Læsetid: 7 min.

Balladen om Nybroes 28 dage som gidsel

Bogen ’Kidnappet – i islamisternes fangehul’ giver et godt indblik i et gidsels rædselsscenarier, men er skrevet for tidligt og for uklart – bl.a. holder tesen om, at gidseltagerne i virkeligheden var hardcore-islamister ikke vand
Journalisten Jeppe Nybroe den 14. marts sidste år, hvor han for første gang efter sin frigivelse og hjemkomst talte med pressen efter sin gidseltagning på grænsen mellem Libanon og Syrien .

Uffe Weng

12. februar 2015

Man får næsten ondt af journalist Jeppe Nybroe, hvis bog om 28 dage som gidsel i Libanon, Kidnappet – i islamisternes fangehul, i disse dage granskes minutiøst for fejltolkninger og fejl, igangsat af en anmeldelse i Weekendavisen af DR tv-værten Adam Holm, hvis impulskontrol som bekendt ikke er imponerende.

Således heller ikke i hans anmeldelse af Nybroes bog – eller rettere: af personen og journalisten Jeppe Nybroe – som Adam Holm, tydeligvis uden at have læst bogen grundigt, gætter på har taget sig »narrative friheder«, og altså antyder er bevidst løgnagtig. Hvilket ifølge Holm er en hyppig erhvervslidelse hos udenrigskorrespondenter.

Det er, som man tager det – jeg har læst bogen som skrevet i en form for ’erindringsforskudt’ tilstand, hvor et helt åbenbart traumatisk forløb ikke er bearbejdet, men stadig for tæt på til, at han er på kritisk, eller om man vil, selvkritisk, omgangshøjde med oplevelsen. Det kan være forklaringen på myriader af forvirrende meldinger, bl.a. at Nybroe fremstiller bortførelsen som iscenesat af islamistiske jihadkrigere, tilhængere af (den senere) Islamisk Stats ’kalif’, Abu Bakr al-Baghdadi, og ikke – som det også ifølge diplomat- og efterretningskilder, jeg har talt med til denne anmeldelse – af en bande, der i lighed med andre bander i Libanons Bekaa-dal og Qalamoun-regionen, det bjergrige grænseland mellem Libanon og Syrien, havde bortførelser som levevej.

Det er, som om Nybroe ikke synes det er fint nok at være taget til fange af ordinære banditter, men at skurken par tout skal være Islamisk Stat (IS) – dengang kendt som ISIL – Islamisk Stat i Irak og Levanten, som overhovedet ikke var aktiv i Qalamoun-regionen, hvor byen Arsal ligger i udkanten.

De syriske oprørere, der i det tidlige forår 2014 kontrollerede Qalamouns syriske hovedby, Yabroud (men ikke Arsal, der stadig var under libanesisk kontrol, men i dag er delt mellem Islamisk Stat og de al Qaeda-relaterede Jabhat al-Nusra-militser), var den moderate FSA, Frie Syriske Armé. Hvilket da også fremgår af en sætning (side 174), hvor Nybroe kommunikerer på Skype med det sikkerhedsfirma, der forhandler hans løsesum.

Hu hej, hvor det går

Efter en unødvendig og lovlig kæk beskrivelse af det gode (natte) liv i Beirut begynder bogen ellers godt med skildringen af, hvordan Nybroe og hans ven, tolk og fikser, Rami Aysha – en Beirut-journalist af palæstinensisk oprindelse – den 7. februar 2014 om morgenen kører op til landsbyen, Arsal, en sunnienklave, og bortføres ved højlys dag midt i byen, kun få hundrede meter fra den libanesiske hærs kontrolsted.

Turens arbejdstitel, ’Meet The Kidnappers’, siger det hele: Nybroe og Aysha vil interviewe den bande, der i november 2013 havde bortført to svenske reportere, der blev løskøbt for angiveligt to millioner dollar i januar.

Aysha havde angiveligt en aftale med en kilde, Abu Omar, der kunne føre dem til banden, og vupti: Historien ville være hjemme med en halv aftale med mediefirmaet, Transterra Media, der havde indvilget i at se på historien, men ikke på forhånd ville garantere at aftage den.

Der er fart på sproget, man ser bilturen op til Bekaa-dalen for sig, men undres undervejs over, at Nybroe, der iscenesættes som erfaren krigsreporter, bekymres, men ikke reagerer på nogle faresignaler – parret er lidt forsinkede og får adskillige opkald fra kilden i Arsal, som vil høre, hvor de bliver af?

Højst usædvanligt i et land, hvor forholdet til aftaler er afslappet – og i en by, der ikke er meget større, end at de fleste kan se hinanden hele tiden. Desuden plejer det at være journalisterne, der ringer til kilden for at sikre sig, at han venter som aftalt.

Endnu mere bekymrende er det, at Rami Aysha også forsøger at ringe til flere andre kontakter i byen, men ingen af dem svarer. Ved de noget, Nybroe og Aysha ikke ved? Måske, måske ikke – i hvert fald fortsætter de to og møder som aftalt en motorcyklist, der fører dem ind til det aftalte mødested i bykernen.

En GMC-trucker kommer pludselig rundt om en grusbunke og sekunder senere er de to reportere bagbundet med hætter over hovedet på vej til et surrealistisk mareridt.

Nedbrudt og bange

Bogens tyngdepunkt er skildringen af Nybroes nedbrydning i fangenskabet i et hus, der ifølge ham er i Syrien, eller på grænsen til Syrien, hvor Aysha og andre kilder siger, at det ligger på libanesisk område kun fem kilometer fra Arsal.

Denne og andre detaljer – om toilethullet var uhumsk eller rengjort, om der var mad og medicin nok, eller hvorvidt Nybroe blev sultet og mishandlet med hestebedøvelsesmiddel etc., etc. har været ivrigt drøftet i de sociale, elektroniske og trykte medier, men det er nedbrydningen af Nybroe som gidsel, som han skildrer hudløst og med vægt på den fysiske og psykiske terror, han udsættes for – og som ifølge Rami Aysha er overdrevet.

Det er ikke til at vide, men det synes ret sikkert, også i den efterfølgende debat, at de to har oplevet opholdet i huset meget forskelligt – hvilket ikke er underligt: Aysha taler fangevogternes sprog, og – viser det sig – har i årevis været pot og pande med deres leder, Abu Omar.

Nybroe synes prisgivet, isoleret sprogligt og henad vejen med den viden, at Aysha ikke er gidsel – men nærmest babysitter. Det er Nybroe, der er prissat med en løsesum i begyndelsen på 20 millioner dollar, ikke Aysha, der er med på frihjul. Det lægger selvsagt et enormt pres på gidslet.

En frygtelig mistanke

Et gennemgående tema er Nybroes mistanke til Rami Aysha – er han medsammensvoren, eller er han ven? Nybroe skriver omhyggeligt, at han hverken vil fælde den ene eller den anden dom – så kan læseren jo selv drage sin konklusion. Den er så ubehagelig, at Aysha overvejer at sagsøge Nybroe for bagvaskelse ved en dansk domstol.

Ifølge Aysha blev han forrådt af sin gode bekendte, Abu Omar, der var lovet en andel af det forventede artikelhonorar for at fikse kontakt til svenskernes bortførere, men altså i stedet bortførte sine to klienter.

På et pressemøde i Beirut i marts sidste år, arrangeret af den libanesiske presseorganisation, Samir Kassir Foundation, fortalte Aysha i store træk – jeg har tjekket min båndoptagelse fra mødet – den historie, han også fortæller i dag, nemlig at han og Nybroe efter forholdende blev behandlet godt, og at de efter nogle dage kommunikerede med omverdenen på Skype uden problemer.

Det fremgik, at Nybroe ikke var så sølle, som han fremstilles i bogen, selv om han fik tæsk tre gange – ved tilfangetagelsen, lige efter, og ved et efter gidseltagernes mening alt for lavt bud på en løsesum fra Nybroe-familien via det sikkerhedsfirma, der forhandlede over Skype med Rami Aysha som tolk.

Dele af forhandlingsforløbet er nøje gengivet i bogen, hvilket er usædvanligt i betragtning af, at det ikke just er kutyme. Og at Nybroe detaljeret fortæller om den danske ambassadørs rolle er næppe hverken velset eller godkendt – bl.a. citeres han for følgende udtalelse: »Ikke mindst med de følgende kidnapninger og halshugninger, står det klart, at dine kidnappere – de samme, som kidnapper nu – allerede den gang under din kidnapning, var i tæt alliance med ISIL. I dag er det åbenlyst, at hele netværket bag din kidnapning er lig med Islamisk Stat.«

Gidsel hos ISIL?

Den danske ambassadør har ikke ønsket at kommentere bogen, men har henvist til Udenrigsministeriet – der kun vil bekræfte, at Nybroe og Aysha under hele forløbet opholdt sig i Libanon.

Islamisk Stats rolle er bogens andet centrale tema. IS er i dag til stede i Arsal, der ikke længere er under det libanesiske militærs kontrol. Også Jabhat al-Nusra opererer i regionen, men for et år siden var IS – det daværende ISIL – ikke til stede, hvorimod Jabhat al-Nusra var på den syriske side af grænsen og løst allieret med den dominerende al-Hujeiri-klan i Arsal som ’beskytter’.

Der er en væsentlig forskel på de organisationer, og havde Nybroe været gidsel hos ISIL, var han ikke sluppet ud efter 28 dage med en løsesum på ifølge flere kilder ’i omegnen af 350.000 dollar’ – ca. to millioner kroner. Han var al-Hujeiri-klanens gidsel, anført af en imam ved navn Mustafa al-Hujeiri, far til bortførernes leder, Abu Omar, alias Abada al-Hujeiri, og i øvrigt bror til Arsals borgmester, Ali Hujeiri, der – stadig ifølge kilderne – scorede 15 procent af løsesummen. At Nybroe efterfølgende har været i Beirut, og i bogens sidste kapitler prøver at sandsynliggøre, at bortførerne var ISIL-loyalister – han påstår dog ikke, at de var ISIL – bliver ved forsøget.

En mere nidkær redaktør havde fanget andre erindringsforskydninger eller fejltolkninger – bl.a. at imamen Mustafa Hujeiri skulle være syrer, men er libaneser – det skæmmer en bog, der ellers kunne have været oplysende læsning.

Hvis det ikke var for alt for mange gisninger og fejlslutninger. Konkrete, som da Nybroe efter løsladelsen i marts lukker sit mobilnummer (side 254), men hvor man senere læser, at en mystisk person fra Beirut ringer ham op i april på det ikke længere eksisterende nummer (side 275). Og i analysen, eller hvad man skal kalde den, af gidselstagernes loyaliteter, der i det omfang, de var til stede i gidseltagernes hoveder, ville være vendt mod FSA og Jabhat al-Nusra, ikke Islamisk Stat i Irak og Levanten.

Hvis de i dag er loyale over for Islamisk Stat, og det kan meget vel være, er det udelukkende af taktiske og magtpolitiske årsager.

Information har forsøgt at få en kommentar fra Jeppe Nybroe og få hans version, men han er ikke vendt tilbage.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ivan Gullev
Ivan Gullev anbefalede denne artikel

Kommentarer

Adam Holm, bruger ordet »narrative friheder«, mens Lasse Ellegaard bruger ordet ’erindringsforskudt’ hvorefter begge opremser en lang række mærkværdigheder. Hvorfor Adam Holm skal på skafottet for at lave en kritisk, men helt igennem sober anmeldelse, men Lasse Ellegaard, der sagtens kan se samme fejl, blot afviser det hele som dårlig hukommelse.

Holm forholder sig konkret til skrevne i bogen og bedriver ikke motivforsking eller leger psykolog.

Men for at være en troværdig boganmelder skal man altså læse alt det som står mellen linjerne , foruden man skal kende og tage hensyn til forfatters sygehistorie.

Det er utroligt Lasse Ellegaard vil nedgøre Adam Holm serøse arbejde på denne måde. Det er ikke værdigt.

Mads Berg, Hans Aagaard, Henrik Christensen, Jens Illum, Kim Houmøller, Morten Østergaard og Ivan Gullev anbefalede denne kommentar
Jesper Andersen

Hvorfor bragte Nybroe sig i en så risikabel situation? For at få heltestatus? For at redde en karriere han selv havde kørt i grøften? For at tjene penge? Jeg ved det af gode grunde ikke, og jeg ved ikke om hans bog giver svaret.
Jeg tvivler på, at det planlagte interview var så nødvendigt for andre end Nybroe selv. Han gamblede og tabte (hvad han har gjort før). Nu prøver han at redde stumperne, og til det formål stiller Peoples Press naturligvis op. De har nok også brug for pengene nu hvor "Socialdemokraten" er glemt. Hvilken falleret journalist mon egentlig skrev den?

Søren Kristensen

Jeg har ikke læst bogen og har ingen mening om dens validitet. Når det er sagt, så er det svært at forklare helt præcis, men Jeppe Nybroe er af fysik ligesom for pæn/handsome til at være krigskorrespondent i virkeligheden. At han sandsynligvis kunne bære rollen på film er en anden snak. Måske også derfor der kommer så meget uønsket drama ud af de ting han kaster sig ud i? Vi bliver jo alle sammen nødt til at forholde os til vore naturlige anlæg og talenter, før eller siden. Min opfordring til Jeppe Nybroe er således at han, i stedet for at forsøge at reparere sit journalistiske image ved fx at sætte livet på spil i et uforudsigeligt Mellemøsten, bliver studievært, vejrprofet eller simpelthen går linen ud og bliver skuespiller? Måske er det også noget lignende Adam Holm prøver at sige, uden at jeg skal lægge ordene i munden på ham. I så fald kunne de to jo passende bytte job i en periode? Alt andet lige, synes jeg nemlig sagtens at Adam Holm, i hvert fald for en umiddelbar betragtning, kan gå for at være krigskorrespondent. For så vidt Lasse Ellegaard er alle, inklusive ham selv, nok bedst tjent med at han forbliver på sin post.

Gert Selmer Jensen og Mogens L. Lindved anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

"Det er utroligt Lasse Ellegaard vil nedgøre Adam Holm serøse arbejde på denne måde."

Det skyldes vist også udelukkende Adam Holms beskrivelse af udenrigskorrespondenter, for ellers er Lasse Ellegaard da vist i det store hele enig med Adam Holm? Som slutter sin anmeldelse således:

"Fornemmelsen af unøjagtigheder og løse tråde – også flere end ovenfor – forstyrrer læsningen. Det ligger uden for denne anmelders indsigt at dømme om, hvorvidt Nybroe måtte have taget sig visse narrative friheder. Måske har han beskrevet det »wie es eigentlich gewesen«, som de gamle tyske historikere krævede. Måske har han som mangen en udenrigskorrespondent før ham malet lidt rigeligt med palettens dramatiske farver.

Kidnappet er en skæbnesvanger historie fortalt af en mand, mange med rette husker som en dygtig formidler på tv-skærmen. Men det er ikke en bog, der bringer os meget nærmere en forståelse af den afstumpethed og vitterlige ondskab, forfatteren selv fremhæver som det væsentligste motiv til at skrive bogen.

Der er ingen psykologisk dybde, ingen synderlig historisk indsigt i bødlernes rolle og desværre heller ikke nogen væsentlig lære at tage med i forhold til at begribe, hvem de mænd er, som myrder i tusindvis af uskyldige i Allahs navn."

Det læser jeg, i modsætning til Lasse Ellegaard, ikke som en antydning af en "bevidst løgnagtighed" fra Jeppe Nybroes side. Overhovedet ikke.

Er der i øvrigt nogen af alle disse journalistkollegaer, som nu har så travlt med at forsvare Jeppe Nybroe – og forsvare ham mod hvad egentlig!? – der nogensinde tidligere har bebrejdet Adam Holm, at han har været kritisk i sine boganmeldelser? Er det kun, når man er kritisk over for en journalistkollega, at det betragtes som ikke blot et 'no-no' og et 'no-go', men samtididt også bringer den formastelige i 'bad standing' … i den loyale journalistiske 'familia'!

Morten Kjeldgaard, Mads Berg, Erik Jensen og Mogens L. Lindved anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

Ak ja, Troels Mylenberg, der sådan, som en anden trodsig tre-årig, opsiger sit abonnement på Weekendavisen på grund af denne 'sag'. Så ka' de lære det, ka' de! Skal man nu le eller græde?

Den mand har jeg ellers altid tidligere haft respekt for. Men … som redaktør på en stor avis må man vel gå ud fra, at han stadig læser WA – det er vel en del af hans job. At orientere sig bredt. Så mon ikke hans avis, Fyns Amts Avis, stadig abonnerer. :-/

Alene indledningen fra Lasse Ellegaard er direkte infam; "Adam Holm, hvis impulskontrol som bekendt ikke er imponerende", - retten er sat af mig og jeg er dommeren!

Dertil kommer slet skjulte beskyldninger, af samme slags som dem Adam Holm beskyldes for, hvilket gør hele indlægget barnlig tjeneste på ble stadiet.

"Hvem der er hvem og hvornår, hvor længe, hvorfor og for hvad", er er altid usikkert i den arabiske kultur for vesterlændinge, der alene "studerer" det på afstand, så man imponeres ikke af Lasse Ellegaards indlæg, - tværtimod!

Hvad Lasse Ellegaard vil med sit indlæg er yderst uklart grundet mangel på fokus, er derimod ganske klart.

Hans Aagaard, Erik Jensen og morten andersen anbefalede denne kommentar
Mogens L. Lindved

Undrer mig meget at Lasse Ellegaard har brug for denne "bagsædekommentar"
Han kan, nu hvor det meste af støvet har lagt sig, slå ud til højre og venstre i ly af Adam Holm.
AH har jo siddet på forsædet og taget de fleste tæsk.
"DR tv-værten Adam Holm, hvis impulskontrol som bekendt ikke er imponerende" denne kommentar står i grel kontrast til den anseelse Adam Holm har hos befolkningen og andre journalister. Så ordet "bekendt" virker i denne sammenhæng meget fjernt.

Morten Kjeldgaard, Erik Jensen og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

Men noget har al denne polemik da været godt for – ikke mindst for People's Press og forlagets dygtige – til at profilere og skabe debat omkring sine udgivelser – redaktør, Jakob Kvist: 2. oplag af Jeppe Nybroes bog er nu i trykken.

Så i stedet for at svine Adam Holm til, som de begge hidtil har gjort og, for nu at bruge deres eget sprogbrug, 'karaktermyrde' ham, skulle Jeppe Nybroe og Jakob Kvist da langt hellere takke ham!

Kristian Rikard

Ind imellem skal man jo vove det ene øje, så det være hermed gjort.
I mine øjne (øje) er Adam Holm en af de mest velorienterede og seriøse
journalister, som DR har det privilegie at have i sin stald.

Emil Eiberg-Jensen

Det virker på grænsen til evnesvagt at en redaktør på JyllandsPosten,
- har ladet Adam Holm,
- der sidder i det job på DR som Jeppe Nybroe blev fyret fra,
- anmelde Jeppe Nybroes bog.

Efter sladderen på gange og i kantiner på DR,
havde Adam Holm,
sandsynligvis skrevet sin anmeldelse,
flere år før Jeppe Nybroe overhovedet havde skrevet sin bog.

Hvis Lasse Ellegaard ville bruge sin journalistiske uddannelse til noget fornuftigt,
burde han gennemse DRs reportager,
og finde ud af om DRs journalister brugte redigeret baggrundslyd til deres udenrigs reportager,
FØR og op til at Jeppe Nybroe blev fyret for denne journalistiske praksis..?

Vibeke Rasmussen

@ Emil Eiberg-Jensen

For nu at bruge dit eget udtryk virker det 'på grænsen til evnesvagt', at du skriver en så bombastisk kommentar uden at have fakta på plads:

• Adam Holm er ikke anmelder på Jyllands Posten men på Weekendavisen

• Adam Holm er vært på Deadline på DR. Jeppe Nybroe var (bl.a.) vært på TV-Avisen, så der kan ikke være tale om at førstnævnte "sidder i det job på DR som Jeppe Nybroe blev fyret fra"

• Jeppe Nybroe blev fyret for at have manipuleret med et indslag, hvilket ifølge hans chef risikerede at rejse en både uønsket og uacceptabel tvivl om DR-nyhedernes troværdighed

"Efter sladderen på gange og i kantiner på DR, havde Adam Holm, sandsynligvis skrevet sin anmeldelse, flere år før Jeppe Nybroe overhovedet havde skrevet sin bog."

Noget af en anklage! Og helt gratis for dig, så længe du ikke kan dokumentere den.

Enhver har naturligvis – og heldigvis – ret til sine egne meninger og til at give udtryk for dem, men ikke til at fremføre dem som fakta. I det mindste ikke hvis man ønsker at fremstå troværdig og at blive taget alvorligt.

Emil Eiberg-Jensen

Tak til Vibeke Rasmussen.

Chefredaktør og administrerende direktør på Weekend Avisen er Anne Knudsen,
som har været programvært på Deadline på DR2.

Det bliver spændende at høre hendes forklaring på at
- det var Adam Holm fra DR2,
- hvor han sidder i det job på DR som Jeppe Nybroe blev fyret fra,
- som skulle anmelde Jeppe Nybroes bog..?

Vibeke Rasmussen

"Adam Holm [som] sidder i det job på DR som Jeppe Nybroe blev fyret fra …"

En falsk påstand som ikke bliver sand af at blive gentaget.

Og Anne Knudsen har skam allerede svaret:

”Weekendavisen bringer mellem år og dag rigtig mange kritiske anmeldelser. Det gør oftest forfatterne og deres forlæggere utilfredse og får dem undertiden til at udtale sig i voldsomme vendinger. Deri er der intet mærkeligt,” skriver Anne Knudsen i et mail-svar til Journalisten.

Hun fortsætter:

”Når en anmelder i Weekendavisen får en bog til anmeldelse, er det imidlertid vedkommendes vurdering af bogen, der står i anmeldelsen. Det kunne ikke falde mig ind bagefter at anmelde anmelderen eller anmeldelsen - eller for den sags skyld bogen. Jeg har derfor ikke noget at tilføje til Adam Holms anmeldelse af Jeppe Nybroes bog.”

Et armslængde-princip, som i hvert fald jeg intet har at udsætte på. Tværtimod!

Emil Eiberg-Jensen

Det kunne nu være spændende at høre,
om Anne Knudsen mener det var fornuftigt at,
- Adam Holm fra DR2,
- som sidder i et job på DR,
- som Jeppe Nybroe kunne have haft i dag,
- hvis han ikke var blevet uberettiget fyret,
- skulle anmelde Jeppe Nybroes bog..?

Inklusive om disse fakta,
- har kunnet farve hans syn på bogen..?

Connie Brask Jensen

Åbenbart en speget sag som der er delte meninger om. At være gidsel er en voldsom affære, som opleves forskelligt af alle dem der oplever det. Afhængig af både habitus og personlige historier. At der meget ensidigt tages afstand fa gidslets oplevelser, er yderst interessant, - hvorfor det? grundet en gammel historie om journalisters uvederhæftighed, - som ellers er et generelt adelsmærke i journalisters lemminge hærgen de overfladiske aspekter af givne historier.
Adam Holm har haft sit på det tørre som fastansat i statens DR, - med krusninger, heldigvis, - men slet ikke med den externe turbulens som Nybroe i flere år, med - og mod egen vilje, er kastet ud i. Er det blevet forbudt journalister at vise nåde med hinanden?
Hvad er det for et samfund den 3. statsmagt - journalisterne, - nådesløst, kynisk, narccistisk og uigennemtænkt er med til at kaste os alle ud i.? Er det konturerne på den samfundsorden der er ved at vise sig i horisonten.? Eller er en helt tæt på?
Håber det virkelig ikke.