondo Christensen at understrege, at medlemmerne ikke stemmer om at godkende lov nr. 409. Tværtimod forventer han allerede på nuværende tidspunkt, at overenskomstforhandlingerne i 2018 også vil komme til at dreje sig om lov nr. 409 og arbejdstidsaftaler.

»Hvis der ikke er gjort noget ved det i mellemtiden, så vil det også i 2018 være et aktuelt emne for en overenskomstforhandling,« siger Anders Bondo Christensen.

– Vil I nogensinde acceptere lov nr. 409?

»Det kan jeg ikke forestille mig,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lærerne ønsker skoleledelser, der leder!
Det er da et rimeligt forlangende og en meget positiv udvikling.
Så mangler vi blot, at skolesystemet også erkender, at dygtige skoleledere, måske skal findes iblandt ledere, der slet ikke har en lærerbaggrund :-)

Thora Hvidtfeldt Rasmussen

Det, vi mest af alt mangler, er erkendelse af, at undervisning koster penge. At anderledes og interessant undervisning - ud af huset - koster endnu flere penge.
Vi mangler erkendelse af, at det kan skolelederes dårlige eller gode ledelse ikke gøre meget ved.
Hvis en meget stor del af pengene til undervisning er brugt på centrale kontorer, hvor børn aldrig kommer, er det ikke skolelederne, der kan sørge for tilstrækkelig tid til forberedelse. Det er forvaltningens ledelse, og politikerne.
Desværre har det været glemt, siden Bertel Haarder nedlagde fælleslærerrådene og skolekommissionerne, at ansvaret for skolernes tilstand påhviler de folkevalgte.

Tobias Hansen, Dorte Sørensen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

Hans Frost, uanset om lederne har en lærerbaggrund eller just er trådt ud af universitetet som vore politikere, er de ikke i stand til at trylle tid og penge frem, som ikke er der. Først når politikerne erkender, at verdens bedste folkeskole ikke kan fungere på varm luft og trusler, og bevilger området penge og dermed også tid, vil skolelederne og lærerne være i stand til at få folkeskolen til at fungere igen. Det sker bare ikke så længe undervisningsministeren drejer rundt og rundt om sig selv med hænderne for ørerne og siger, jeg hører intet, lalalalala jeg hører intet, og i øvrigt skal I bare få lortet til at fungere på varm luft og tomme løfter, mens finansministeren står i baggrunden og ser olm ud mens sms'erne vælter fra ham i en lind strøm.

Thora Hvidtfeldt Rasmussen

Hvordan, for resten, kan nogen forestille sig, at en leder uden læreruddannelse på en ordentlig måde kan finde ud af, hvor meget forberedelse lærer A skal have til matematik i udskolingen - i forhold til lærer B med natur/teknik i 6. klasse? Kan du ikke forklare mig det, Hans Frost?
Husk på, at på en skole er der en leder til måske 60 lærere - der hver skal have et individuelt udmålt skema. Det er ikke så nemt, som udenforstående måske tror ...

Thora, de ka' de heller ikke, men alle, med og uden læreruddannelse, kan læse regneark, og som andre har påpeget ovenfor, skaffer nok så gode intentioner og fromme ønsker ikke flere midler, og i sidste ende er midlerne afgørende for, hvad der er råd til. Her er både ledere og lærere frataget et middel ved, at hver lektion ikke automatisk medfører en vis udgift til forberedelse.

Derudover er det skønt med en formulering som Zieglers "muligheden for dialog." Ja, man kan snakke sammen, og det er ikke noget nyt. Aftalen er hensigtserklæringer og ikke en pind andet. I ren og skær afmagt kan lærerne så stemme ja, nej eller ved ikke - i sidste ende får det ikke den fjerneste betydning.

Mogens Stig Møller

Man skulle måske droppe al det KL-mummespil og forhandle direkte med Finansministeriet. Hvorfor forhandle med dukkerne og ikke med dukkeføreren?