Interview
Læsetid: 7 min.

’Vi har fået en anden form for indflydelse’

Drømmen om indflydelse og magt i politik var en af de store drivkræfter i SF’s strategi om at komme i regering frem mod folketingsvalget i 2011. Nu er det et år siden, at partiet trådte ud af regeringen. Partiformand Pia Olsen Dyhr mener ikke, at SF bærer et ansvar for, at centrum-venstre er kastet ud i en historisk vælgerkrise. ’Det er de Radikale, der har spændt ben,’ mener hun
Indland
2. februar 2015
Vi har fået en anden form for indflydelse. Jeg mener stadig, at centrum-venstre har indflydelse i dansk politik, selv om de ikke sidder i regering. Men vi forhandler for at få et resultat, og det er en anden form for indflydelse, for det er altid op til en regering at tegne den store samfundstegning, siger Pia Olsen Dyhr et år efter, at SF forlod regeringen.

Jakob Dall

For et år siden var Pia Olsen Dyhr gået i tænkeboks. SF var trådt ud af regeringen. Flere folketingsmedlemmer havde skiftet deres partimedlemskab ud med et andet parti, og alles øjne var rettet mod hende: Var hun parat til at påtage sig opgaven som partiformand efter Annette Vilhelmsen? Og hvis hun var, ville der så komme modkandidater?

I dag kender vi svaret: Pia Olsen Dyhr overtog formandsposten uden modkandidater, og efter en tumultarisk periode i SF’s partihistorie har den nye formand forsøgt at genskabe det parti, der så åbenbart for alle ikke var parat til at tackle konsekvenserne af at være en del af en regering. Skal man tro meningsmålingerne, er hun lykkes med det.

I perioden omkring SF’s exit fra regeringen, var partiet i enkelte målinger tæt på spærregrænsen. I dag viser Berlingske Barometers seneste vægtede gennemsnit af meningsmålingerne, at SF vil få 6,7 procent af stemmerne.

Det er dog stadig et stykke fra valgresultatet på 9,2 procent. Alligevel betyder målingerne alverden for SF, mener Pia Olsen Dyhr.

»Det betyder, at vi kan have fokus på at arbejde grundigt med tingene. At vi kan fokusere på indhold og resultater i politiske forhandlinger, fordi vi ikke behøver at rende rundt i panik. Når man kommer meget tæt på spærregrænsen, kan man næsten blive helt panisk og manisk. Men hele partiet har leveret. Vi ville være et venstrefløjsparti med indflydelse,« siger hun.

Netop indflydelsen var et af de store samtaler i partiet – både før SF gik i regering, og efter SF var trådt ind i regering.

For Pia Olsen Dyhr har der aldrig været tvivl: Indflydelsen er størst i regering.

»Balancen i regeringsgrundlaget og de økonomiske præmisser var med til at presse os ganske voldsomt undervejs. Jeg mener grundlæggende, at indflydelse i politik er størst, når man er i regering. Det er der ingen tvivl om. Men det går ikke med et økonomisk grundlag, som gør, at man dumstædigt holder fast i en dagpengereform på trods af, at virkeligheden har forandret sig. Vi indgik nogle fornuftige aftaler undervejs, men vi betalte en meget høj pris for at få de radikale med i regeringen. I SF var vi nok for optimistiske i forhold til, at vi sammen med Socialdemokraterne kunne presse de radikale på den økonomiske politik.«

– Men hvis SF nogensinde skulle blive tilbudt at deltage i en regering igen, vil det sandsynligvis stadig være med de radikale. Risikerer I så ikke at stå i samme situation som i 2011?

»Vi skal have sat nogle hegnspæle omkring omfordeling, hvis vi skal i regering igen, samtidig med at vi skal have en fornuftig arbejdsmarkedspolitik. Så vil jeg da ikke udelukke, at de radikale også kan deltage. Der er masser af områder, hvor man forventer, at SF og de radikale kan være enige: miljødagsordenen, ligestilling og andet – men vi må erkende, at i den regering, vi har siddet i, var vi også ret alene på de områder. Men grundlæggende forestiller jeg mig da, at vi kan samarbejde med Radikale og Socialdemokraterne på nogle områder.«

– Har SF i det år, der er gået uden for regering, mistet indflydelse?

»Det er ikke det samme at være den, der definerer grundlaget eller spillebanen, når man eksempelvis skal lave skattepolitik. Man har nogle andre muligheder, når man sidder i regering. Der er jo en grund til, at man sidder i regering. Men det ser måske ud af mere, når man som støtteparti kan gå ind og ud af en dør og sige, at man har fået det her og det her.«

– Så selv om SF var en del af en finanslovaftale for 2015 og I har vurderet, at I fik en række ting igennem forhandlingsforløbet, så har SF mistet indflydelse i dansk politik det sidste år?

»Vi har fået en anden form for indflydelse. Jeg mener stadig, at centrum-venstre har indflydelse i dansk politik, selv om de ikke sidder i regering. Men vi forhandler for at få et resultat, og det er en anden form for indflydelse, for det er altid op til en regering at tegne den store samfundstegning.«

– Hvor langt skal man gå for at få indflydelse?

»Sådan nogle tankescenarier, synes jeg ikke, man kan lave. Det er vigtigt at sige, hvad man gerne vil have. Og vi vil have resultater. Vi lykkedes med at presse regeringen i en mere grøn retning. Togfonden og klimamålsætningerne var aldrig nogensinde blevet til noget, hvis vi ikke havde siddet i regeringen. Så kan man sige ’haps, haps, haps’, når man sidder med facitlisten, hvis man gerne vil det. Så det har betydet noget, når SF sad man ved bordet.«

Mere skat på formuer

Udover at genvinde vælgernes tillid til SF har Pia Olsen Dyhr også forsøgt at finde nye politiske platforme for partiet.

I weekenden havde SF inviteret Konservatives partileder Søren Pape Poulsen til SF’s vintertræf for at debattere ulighed. Et emne, Pia Olsen Dyhr mener, der er for lidt fokus på. Derfor ønsker partiet en analyse af, hvordan man kan øge beskatningen af store formuer og sænke skatten på arbejde.

»Vi kan se, at meget store formuer forrentes bedre end det at gå på arbejde og tjene en løn. Det afspejler ganske enkelt ikke den værdi, det er for samfundet, at man rent faktisk går på arbejde. Derfor må vi se på, hvorfor der er sådanne forskelle, samtidig med at vi må se på, om vi skal beskatte formuer hårdere og lønindkomst lettere. Det kan også være, at vi skal beskatte kapitalgevinster hårdere. Det vil vi gerne have belyst, fordi vi er nødt til at tænke beskatning klogere, end vi gør i dag,« siger Pia Olsen Dyhr.

Samtidig erkender hun også, at SF’s tidligere ønske om at indføre en millionærskat ikke bliver til noget.

»Millionærskatten har ingen gang på jorden. Der er intet flertal for den i Folketinget. Provenuet var også forholdsvis lille fra en millionærskat. Men hvis vi gerne vil lette skatten i bunden – og det er vi meget interesserede i – hvad skal så beskattes i toppen? Det må vi kigge på, mens vi stadig sikrer, at der er arbejdspladser i landet, og familievirksomheder stadig har lyst til at lade deres virksomheder gå videre i arv‚« siger hun.

Radikale har skyklapper på

I et interview før jul i Weekend- avisen erklærede partileder for Radikale Morten Østergaard centrum-venstre for død. Han sagde blandt andet:

»Du kan roligt lægge centrum-venstre-begrebet i graven. Jeg får lyst til at sige centrum hvad for noget? Det er mest sådan en hest, man trækker af stalden, når man vil postulere en enighed, som ikke findes.«

Som partiformand for et parti på venstrefløjen er Pia Olsen Dyhr »lodret uenig« med Morten Østergaard.

»De meldinger, Radikale kommer med, gør mig ret bekymret. Morten Østergaard erklærer patienten død, men han analyserer ikke, hvordan patienten er død. Han går ikke ind i diagnosen, og det er bekymrende. En af grundene til, at centrum-venstre har det så skidt, som tilfældet er i dag, er da de radikale.«

–Hvorfor?

»Jeg synes i den grad, vi har forsøgt at få enderne til at mødes, men jeg mener, at de radikale har et afgørende ansvar, fordi de ikke har villet finde en løsning på det altoverskyggende problem, som vi har på centrum-venstre: Dagpengeudfordringen. Det skaber gevaldig utryghed på arbejdsmarkedet, og det vil de radikale end ikke erkende, at det er et problem. Det tyder på, at de går rundt med skyklapper.«

– Andre vil mene, at SF også bærer et ansvar, fordi SF i årene op til folketingsvalget i 2011 og efterfølgende i regeringsperioden solgte ud af mange klassiske venstrefløjs-standpunkter for at få ministerbiler. Har SF ikke noget ansvar for centrum-venstres udfordringer?

»Jeg anerkender ikke, at det er SF’s problem. Jeg synes, at vi kæmper for omfordeling og et mere solidarisk Danmark. Og jeg synes i den grad, at dem, der har spændt ben for det, har været de radikale. Man kan diskutere, om SF har lavet for mange kompromisser. Det mener jeg ikke, vi har. Problemet for centrum-venstre er jo, at vi ikke har et flertal, der vil det samme. På trods af at Enhedslisten, Socialdemokraterne og SF højest sandsynligt gerne vil have en anden dagpengereform, vil de radikale under ingen omstændigheder tale om det.«

– Er centrum-venstre død i din verden?

»Jeg ved ikke, om jeg vil kalde centrum-venstre for død. Men det er i hvert fald ikke helt nemt at samarbejde med Radikale.«

– Så centrum i centrum-venstre er død?

»Sådan vil jeg ikke udtrykke det.«

– Lad mig spørge på en anden måde: Lever venstrefløjen?

»Ja, jeg synes, venstrefløjen lever, og jeg tror også, at jeg synes, at centrum-venstre lever. Men jeg har noteret mig, at Morten Østergaard har erklæret centrum-venstre død.«

– Hvordan er livet på venstrefløjen?

»Jamen, vi deler jo et værdigrundlag. Blandt andet i forhold til velfærd. Vi bør kunne samarbejde om eksempelvis ældre- og børnepolitik. Der har vi også et værdisammenfald med den øvrige del af centrum-venstre. Jeg ved ikke, hvad Socialdemokraterne kalder sig i dag, men vi burde have nogle fælles træk, vi kan samarbejde om,« siger Pia Olsen Dyhr.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Carsten Mortensen

Årh, al det snik-snik om at sidde med ved bordet, det er som at høre Uffe Ellemans: If you can't beat them, join them....
Det betyder jo al sin enkelhed at i fald f.eks. HA bliver stærke nok skal vi bare melde os ind!
Hvor efterlader det os, som mennesker?
Næe,...hold fast i nogen værdier - ikke alt er til salg! - hold fanen højt .....det bliver tydeligvis ikke Dyhr, Elleman og ligesindede.

Tiden er nu til forandringer.

Det kan da godt være, at Pia Olsen Dyhr er uden stor skyld i venstrefløjens situation i Danmark, men det er hendes forgængere. Men det er meget uheldigt, for mere end nogen sinde har Danmark og hele Europa behov for en helt ny kurs, hvor det er borgerne, der tager magten.

Jeg vil i hvert fald håbe på, at SF omgående rydder op blandt alle sine afdankede levebrødspolitikere - især dem som har svigtet borgerne og har mere end hjulpet den nuværende regering. Og så håber jeg på, at SF kommer på banen med et helt nyt hold, der både har rene hænder, og har nye og tidssvarende politiske visioner.

Endelig håber jeg på, at et nyt SF virkelig kan og vil arbejde sammen med andre partier på venstrefløjen - især Enhedslisten, men også kan/vil teste andre nye politiske sammensætninger.

SF er ikke i stand til at lære, at ders vælgere hader skattely og ufortjente ministerbiler.
PID tror at hun kan tørre den af på de Radikale! Hallo, det var jer der nikkede ja ved forhandlingsbordet!

Søren Sørensen

"Jeg anerkender ikke, at det er SF’s problem"

Interessant.
I gamle dage ville et parti da vist have forladt regeringsforhandlingerne når det viste sig at de skulle stemme for rigtigt mange ting der gik stik imod deres principprogram.

...men næh nej, det er de andres skyld...

...og så falder der lige denne godte af:
Men hvis vi gerne vil lette skatten i bunden – og det er vi meget interesserede i – hvad skal så beskattes i toppen?

Tjah - man kunne jo f.eks starte med at arbejde for at rulle de skattelettelser for de højestlønnede SF selv var med til at indføre tilbage?

...men det er måske for socialistisk, sådan at ville kræve skatteforhøjelser der rammer de der har råd? :-O

Mit indtryk er, at vi skal se indad, hvis vi skal forstå de politiske bevægelser, og samtidig sende en tanke til medierne. Jeg synes, at der kom et skred i dækningen op til sidste valg, hvor fokus blev på negativitet og salgbare overskrifter. Vi skal ikke glemme, at medierne er inde i en krise med de skrevne aviser, og ikke har lært at bruge netavisens muligheder optimalt. Sådan virker det i det mindste, når man scanner overskrifterne på forsiderne, og mange kommer ikke længere. Der har været så mange personskandaløse sager, at man ikke orker at huske den enkelte mere. Lad være med at bilde mig ind, at politikerne først er blevet "uldne i kanten" efter 2011. TV2 news har endda nu i tre år haft to kommentatorer til at sidde en gang eller to om ugen alene for at formidle deres holdning til regeringen i sin helhed, og Thorning i særdeleshed. Jeg kan sjældent finde en analyse, i det de siger - men det holder da kryden i kog. Hvis jeg skal skære hele pressen over een kam, synes jeg ikke den type formidlig er hverken gavnlig eller retvisende, hvilket gælder for begge sider af salen, der er så heldige at komme i søgelyset. Ofte vil jeg mere sige, at det er nyhedsskabende og ikke formidling.
Det vi vælgere står tilbage med, når vi vælger, er det person CV der er skabt af pressen og på de sociale medie.
Når det kommer til partitilslutning, er der igennem de sidste 15 år langsomt sket et skred mod højre. Først da Venstre begyndte at vinde terræn i byerne, og siden med DF og flygtningedebatten.
Idag anser de fleste nok både EL og DF som indenfor grænsen af yderfløjspartier efter gammel målestok. Derfor er det naturligt, at se efter forandring her. Partier fra V - SF har ikke formået, at overbevise vælgerne om, at de vil gøre noget ved de problemer de synes er vigtigere end skattelettelser og offentlig forbrug. Her har yderpartierne tilsyneladende noget at byde ind med. Om så de kan få noget igennem, er en anden sag. Egentlig kunne jeg godt forestille mig, vi fik en regeringssammensætning, vi ikke lige havde set komme.
Således tror jeg ikke grundlæggende noget parti er skyld i, at de mister opbakning. I hvert tilfælde ikke ud fra andet, end "det er budbringeren der har ansvaret for, at budskabet er forstået". Rigtig megen af debatten har været ud fra en præmis om, at bare man opnår 90 mandater, kan man vedtage hvad som helst. Det havde været rart, hvis alle huskede på, at i et arbejdende folkestyre må der være regler og aftaler man kan stole på, og procedurer til at sikre en vis standard i beslutninger. Hele løftebrudsdebatten kunne have været kogt ned til nogle få opgivede løfter, der iøvrigt var ræson i at droppe, hvis vælgerne var bedre vidende om de reelle muligheder for dels hvordan de kan flytte rundt på budgetter og hvad konsekvenserne er, når der bliver brudt forlig, eller regeringen kommer i mindretal eller stemmer partipolitisk i enkeltsager, ville vi også undgå det mantra om "hvorfor gør de så ikke noget?".

Flemming Nielsen

Samfundet er et socialt liberalt blandings samfund, så selvfølgelig er det Radikales skyld socialdemokraterne har samme mål, deres vejer er så http://da.wikipedia.org/wiki/Socialdemokratisme
Hvorfor gøre det mere indviklet end det er, SR vil begge det skattefinansierede fællesskab, hvilket S erkendte i 73 under anker hvor de droppede ØD, og tog den socialliberale vej, med en liberalmarkedsøkonomi der gennem beskatning skal sikre det solidariske samfund. SF problem er de ikke vil anderkende nogen er rigere end andre, de vil udlignede gennem ØD. Hvor fagbevægelsen gennem ATP lignende fonde, skal opkøbe virksomhederne for medlemmernes penge. det er et skridt mod den socialistiske planøkonomi. Da det ikke vil lykkes SF at skabe et rødt flertal vil de være, umulige at samarbejde med ind til der er færdig med den debat, der har pågået i partier i siden 68, hvor der var rødt flertal med S Krags regering. Som også druknede i DEBAT i SF så Krag udskrev valg, der ender i regeringen R med Hilmer Baunsgaard. Det er den eneste gang i Danmarks historien der har været rødt flertal, og SF kunne igen ikke blive enig med sig selv..

Lennart Kampmann

SF kan stadig ikke finde ordene "socialisme" og "folket" i en ordbog.

med venlig hilsen
Lennart

Carsten Hansen

Selvfølgelig var det det borgerlige Radikale Venstre der spændte ben for et fornuftigt samarbejde.
Den dag i dag er det stadig De Radikale der bestemmer.

Måske går det op for folk en dag, at Enhedssocialisme vil der aldrig blive ført i Danmark.
Det eneste alternativ til en ren borgerlig regering er, hvis S-SF og Ø finder sammen og opnår flertal.

Men det ser sort ud; Både det med at finde sammen og det med at opnå flertal.

Rasmus Kongshøj, uffe hellum og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Thomas Andersen

Sikke en gang populisme fra SF's side...

"I SF var vi nok for optimistiske i forhold til, at vi sammen med Socialdemokraterne kunne presse de radikale på den økonomiske politik."

Så er man da totalt naiv i SF. I regeringsgrundlaget som SF skrev under på står klokkeklart at den _økonomiske_ politik er liberal og dermed en forlængelse af forrige regerings politik. SF burde om nogen vide at de radikale er et socialt liberalt parti, et parti som sværger til liberal økonomisk politik kombineret med høje ambitioner for social ansvarlighed og miljømæssig bæredygtighed.

"Vi kan se, at meget store formuer forrentes bedre end det at gå på arbejde og tjene en løn."

Jeg kan se at renten efterhånden er negativ. Jeg kan se at EU's og USA's centralbanker trykker så mange penge i øjeblikket at al forrentning snart bliver spist op af inflation. Selv hvis man er i stand til at forrente sin formue med et par procent skal der godt nok en stor formue til for at man i dagens Danmark kan leve af renterne! Det er vist under en promille af danskerne der har sådan en formue.

"Derfor ønsker partiet en analyse af, hvordan man kan øge beskatningen af store formuer og sænke skatten på arbejde."

Blot for at dække det hul i statskassen som SF har været med til at grave ved seneste finanslov skulle man forhøje selskabsskatten fra ca. 25 % til et sted mellem 50 og 75 %. Eller forhøje topskatten fra nuværende 15 % til ca. 60 %. Og dette vel og mærke uden indregning af gevaldige negative dynamiske effekter.

"De meldinger, Radikale kommer med, gør mig ret bekymret."

Øh ja, hvad havde damen tænkt sig. De radikale deler ikke SF's socialistiske tankegods. De radikale står for en social liberal ideologi - en grundlæggende blå økonomisk politik kombineret med en social og miljømæssig forsvarlig politik (som iøvrigt intet har med socialisme at gøre).

"Dagpengeudfordringen"

Heldigvis er det gået op for mange at SF's (og EL's) fokus på dagpenge en ren leflen for middelklassen. Danmark har fortsat verdens bedste dagpengesystem. Og de eneste som falder ud uden forsørgelse efter to år er dem som har friværdi eller arbejdende ægtefælle.

"Men det er i hvert fald ikke helt nemt at samarbejde med Radikale."

Nej selvfølgelig er det ikke det, SF vil et socialistisk samfund, et samfund som er grundlæggende forskelligt fra et socialt liberalt samfund som R (og tildels S) står for.

"men vi burde have nogle fælles træk, vi kan samarbejde om"

Ja, social og miljø politik. Men hvor er man dog naiv hvis man som SF leder tror man kan samarbejde med R om den økonomiske politik.

Arne G Rasmussen

Bare en lille korrektion, ØD var ikke et SF projekt, det var et socialdemokratisk projekt der bla. blev lagt i mølposen pga. modstand fra SF. En af forskellene på S og SF er at S er et centralistisk parti, der mener styrken og trygheden ligger i de store topstyrede fællesskaber. Det er historisk betinget. Min gamle afdøde bedstemor 1881 - 1973 forklarede det med at de store foreninger sikrede at sognekongerne ikke kunne side og bestemme hvor meget den lille mand skulle modtage af sygekassen.
SF er derimod et decentralt parti med en folkelig græsrods basis, der hæger om personlig frihed med baggrund i de små fællesskaber.

Thomas Andersen

@Arne - Efter at alle andre havde indset tåbelighederne ved ØD, stillede SF 11. marts 1993 forslag om netop ØD, se https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=106811.

Og personlig frihed er vist det sidste SF hæger om.

Arne G Rasmussen

Bemærk at det ikke var en central ØD fond, men lokal medarbejder indflydelse/ejerskab. Personlig frihed er netop en SF mærkesag, vi tager bare ansvaret for næsten alvorligt, fællesskab er forudsætningen for frihed, ellers er individet fremmedgjort - alene.