Bløde virkemidler skal få danskerne til at svine mindre

Nye partnerskaber, fokus på deleordninger, udbredelse af miljømærker, rådgivning til forbrugere og virksomheder, støtteordninger samt regelforenkling, hvis det viser sig nødvendigt.

Det er de bløde virkemidler i Miljøministeriet og regeringens nye strategi for rejsen mod en cirkulær økonomi i Danmark.

Med godt et års forsinkelse i forhold til kravet i EU’s affaldsrammedirektiv fremlægger miljøminister Kirsten Brosbøl (S) i dag regeringens såkaldte Strategi for affaldsforebyggelse. Det er etape to i den overordnede ressourcestrategi, der blev søsat med forgængeren Ida Aukens plan for øget genanvendelse, Danmark uden affald, i oktober 2013.

Fremlæggelsen i dag er optakten til en høringsproces på otte uger, hvorefter planen gøres helt færdig og i maj måned afleveres til EU-Kommissionen.

Hos de grønne organisationer, der er informeret om strategiens indhold, er man ikke ligefrem imponeret af udspillet.

Den ny strategi, der rummer i alt 72 initiativer, skal bane vej for et faldende ressourceforbrug og faldende affaldsmængder og dermed ikke blot for øget bæredygtighed, men også for nye forretningsmodeller og økonomiske besparelser for både virksomheder og forbrugere.

Det synes tiltrængt. Som følge af det store forbrug er Danmark i dag ifølge Miljøministeriet »det land i EU, der producerer mest affald pr. indbygger«, opgjort som kommunalt indsamlet affald. Alene husholdningsaffaldet udgør omkring 1,8 kilo pr. dansker hver eneste dag året igennem.

Penge at spare

At vi smider så meget væk betyder, at vi skal betale meget for at erhverve nyt – og jo mere presset på råstofferne øges, desto dyrere bliver de og produkterne. I dag består godt halvdelen af industriens omkostninger ifølge Miljøministeriet af udgifter til råvarer og forarbejdede materialer. Dertil skal vi betale meget for affaldshåndteringen, og vi kommer også på et tidspunkt til at betale regningen for affaldets miljøpåvirkning.

Derfor er visionen at bevæge sig mod lukkede stofkredsløb, hvor affald opfattes som en ressource, der kan indgå i erhvervslivets fremstilling af nye produkter. Og hvor forbrugere i stigende grad lejer, bytter og deler samt vælger holdbare kvalitetsprodukter, der ikke smides væk efter kort tid. Når det ifølge Miljøministeriet koster 26 kilo kostbare ressourcer at fremstille en mobiltelefon, der vejer godt 100 gram, så giver det sig selv, at der er ressourcer og penge at spare på at recirkulere råstofferne, lave mere holdbare produkter samt leje og låne i stedet for at købe og eje.

»Fremtidens vindere er dem, der får mere ud af mindre,« siger Kirsten Brosbøl.

En undersøgelse lavet af rådgivningsfirmaet Operate for Miljøstyrelsen fortæller, at fire ud af 10 danske virksomheder tror på, at affaldsforebyggelse kan forbedre konkurrenceevnen, og at otte ud af 10 finder forebyggelse vigtig af hensyn til miljøet. 38 pct. af de virksomheder, der har gjort en indsats for at mindske affaldsmængden, har oplevet et fald i udgifterne til råvarer, mens 51 pct. har fået mindre udgifter til bortskaffelse af affaldet.

Hver fjerde danske virksomhed har dog endnu ikke gjort noget for at undgå affald.

Fem indsatsområder

Miljøministerens forebyggelsesplan sætter fokus på fem indsatsområder: tøj og tekstil, madspild, elektronik, emballage samt byggeri og anlæg.

Når det gælder tøj og tekstil, er udfordringen f.eks., at 24.000 ton kasseret tøj hvert år ender i forbrændingsanlæggene. Og at det f.eks. koster 3.600 liter vand og tre kilo kemikalier at fremstillet ét par jeans.

Her vil regeringen bl.a. arbejde for at vedtage miljømål for offentligt indkøb af tekstil og tekstilservice og dertil etablere et partnerskab mellem virksomheder og organisationer med temaet: »Giv dit tøj længere levetid«.

Et erhvervsinitiativ i – bogstavelig talt – småtingsafdelingen er det helt nye firma vigga.us, etableret af iværksætteren Vigga Svensson. Her »kombineres børnemode med cirkulær økonomi« i en abonnementsservice, hvor vordende eller nybagte forældre mod en fast månedlig betaling modtager miljøcertificeret babytøj af økologisk bomuld og derefter løbende får udskiftet tøjet hos vigga.us, så det passer det voksende barn. Tøj, der er slidt, ender som råmateriale for nye produktioner.

»Vores blå planet har slet ikke ressourcer nok til os alle sammen, medmindre vi deler med hinanden og genbruger, alt hvad vi kan. Jeg har skabt Vigga for at give forældre et alternativ til den hjernedøde ’brug og smid væk’-kultur, vi alle sammen er en del af,« siger Vigga Svensson.

vigga.us er et af en stribe nye erhvervsprojekter, der har modtaget udviklingsstøtte fra Grøn Omstillingsfond under Erhvervsstyrelsen.

På elektronikområdet vil regeringen med forebyggelsesstrategien bl.a. analysere muligheder og barrierer for at fremme genbrug og reparation af elektronikaffald samt søge en frivillig aftale med industrien om at fremme miljøvenligt design af elektronik.

Hvad angår madspild – 700.000 ton smides ud i Danmark hvert år – har regeringen bl.a. etableret et nyt partnerskab med virksomheder og organisationer, og dertil opretter man et hold af såkaldte madspildsjægere, der skal hjælpe storkøkkener og kantiner med at nedbringe spildet.

I bygge- og anlægssektoren bliver det meste affald allerede genanvendt, men ikke på den optimale måde. Affaldet knuses og bruges til at erstatte sten og grus, hvilket indebærer et unødigt stort værditab. Vinduer, tagplader, mursten m.m. kan efter rensning ofte bruges, som de er, og dermed overflødiggør man i mange tilfælde energi- og råstofkrævende fremstilling og køb af nye produkter. Også her vil regeringen skabe partnerskaber samt udvikle frivillige kriterier for bæredygtighed, foretage analyser, der mindsker spild og brug af problematiske stoffer m.m.

Det danske forbrug af emballage er på 895.000 ton om året. Det kan og skal bringes ned, mener miljøministeren, og redskaberne i forebyggelsesstrategien er bl.a. et partnerskab om plastemballage, en øget informationsindsats samt tilskud til at sikre øget genanvendelse og genbrug af emballager.

Når det gælder forbrugernes daglige adfærd, vil regeringen lave guider til deleordninger for f.eks. boligforeninger, så beboerne kan udnytte en ejendoms samlede bestand af værktøj o.l. mere effektivt, så alle ikke behøver købe og eje det samme.

Ikke imponeret

Helt overordnet vil regeringen etablere en såkaldt task force, der skal undersøge de tænkelige barrierer for omstillingen i retning af en cirkulær økonomi samt lægge op til regelforenkling, hvor det måtte være nødvendigt. Ifølge Strategien for affaldsforebyggelse vil der i 2015 være 700 mio. kr. til rådighed for projekter, der baner vej for virksomheders omstilling til større ressourceeffektivitet. Det er dog ikke nye midler, men penge i eksisterende fonde og programmer bevilget over de seneste års finanslove.

Hos Danmarks Naturfredningsforening (DN), der er orienteret om den nye strategis indhold, er der grænser for begejstringen.

»Der er mangel på virkemidler, som vi tror på faktisk vil virke,« siger miljøpolitisk medarbejder Christian Poll med henvisning til strategiens omtale af nye partnerskaber, analyser, rådgivningsordninger m.m.

Foreningen efterlyser f.eks. den grønne afgiftsreform, som omtales i regeringsgrundlaget fra 2011, og som kunne give regulære økonomiske incitamenter til at ændre stofkredsløbene. DN ser også gerne nye pantordninger for bl.a. små elektroniske produkter.

»I EU’s affaldsrammedirektiv, som strategien skal leve op til, tales der bl.a. om direkte producentansvar. Det er i strategien blot noget, som de forskellige nye partnerskaber skal kigge på. Det er meget løst, og det ser vi gerne mere håndfaste udmeldinger om,« siger Christian Poll.

Tilbageslag i EU

At skabe en ny cirkulær økonomi med lukkede stofkredsløb er en voldsom omstillingsudfordring, som bl.a. forudsætter virksomheders meget tætte samarbejde om ressourceforvaltning, som det f.eks. foregår i det industrielle netværk Symbiosis i Kalundborg. Her deler virksomheder som DONG Energy, Statoil, Gyproc, Novozymes og Novo Nordisk ressourcer, genanvender vand og udveksler energi, det hele i samarbejde med Kalundborg Kommune.

På internationalt plan er Ellen Mac- Arthur Foundation frontløber i udviklingen af den cirkulære økonomi, mens bl.a. netværket Cradlepeople og organisationen Cradle to Cradle herhjemme hjælper virksomheder og myndigheder på vej.

I EU har en handlingsplan til fremme af cirkulær økonomi været under udarbejdelse, men i december meddelte den ny EU-Kommissions vicepræsident, Frans Timmermans, at planen – der omfatter nye regler om affald, genanvendelse m.m. – er taget af bordet indtil videre. Den forudgående Barroso-kommission havde gjort benarbejdet med planen og bebudet, at den ville kunne skabe to millioner arbejdspladser og give besparelser på 600 milliarder euro i EU. Ifølge EU-mediet euractiv.com har lobbyorganisationen Business-Europe lobbyet kommissionen for at få planen og dens mål for bl.a. ressourceeffektivisering taget af bordet.