Læsetid: 4 min.

Dansk slingrekurs om internetovervågning

For omkring et halvt år siden blev den kontroversielle internetsessions-logning afskaffet, men nu skal den måske indføres igen i en udvidet form. Det får 20 organisationer til at sende brev til Justitsministeriet, hvor de stærkt advarer mod dansk enegang, så man ikke risikerer at bryde med EU’s charter om grundlæggende rettigheder
Baggrund om den kontroversielle internetsessions-logning
12. februar 2015

Mens flere EU-lande har afskaffet omfattende overvågning efter en opsigtsvækkende dom fra EU-domstolen sidste år, så lægger Danmark ifølge en række organisationer i stedet nu op til at forøge den. Det fremgår af et kritisk brev, som 20 organisationer har sendt til justitsminister Mette Frederiksen (S) efter at have været indkaldt til flere drøftelser om sagen. Blandt underskriverne er bl.a. Dansk Erhverv, DI ITEK, HORESTA, Dansk IT, Advokatsamfundet og Teleindustrien. I brevet protesterer organisationerne imod, at der lægges op til at genindføre internetovervågning – den såkaldte sessionslogning – kun omkring et halvt år efter man afskaffede den selvsamme ordning. Og nu i en mere vidtgående form.

»Vi havde i Danmark med sessionslogningen en overvågning af borgernes digitale adfærd, der gik langt videre end det direktiv, der nu er underkendt ved EU-domstolen. Det gør det i sig selv særdeles betænkeligt, at man så efterfølgende ønsker at indføre en registrering af borgerne, der er endnu mere omfattende end tidligere,« siger Jakob Willer, der er direktør i Teleindustrien.

Mange overvågningskritikere reagerede med begejstring, da EU-domstolen i april sidste år underkendte det såkaldte lognings-direktiv. Direktivet havde siden sin indførsel i 2006 været medvirkende til en kraftig forøgelse af overvågningen i Europa, da det tvang de enkelte medlemsstater til at registrere en lang række oplysninger om b.la. teletrafik og borgernes bevægelsesmønstre. Men i EU-dommen fra april 2014 blev det slået fast, at »direktivet ved at stille krav om lagring af disse data« og stille dem til rådighed for myndighederne »i særligt alvorlig grad tilsidesætter den grundlæggende ret til respekt for privatliv og beskyttelse af personoplysninger«. Siden da har forfatningdomstole i Rumænien, Østrig og Slovenien besluttet, at overvågningen skal stoppes, mens andre lande som Belgien og Slovakiet stadig har forfatningsdomstole, der behandler det.

Øgede udgifter

I Danmark var der den særlige situation, at regeringen ikke blot havde indført den logning, der var fastlagt i EU-direktivet, men også en langt mere vidtgående registrering af borgernes internettrafik i sessionslogningen. Datamængderne var gigantiske, og i 2013 alene blev der foretaget 3,5 billioner registreringer af danskernes brug af telefoni og internet.

Denne overvågning af internettrafik var i årevis særligt kontroversiel, fordi Justitsministeriet ikke kunne finde nogen eksempler på, at de mange data rent faktisk blev brugt af myndighederne. Kritikken blev forstærket, efter en evaluering fra Justitsministeriet i 2012 viste, at Rigspolitiet på fem år reelt kun havde brugt de mange registreringer en enkelt gang. Men et politisk flertal nægtede alligevel at afskaffe det med henvisning til, at man ville afvente en revision af de fælles EU-regler. Inden revisionen blev færdig, faldt dommen fra EU-domstolen, og situationen er nu den, at medlemslandene har vidt forskellige regler og fortolkninger, mens EU-Kommissionen ikke har fremlagt et nyt direktiv, der rent faktisk fastslår, hvordan man kan lave den form for overvågning uden at bryde EU’s grundlæggende rettigheder.

»Det er jo fuldstændigt paradoksalt, at man netop nu, hvor der er god grund til at afvente EU, ikke længere vil vente på EU. Det har vi meget svært ved at forstå, og vi har ikke fået nogen gode forklaringer,« siger Jakob Willer.

Dyrt at være statens vagthund

På møderne mellem ministeriets embedsmænd og repræsentanterne for organisationerne var der ifølge Janus Sandsgaard, fagchef for it og digitalisering hos Dansk Erhverv, ganske langt mellem parterne:

»Til mødet blev vi præsenteret for en række detailspørgsmål, givet at sessionslogning blev genindført: Hvor lang tid skal der logges, hvem skal gøre det og så videre. På den måde var der lagt op til, at mødedeltagerne kunne gå ind i enkelthederne,« fortæller han.

»Men det var der ingen af deltagerne, der gjorde. Udgangspunktet for os, der sad der, var et andet: Forundringen over, at vi i det hele taget havde den her diskussion. Måske havde ministeriets kontorchef stillet sig selv i udsigt, at vi skulle have diskuteret enkelthederne i stedet?«

En anden indvending fra organisationerne handler om, at de udgifter som internetovervågningen tidligere har påført dem, nu kan risikere at ramme dem endnu hårdere:

»Justitsministeriet lægger nu op til at genindføre sessionslogning, men i et langt videre omfang. Det vil sige, at det er langt flere oplysninger, der skal gemmes. Derfor må man også formode, at den udgift, der bliver til at foretage logningen, bliver endnu større, end den tidligere har været,« siger Kaare Friis Petersen, erhvervs-juridisk chef i hotel-, restaurant- og turisterhvervets organisation HORESTA. Blandt andet hoteller og campingpladser skulle nemlig som konsekvens af loven gemme en lang række oplysninger om deres gæsters internetbrug.

»Udgiften til at foretage den her logning var en ret stor udgift, som vores virksomheder har måttet afholde. Men der er noget fundamentalt forkert i, at private virksomheder skal være vagthunde for staten – og så selv afholde udgiften,« siger Kaare Friis Petersen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra justitsminister Mette Frederiksen på grund af ferie. Men i et tidligere svar til Information skrev ministeren om sagen: »Regeringen har iværksat en samlet revision af logningsreglerne, og som regeringen også tidligere har tilkendegivet, bliver telebranchen og andre interessenter inddraget i revisionsarbejdet. Og jeg vil gerne understrege, at hverken regeringen eller jeg har lagt os fast på, hvordan de nye regler kan og skal udformes.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • John Foley
John Foley anbefalede denne artikel

Kommentarer

Andreas Kallesen

Hvis Danmark skal være foregangsland for New World Order og Agenda 21 skal vi netop have et altomfattende overvågningssystem.

Helle Thorning er ansat som direktør med det eneste formål at forberede Danmark på NWO.

Torben Nielsen, Janus Agerbo, Peter Jensen, Rune Petersen og Mads Kjærgård anbefalede denne kommentar
Mads Kjærgård

Man kan skrive alt det man vil til "Jernkansleren" man vil, men til hvad nytte? Mette lytter ikke til fornuft, men kun til magt! Her er for øvrigt mere i samme boldgade, Danmark er ved at overhale DDR indenom, men de fleste danskere siger bare "jamen hvis man ikke har gjort noget." Det er jo deprimerende! http://www.arbejderen.dk/indland/mere-overv%C3%A5gning-af-b%C3%B8rnefami...

Bjarne Andersen, Rune Petersen og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar

Som et andet Nordkorea vil danskerne jo have lukket grænserne til den onde verden. Hvad er så egentlig problemet med intenst overvågning indenfor? Og så USA´s efterretningstjenester også følge med i, hvad der sker inde i hovedet på borgerne i bananrepublikken.

Claus G. Jørgensen

Så meget slinger i valsen har der heller ikke været. Der blev stoppet for logningen, fordi den var ubrugelig og ikke blev brugt til noget. Nu har meget fået tænkt sig om og har derefter fremsat et nyt forslag.
Det er utroligt, journalisten ikke har bidt mærke i, at Justitsministeriet hele tiden har holdt fast i at logningen var lovlig – også efter at dommen var faldet.

Peter Taitto, Rasmus Kongshøj og Henrik Christensen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Hvornår og hvorfor har danske politikere erklæret deres vælgere krig?

Torben Nielsen, Peter Taitto, Rune Petersen, Bjarne Andersen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Marianne Christensen

Det folketing vi har valgt og de ministre vi har fået er valgt på demokratisk vis.

Vælgerne må kunne gøre det bedre i år. Når man definerer opgaven som at sammensætte 179 medlemmer ud fra demografiske forhold burde vi fortjene bedre.

Jeg tvivler på at ret mange danskere ville give livsuerfare djøffere så meget magt, og resultatet er da også katastofalt. En afmontering af et af verdens for almindelige mennesker bedste samfund.

Danmark har fortjent noget bedre end Helle Thorning og Morten Østergaard.

De fatter ikke det er nytteløst. Dem der har en smule indsigt i IT systemer vil altid undgå overvågning.

Claus G. Jørgensen og Bjarne Andersen anbefalede denne kommentar