Dansk landbrug er i krise. Branchen beskæftiger stadig færre, profitten falder, konkurrencen fra udlandet tager til og naturen nedslides. Fortsættes som hidtil, vil dansk landbrug fremover handle mere om finansiel krisestyring end sund fødevareproduktion. Det mener man i hvert fald hos Danmarks Naturfredningsforening (DN), der fredag i Nationalmuseets Festsal afholder konferencen ’Ideer til andre veje for landbruget.’
»Vi har et jo landbrug, der i praksis ikke fungerer – og der er tilsyneladende ingen plan B,« siger Thyge Nygaard, agronom og landbrugspolitisk seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening, DN.
Derfor fremlægger Danmarks Naturfredningsforening fredag en helt ny vision for dansk landbrug, hvor de to hovedpunkter er, at dansk landbruget, over en årrække skal omlægges til 100 procent økologi. Samtidig tages 4.00.000 hektar – eller hvad der svarer til en sjettedel af al landbrugsjord – ud af drift. Og det »bliver ikke en katastrofe for dansk landbrug,« lover Thyge Nygaard.
»Det her system kan lade sig gøre – selvfølgelig forudsat at prisniveauet på økologiske produkter holder. Men så kan Danmark stadig opretholde et landbrug med et stort antal beskæftigede, en nogenlunde uforandret økonomi og samtidig løse en række af de miljøproblemer, vi står med.«
– Så økologi kan være dansk landbrugs redning?
»Det er da i hvert fald oplagt, at her har vi en produktionsform, hvor der er en stigende efterspørgsel, og hvor der samtidig er en række vigtige samfundsgevinster, der gør det langt lettere for Danmark at opfylde sine miljø- og naturforpligtigelser og samtidig bidrager til at nedbringe udslippet af drivhusgasser.«
60-70 procent færre svin
Når DN hævder, at dansk landbrug i praksis ikke fungerer, er det især den danske svineproduktion, der kritiseres. Det er derfor også et af de områder, der vil undergå de største forandringer ved omlægning til hundrede procent økologisk drift.
I dag producerer dansk landbrug årligt knap én mio. søer og næsten 19 mio. slagtesvin. I DN’s vision for økologisk landbrug vil den produktion falde til godt en tredjedel, nemlig lidt mere end kvart mio. søer og kun knap seks mio. slagtesvin årligt. Et markant fald, der vil lette presset på jord og miljø, men som alligevel vil ende med at give nogenlunde samme økonomiske udbytte på bundlinjen.
»Det skyldes, at prisen på økologisk svinekød er næste tre gange så høj, som for konventionelt produceret svinekød,« forklarer Thyge Nygaard, der peger på, at den store debat om danske svineslagteriers betydning for beskæftigelsen og for dansk økonomi er helt ude af proportioner.
Han pointerer, at svineslagterierne beskæftiger fortsat færre, der til gengæld skal forarbejde et stadigt større antal svin dagligt. Således slagtede hver medarbejder i gennemsnit 115 tons kød i 1996, mens tallet i dag er mere end fordoblet til 270 ton kød om året pr. medarbejder. Det betyder, at der hvert eneste år skal produceres én mio. flere grise for blot at opretholde antallet af beskæftigede på de danske slagterier.
For det andet falder prisen på svin, ligesom den forarbejdning, der foregår i Danmark, bliver mere og mere simpel, og dermed i sidste ende mindre og mindre værd. Således blev 50 procent af al svinekød yderligere forædlet i Danmark i 1980 (eks. ved at blive til bacon), mens andelen i dag er blot ni procent. Kødet sendes stort set uforarbejdet ud af landet til videre forædling på billigere slagterier i Polen, Tyskland eller andre steder.
Selv om en faldende produktion af svin kan frygtes at gå ud over eksporten og dermed den danske handelsbalance, så er Thyge Nygaard ikke så sikker på, at omstilling til økologi nødvendigvis vil betyde færre eksportindtægter.
Det globale marked for økologiske produkter er i hastig vækst, og ved omlægning til økologi spares landbruget samtidig for import af gødning, pesticider og soja for årligt 8,45 mia. kroner.
Færre, men dyrere varer
Økologisk produktion er målt på de fleste produkter ikke så udbytterig som konventionelt landbrug. Grise og køer skal have langt mere plads, og der skal bruges meget mere areal til dyrkning af foder og sikring af den nødvendige gødning. Derfor er udbyttet generelt lavere målt pr. hektar.
Derfor er det også en forudsætning for, at DN’s vision holder, at forbrugerne fortsat er villige til at betale mere for økologiske varer.
»Det er ikke urealistisk. Der er faktisk en stigende efterspørgsel på økologiske produkter i verden, og meget tyder på, at markedet for økologi – både hjemme og globalt – vil fortsætte med at stige,« vurderer Thyge Nygaard.
Ifølge en ny rapport fra det schweiziske forskningscenter FiBL og den internationale økologiske organisation, IFOAM, steg efterspørgslen på økologiske produkter med 12 procent på et enkelt år fra 2012 til 2013, og det samlede globale marked udgør nu knap 470 mia. kroner.
Rapporten viser også, at Danmark fortsat er verdens førende økologi-nation. Den økologiske andel af det samlede fødevaresalg i Danmark voksede fra 7,6 procent i 2012 til otte procent i 2013. Det er den højeste økologiske markedsandel i verden.
Klimagevinst
Når DN samtidig foreslår, at 400.000 hektar landbrugsjord tages ud af drift og primært omlægges til græsarealer, så handler det om at beskytte de mest sårbare jorder, som også er dem, der giver det laveste udbytte. Samtidig vil det hjælpe til at opfylde Danmarks forpligtigelser og mål i forhold til udledning af drivhusgasser og beskyttelse af grund- og overfladevand.
»Der vil i høj grad være tale om lavbundsarealer beliggende i tilknytning til vores vandløbssystemer, hvilket både vil give naturen den nødvendige ekstra plads begrænse udledningen af næringsstoffer, så det er muligt at nå de reduktionsmål, der er opstillet i vandområdeplanerne.«
Udtagningen af landbrugsjord vil også omfatte andre landbrugsarealer, eksempelvis tørre, grovsandede jorder med stort naturpotentiale, som udlægges i henhold til regeringens kommende Naturplan Danmark, eller på arealer, hvor udtagning vil være den samfundsmæssigt billigste måde at opfylde vores vandmiljøkrav på.
At det rent faktisk giver god mening at tage en større del af den danske landbrugsjord ud af drift har et hold forskere anført af Alex Dubgaard fra Københavns Universitet regnet på. I en rapport fra januar i år konkluderer de, at den samfundsmæssige gevinst ved at tage blot 300.000 hektar ud af drift vil være på mere end 500 mio. kroner om året, fordi disse jorde vil bidrage til at en reduceret kvælstofudvaskning og færre udledninger af drivhusgasser.
Finansielle sektor må med
Der er dog flere barrierer for at omlægge hele Danmarks landbrug til økologi. Den største er finansieringen, som er et generelt problem for branchen, hvor en af syv landmænd i dag ifølge en analyse fra rådgivningsfirmaet Seges er på kanten af en konkurs, tynget af gæld og truet af faldende priser.
De store økonomiske problemer i branchen gør det heller ikke lettere at opnå lån til omlægning til økologi. Heller ikke selv om markedet vokser.
»Noget af det, vi hører fra de økologiske landmænd, er, at den finansielle sektor slet ikke forstår, hvad økologi kan og hvilket marked, det udgør. De finansielle institutioner er på det her område stadigt præget af myter og vanetænkning.«
En anden stor barriere kan på sigt være udbyttet.
»På sigt bør det være muligt, at producere et højere udbytte i økologien. Det har stået stille de sidste ti år. Så der bør være plads til at forbedre de eksisterende teknikker,« mener Thyge Nygaard fra Danmarks Naturfredningsforening.
Men omlægningen af dansk landbrug til 100 procent økologi er heller ikke noget, Danmarks Naturfredningsforening forventer vil ske på et par år.
»Nej slet ikke, vi taler om en 20-30 års horisont. Dansk landbrug har før kunne omstille sig i løbet af sådanne tidshorisonter, og det mener vi, kan ske igen.«
Tjah.. hvis Danmark producerede færre svin, ville det såmænd også have virkninger andre steder i verden.
En del af svinefoderet produceres i Sydamerika. I denne artikel står der ikke noget om GMO-dyrkning eller om sprøjtegifte, men det kunne der have gjort.
Der er nemlig intet som forhindrer, at konventionelt fodrede svin får gmofoder.
http://www.wwf.dk/?7420/Minimal-ekstrapris-for-svinefoder-med-bedre-samv...
Øko lokalt og kontrolleret af forbrugerne, hæft en sund økonomi på, nu man er igang.
Byerne skal have udlagt nok areal rundt om byerne så de stort set er selvforsynende, sikken en sund befolkning vi kunne være.
Bananer bytter vi for know how.!!!
»På sigt bør det være muligt, at producere et højere udbytte i økologien. Det har stået stille de sidste ti år. Så der bør være plads til at forbedre de eksisterende teknikker,« mener Thyge Nygaard fra Danmarks Naturfredningsforening.
Som FN har regnet ud, er det faktisk muligt at brødføde hele verdens befolkning via agro-økologiske produktionsformer. Så der er ingen grund til at vi skal påtvinges GMO, selvom man heller ikke nødvendigvis automatisk skal afvise, alt der har med det at gøre. Det er dog også vigtigt at det ikke handler om sundhed, men om at forøge biodiversiteten, holde vores grundvand rent, sørge for et anstændigt liv til dyrene og mindske vores drivhusgasudledning. For hvis det er sundhed og smag det handler om, kan de konventionelle landbrug ofte bare tilføre de rette tilsætningsstoffer. Det er måske også en grund til at slække lidt på kravene og kontrollen for blive økolog, for det må da være bedre med flere 99% økologiske landbrug end flere 100% konventionelle. Det er vel et problem hvis en landmand fravælger økologi pga. papirarbejdet.
Det ville være så imponerende, hvis dette kunne lade sig gøre. Der er vist ingen tvivl om en plan som denne, er nødvendig for at redde dansk landbrug!
Desværre kender jeg også et par svinebønder, og de er, skal vi sige, generelt meget traditionelt tænkende mennesker. For slet ikke at tale om banken bagved, som finansierer det hele.
Svend-erik som du er inden på med banken , de har belån sig til helvel , og lever af statsstøter , jeg tror at de flest landmand godt kan se at den måder man køre det på idag ikke er godt, men kan ikke se hvordan man kan gør det på anden måder, som system er byg op.
Svend-erik som du er inden på med banken , de har belån sig til helvel , og lever af statsstøter , jeg tror at de flest landmand godt kan se at den måder man køre det på idag ikke er godt, men kan ikke se hvordan man kan gør det på anden måder, som system er byg op.
Personligt er jeg nået til den konklusion, at på trods af de menneskelige omkostninger (svinebønder har også familier), så må de urentable landbrug gå konkurs. Herefter kan en ny generation økologiske og samfundsbevidste landmænd tage over uden at skulle gældsætte sig til op over skorstene.
Bæredygtighed og økologi, det er Danmarks fremtid. Slet ingen tvivl om det. Det har jeg altid troet på. Fremtidens udvikling og arbejdspladser, samt økonomi ligger i forædling på højest mulige niveau på alle felter. Og her har Danmark som et lille særdeles veluddannet og velfungerende stabilt social liberalt samfund særdeles gode chancer for at gøre sig gældende. Det har de seneste 100 år bevist at vi sagtens kan og der er ingen grund til at tro det ikke kan fortsætte. Men det kræver naturligvis udvikling, det har det altid gjort og det vil det altid gøre. Og her er vi allerede rigtig godt på vej gennem vedvarende energi og genbrug af affaldsressourcer.
Vi kan ALDRIG spare os ud af udfordrende problemstillinger. Men vi kan udvikle os ud af dem.
Landbruget må hjælpes økonomisk på vej bl.a. gennem gældssanering. Nogle landmænd er fanget af en helt urimelig og uforskyldt gæld. Det skylder vi landbruget.
Og hvis et økologisk landbrug også omfatter alle grovgrønsager, som det ofte ses i Forbundsrepublikken og i Holland, bliver det rigtigt mange arbejdspladser. Det bliver der både til dyrkning og til lokal forarbejdning, og disse arbejdspladser vil være gode for de mange arbejdstagere med lave forudsætninger, der ellers er hægtet af samfundet.
Konventionel svineproduktion er jo ved at nedlægge sig selv. At tro svinebønderne kan vinde over naturen er en illusion. Glem alt om undskyldningen"Rusland". Valget er landbruget selv. Desværre er bankerne medskyldige i dette idioti. Økologiske frikadeller er jo fri fra MRSA, som nu findes i alt konventionelt svinekød. Husk altid at gennemstege svinekød!
Det lyder sympatisk. Men er planen tydelig nok. Er det formålet, at styrke den danske nødlidende natur og især biodiversitet? Så sig det klart.
Hvad er økologi? Er det økologi eller er det nedlæggelsen af en sjettedel af landbruget, som giver et bedre vandmiljø? Er budskabet en større biodiversitet, som synes at forblive det største problem i et industrialiseret land og et landbrug, som det danske?
For de fleste mennesker er dette forslag måske uklart, gætter jeg på. Det gælder i hvert tilfælde den finansielle sektor, hvis man skal tro artiklen.
Danmarks Naturfredningsforening er god nok - og normalt skal den blot koncentrere sig om naturen, ikke om danske erhverv. Men her er jeg helt enig i konklusionen: Økologi er kodeordet for et nyt landbrug, vi kan være bekendt. Vi skal ikke tænke så meget på eksporten som "i gamle dage", hvor landbruget vitterlig stod for en stor del af dansk eksport og dermed indtægter. Denne gang skal vi opfinde faget igen, som man gjorde det med andelsvirksomhederne i sin tid.
Man kan også bruge et andet ord for økologi, nemlig kvalitet. Dansk svineproduktion er på sprøjten og har været det længe. Det er ikke kvalitet, selvom det godt kan være økologi ...
Så kig på forbrugerne, kig på forhandlerne - og se til COOPs eksempel mht. burhøns, hvor man ikke vil sælge det skidt.
Det er som med produktion af grøn energi, det koster at skabe kvalitetsprodukter i landbruget - i starten gør det endog meget ondt, men .. det er sundere, det smager bedre, så tiden er ved at være inde.
Endelig kan jeg kun glæde mig over fremtider for udkantsDanmark - for det må være dér, det kan lade sig gøre - blot to eksempler: Bornholm og Samsø.
Og hvis et økologisk landbrug også omfatter alle grovgrønsager, som det ofte ses i Forbundsrepublikken og i Holland, bliver det rigtigt mange arbejdspladser. Det bliver der både til dyrkning og til lokal forarbejdning, og disse arbejdspladser vil være gode for de mange arbejdstagere med lave forudsætninger, der ellers er hægtet af samfundet.
Nåh gør det det. De lokale er vist polakker, lithaure, rumænere og andet godtfolk. Meget lokale da de bor i containere ved drivhuset eller marken.
Hørt. Læst. Skønt.
Nu har Apple lige placeret en stor virksomhed i DK på grund af bæredygtig energi, - vind, vand og sol, og energisikkerhed.
Som ildsjælen Svend Auken kæmpede igennem, og har lavet forarbejdet til.
Det ville simpelthen være så ubeskriveligt fedt hvis der også nu er politisk opbakning, vilje og handlekraft til at iværksætte en økologisk revolution i det nødlidende danske landbrug. Når vi alligevel betaler ved tvangsauktioner, - skal gårdene sælges og omlægges til økologisk drift.
Verdensberømtheden vil ingen ende tage, og da vi allerede er førende i at spise økologisk, - er det næste skridt indlysende. Exportmuligheder står i kø.
Håber bankerne er så pressede at de snart fatter alvoren i at Økologisk drift er svaret og løsningen i.f.t store dele af landbruget.
Alt andet ville være noget værre svineri.
@Jens Peter Hansen,
Hvis du tænker på det, man kalder EU-emigranter, har du delvis ret.
Hvis man ser på i hvert fald det sydvestlige af forbundsrepublikken, er det korrekt, at omkring 20-25% er det, man der kalder for EU-emigranter, hvoraf nogle også kommer fra Belgium, Spanien og Portugal - ganske som med vinproduktionen. Selve produktionen er så arbejdskraftintensiv, at man simpelt hen ikke skaffe tilstrækkeligt med arbejdskraft. - Men vil det være et problem for dig?
I øvrigt har samfundet da fortsat brug for højtuddannet arbejdskraft, og især nu hvor arbejdsgiverne virkelig kun vil ansætte den helt ideelle arbejdskraft, - det vil sige unge rigtigt veluddannede med mange års erfaring, som er betydeligt under 55 år, og som ikke skal have børn. Også dette bliver mere udtalt fremover - se blot på USA, der i øvrigt har taget sig ud af krisen ved solid investering i infrastrukturen.
Så dem der ikke kan/vil arbejde sammen med borgere fra andre lande, eller som ikke arbejde i landbruget, kan jo forsat tage en god uddannelse.
Ja, er der noget saa dejligt som en rigtig gammeldags flaeskesteg?
-
Hvad med vi bruger nogen af de 103 milliarder kroner, vi nu aarligt bruger paa "sundheds" sektoren, bruger nogen af dem til at goere Oekologisk mad saa billigt, at vi alle har raad til at koebe det ?
-
Aldrig har der vaeret saa mange Danskere som nu, der led af een eller anden sygdom. Saa det vi goer med de 103 milliarder er aabenbart ikke det rigtige... hvis det var, ville vi have faerre syge....
-
Vores sundheds tilstand er meget afhaengig af hvad vi spiser.... at det er sundt... og det vil sige oekologisk produceret.
-
Vi kunne jo ogsaa saette afgiften op paa de usunde 'soede sager", Og bruge de afgifts penge til ogsaa at saette prisen ned paa de oekologiske og sunde madvarer.
-
»Det skyldes, at prisen på økologisk svinekød er næste tre gange så høj, som for konventionelt produceret svinekød,«
Hvis drømmen bliver til virkelighed kan de fattige så håbe at man i udlandet er knapt så økologiske.
Hvad der ville ske? Vores export af landbrugsvarer ville ophøre med at eksistere, vi vil miste i omegnen af 100 mia. om året på den konto, vi ville komme til at importere en stor del af vore fødevarer det ville ikke få den store betydning for naturen idet forurening og andre udledninger ikke respekterer lande grænser, så god fornøjelse men jeg emigrerer lige først.
Hvis jeg har forstået artiklen rigtigt, så har vi stadig ikke en brugbar "plan b", men blot mere spekulation om hvor godt det engang kan blive, hvis altså at alt går efter de vidtløftige planer....
Landbruget bruger kobber (og zink) i kolossale mængder (nærmere beskrevet i form af ca. 2000 tons kobbersulfat årligt) til svineproduktionen for at undgå, at dyrene får diarre.
Kobber bruges i stedet for antibiotika, men kobber er også medvirkende til udvikling af antibiotika-resistente bakterier.
De små grise får primært diarre fordi de tages alt for tidligt fra soen og fordi smittepresset stiger med antallet af dyr i en besætning.
Svinegyllen spredes på markerne og derved ender kobberet i afgrøderne og vil med tiden også synke ned til grundvandet.
Får, som spiser græs , der er gødet med svinegylle, vil dø af kobberforgiftning.
Hvad sker der med os mennesker, som indtager fødevarer med et unaturligt højt niveau af kobber?
Ingen ved det, da der ikke undersøges herfor, idet man, i det offentlige danske sundhedsvæsen, ikke behersker opdateret viden om diagnostiske metoder til diagnosticering af kronisk kobberforgiftning!
Kronisk kobberforgiftning kan ligge bag sygdomme / symptomer som depression, immunologiske lidelser, lidelser i lever, nyre, hjerte, øjne med videre.
Måske vil man kunne spare mange penge i sundhedssektoren ved omlægning af svineproduktionen til økologisk produktion, men det skal være en produktion uden kobber og ikke som nu, hvor også de økologiske svineproducenter har lov til at bruge kobber.
Hvis Venstre for regeringsmagten efter næste valg for Danmark ingen udvikling af landbruget. Så kommer der bare mere af det samme. Meget mere.
Gregor und Peter sind bereits um 6 Uhr morgens auf dem Feld, um Spargel zu stechen. Eine Knochenarbeit - aber das Ende ist absehbar. In zwei Monaten kehren Vater und Sohn zurück in ihre polnische Heimat. Sie haben dann für ihre Verhältnisse viel Geld verdient. Nächstes Jahr kommen sie garantiert wieder. ... "
"Ohne Saisonarbeiter wäre die Ernte nicht zu schaffen", sagt Landwirt Kemna. Er setzt 21 polnische Helfer ein und bezahlt 5,17€ pro Stunde.
" Die polnischen Helfer arbeiten gerne hier und bis zu
12 Stunden am Tag ...", äußert sich der Landwirt, der auf
10 ha Spargel anbaut.
Ja så længe Romme og andre kan få polakker og andre gode mennesker til at knokle for sig så er de fa'm arbejde til alle.
Dansk konventionelt landbrug ( incl. svinefarmene ) drives stort set udelukkende med underbetalt atbejdskraft fra Østeuropa.
Man skal lede længe for at finde en ansat i landbruget der lønnes efter dansk overenskomst.
Uden underbetalt udenlandsk arbejdskraft var dansk landbrug gået fallit for mange år siden.
Vi taler vel stort set om at gå tilbage til et landbrug i 1950, hvor bonden pløjede med to heste og kløede grisen bag øret.?
Starten er at opette en statsbank for Landbruget ikke Landmandsbanken og derigennem over 20 år omlægge dansk landbrug.
Svineriet med dansk svineproduktion udpiningen af malkekør etc. skulle have været stoppet for længst. Medicinmisbrug, der holdes hemmeligt, dumme Hr. og Fru Hansen, der køber dumpet svinekød, hvor dyrerne skriger endnu i køledisken over den behandling de har være udsat før.
En dumhed man ikke vil kunne komme til livs.
Dyrernes liv rager de fleste dumme danskere en papand.
Så omlægning? næppe.
Helt rigtigt og den tyske også. Er der nogen der tror at økologisk landbrug, som er arbejdsintensivt IKKE skal betjenes af underbetalte østarbejdere, eller tror man virkelig som Romme, at de uuddannede indvandrere i DK kommer ud af ghettoerne for at plukke økologiske jordbær, æbler eller hvad ved jeg ?
Herman Hansen,
Bæredygtighed og økologi, det er Danmarks fremtid.
Nej, det er hele verdens fremtid, ikke kun Danmarks, og det er den eneste fremtid vi overhovedet har.
Jeg antager at der er bred enighed om at de fattige (og deres stakkels små børn) bare må klare sig med økologisk klidgrød, så længe det gælder en højere sags tjeneste.
Hvis det alene "koster" 3 gange så meget at lave en økologisk øfgris, som en konventionel, så virker det på mig, fuldstændig bagvendt at man opfordrer 3'de verdens lande til økologisk landbrug.
Er det snotforkælede akademikere i en europæisk osteklokke der fostrer ideer om globale økologiske landbrug uden eet sekund at overveje at der er steder i verden hvor hver eneste kvadratmeter areal skal udnyttes hvis den lille familie skal have en chance.
Det er selvfølgelig en rar og varm fornemmelse at donere 500 kroner så en Somalisk familie kan få en ged, men den skal jo også have noget at leve af, og selvom geder kan æde stort set alt, er jeg overbevist om at et højt udbytte per hektar gavner geden og familien mere end den fede fornemmelse af at gøre noget for "klimaet".
Claus E. Petersen, du bedømmer økologisk landbrug, som var det alene et spørgsmål om bankinvesteringers rentabilitet. Økologisk landbrug bringer så meget andet godt med sig, som det konventionelle, kemibaserede storlandbrug kan ikke gør. Det industrielle storlandbrug undergraver tværtimod fattige bønders langsigtede produktions- og eksistensgrundlag.
FN: Økologisk paradigmeskift i det globale landbrug, tak
http://www.information.dk/508918
Claus E. Petersen, jeg måtte simpelthen ooprette en profil for at kommentere på dette, for jeg kan høre du ikke er så meget inde i det. Punkt 1: Ja, hvis kød bliver 3 gange så dyrt, så kommer det jo til at koste det samme i forhold til reallønnen, som det gjorde i 40'erne eller 50'erne - eller nu nok noget mindre. Så må man spise ca. en tredjedel af hvad man gør nu - og dét alene ville forbedre danskernes sundhedstilstand betragteligt. Det er ikke en global menneskeret at have kød fra firbenede dyr som hovednæringskilde, tværtimod. Du taler om de stakkels fattige i udviklingslandene og om det forkælede og absurde i at anbefale dem økologisk drift. Ja, hvis vi, i den rige vestlige verden IKKE selv omlægge til økologi, så er det jo dobbeltmoralsk, men jeg må lige indskyde, at jeg lige hat brugt en måned i Uganda. Her omllægger man i stor stil til økologi. Hvorfor? Fordi metoden er billigere, udbyttet bliver bedre og det alt i alt på alle fronter er en fordel for de bønder der vælger det. Se fx: http://politiken.dk/oekonomi/ressourceoekonomi/ECE2392135/i-uganda-er-oe...
Sidst, men ikke mindst, så slår vi jo på sigt os selv ihjel med al den gift, hvis vi ikke stopper. Jeg er på SU med to børn, og hører vist nok til de stakkels fattige du omtaler. Vi klarer os fint uden kød til hverdag: og bare rolig: Vi får andet end klidgrød. Men konventionelt kød - dét køber jeg ikke. Jeg vil gerne se mine børn vokse op og bliver sunde og raske.
nu er det sådan at selv formanden for økologisk landforening, siger at de ikke kan overleve ude at få tilført gylle ude fra, i år faldt økologiske landbrugs jordmed 3% fordi der var flere som stoppe med økologi som startede op bankerne vil ikke låne penge ud til økologi, fordi der ikke er nogen frem tid i det for folk vil ikke betale prisen.
Man kan tage DN eget godt som de fik gratis, Ja gratis, det har aldrig kommet ud med et overskud i alle de år, så længe Thyge Nygaard, ikke engang kan få penge i hans ejet så skal han da tage at holde lav profil.
der død 50 % flere dyr både ved høns og grise ved økologisk drift.
Det økologiske landbrug herhjemme er afhængigt af gylle, som det konventionelle landbrug producerer.
Planteavl kræver kvælstof for at give et udbytte af nogenlunde kvalitet. Derfor tilføres økologiske kornmarker gylle fra det konventionelle landbrug, svarende til knap halvdelen af den tilførte kvælstof, da der ikke produceres nok økologisk gylle.
Konventionelt landbrug kan godt foregå forsvarligt, både i forhold til miljøbelastning og dyrevelfærd.
http://www.baeredygtigtlandbrug.dk/nyheder/2013/05/oekolog-vi-mangler-og...
Der er andet i svinegylle end bare kvælstof.
Kobberindholdet i svinegylle fra smågrisestalde kan nærme sig det niveau af kobber (1000 mg. kobber pr. kg. tørstof), hvor slam ikke længere må udbringes på markerne.
Menneskets dagsbehov blev tidligere anslået til 2 mg. kobber, nu er det anbefalede niveau sænket.
Der er undersøgelser, som viser, at 0,9 mg. kobber til mennesker (sammen med usund mad) medfører indlæringsproblemer, og i forsøg med mus, er det vist, at belastning med kobber medfører de sammenklumpede proteiner i hjernen, som man finder hos mennesker med Alzheimers demens.
Gylle er fint som gødning, så længe det ikke indeholder problematiske stoffer.
Vi har i Danmark verdens formentlig største forurening pr. arealenhed med kobber fra svineproduktionen.
Hvor længe kan vi blive ved med det?
@Hanne Koplev
Korrekt - der er masser af ulemper ved gylle og slam.
Desto større grund er der til at bruge kunstgødning. Det er langt lettere at dosere, transportere osv. Den går bare ikke til økologisk landbrug.
Når Danmark er blevet 100 pct. økologisk, så har vi økologisk gylle nok til markerne.
Så Kaare Thomsen, se at komme i gang med at omlægge.
Nej Michael jeg vil ikke ud sætte mig eller andre for at skulle blive økoloer med grise og sal til at gå rundt i mudder og slæbe død grise. og der vil aldrig komme gødning nok, så bliver der rigtig mange husdyr. når folk vil køre 90 km med gyllefor at kunde få gødning til deres marker så må der mangle lidt.
Hanne Koplev; vil det så sige hvis jeg købe Økologiske æbler og giver dem til mine får, udsætte jeg dem for livsfare? for øko æbler er sprøjtet med kobber.
Der er flere og flere steder at når man tager jordbunds prøver så viser det sig at jorden mangler kobber også ved landbrug som har grise, der er jo sket en stor udvikling de sidste 5 ti 10 år.
Kaare, jeg går ud fra, at grise, der får lov til at leve under økologiske forhold, også har ajle (urin) og møg at skulle af med, hvorefter gyllen kan kaldes økologisk, og gøder på en rigtig økologisk måde ude på markerne, så man ikke behøver at køre 90 km. efter noget u-økologisk, som den u-økologiske landmand ikke burde have til overs, da jordtilliggende og antal dyr burde passe til hinanden.
Det økologiske landbrug kan i øvrigt hele tiden blive bedre, også hvad dødelighed angår. Derfor burde gode landmænd gå med over til økologien og tilføre den deres kompetencer og kvaliteter.
Michael jeg kan afsætte alt min gylle inde for 5 km fra min gård, men økoloe skal hente det langt væk o evt. bytte noget rigtig gylle med noget økologis. jeg ved han lige har hentet 45 km væk fra for at kunde få gødning nok til hans marker.
ja fra 7 kg til slagt ved jeg godt at grise går inde i stalde som ikke altid er let at s forkæl på om det er økologisk eller hos en rigtig landmand. men ham landmanden har brug for alt gylle så han kan ave korn til hans grise, så de kan få noget mad, eller køber det fra udlandet vor de må bruge kunstgødning til økologi.
søerne går jo på marken og en næringsstof d laver løber lige ned og ud i vandløbene. den kan næsten ikke udnyttes.