Baggrund
Læsetid: 4 min.

Fire år i rottefælden

Gennem snart fire år har en af Danmarks førende sundhedsforskere Bente Klarlund Pedersen levet i skyggen af uredelighedsanklager. Ikke for at have snydt, men for at have overset fejl og snyd hos kollegaen Milena Penkowa. Onsdag blev hun renset i landsretten for det uredelighedsstempel, som Udvalgene for Videnskabelig Uredelighed har givet hende
Indland
21. februar 2015
Efter anklager gennem fire år gav Østre Landsret professor Bente Klarlund fra Københavns Universitet ret i, at stemplingen af hende skal ophæves.

Mads Nissen/Ritzau Scanpix

Forsvundne forsøgsrotter, misbrug af fondsmidler og manipulation af foto er nogle af ingredienserne i straffe- og uredelighedssagerne mod hjerneforskeren Milena Penkowa, som rystede den danske forskningsverden i sin grundvold fra 2009 og frem. Men jorden under Panum-Instituttet på Københavns Universitet, hvor Penkowa huserede, blev ved med ryste. I 2011 blev en anden af deres stjerneforskere Bente Klarlund Pedersen, der havde samarbejdet med Penkowa, indklaget for Udvalgene for Videnskabelig Uredelighed (UVVU) af to andre sundhedsforskere.

Uredelighedsmistanken fik Klarlund til at trække sig fra Novo Nordisk Fonden, efter at professorkollegaen Niels Høiby offentligt kræver, at Klarlund trækker sig fra alle sine tillidsposter. Ifølge Klarlund opfordrede langt de fleste fonde m.m. som hun sad i, hende til at blive.

Klagerne bliver nu behandlet i UVVU.

Den ene klagers anker over Klarlunds videnskabelige arbejde bliver afvist af UVVU. Den anden klager Henrik Galbo får i udkastet til afgørelse i sommeren 2013 medhold i, at Klarlund havde handlet groft uagtsomt i 13 tilfælde.

Udkastet fører til stor debat i medierne, og 70 forskere underskriver en klage til UVVU over, at Klarlund blev stemplet uredelig for en helt gængs praksis: at genbruge de samme muskelbiopsier i flere forskningsartikler uden at gøre opmærksom på det.

Men også de øvrige anklagepunkter vækker kritik. Formand for Sundhed og Sygdom i Det Frie Forskningsråd, Niels Borregaard gør opmærksom på, at det store retssikkerhedsmæssige problem i at blive dømt som svindler for at begå ordinære fejl. Også andre forskere påpeger fejl i UVVU’s arbejde. Blandt andet UVVU’s vurdering af, at Klarlund som sidsteforfatter har et særligt ansvar for at gennemskue Penkowas snyd med forskningen, vækker kritik – blandt andet i Vancouver-gruppen, som udformer de internationale regler for god videnskabelig praksis.

Det er også i sommeren 2013, at Klarlund hyrer advokat Eigil Lego Andersen til at tage sig af den juridiske del af høringssvaret til UVVU. I oktober anlægger Klarlund sag imod UVVU og Uddannelsesministeriet for at få kendt sammensætningen af udvalget ulovlig.

UVVU ændrer holdning

Da den endelige afgørelse ligger klar i december samme år, har UVVU ændret holdning i forhold udkastet. Klagerne fra 70 prominente danske sundhedsforskere ser ud til at have hjulpet. At en del af udvalgets medlemmer samt en af klagerne også har undladt at referere til genbrug af datamateriale i forskningen har sikkert også åbnet udvalgets øjne for risikoen ved at stemple en udbredt videnskabelig praksis som uredelig.

Otte af de punkter, der i udkastet blev vurderet uredelige, er nu ikke længere et problem. Til gengæld har udvalget skiftet mening i forhold til seks tilfælde af uredelighed i Klarlunds videnskabelige arbejde, som i udkastet ikke blev anset for uredelige. Og på syv punkter skrues der op for anklagerne, idet UVVU nu vurderer, at Klarlund bevidst har snydt. Ingen af de nye anklagepunkter har imidlertid været sendt i høring hos Klarlund og hendes advokat. Ligesom en del af de ’nye’ anklagepunkter slet ikke er en del af den oprindelige klage fra Galbo.

Stemplet som uredelig betyder, at Klarlunds arbejdsgivere på Københavns Universitet og Rigshospitalet nedsætter udvalg, der skal holde tilsyn med hendes forskning. Det er dog Klarlunds internationale omdømme, som uredelighedsdommen går hårdest ud over. Internationalt er hun især kendt for opdagelsen af, at muskler i bevægelse producerer hormonlignende stoffer, myokiner. Men de talrige invitationer til forskningskonferencer bliver færre, ligesom hun ikke søger EU-forskningsmidler på grund af uredelighedsdommen.

Et par måneder senere er den gal igen. To internationale tidsskrifter nægter at korrigere eller trække to af Klarlunds uredelighedsdømte artikler tilbage, da de efter nærmere granskning også blandt medforfatterne ikke mener, der er tale om uredelighed eller fejl. Det får UVVU til genoptage sagen i februar 2014 med henvisning til, at der er kommet nye oplysninger i sagen. Og Klarlunds anklage mod UVVU udvides nu til, at domstolen skal afgøre, om Klarlunds forskning er uredelig.

Videnskabsetisk justitsmord

Også UVVU har travlt, da tidligere advokat Jens Ravnskilde i et juridisk forskningstidsskrift kalder Klarlund-dommen »et videnskabsetisk justitsmord« og indklager 44 forskere til udvalget for de samme brud på videnskabelig skik, som Klarlund er dømt uredelig for.

I det andet udkast til en afgørelse, trækker UVVU dele af kritikken tilbage. Blandt andet udgår nogle af anklagerne om selektion af forsøgspersoner. Klarlund bliver derefter renset for mistanke i forhold til to ud af de seks artikler, som hun først er blevet dømt uredelig for. Men uredelighedsstemplet sidder fast på Klarlund, og i december sidste år slår UVVU endelig fast, at Klarlund har handlet så groft uagtsomt, at der er tale om uredelighed.

Samtidig går retssagen mod UVVU i gang i Østre Landsret, der efter tre retsdages vidneudsagn og gennemgang af sagen slår fast, at det ikke har »væsentlig betydning«, at Klarlund var sidsteforfatter på flere af Penkowas artikler. Landsretten slår alt i alt fast, at der ikke er tilstrækkelige beviser for, at Klarlunds artikler er uredelige, mens klagen over udvalgets sammensætning afvises.

Tilbage står om UVVU vil anke dommen. Men for Bente Klarlund er Landsrettens afgørelse i onsdags en stor lettelse efter fire år i uredelighedens skygge.

»Jeg er meget glad. Dommen er lysende klar, og jeg er fuldstændigt renset. Jeg er også taknemmelig. Det er de største hjerner og hjerter, der har støttet mig,« siger Bente Klarlund.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Tillykke til Bente Klarlund.

Vibeke Rasmussen

Bente Klarlund har min dybeste respekt!

Ikke alene for at have kæmpet denne kamp og have kæmpet den til ende, oprejst. Men også for at have gjort det så beundringsværdigt etisk.

Mads Berg, Anne Eriksen og Olav Bo Hessellund anbefalede denne kommentar

Hendes troværdighed kan ligge på et meget lille sted, når man tænker på hendes usaglige hetz mod rygere. Her har hun aldrig følt sig for god til fx at citere svindler rapporter om fx cigaretter og dieselbiler...

Per Ulrik Hansen

Jeg er glad for at hun blev frikendt. Hun er en af de eneste forskere der formidler sin viden til almindelige mennesker, som hun fik Rosenkjærprisen for i 2010, og svarer på banale spørgsmål fra de af os, der gerne vil vide mere.