Nyhed
Læsetid: 5 min.

Brud på meldepligt har minimal betydning

Udlændinge på tålt ophold bliver pålagt meldepligt, så myndighederne ved, hvor de befinder sig. Men selv om meldepligten ikke bliver overholdt, har det ikke nogen særlig betydning, vurderer politiet
En mand skuer ud over Sandholmlejren, hvor flygtninge venter på asyl. De ansøgere, der ender på såkaldt tålt ophold, har pligt til dagligt at melde sig hos politiet. Men det er typisk slet ikke nødvendigt med den strenge kontrol, skriver politiet i en række breve til Udlændingestyrelsen.

Jakob Dall

Indland
12. februar 2015

Politikerne vil skærpe straffen for udlændinge på tålt ophold, der ikke overholder deres meldepligt. Men politiets erfaringer tyder på, at meldepligten slet ikke har den ønskede effekt. Selv om udlændinge på tålt ophold ikke melder sig, kan politiet stadig få kontakt til dem, hvis det er nødvendigt.

Det viser dokumenter, som Information har fået aktindsigt i hos Rigspolitiet. Her skriver Rigspolitiet, at udlændingene »reagerer på konkrete tilsigelser fra Rigspolitiet, ligesom de om nødvendigt vil kunne træffes på deres værelser i centeret«. Skulle nogle af udlændingene også bryde deres opholdspligt og befinde sig uden for Center Sandholm, er det tilsyneladende heller ikke noget stort problem. De kan nemlig »for hovedpartens vedkommende træffes på telefonnumre, som de har oplyst over for Rigspolitiet, ligesom de møder efter en konkret tilsigelse«.

Politiet skal kunne lokalisere udlændinge på tålt ophold, hvis det skulle blive muligt at udsende dem. Derfor er de pålagt meldepligt for at sikre, at de ikke går under jorden. Men det sker altså tilsyneladende ikke i stort omfang, selv om de ikke møder op til meldepligten.

»Manglende overholdelse af opholds- og/eller meldepligten er således ikke nødvendigvis et udtryk for, at de pågældende udlændinge ønsker at skjule sig for politiet. Politiet vil i forhold til de fleste af udlændingene kunne få kontakt til dem, hvis der skulle være behov herfor,« skriver Rigspolitiet i flere breve til Udlændingestyrelsen.

Kan være overflødig

Selv om brud på meldepligten ikke nødvendigvis betyder, at de pågældende skjuler sig for politiet, fortsætter Rigspolitiet med at pålægge udlændinge på tålt ophold en meldepligt. Det skal politiet nemlig ifølge lovgivningen. Men hvis politiet ikke behøver at opretholde meldepligten for at vide, hvor udlændinge på tålt ophold befinder sig, skaber det tvivl om, hvorvidt meldepligten er rimelig. Det vurderer professor i forfatningsret ved Københavns Universitet Jens Elo Rytter.

»Det rejser spørgsmålet, om meldepligten kan retfærdiggøres, hvis den ikke tjener noget formål,« siger han.

Meldepligten er nemlig et indgreb i de menneskerettigheder, som personer på tålt ophold også har, og et sådan indgreb skal kunne begrundes sagligt.

»Hvis ikke man kan sandsynliggøre, at meldepligten er nødvendig, så rejser det nogle problemstillinger om overholdelse af de her personers rettigheder,« siger Jens Elo Rytter.

Peter Vedel Kessing, der er seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder, mener ligeledes, at den oprindelige begrundelse for at pålægge meldepligt ikke er til stede.

»Det er hele lovgivningen om opholds- og meldepligt, der efter myndighedernes vurdering slet ikke er nødvendig, når det handler om at sikre udsendelse,« siger Peter Vedel Kessing.

Rigspolitiet bekræfter samtidig, at der ikke har været tilfælde, hvor en udlænding på tålt ophold er gået under jorden og dermed har undgået en udsendelse.

»Jeg er ikke bekendt med situationer, hvor vi har kunnet gennemføre en udsendelse, men hvor de pågældende personer så ikke har været til rådighed for os,« siger seniorrådgiver Hans-Viggo Jensen.

Regler skal skærpes

Udlændinge på tålt ophold er »uønskede« i Danmark, har skiftende justitsministre gentaget. Det vakte derfor politisk furore, da det i efteråret kom frem, at mange udlændinge på tålt ophold slet ikke overholder deres meldepligt. Såvel oppositionspartier som justitsministeren fandt det uacceptabelt, hvis meldepligten ikke blev overholdt.

Som reaktion besluttede justitsminister Mette Frederiksen (S) at nedsætte en arbejdsgruppe, der frem til 1. marts 2015 skal undersøge, hvordan man kan sørge for, at meldepligten bliver overholdt. Arbejdsgruppen skal samtidig se på, om man kan skærpe straffen for de udlændinge, der ikke overholder deres meldepligt, f.eks. ved at skære i deres ydelser. Desuden skal arbejdsgruppen overveje, om man kan gøre brug af elektroniske fodlænker.

»Vi kan ikke spærre personer på tålt ophold inde, men vi kan – og skal – holde dem under skarpt opsyn, og det skal have konsekvenser, hvis de ikke overholder meldepligten,« udtalte Mette Frederiksen bl.a. i den forbindelse.

Det er dog tvivlsomt, om skærpede regler vil ændre noget, mener Peter Vedel Kessing.

»Problemet er, at de ikke kan udsendes, fordi der ikke er nogen lande, der vil tage imod dem. Det er det, der er det reelle problem, og ikke at de vil gå under jorden,« siger Peter Vedel Kessing, der derfor ikke mener, det giver mening at se på, hvordan reglerne kan skærpes.

»Det er bare en yderligere stramning i de vilkår, disse personer lever under, som, det er svært at se, er sagligt begrundet.«

Politiet rettede ind

Som udgangspunkt pålægger Rigspolitiet personer på tålt ophold en daglig meldepligt, selv om mange altså ikke overholder den, og selv om størstedelen af disse personer alligevel kan lokaliseres.

Det skyldes, at det tidligere er blevet indskærpet over for Rigspolitiet, at daglig meldepligt er det klare udgangspunkt. I 2009 skærpede den såkaldte tuneserlov forholdene for personer på tålt ophold. Herefter gennemgik Rigspolitiet de daværende sager og afgjorde, at nogle personer på tålt ophold kunne nøjes med at melde sig to eller tre gange om ugen frem for dagligt. Men den fortolkning af reglerne, mente det daværende Integrationsministerium, var forkert, hvilket ministeriet indskærpede i et notat til Rigspolitiet.

»De skrev, at vi skulle have truffet afgørelse om daglig meldepligt. Og det har vi så gjort fremover, medmindre der har foreligget helt særlige omstændigheder,« siger Hans-Viggo Jensen.

– Det er altså ikke jeres politifaglige vurdering, at der er brug for en daglig meldepligt for at kunne sikre deres tilstedeværelse i forbindelse med en eventuel udsendelse?

»Det er sådan set ligegyldigt, hvad der er vores politifaglige vurdering. Vi har fået en klar instruks fra departementerne om, at det er daglig meldepligt, medmindre der foreligger helt specielle omstændigheder i sagerne. Det følger vi selvfølgelig op på,« siger Hans-Viggo Jensen, der er seniorrådgiver ved Rigspolitiet.

Straffes for brud

Manglende overholdelse af meldepligten bliver allerede straffet. Politiet har således anmeldt tusindvis af brud på meldepligten, hvilket i sidste ende kan udløse en straf på op til ét års fængsel. Men sagerne har været lang tid undervejs på grund af Justitsministeriets langsommelige behandling af en række klagesager, som Information skrev i går.

Nu er de dog kommer videre i systemet, og Nordsjællands Politi oplyser, at 8.764 sigtelser mod i alt 32 personer er sendt til Retten i Hillerød. Her er tre foreløbigt blevet afgjort med henholdsvis en advarsel, syv dages betinget fængsel og 40 dages betinget fængsel.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

John Christensen

Symbolpolitik er ofte svær at administrere i praksis.
Tålt ophold virker som en straf jeg højst kunne ønske mig for mine værste fjender, som f.eks. - krigsforbryderen ANDERS FOGH RASMUSSEN.

FØGH