Nyhed
Læsetid: 4 min.

Dom mod pushere kan åbne nye muligheder for politiet

Ti personer blev i går dømt i Københavns byret for at medvirke i den organiserede hashhandel på Christiania. De blev ikke dømt for, hvad de hver især havde solgt, men for det samlede salg i den bod de var tilknyttet. Det er en udvidelse af ansvaret for medvirken, mener både forsvarer og forsker
76 personer fra miljøet i Pusherstreet blev i marts sidste år tiltalt efter Københavns Politis halvandet år lange efterforskning og følgende masseanholdelse – af politiet betegnet som ’Operation Nordlys’.

Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

Indland
14. februar 2015

Med en dom i går kan politiet have fået et nyt redskab i kampen mod hashhandelen på Christiania. Ifølge dommen behøver politiet ikke længere bevise andet end, at en tiltalt har været tilknyttet den organiserede handel i en periode og kan så få vedkommende dømt for medvirken til det formodede samlede salg fra en af boderne i fristaden.

76 personer fra miljøet i Pusherstreet blev i marts sidste år tiltalt efter Københavns Politis halvandet år lange efterforskning og følgende masseanholdelse – af politiet betegnet som ’Operation Nordlys’. De tiltalte er fordelt på seks sager, fordi det ikke var praktisk muligt at have de mange personer med forsvarer siddende i samme retslokale. Det er ellers politiets opfattelse, at der er tale om én og samme sag, nemlig den organiserede hashhandel på Christiania.

I går faldt dommen så i den første af de seks sager. To personer, der har hjulpet til i boderne, blev idømt fængsel i et år og ni måneder. Otte andre blev idømt fra to år og tre måneders fængsel til to år og ni måneders fængsel for at have været sælgere i boderne.

Anklager Line Steffensen var efter domsafsigelsen meget tilfreds.

»Retten siger, at hashhandlen på Christiania er organiseret. Og så får vi ret i den måde, vi har brugt bestemmelsen om medvirken på. De tiltalte er blevet dømt for den periode, de er observeret i og hæfter dermed for det samlede salg i boden, de er knyttet til,« sagde hun.

Og heri ligger politiets nye værktøj, hvis dommen bliver endelig.

»Det er kontroversielt, at det er blevet bevist, at der er tale om én stor forbrydelse i stedet for specifikke forbrydelser begået af de enkelte tiltalte«, siger ph.d. og adjunkt i strafferet ved Aarhus Universitet Nicolaj Sivan Holst.

»Hvis det her bliver accepteret, altså stadfæstet i landsretten, så har politiet et nyt redskab i kampen mod hashhandlen. De sparer enorme ressourcer ved ikke at skulle bevise, hvor meget den enkelte har solgt, men kan nøjes med nogle observationer, der angiver en periode, hvor der menes at være solgt hash,« siger han.

I dommen skriver retsformand Merete Engholm:

»De tiltalte har ved deres til- stedeværelse og deltagelse i handlen med hash holdt den organiserede hashhandel i gang kontinuerligt. Den omstændighed, at man i en periode har været bortrejst, kan ikke føre til et andet resultat, når den pågældende er kommet tilbage og har genoptaget salget.«

Usikker beregningsmetode

Advokat Rolf Gregersen er forsvarer i en af de andre fem sager mod Pusherstreet, og også ifølge ham, er det en ny måde at anvende medvirkensansvaret på:

»Jeg har ikke set den formulering før i narkosager. Det er for mig at se nyt, at man dømmer folk for dage, hvor det ikke kan bevises, at de har været til stede. Her er de tiltalte set nogle gange i en periode på et års tid, og så bliver de dømt for hele perioden. Det er en udvidelse af bestemmelsen om medvirken. Man gør nærmest hver bod til et firma, som alle hæfter for,« lyder hans reaktion på dommen.

Det er byrettens opfattelse, at de tiltalte udmærket vidste, at der foregik en omfattende handel med hash i Pusherstreet. Og dermed har de også accepteret et fælles ansvar.

Når retten finder det bevist, at handlen er organiseret, bygger det på observationer af, at der er vagter til stede, at boderne har en regelmæssig åbningstid, at priserne generelt er ens, og at alle boder undtagen to var lukket på såkaldte aktionsdage.

Det er ifølge adjunkt Nicolaj Sivan Holst en af grundene til, at de tiltalte kunne dømmes kollektivt:

»Vidste de her mennesker, hvad det er, de er indgået i? Der behøver ikke være en eksplicit aftale. Det er nok, at man bidrager til en forbrydelse, som man er bekendt med,« siger han.

I domme om salg af hash er strafudmålingen baseret på, hvor meget hash, der er solgt. Det kvantum har Københavns Politi regnet sig frem til ved at gennemgå sager, hvor formodede købere er blevet taget med hash i lommen i området omkring Christiania. På den måde mener politiet at nå frem til, at der gennemsnitligt handles 4,1 gram hash og en halv joint pr. kunde. Desuden har politiet observeret boderne for at få en fornemmelse af, hvor mange kunder der dagligt er i Pusherstreet. På baggrund af observationerne mener politiet, at der er 215 kunder i gennemsnit i hver bod om dagen.

Retten bemærker i dommen, at politiets beregningsmetode er usikker. Og for at tvivlen kan komme de tiltalte til gode, nedsatte retten den mængde, der skulle dømmes for. Politiet mente, at det drejede sig om 500 gram om dagen. Retten fastsatte mængden til 350 gram. Retten mente også, det var bevist, at de tiltalte havde tjent 20 kroner for hvert gram hash, de havde solgt. Det førte til de omtalte straffe og en konfiskering af fortjeneste på handlen, som for de fleste blev skønnet til at være en million kroner.

De to bodmedarbejdere menes at have tjent 800-900 kroner om dagen. Hos dem konfiskeres på den baggrund 300.000 kroner. Flere af de tiltalte havde indestående i banker på op mod 800.000 kroner, som de hævdede var gevinst fra spil.

Der er procedure og dom i de resterende fem sager om Pusherstreet frem til april.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Ole Chemnitz Larsen

Bortskaffer faktuelle beviser mod

ministre og embedsmænd.

hvem har gjort det?

Københavns Politi.

Alle er jo ikke lige heldige,

Herunder at politiet som udgangspunkt vil begå kriminalitet for at dække over andre.

Lene Christensen, Rune Petersen og Jakob Silberbrandt anbefalede denne kommentar

Ynkelige skvat !

Jeg vil endnu engang spørge politiet og efterretningstjenesten følgende: Det er angående stress metoder.
Udvikler politiet og dermed diverse efterretningstjenester stress metoder som strider imod menneskerettigheder.
Udvikler politiet og diverse efterretningstjenester i Danmark og Europa dødsensfarlige og sygdomsfremkaldende stoffer til brug mod civile.
Udvikler politiet og diverse efterretningstjenester gasser og kemikalier osv. som er skræddersyet til det enkelte menneske DNA profil. Hvis dette er tilfælde har politikkerne og Justitsministeren informeret om udvikling af stress metoderne.
Hvis dette er tilfælde at politiet og diverse efterretningstjenester udvikler DNA baserede stress metoder så skal det frem i offentligheden.
Min indlæg er spørgsmål.

Claus E. Petersen

Loven siger at narkohandel skal straffes, ligesom al mulig anden "offerløs" kriminalitet.
Er det også ok hvis alfonser sælger ludere eller der bliver solgt krysantemumbomber fra et stade?
Hvis man omgås kriminelle socialt omkring de steder hvor kriminaliteten bliver udført er det vel fair nok at man selv kommer i klemme.
Det er muligvis "signalpolitik", men hvis det virker så fred med det.
Jeg vil lige tilføje at der vist ikke findes en politisk fløj her i landet der ikke har benyttet sig af "signalpolitik" på et tidspunkt for at fremme en bestemt adfærd hos borgerne, med eller uden succes.

Jeg kender intet til sagen eller de dømte, og måske var det nogle banditter, der blot fik udmålt præcis den straf, de burde have efter loven. Men på anden måde er denne sag meget anderledes, og er simpelt hen endnu et skridt mod retsløse tilstande, som Danmark har gået i de senere år.

I Danmark taler man for tiden meget om at stemme om retsforbeholdet, og så er det korrekt, at politikerne kun vil stemme om en meget begrænset og selektiv udvalgt del, og håber, at man kan blive fuldt medlem selv efter at have accepteret denne meget begrænsede del.

Men alt udvikler sig hele tiden, og det gør retssamarbejdet mellem landene også. Og i de lande, der er fuldt medlem, skal man altså have klokkerene beviser, før nogen kan blive dømt. Og desuden skal man helt entydigt kunne dokumentere, præcis hvem der gjorde hvad, for ellers kan domstolen ikke udmåle straffene, og så bliver der ingen sag.

Derfor er denne sag en klar tabersag, hvis Danmark skulle leve op til dette retssamarbejde. Det betyder, at politi og anklager skal gøre deres arbejde langt bedre, eller miste sagerne.

Lene Christensen, Carsten Wienholtz, Bjørn Jørnvig og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar
Carsten Mortensen

Jeg ser frem til at det samme syn på bevisførelse anvendes når synderne fra finanskrisen og OW-Bunker skal dømmes.

Michael Reves, Lene Christensen, Brian Pedersen, Søren List, Rune Petersen, Morten Pedersen, Carsten Wienholtz, Henning Pedersen og Henrik Christensen anbefalede denne kommentar
Claus E. Petersen

@Carsten Mortensen

"Jeg ser frem til at det samme syn på bevisførelse anvendes når synderne fra finanskrisen og OW-Bunker skal dømmes."

Skal det forstås således at hvis nogle de "onde kapitalister" ikke dømmes skal de andre gå fri når de bryder loven?

Prøv at overføre tankegangen til andre dele af lovgivningen...

Michael Reves, Rune Petersen, Carsten Mortensen og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar

Dommen virker da rimelig og fornuftig.

Hash og narko handel er noget skidt, der skaber sociale tabere og store gevinster til bagmænd, som bruger pengene til at finansiere nye forbrydelser, terror o m a.

Dommen styrker givet tilliden til "systemet" hos de fleste almindelige og generelt lovlydige mennesker, der arbejder og betaler skat uden at belaste omgivelserne.

Hash- og narkohandlere, bedragere, svindlere, .skattesnydere, menneskesmuglere, alfonser o s v er bare parasitter, som vi helst er helt fri for i et ordentligt samfund.

Carsten Mortensen

@claus e. Læs jens kofoeds kommentar.