Det er som at sammenligne æbler og pærer,« og decideret »pjat«. Sådan lyder svaret fra bestyrelsesmedlem i Fonden Fristaden Christiania Hulda Mader til den kritik, der har floreret i pressen de seneste dage. Sagen begyndte i midten af januar, da fonden sendte et brev til Folketinget, hvori de bad om at få en 100 procents statsgaranti til et realkreditlån. Realkreditinstitutioner vil nemlig ikke låne fonden penge på trods af, at staten har lovet en statsgaranti på 80 procent. Det har bragt fristaden i knibe. for der er bygninger, der skal vedligeholdes i henhold til den aftale, Christiania har indgået med staten.
Den nuværende aftale er fra 2011, hvor Venstre og Konservative sad på regeringsmagten. Aftalen skulle sikre det økonomiske grundlag for, at beboerne kunne blive boende. Det indebærer blandt andet, at fonden køber de bygninger og arealer, som staten ejer og inden for lovgivningen kan sælge videre, lejer de bygninger og områder, som ikke kan sælges, og samtidig står for en række vedligeholdelsesforpligtelser. Og det er i forbindelse med de vedligeholdelsesforpligtelser, fonden har brug for likvider udefra. Fredede bygninger tilbage fra 1600-tallet, som fonden lejer af staten, har brug for renovering.
»Det drejer sig om gamle forsvarsbygninger, der allerede var voldsomt nedslidte, da de første flyttede ind i 70’erne,« siger Hulda Mader.
Det er revnede mure, utætte tage og gamle vinduer og døre, der har behov for reparation, siger hun videre.
Fonden Fristaden Christianias forespørgsel har fået flere politikere til at reagere. Blandt andet har Venstres Christiania-ordfører Karsten Lauritzen sagt, at »christianitterne ikke til fulde« har levet op til det, der er aftalt.
»Det er svært at belønne dem, før de gør det,« siger han til DR.
Uretfærdig særbehandling
Men det afviser Hulda Mader. Betalinger er faldet retmæssigt, og den hidtidige vedligeholdelse er gennemført som aftalt.
»Vi har levet op til aftalen,« siger hun. Også internt i regeringen er der kritiske røster. Orla Hav, Jan Johansen og Bjarne Laustsen(S) mener alle, at det er unfair forskelsbehandling, hvis Christiania skal have en statsgaranti på 100 procent, mens danskere i andre dele af landet ikke har samme vilkår. Bjarne Laustsen går så langt som at kalde det »postnummer-apartheid«.
Men det er en forkert måde at anskue sagen på, mener Hulda Mader, som at sammenligne æbler og pærer.
»Jeg tror, der er gået spin og valgkamp i den. For det, de sammenligner, er slet ikke det samme. Vi ejer ikke, vi lejer, og vi har forpligtet os til at vedligeholde statens fredede bygninger,« siger hun.
Hulda Mader pointerer, at det ikke vil koste staten noget at give en 100 procent statsgaranti. Pengene vil blive afdraget og betalt, som de hele tiden er blevet.
»Vi kan ikke grave pengene op af jorden, så selv om vi meget gerne vil renovere og vedligeholde, kan vi ikke. Realkreditternes afslag undergraver vores aftale med staten,« siger hun og henviser til, at der ikke er plads i fondens økonomi til både at renovere de gamle bygninger for mange millioner kroner og fortsat betale alle de andre udgifter, den ellers varetager.
Både SF og Enhedslisten bakker op om at forhøje statsgarantien fra 80 til 100 procent, så muligheden for at optage lån forhøjes. Men Venstre afviser ifølge Politiken helt forslaget, og klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen (R) understreger, at der ikke kommer en ordning om 100 procent statsgaranti uden bred tilslutning til forslaget.
